Patronym
Patronym, (egentlig patronymikon). Af græsk pater (fader) og -onyma (navn). Efternavn, der dannes af en slægtnings fornavn med en tilføjelse, der viser slægtskabet (-søn/-datter).
En typisk, traditionel, dansk navngivning efter denne model kunne se således ud:
- Far: Jens Hansen
- Mor: Maren Petersdatter
- Søn: Hans Jensen
- Datter: Lene Jensdatter
- Sønnesøn: Jens Hansen
Efternavnet skifter altså i hver generation efter faderens fornavn.
Oprindeligt brugtes endelserne -søn og -datter eller i nogle tilfælde -dotter. Ofte ses navne med endelsen -datter skrevet i to ord, f.eks. Maren Hans Datter. Mellem 1750 og 1800 afløses -søn efterhånden af -sen. Omkring 1800 begynder man i byerne også, at bruge endelsen -sen til piger, og denne skik breder sig efterhånden.
Med navneloven af 1828 indføres faste slægtsnavne i Kongeriget. Dermed ophører brugen af patronymer efterhånden. Det tog dog sin tid. Sene eksempler på patronymisk navngivning i Danmark kan findes i Nordvestjylland omkring 1882 og i Nordby (Samsø) i 1888.
Loven af 1828 bestemte også, at det på den tid anvendte patronym kunne anvendes som fremtidigt slægtsnavn. I så fald var det dog et krav, at endelsen skulle være -sen. Det er oprindelsen til de mange danske sen-navne som Jensen og Hansen.
Patronymnavne anvendes stadig i bl.a. den færøske og islandske navnetradition.
Den nye Navnelov, der trådte i kraft den 1. april 2006, åbner igen mulighed for at bruge patronymer som efternavne. Ifølge denne lov kan et patronym dannes af enten faderens eller moderens fornavn efterfulgt af endelsen -søn eller -datter. Fx Runessøn eller Runesøn, ligeledes med -datter.
Se også
Referencer / kilder
Den nye Danske navnelov https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31494
