Onsbjerg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Onsbjerg Sogn Sognet har altid, i kirkelig henseende, hørt under Skanderborg Provsti, Aarhus Stift, og derfor er kirkebøgerne placeret under Skanderborg Amt. I verdslig henseende hørt under først Kalundborg Len, fra 1662 Kalundborg Amt og senere igen Holbæk Amt. Derfor ses folketællingerne placeret under Holbæk Amt I sognet ligger Onsbjerg Kirke.

Sognet blev 1. maj 2014 sammenlagt med alle sogne på Samsø til Samsø Sogn

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Besser Sogn indtil 1867

  • 1540 Jørgen Pedersen Samsing
  • 1572 Hans Knudsen
  • 1603 Niels Clausen Mule
  • 1616 Hans Henriksen Bang
  • 1620 Elias Eliasen Eisenberg
  • 1635 Hans Jensen Svane
  • 1676 Morten Jørgensen
  • 1681 Peder Nielsen Krog
  • 1688 Erik Olufsen Sletting
  • 1697 Ditmar Rudolphsen Bülch (Bullichius)
  • 1735 Anders Corfitsen Schurmann
  • 1738 Frederik Henriksen Schurmann
  • 1741 Frants Eberhard Larsen Friis
  • 1748 Just Tyrholm Villadsen Bing
  • 1765 Thomas Mandix Hansen Evens
  • 1793 Poul Thomsen Wellejus
  • 1800 Andreas Johan Andersen Kragh
  • 1807 Carl Gustav Flemmer
  • 1816 Hans Hammer
  • 1835 Christian Ditlev Fasting
  • 1867 Diderik Nicolai Blicher
  • 1871 Jens Frederik Feilberg
  • 1878 Peter Andreas Caspar Simonsen

Sognekapellaner tilknyttet sognet

Fælles med Besser Sogn

Følgende beskrivelse af Onsbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Onsbjærg Sogn, den nordvestlige Del af Sønderlandet, omgives paa Landsiden af Kolby, Tranebjærg, Besser og Nordby Sogne. Til Sognet høre nogle af de smaa Holme i Stavnsfjord (se S. 526). Gennem Sognet gaar Hovedlandevejen til Langøre Havn. Syd for Onsbjærg By ligger Højdepunktet „Dyret“ (se S. 526).

Fladeindholdet var 16/7 1888: 3674 Td. Ld., hvoraf 1753 besaaede (deraf med Hvede 89, Rug 343, Byg 453, Havre 426, Ærter og Vikker 36, Blandsæd til Modenh. 66, til Grøntf. 97, Kartofler 68, andre Rodfr. 137, Raps 28, andre Handelspl. 4, Spergel og Lupiner 6), medens der henlaa til Afgræsn. 585, Høslæt, Brak, Eng m. m. 858, Have 41, Skov 9, Moser og Kær 29, Flyvesand 69, udyrkede Strækn. 213, Byggegr. 35, Veje, Vandareal m. m. 82 Td. Kreaturhold 1893: 269 Heste, 1370 Stkr. Hornkv. (deraf 829 Køer), 1018 Faar, 628 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 304,2 Td. Der var 7 Selvejergaarde med 91,3, 42 Arvefæstegd. med 170,4, 1 Fæstegd. med 12,1, 189 Huse med 30,6 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse (Halvdelen i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1187 (1801: 798, 1840: 1012, 1860: 1075, 1880: 1230), boede i 249 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 46 levede af immat. Virksomh., 556 af Jordbrug, 14 af Fiskeri, 210 af Industri, 54 af Handel, 8 af Skibsfart, 217 af andre Erhverv, 48 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Onsbjærg, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. (noget uden for Byen), Skole, Gæstgiveri, Mølle m. m.; Byen er Valgsted for Holkæk Amts 4. Folketingskr. b.; Tanderup (gml. Form Thandorp) med Mølle og Købmandshandel; Sælsinggaarde med Skole og Andelsmejeri (Vesterholm); den nordl. Del af Pillemark; Taftebjærg (tidligere Toftbjærg, Toftebjærg) med Skole og Mølle; Stavns. Ved Vestkysten er der ved Sælvigstrand af et Aktieselskab anlagt en Bro, der anløbes af mindre Dampskibe paa Farten Aarhus-Samsø. — For omtr. 20 Aar siden er der af de tilgrænsende Lodsejere inddæmmet omtr. 120 Td. Ld. af Stavnsfjord med Dæmninger fra Gammelholm (som saaledes er ophørt at være en Ø) ud for Stavns og Taftebjærg samt Alstrup By (den sidste i Besser S.); det inddæmmede Areal er temmelig værdiløst, men Inddæmningen har dog Betydning for de tilstødende Jorder.

Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Hovedgaarden Bisgaard, under Grevskabet, har 45½ Td. Hrtk., omtr. 270 Td. Ld. Ager, et stort Overdrev samt nogen Eng. Avlsgaarden Vadstrup, der hører under Grevskabet (sammenlagt af de tidligere Vadstrupgaarde samt en Del af en Gaard i Torup i Besser S.), har omtr. 30 Td. Hrtk., omtr. 250 Td. Ld. Taftebjærggaard har 15¼ Td. Hrtk., omtr. 150 Td. Ld., hvoraf 30 Eng og Mose, Resten Ager.

Onsbjærg S., der danner en egen Sognekommune, hører under de S. 526 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 262. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet.

Onsbjærg Kirke er opført i Spidsbuestil af røde Mursten, men overkalket, og bestaar at Skib og Kor, ret anseligt Taarn, Vaabenhus mod Syd og tidligere Gravkapel, nu Materialhus, mod Nord. Hvælvinger, Taarn (der har Skydehuller i øverste Stokværk, se Tranebjærg Kirke) og de andre Bygninger ere senere tilføjede. Korbuen og Buen ind til Taarnrummet ere spidse. Altertavle og Prædikestol ere udskaarne i Renæssancestil; den første har Statuetter af Evangelisterne, et samtidigt Krucifiks i Midten og bærer Aarstallet 1596, den anden har Chr. IV’s Navnetræk; Granitdøbefont. I Kirken findes flere store Mindetavler, bl. a. over Birkedommer Knud Rud, † 1755, og Kirurg Zakarias Danielsen Hop, † 1729. Paa en af Hvælvingsbuerne er der for laa Aar siden afdækket en Indskrift, der melder, at 1462 i Biskop salig Jenses Tid bleve Hvælvingerne fuldførte, og paa en anden staar, at Jacob Paulsen var Præst paa Samsø samme Aar. Ovenover ses Bispen Jens Iversen Langes Vaaben. Paa en Trætavle i Koret er fæstet et lille forgyldt Krucifiks af Kobber fra omtr. 1200. Paa Tavlen staar en Indskrift fra 1596, der fortæller, at Krucifikset var bundet til et dødt Menneske, der kom flydende til Land i Tranebjærg Sogn ved Ilsema (hvor der vides at have været en hellig Kilde), men 4 Heste kunde ikke faa Liget hverken til Tranebjærg eller Kolby, derimod kunde 2 Heste mageligt trække det til Onsbjærg, hvor det blev begravet paa Kirkegaarden, og Kirken hed fra den Tid „Hellig Kors Kirke“ (se Pontoppidan, Marm. Dan. II 189). I Taarnet findes et 1748 opsat Maleri: et Skib i Havsnød, til Minde om nogle Samsinger, der tilsatte Livet paa en Rejse til Norge.

Bisgaard hørte i sin Tid til Aarhus Bispestol, men blev efter Reformationen Præstegaard. Den sidste, der beboede den, var Peder Krog, Sognepræst i Besser-Onsbjærg Sogne og Provst paa Samsø 1681–88, senere Biskop i Trondhjem. Han bortbyttede den mod nogle Bøndergaarde i Besser, som bleve sammenlagte til Præstegaard, 2 Gaarde i Agerup, 2 Gaarde i Onsbjærg m. m. Bisgaards Bygninger ere meget gamle.

Paa Hjortholm ses paa en høj Bakke tydelige Spor af en Borgplads, „Hjortholm Slot“, til hvilket Sagnet har knyttet Marsk Stigs Navn.

Ved Taftebjærg ligger Samsøs anseligste Langdysse, henved 100 F. lang og omsat med 44 Randstene; midt paa ses Overliggeren til et Kammer. Ved Bisgaard er der en lille tokamret Langdysse. — Paa Eskholm er der som Minde om dens Beboelse i Stenalderen opsamlet adskillige Flintoldsager; mest fandtes de paa den sydøstlige Side af Øen, hvor Terrænet skraaner mindre brat.


Eksterne Link