Nødager Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 21. aug 2015, 21:33 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Nødager Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Sønder Herred (Randers Amt). I sognet ligger Nødager kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Feldballe Sogn

  • 1538 Peder Jacobsen
  • 1550 Morten Madsen
  • 1586 Laurits Sørensen
  • 1595 Knud Espensen
  • 1601 Gregers Hansen
  • 1630 Laurits Nielsen Fog
  • 1667 Søren Jensen Rostock (Rostou, Rostovius)
  • 1682 Jens Christensen Friis
  • 1702 Niels Pedersen Galthen
  • 1729 Jens Friis Nielsen Galthen
  • 1740 Andreas Nicolai Bæhr
  • 1756 Peder Christophersen Rützau
  • 1762 Knud Rasmussen Storm
  • 1799 Hans Fønss
  • 1816 Nicolai Heldvad Tegder
  • 1847 Christian Carl Ludvig Hansen
  • 1860 Rasmus Malling Schmidt

Følgende beskrivelse af Nødager Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nødager Sogn, Anneks til Feldballe, omgives af dette, Ebdrup og Kolind Sogne, Nørre Hrd. (Tøstrup S.), Albøge og Tirstrup Sogne. Kirken, mod N., ligger 2 1/4 Mil N. N. V. for Æbeltoft og ligesaa langt S. V. for Grenaa. De i den nordl. Del noget højtliggende og ujævne Jorder ere overvejende sandede og skarpsandede. Nogen Skov (Horstved Sk., Plantager). I den sydl. Del gaar Landevejen fra Aarhus til Grenaa, i den nordl. Randers-Grenaa Banen.

Fladeindholdet 1896: 7290 Td. Ld., hvoraf 2750 besaaede (deraf med Hvede 17, Rug 852, Byg 473, Havre 878, Boghvede 137, Bælgsæd 7, Spergel 44, Frøavl 71, Blands. til Modenh. 25, Kartofler 130, andre Rodfr. 116), Afgræsn. 2236, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1334, Have 39, Skov 223, ubevokset 92, Moser 126, Kær og Fælleder 14, Heder 344, Veje og Byggegr. 129, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 397 Heste, 1283 Stkr. Hornkv. (deraf 843 Køer), 1319 Faar, 700 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 256 Td.; 67 Selvejergde. med 217, 127 Huse med 39 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1048 (1801: 549, 1840: 695, 1860: 942, 1890: 1109), boede i 244 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomhed, 714 af Jordbr., 206 af Industri, 25 af Handel, 85 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Nødager med Kirke, Skole, Pogeskole, Missionshus (opf. 1891) og Sparekasse (opr. 1881; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 59,754 Kr., Rentef. 3 1/2 pCt., Reservef. 8171 Kr., Antal af Konti 219); Kjeldstrup med Fattiggaard (opr. 1873; Pl. for 30 Lemmer); Pederstrup med Pogeskole; Horstved; Stabrand (1387: Stabrun, 1416: Staffbrund) med Forsamlingshus (opf. 1896); Krarup med Skole og Forskole; Maarup med Mølle; Maarupvad, Gd. Ilbjærggd.; Skaarupgd.

Nødager S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 340. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre, med et fint udarbejdet Arkadegalleri langs Taget (se Løffler, Udsigt osv. S. 103). Eet Vindue og Norddøren, med Halvsøjler, ere bevarede (tilmur.). Vistnok allerede i Slutn. af 12. Aarh. opførtes det 3 (oprindl. 4) Stokv. høje Taarn (restaur. 1789), af Granitkvadre, med Portal, med en Kampscene i Tympanon, mod V. (se Løffler, Udsigt, S. 139). Ved Slutn. af gotisk Tid blev Koret nedbrudt, Skibets Mure forlængedes mod Ø. og afsluttedes med en flad, blindingsprydet Mur med Kamgavl. Samtidig indbyggedes Hvælvinger i Langhuset og i Taarnets Underrum, der aabnedes ind til Skibet med en Spidsbue. I Skibets Sydmur er indrettet i Murtykkelsen en Trappe, der fører op til et lille Rum med en muret Pult, hvorfra Messen er bleven læst for Menigheden. Vistnok samtidig opførtes Vaabenhuset. 1869 blev Portalen i Taarnet, der da var tilmuret, atter aabnet, Syddøren lukkedes, og Vaabenhuset blev Materialhus. Altertavle i Renæssancestil med Chr. IV’s Navnetræk og Aarst. 1647; i Midtfeltet et Maleri (Nadveren, efter Rubens). Kalk fra 1651. Romansk Granitdøbefont, med Rebsn. Paa Døbefadet Urnernes og Arenfeldternes Vaabn. og Aarst. 1579. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Paa Nordvæggen er der fundet Rester af Kalkmalerier fra 14. Aarh.

I en Plantage er der af Kolind Landboforening 1900 rejst en Mindesten for Lærer C. C. Yde. — Ved Pederstrup har der været en hellig Kilde. Der findes mange fredlyste Oldtidsmonumenter: ved Ilbjærg 3 Gravhøje og en tokamret Langdysse, ved Maarup 5 Gravhøje (deribl. den anselige Store Sortehøj), en trekamret Langdysse, 4 Runddysser og 1 Dyssekammer, ved Pederstrup en Langdysse, ved Skaarupgaard en Rundd.,ved Kjeldstrup 3 Langdysser og 2 Runddysser, ved Stabrand 1 Langdysse og 1 Runddysse.

Stabrand var endnu 1586 et eget Sogn.

Eksterne Link