Nylarsker Sogn
Historisk info om Nylarsker Sogn er et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Herred (Bornholms Amt). I sognet ligger Nylars Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
I perioden 1808 til 1857 fælles med Vestermarie Sogn
- 1529 Poul Ibsen el. Jacobsen
- 1560 Jon el. Jonas Pedersen
- 1585 Clemens Andersen
- 1619 Søren Larsen el. Lauritsen
- 1620 Balthasar Thomsen Malmøe
- 1638 Jens Kyse
- 1654 Mads Mikkelsen Borringholm
- 1663 Mads Jensen Sode
- 1663 Jens Sørensen Morsing
- 1702 Herman Jørgensen Sode
- 1729 Poul Mathias Hansen Schor
- 1747 Hans Severin Hansen Whitte
- 1761 Ulrik Christian Edvardsen Røring
- 1765 Oluf Andersen Borrebye
- 1773 Jens Hansen Mahler
- 1792 Christian Fog
- 1812 Lorents Andreas Hjorth
- 1821 Niels Grønbech
- 1858 Andreas Georg Borgen
Følgende beskrivelse af Nylarsker Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Nylarsker Sogn omgives af Rønne Købstads Jorder, Knudsker og Vester-Mariæ Sogne samt Østersøen, der her afsætter Amager Bugt. I den sydl. Del løber Vællens Aa, der paa et Stykke danner Grænsen mod Rønne Købstads Jorder. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1 Mil Ø. S. Ø. for Rønne. Den mindre nordl. Del hører til Granitplateauet, den øvrige til Sandstenen, Jura- og Kridtformationen. En stor Del af Blemme Lyng hører til Sognet. Gennem Sognet gaa den nordl. og sydl. Landevej fra Rønne til Neksø; Jærn-banen vil komme til at gennemskære Sognet med Station ved Gildesgaard.
Fladeindholdet var 16/7 18%: 4191 Td. Ld., hvoraf 1790 besaaede (deraf med Hvede 42, Rug 336, Byg 377, Havre 389, Bælgsæd 11, Blandsæd til Modenh. 292, Grøntf. 97, Kartofler 132, andre Rodfr. 92, Spergel 21), medens der henlaa til Afgræsning 756, Høslæt, Brak, Eng m. m. 416, Have 31, Skov 484, Moser og Kær 6, Heder, Stenmarker osv. 564, Byggegr. og Veje 130, Vandareal m. m. 13. Kreaturhold 1893: 305 Heste, 1199 Stk. Hornkvæg (deraf 808 Køer), 416 Faar, 579 Svin og 6 Geder. Bornh. Ager og Engs Hartk. var ^ 1895: 354,2 Td. (244 Td. alm.). Der var 45 Selvejergaarde med 316.8, 3 Arvefæstegd. med 8,0, 120 Huse med 27.9 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1§90: 941 (1801: 629, 1840: 699, 1860: 739, 1880: 914), boede i 180 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 24 levede af immat. Virksomhed, 601 afJordbr., 95 af Fiskeri, 124 af Industri, 17 af Handel, 28 af andre Erhv., 23 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet: Nylars Kirke, nær ved Landevejen, og i Nærheden Præste-gaarden og Skolen (Kirkeskolen), den sidste ved Landevejen; desuden søndre Skole; to Møller. Ved Amager Odde ligger Fiskerlejet Amager med Baade-havn, den eneste Havn paa Sydkysten. Havnen paabegyndtes 1851, men sandede efterhaanden helt til, hvorefter den nuv. anlagdes 1883—84 som „Øhavn" efter Ing. H. Zahrtmanns Plan; den bestaar af et lille, firkantet Bassin, der ligger 300 Al. fra Kysten, med hvilket det er forbundet ved en Bro; Havnen, hvis Indløb er fra N., har en Dybde af 6—8 F. I Amager findes 13 „Stæler" (se S. 8), et af de faa Steder paa Øen, hvor Benævnelsen endnu er bevaret. Af større Gaarde nævnes Brunsgd., Hovedgd., Vællensbygd.. St. Strandbygd., St. Myregd. og Præstegaarden. Saml. af Gaarde: Blemmegaarde og Strandby gaar de.
Nylarsker S., der danner en egen Sognekommune, hører under Vester Herreds Jurisdiktion (Rønne), Bornholms Amtstue- (Rønne) og Øens sydvestl. Lægedistrikt (Rønne), 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 1. Folketingskr. samt 6. Udskrivningskr.’ 4. Lægd. Kirken ejer sig selv.
Nylars Kirke, eller Nilaus Kirke, tidligere helliget St. Nicolaus, en af Øens 4 Rundkirker, bestaar af Rundhuset, ovalt Kor med Korrunding og Vaabenhus mod S. V. Den er med Undtagelse af det yngre Vaabenhus opført af utilhuggen Kamp med Anvendelse af Cementsten til Sokler, Gesimser, Trapper, Indfatninger af Døre og Vinduer osv. Det er den bedst byggede af Rundkirkerne, ligesom den ogsaa har flere smukke arkitektoniske Enkeltheder. Rundhuset bestaar af 3 Stokværk. I nederste Stokværk er der fra en, væsentlig af Cementsten opført Midtpille spændt en 161/2 F. høj, ringformet Tøndehvælving over til den 6 F. tykke Ydermur. I Rundhuset, hvis indvendige Diameter er næsten 36 F., findes mod S. den oprindelige Dør, foran hvilken Vaabenhuset (af Mursten, fladt Loft, ombygget 1878) er bygget; den tilsvarende nordl. Dør er forandret til Vindue; flere oprindelige Vinduer skimtes, et mod N. V. er helt bevaret. Fra Korets sydvestl. Hjørne fører en Trappe i Rundhusets Mur op til 2. Stokværk, der er ordnet aldeles som 1., blot at Hvælvingen her kun er 10 F. høj; mod S. V. findes en Fordybning eller Niche i Ydermuren. Trappen fortsættes til 3. Stokværk, der kun er 5 F. høj; Midtpillen, der er bredere end i de andre Stokværk, bærer ikke nogen Hvælving; indenfor Ydermuren løber en med Dør forsynet Ringmur, hvorved der dannes en 4 F. bred Vægtergang, hvis Gulv skraaner udad; langs Murranden ses Spor af Murtinder, og ligesom ved Ny Kirke er der Spygatter i Ydermuren. Taget har Kegleform. Korbuen er senere udvidet; Koret har en Hvælving, der paa Grund af de udbuede Sider nærmest har Kuppelform; Korrundingen har Halvkuppel; paa Korrundingens Tagspids er der et Mandehoved med Hat, vistnok Kirkens Værnehelgen. If. en Indskrift i Kirken faldt det ydre af Vestmuren ned 1661, uden at dette dog har skadet Kirkens Indre. Ved en Restauration af Kirken 1882, ledet af Arkitekt M. Bidstrup, fandtes i nederste Stokværk saavel paa Ydermuren, som paa Midtpillen og Hvælvingen en Del Kalkmalerier (Adams og Evas Skabelse, Syndefaldet m. m.), der hidrøre fra omtr. 1300, og som 1882 restaureredes af Prof. J. Kornerup. Ved Restaurationen fandtes i Rundhuset en Del Lig samt nogle Mønter og Blykugler. Klokkerne hænge i et særskilt, af Kamp og Bindingsværk opført Klokketaarn (om Kirkebygn. se Bruniusy Konst-anteck., S. 103 fl., og II. J. Holm B.’s ældgl. Kirkebygn. S. 4; om Kalkmalerierne Kornerup, i Aarb. f. n. Oldk., 1884 S. 106 11., og Magn. Petersen, Kalkm. S. 143).
Paa Alterbordet staar et Krucifiks (den tidligere Tavle var forfærdiget 1791, efter at den ældre var brændt 1788); Prædikestolen er ligeledes ny (den tidligere var fra 17. Aarh.); Døbefont af Kalksten. I Vaabenhuset findes to af øens smukkeste Runesten; paa den ene, der er høj og smal, staar: „Sasur lod rejse Stenen efter Alvard, Fader sin. Druknede han ude med alle Søfolkene. Hellige Christ hjælpe hans Sjæl. Denne Sten staa efter . ."; paa den anden, lavere og bredere: „Kaabe Sven rejste Sten denne efter Bose, sin Søn, den brave Mand, som blev dræbt i Kamp ved Udlænge. Gud Herren hjælpe hans Aand og Skt. Mikael", (se Wimmer, De danske Runemindesm., Kbh. 1895, S. 150—58).
Ved Amager (gml. Form Arnak), hvor der i Havbrinken findes et betydeligt Kalklag, danner den af Amager Rev lukkede Bugt en naturlig Havn; 1683 sendtes Fregatten „Stjernen" under Kapt. Niels Larsen Barfod til Stedet for at undersøge, om der kunde anlægges en Krigshavn; men Planen blev opgivet ligesom i 1765, da der tænktes paa noget lignende. — Ved Stampen (nedl. Vandmølle) S. for Rønne søndre Plantage er Gæstgiveri, Cyklebane og Strandbade; i Havbrinken her træder et mægtigt Grøns andslag frem.
Sognet er ualmindelig rigt paa Helleristningstene. I de fleste Tilfælde indskrænke Figurerne sig til skaalformede Fordybninger, men paa een Sten ved Lille Myregaard ses bl. a. en raat udført Menneskefigur, og en anden, nu fredlyst Sten ved Lille Strandbygaard bærer 13 Hjulfigurer foruden henved 30 skaalformede Fordybninger. I øvrigt ligger ved Amager Øens eneste Runddysse og ved Tornegaard øens største, bevarede Gravkammer fra Stenalderen, begge fredlyste, ligesom ogsaa 3 Gravhøje, ved St. Myregaard og St. Strandbygaard.
