Forskel mellem versioner af "Nykøbing Mors Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Kapellan (hjælpepræster))
(Kapellan (hjælpepræster))
Linje 67: Linje 67:
 
*1836 Niels Georg Fabricius
 
*1836 Niels Georg Fabricius
 
*1842 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I293456&tree=NSD Hans Christian Lassen]
 
*1842 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I293456&tree=NSD Hans Christian Lassen]
*1851 Frederik Nielsen
+
*1851 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I296391&tree=NSD Frederik Nielsen]
 
*1855 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I220342&tree=NSD Peter Kjellerup Algreen]
 
*1855 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I220342&tree=NSD Peter Kjellerup Algreen]
 
*1859 Frederik Christian Faaborg
 
*1859 Frederik Christian Faaborg

Versionen fra 11. dec 2015, 13:22

Historisk info om Nykøbing Mors Sogn, et sogn i Morsø Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Morsø Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Morsø Sønder Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Sankt Clemens Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Elsø Sogn og Lødderup Sogn

  • 1546 Henrik . . .
  • 1553 Christen Jensen
  • 1573 Mads Nielsen
  • 1579 Erik Lauritsen
  • 1613 Jacob Jacobsen Holm
  • 1661 Iver Jacobsen Wolff
  • 1677 Peder Jensen Stauning
  • 1683 Magnus Gundesen el. Mogens Gundersen Helsingborg
  • 1683 Niels Lauritsen Holm
  • 1697 Christian Melchiorsen Meldal
  • 1714 Peder Lauritsen Damstrøm
  • 1723 Hans Jentoft
  • 1727 Marcus Andersen Gjøe
  • 1741 Jens Jensen Halse
  • 1760 Morten Steensen Kjerulf
  • 1765 Søren Graversen Thorbull
  • 1783 Rasmus Jansen
  • 1793 Caspar Schade
  • 1826 Jens Krarup
  • 1830 Peter Laurberg
  • 1835 Peter Schæffer Dalhoff
  • 1854 Laurits Peter Larsen
  • 1876 Carl Christian Sophus Cederfeldt de Simonsen

Kapellan (hjælpepræster)

(fra 1742 residerende i Nykøbing, Lødderup og Elsø)

  • 1540 Christen Jensen
  • 1562 Mads Nielsen
  • 1580 Mikkel . . .
  • 1581 Jesper Terkilsen
  • 1588 Peder Pedersen
  • 1588 Esbern Juul
  • 1593 Tillof Christensen
  • 1600 Tillof Nielsen
  • 16?? Peder Poulsen
  • 1604 Søren Vincensen
  • 1636 Anders Pedersen Sterm
  • 16?? Niels Bodtzen
  • 1675 Erik Jensen Breum
  • 1679 Gunder Thøgersen Thisted
  • 1702 Jens Nielsen Karmark
  • 1720 Christen Christensen Friis
  • 1731 Henrik Jensen Esbach
  • 1733 Jacob Jacobsen Holm
  • 1734 Michael Nielsen Feld
  • 1737 Jeppe Thrantze (Trans, Rixen)
  • 1748 Niels Fog Ludvigsen Omeis
  • 1768 Carl Svendsen Folcher
  • 1778 Søren Lintrup Johansen Schandorff
  • 1778 Hans Tollefsen Meldal
  • 1792 Frederik Christian Grønlund
  • 1799 Joachim Otto Warthoe
  • 1810 Jørgen Severin Boserup
  • 1822 Poul Brynjulvsen Petersen
  • 1825 Magdalus Catharus Brorson
  • 1829 Hans Bøllemose
  • 1836 Niels Georg Fabricius
  • 1842 Hans Christian Lassen
  • 1851 Frederik Nielsen
  • 1855 Peter Kjellerup Algreen
  • 1859 Frederik Christian Faaborg
  • 1865 Alfred Valdemar Meinert
  • 1870 Otto Johannes Jacobsen

Følgende beskrivelse af Nykøbing Mors Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nykjøbing Købstad ligger i Morsø Sønder Herred under 56° 47′ 42″ n. Br. og 3° 43′ v. Ld. (beregnet for Kirken) ved en lille Bugt, der afsættes af Livø Bredning, og som begrænses af to Halvøer, den flade Ørodde mod Ø. og den høje Refshammer mod S. Byen ligger venligt og ret smukt, set fra Fjorden, paa et fladt, for en Del af Kær og Eng bestaaende Terræn, der dog i Midten paa den Del, hvor Kirken ligger (en tidligere Holm), er noget højere. Ved Kirkens Grundsten er der 17,5 F., 5,5 M., ved Nørregade ud for Vejen til Feggesund 12,4 F., paa Raadhustorvet ud for Nygade 5 F. Afstanden fra Thisted er 2 3/4, fra Skive 3 3/4 Mil (med Dampfærge og Jærnbane 5,3 Mil, 39 Km.). Byens største Udstrækning er fra V. til Ø. omtr. 1600, fra N. til S. 1200 Al. Hovedaaren er Algade, der mod V. fortsættes i Vestergade med Vesterbro og Landevejen til Næssund og mod Ø. gaar over Lille-, Kirke- og Raadhustorvet og fortsættes i Nørregade, som fører til Vejen til Feggesund. Naar undtages Husene i Hovedgaderne, af hvilke en Del i den sidste Snes Aar er opført i to Stokv., ere de smaa og uanselige. Der er ingen Rester af gamle Bygninger. Byen har i de senere Aar udvidet sig en Del.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1/1 1900 1,118,273 □ Al. (omtr. 80 Td. Ld.), Markjorderne 10,154,820 □ Al. (omtr. 725 Td. Ld.). Byen havde da 31 Gader og Stræder og 3 Torve. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 376 (Dec. 1899 489, deraf paa Købstadsgrunden 390). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 816 Td. Ld.; deraf vare besaaede 365, Afgræsn., Høslæt osv. 203, Kær og Fælleder 76, Have 31, Skov 49, Stenmarker m. m. 24, Veje og Byggegr. 68 Td. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 57 Td.; deraf hørte 37 til 15 Gaarde og 17 til 96 Huse; 8 Gaardbrug og 21 Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge bl. a. Fattiggaarden, Juelsgaard med Teglværk og en Del Huse, „Nørrebro“, eller „Vilsundsvej“, en Fortsættelse af Nygade.

Husenes samlede Brandforsikringssum var 1/10 1899 3,900,966 Kr. (Antal af Forsikringer 485).

Til Nykjøbing hører et Landdistrikt, der har Skole- og Fattigvæsen fælles med Købstaden. Om dette se Morsø Sønder Hrd.

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken, ved Kirketorvet, Byens Hovedtorv. Her stod tidligere St. Klemens Kirke, en Murstensbygning fra den senere Middelalder, men med Spor af en tidligere Granitkirke; den bestod af Skib og Kor, Taarn mod V. med svajede Gavle og 4 Udbygninger mod N., der gav Kirken et ganske ejendommeligt Ydre. Paa Grund af Brøstfældighed blev den lukket i Maj 1884, og medens man i de næste Aar diskuterede, om den skulde istandsættes eller erstattes med en helt ny, holdtes der Gudstjeneste i et Pakhus i Kirkegade. Endelig nedreves Kirken 1889-90, hvorefter den nuværende Kirke opførtes 1890-91 (Grundstenen nedlagt 5/7 1890, indviet 27/11 1891) paa den gamles Plads, dog saaledes at Koret vender mod S. og Taarnet mod N. ud til Torvet, fra hvilket et smukt Trappeparti fører op til Kirkepladsen. Kirken (udv. 70 Al.) er opf. efter Tegn. af Arkitekterne O. P. Momme og L. Olesen i gotisk Stil af røde Mursten med Skifertag og bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn., Korsarme mod V. og Ø., Taarn med 4 Gavle og et kobbertækket, ottekantet Spir (138 F.) samt ved hver Side af Taarnet i Ø. og V. to Udbygninger, der tjene til Sakristi og Lighus. Alle Gavlene ere takkede og blindingsprydede. Til Gesimser, Kamme og Mønstermurværk er der anvendt glaserede, forskelligfarvede Sten. Over Skibets Sydgavl en Tagrytter. Skibet (indv. 20 Al. bredt) er dækket af en 18 1/2 Al. høj Tøndehvælving, det 3 Trin hævede Kor af en Halvkuppelhvælving. Det Indre er dekoreret i lyse Farver efter Udkast af N. Overgaard og, for Korets Vedk., af Prof. A. Jerndorff. Korsarmene have Tøndehvælvinger, Udbygningerne fladt Bjælkeloft. Alterbordet er af sort Marmor. Altertavlen er malet 1893 af A. Jerndorff (Christus Consolator). Den rigt udskaarne Prædikestol, med Aarst. 1654, er fra den gamle Kirke saavel som Granitdøbefonten, Orgelet, et Par Lysekroner m. m. samt en i den østl. Korsarm staaende Munkestol fra Aar 1500. Kirken er opf. dels ved et af Kommunen garanteret Laan, dels ved Gaver fra private, for omtr. 110,000 Kr. og brandforsikret for 130,000 Kr.

Byen har een Kirkegaard, henved 5 Td. Ld., anlagt 1857, da den gamle Kirkegaard nedlagdes, og flere Gange udvidet, beliggende mod Ø. uden for Bygrænsen ved Plantagen; paa Kirkegaarden et 1881 opf. Ligkapel og en 1893 rejst Mindestøtte for den her begravede Grosserer M. C. Holm, † 1892.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst ved Lødderup-Elsø Pastorat, og en residerende Kapellan. Foruden Kirkepladsen og Kirkegaarden med Ligkapel og Graverbolig ejer Kirken i Kapitaler omtr. 6000 Kr. og i Tiender omtr. 110 Td. Byg aarl.; dens Gæld er 86,700 Kr.

Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Raadhustorvet, er opf. 1846-47 i to Stokv. af gule Mursten efter Tegn. af N. S. Nebelong og ejes af Amtskommunen med 3/4 og Købstaden med 1/4. Det indeholder bl. a. en Byraadssal, Retslokale (for Købstaden og Morsø Herreder) og et Værelse for Forligskommissionen, samt i nederste Stokv. Bolig for Arrestforvareren og Plads for 7 Arrestanter (1 Dobbeltcelle). Om Byens første Raadhus se ndfr.; 1757 byggedes der et nyt, i Algade.

Kommuneskolen (Friskole, væsentlig Heldagsundervisning), Grønnegade, er opf. 1892 for omtr. 107,000 Kr. (hvoraf Grosserer M. C. Holm, Kbh., havde skænket 80,000 Kr.) efter Tegn. af Arkit. Momme og Olesen i to Stokv. med Kælder og et særskilt Gymnastikhus. Skolen havde 1/12 1899 8 Lærere og 10 Lærerinder, 23 Klasser og 726 Elever (390 Drenge og 336 Piger). Den ældre, 1855 opf. Skole i Nørregade, er nu Bolig for Overlæreren og benyttes til Aftenskoler og Sløjdskole. Teknisk Skole, i Vettelsgade, er opf. 1899-1900 efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer, Aalborg, af røde Mursten i 2 Stokv. (Fabrikant N. A. Christensen har skænket 10,000 Kr. til Opførelsen). En af et Aktieselsk. ejet Realskole (med Dimissionsret), ved Vejen til Vilsund, er opf. 1885 i to Stokv. med særligt Gymnastikhus; den har 1 Bestyrer, 3 Lærere, 4 Lærerinder og 117 Elever. Desuden er der 3 Privatskoler (91 Elever).

Fattiggaarden, paa Markjorderne Vest for Byen, er opført 1873 og har Plads for 40-50 Lemmer. Sygehuset, i Østergade, er erhvervet 1879 af Amtet og Købstaden og er fælles for Byen og Morsø Herreder. Det bestaar af et grundmuret, 1 Stokv. højt Forhus (med Sidehus) med 20 Senge, og et 1885 opf. grundmuret Epidemihus i to Stokv., med 24 Senge.

Nykjøbing Hospital, Hellig-Gejst Huset, i Toftegade, er opstaaet af et borgerligt Helligaandshospital for fattige syge, af den Art, der i Middelalderen saa hyppigt fandtes i Købstæderne. Byens Borgere havde stiftet det, og Chrf. af Bayern havde givet dem Tilladelse til „at have det i Værge og Forsvar“. Det til Hospitalet knyttede Kapel lagde derimod Dueholm Kloster Grunden til, og 3/4 1445 fik dette Pavens Tilladelse til at maatte fuldføre Kapellet, der skulde være et Lem af St. Hans Ordenen og Klosteret og være afhængigt deraf, dog St. Klemens Sognekirkens Ret ukrænket. Dette gav imidlertid Anledning til en længere Strid mellem Borgerne og Klosteret, men det sidste gik endelig af med Sejren, og med Kapellet fik det nu en vis Raadighed over Hospitalet. Dog vedblev dette at bestaa som en egen Stiftelse, under en Forstander. Aar 1528 henlagde Fred. I Hospitalet under Borgmestre og Raad i Nykjøbing (fordi Dueholm „ej havde opholdt fattige Mennesker til Føde og Klæder“); 1546 blev Helligaandskirken givet Byen til et Raadhus. Chr. III lagde 1558 Karby Konge-Korntiende og Fred. II Konge-Kvægtienden af 27 Sogne paa Mors til Hospitalet. Aar 1690 var der kun 5 fattige i Hospitalet. De gamle Hospitalsbygninger ere nedrevne for længe siden, maaske efter at de vare ødelagte under Branden 1560; den nuv., med to Sidelænger, er opf. 1866 i eet Stokv. af gule Mursten. Den ældste Fundats af 10/12 1558 ændredes 1845, hvorefter der skulde bo 12 Kvinder i Hospitalet; senere er den udvidet ved Bestem. af 1871, 1881 og 1892. Nu giver det fri Bolig til 12 Kvinder, som desuden faa aarl. 150 Kr. hver foruden Varme, Pleje og Sygdomshjælp; desuden faa 6 Kvinder uden for Hospitalet 120 og 6 andre 60 Kr. aarl. hver. Hospitalet ejede 1/1 1899 88,000 Kr. og 262 Td. Byg i Tiende samt nogle Markjorder (aarl. Leje 280 Kr.). Bygningen er forsikret for 10,344 Kr., og for faa Aar siden er der tilkøbt en Have. Det bestyres af en Forstander under Aalborg Stiftsøvrigheds Direktion og Sognepræstens, Byfogdens og et Byraadsmedlems Inspektion.

Andre milde Stiftelser: Det Klingenbergske Hospital, Toftegade, er opr. 1708 af Konferensr. Poul Klingenberg, † 1723, og Hustru, med et Hus til 4 fattige, 2 Mænd og 2 Kvinder, der nyde fri Bolig og Forplejning. Den gamle Bygning brændte 1748 og genopførtes 1749; 1896 blev den afløst af en ny, i eet Stokv. Hospitalet ejede 1/1 1899 420 Td. Byg og 7 Td. Havre i Kongetiender, men der anvendes kun paa Lemmerne omtr. 1000 Kr. aarl., medens Resten gaar til Eforen, den ældste af Stifterens Arvinger, som bestyrer det under Sognepræstens Tilsyn. Filtenborgs og Hustrus Friboliger, Grønnegade, opr. 1890 af Gross. J. C. F., † 1891, og Hustru, med et to Stokv. højt Hus med 4 Friboliger for ældre, trængende Familier fra Byen. Senere har Enken skænket 8000 Kr. Stiftelsen bestyres af Byraadet. Boschs’ Stiftelse, Østergade, opr. af Murermester J. N. B., † 1885, med en to Stokv. høj Bygning til Fribolig for ældre, trængende Haandværkere i Byen. Børneasylet, Asylgade, er opr. 1881 af Gross. M. C. Holm, eet Stokv., opf. paa en af Kommunen skænket Grund; Plads for omtr. 50 Børn. Desuden er der af Holms Enke ifl. Testam. af 1891 indsat i Overformynderiet 333,500 Kr., der efter hendes Død skal anvendes til Legater og Stiftelser i Nykj., bl. a. 100,000 Kr. til en Stiftelse med Friboliger for gamle, trængende, særlig Skibsførere, andre 100,000 Kr. til unge Menneskers Uddannelse og 25,000 Kr. til Asylet.

Gas- og Vandværket er anlagt 1886 V. for Byen paa Dueholm Mark. Gasværket kostede 87,000 Kr. (udvidet 1900 for 40,000 Kr.); 1898 produceredes omtr. 7,5 Mill. Kbfd. Gas. Vandværket kostede 63,000 Kr. og drives ved Gasmaskiner; 1898 forbrugtes gnmstl. 2411 Td. pr. Døgn.

Posthuset og Telegrafstationen med Telefonstat., ved Vettelsgade, er en 2 Stokv. høj Bygning af røde Mursten, opf. 1892 efter Tegn. af Prof. Walther. Toldkammerbygningen, ved Havnen, er opf. 1878 efter Tegn. af samme. Om Jærnbanestationen se S. 215.

Af andre Bygninger nævnes: Præstegaarden, Toftegade, en Embedsbolig med Kontorer for By- og Herredsfogden, Nygade, Missionshuset Bethania, ved Vejen til Vilsund, opf. 1887, Haandværker- og Industriforeningen, Algade, opf. 1891 i 3 Stokv. med en Sidebygning, hvori Festsal og Teater, Morsø Afholdshjem, Nygade, Arbejdernes Forsamlingshus. Nørregade, et Svendehjem, Toftegade, m. m.

Ø. for Byen ligger den Kommunen tilhørende Plantage eller „Skoven“, 8 Td. Ld., anlagt i 1. Fjerdedel af 19. Aarh., med smukke Anlæg, Kanaler og Øer. I Fortsættelse af Plantagen er det meste af Ørodde, 66 Td. Ld., blevet beplantet, hovedsagelig med Naaletræer. N. for Plantagen har et Aktieselskab opf. en Pavillon og Ø. for den en Del gode Badehuse.

Indbyggerantallet var 1/2 1890: 3607, ved Udg. af 1899 4470 (1801: 651, 1840: 1168, 1860: 2034, 1880: 2723). Erhverv 1890: 362 levede af immateriel Virksomhed, 136 af Jordbrug, 35 af Gartneri, 133 af Fiskeri, 165 af Søfart, 1383 af Industri, 676 af Handel, 519 af forsk. Daglejervirksomh., 121 af deres Midler, og 77 nøde Almisse. — Foruden Byens Hovederhverv, Handel, Haandværk og Fabriksdrift, ere Jordbrug og Fiskeri væsentlige Næringsveje. Af stor Betydning for Byen har den 1873 paabegyndte Færgefart mellem Nykjøbing og Glyngøre været (se S. 215). Ifl. Fiskeriberetn. beskæftigede Fiskeriet 1897-98 24 Baade, der fiskede for en Værdi af omtr. 38,000 Kr., særlig Flynder, Torsk, Aal, ogsaa Hummer og Rejer.

Da Nykj. er Depotsted for Østersfiskeriet, skal dette nærmere omtales her. Østersbankerne, der tilhøre Staten, bortforpagtedes 1853-84, i Beg. for en ringe Afgift, der efterhaanden steg, saa at den indbragte mindst 240,000 Kr. aarl. Men 1884 vare Bankerne i Limfjorden næsten udtømte, navnlig paa Grund af den hensynsløse Skrabning, saa at Regeringen maatte lade dem hvile i 5 Aar, for at Bestanden atter kunde udvikle sig. Fra 1890 bleve Bankerne i Limfjorden bortforpagtede paa 10 Aar (nuv. Forpagter: Direktør H. Tonning, Christiania) med Bestemmelser, der tilsigtede at bevare Bestanden for Ødelæggelse; navnlig skal Fiskeriet foregaa hovedsagelig ved Dykkere, kun undtagelsesvis er det tilladt at benytte „Bril“ og Skrabning, og der maa ikke fiskes fra 1. Maj til 15. Sept. (Fiskeriretten paa Fladstrandsbankerne kan for Tiden ikke benyttes, bl. a. fordi Østersen der ligger i 10-12 Favnes Dybde; Bankerne ved Fanø og Manø, som ogsaa ejes af Staten, ere for Tiden fredede). Fiskeriet dreves fra 1890 med 5 Dykkerbaade og 300 Brilefiskere, fra 1896 med 10 Dykkerbaade og 200 Brilefiskere, nu ved 10 Dykkerbaade paa 5 Tons hver og næsten ingen Bril eller Skrabning. Fiskelønnen er 4 Øre pr. Stk., Forpagtningsafgiften hidtil 3 1/2, fra 1900 6 3/5 Øre pr. Stk. I Østersforretningen i Nykj. nedlægges aarl. til Fiskeri, Arbejdsløn etc. omtr. 100,000 Kr. Fra de omtr. 100 Banker i Limfjorden fiskedes 1898-99 1,098,381 Østers (1890-91: 586,649, 1894-95: 990,572). Af disse solgtes omtr. 150,000 til Jylland og Fyn, 400,000 til det øvrige Danm., Resten til Sverige-Norge. Der spises i Danm. aarl. omtr. 2,2 Mill. Østers, hvoraf 3 Fjerdedele ere fra Udlandet,

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 16,924 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 8178 Pd., uldne Manufakturvarer 4780 Pd., Glas og Glasvarer 25,354 Pd., Humle 1065 Pd., Stentøj, Fajance osv. 8462 Pd., Kaffe 47,627 Pd., Risengryn og Rismel 3818 Pd., Salt 205,890 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 75,192 Pd., Tobaksblade og Stilke 269,929 Pd., Stenkul 9,985,811 Pd., Metaller og Metalvarer 576,752 Pd., samt Tømmer og Træ 1904 Clstr. og 9298 Kbfd. Desuden tilførtes der fra indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Til Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. 5270 Td. Talg, 1550 Snese Æg, 13,638 Pd. Uld, 86,169 Pd. Huder og Skind og 184,000 Stkr. Mursten.

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 55 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 970 Tons, deraf 5 Dampskibe paa 521 T. og med 136 H. Kraft samt en Dampmuddermaskine paa 8,9 T. og med 3 H. Kr. Fra Udlandet indkom 116 og udgik 103 Skibe med henh. 6286 og 24 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 69 og udgik 72 Skibe med henh. 3765 og 780 T. Gods.

Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser, 84,183 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 13,389 Kr., i alt 97,572 Kr. (9589 Kr. mere end i 1897).

I Nykjøbing holdes aarl. 7 Markeder: 1 i Feb. med Heste og Kvæg, 1 i Marts og 1 i Juni med Heste, 1 i Apr. med Kreaturer, 1 i Juli, 1 i Sept. og 1 i Okt. med Heste, Kvæg og Faar. Torvedag hver Lørdag, hveranden Lørdag mellem Mikkelsdag og Jul med levende Kreaturer.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Jærnstøberi (N. A. Christensen & Co., omtr. 240 Arbejdere, aarl. Produktion omtr. 10,000 Kakkelovne, 5000 Komfurer, 40 à 50,000 Gryder foruden andet Støbegods), 1 Cigar- og Tobaksfabrik (Damborgs, omtr. 150 Arbejd., aarl. Prod. 125,000 Pd. Kardusskraa, 270,000 Pd. Røgtobak, 20,000 Pd. spunden Skraa og 3 Mill. Cigarer og Cigaretter), 1 Uldspinderi og Klædefabrik, 1 Rørvævsfabrik, 1 Plovjærnsfabrik, 2 Ølbryggerier, 1 Kalkværk, 1 Teglbrænderi, m. m. samt 3 Bogtrykkerier.

I Nykjøbing udgives 3 Aviser: „Morsø Avis“, „Morsø Folkeblad“ og „Morsø Dagblad“.

Kreaturhold 1898: 150 Heste, 299 Stkr. Hornkvæg (deraf 207 Køer), 48 Faar, 98 Svin og 20 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Morsø Herreder, og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Skolevæs., d) for Fattigv., e) for Alderdomsunderst., f) for Legater, g) for Brolægnings- og Vejvæs., h) for Byens Jorder, i) for Gas- og Vandværket samt Gadebelysn., k) for Lystanlæggene, l) for Snekastning.

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter: 73,255 (deraf Grundsk. 1412, Hussk. 1752, Formue- og Lejlighedssk. 64,092, Bidr. fra Landdistr. 5999 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 7640, Tilsk. fra Stat til Alderdomsunderst. 5485, Indtægt af Aktiver 2960, Skolekontingent 115, Kødkontrol 1410, Indtægt ved Vandforsyning 4053 (Udgift dertil 3517), Overskud af Gasværk 4700 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 1024, til Amt 293, til Amtsskolefond 800, Byens Bestyrelse 2152, Fattigvæs. 14,704, Alderdomsunderst. 11,265, Skolevæs. 23,576, Rets- og Politivæs. 3994, Medicinalvæs. 4893, Gader og Veje 2806, Belysn. 1438, Brandvæs. 602, offtl. Renlighed 404, Lystanlæg 700, Højtidsoffer 1250, Kødkontrol 965 Kr. Byen ejede 31/12 1898 i Kapitaler 60,537, i faste Ejendomme 378,203 og skyldte bort 154,875 Kr. Under Byraadet var Legater til Beløb af 42,385 Kr. For 1899 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue- og Lejlighed 8 pCt.; den anslaaede Indtægt var 1,161,300 Kr., deraf var skattepligtig Indt. 869,450 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: 1/4 af Raadhuset og Andel i den til Udvidelse af Raadhuset købte Ejendom, Andel i Syge- og Epidemihuset, Skolen, Lærerboligen, Gas- og Vandværket, Fattiggaarden, Plantagen, 2 Byggepladser ved Aaen, Vejrmøllehøj i Indmarken, Holmen i Udmarken, den forhenv. Telegrafbygning, desuden nogle Marklodder m. m.

Byens Politikorps bestaar af 2 Politibetjente foruden Arrestforvareren og 3 Vægtere, samt en særlig Afdeling af Brandkorpset paa 24 Mand foruden Formand, 7 Assistenter og 1 Fanebærer, Brandkorpset af 1 Brandinspektør, 1 Brandassistent, 1 Underassistent, 1 Værkmester samt forskellige Befalingsmænd ved Sluknings-, Nedbrydnings-, Vandforsynings- og Redningsafdelingen, hvortil i øvrigt Mandskab udskrives.

I Morsø Bank (opr. 1/1 1876) er Aktiekapitalen 180,000 Kr.; 31/12 1898 var Folio- og Indlaanskontoen 1,583,213, Veksel-Kontoen 559,595 Kr.; Sparernes saml. Tilgodehav. (indbef. i Indlaan) var 31/3 1898 1,439,380 Kr., Rentefoden 4 pCt., Antal af Konti 1466. — I Spare- og Laanekassen for Nykj. (opr. 15/9 1852) var Sparernes saml. Tilgodehav. 31/3 1898 1,237,061 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 55,659 Kr., Antal af Konti 1794. — I Nykjøbing og Omegns Sparekasseforening (opr. 3/2 1867) var 31/3 1898 Sparernes saml. Tilgodehav. 124,861 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 6086 Kr., Antal af Konti 728.

Havnen, for hvilken der er gode Betingelser i den for vestl. og nordl. Vinde beskyttede Nykjøbing Fjord, er i sin nuv. Skikkelse anlagt ifl. Bevill. af 29/3 1788 af Købmændene Chr. og N. Qvistgaard og Th. Jepsen og 1843 købt af Byen. Den er bleven flere Gange udvidet og bestaar nu af et nordl. og et 1883 anlagt sydl. Bassin, der adskilles ved en Kaj, som 1894 er bleven gjort bredere; s. Aar anlagdes en Ophalingsbedding. Havnens Størrelse er 23,280, Havnepladsens 50,483 □ Al., Bolværkernes Længde 1700 Al.; Dybden er i Indløbet 10, i det sydl. Bassin 10, i det nordl. 9 F., men i Forbindelse med den paabegyndte Uddybning af Limfjorden vil der i den nærmeste Tid blive Bolværksplads med 13 F. Dybde. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som Formand og 4 af Byraadet valgte Medlemmer. Havnekassens Formue var 1/1 1899 (med faste Ejendomme og Materiel) omtr. 21,560, dens Gæld 11,920 Kr. Indtægten af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 11,000 Kr. Ved Havnen er der to røde og to hvide Lede fyr; paa Ørodde er der to røde Ledefyr. Ved Havnen er der 1 Lods, der lodser til alle Steder mellem Thyborøn og Løgstør-Grunde. Om Dampfærgehavnen se nedfr.

I gejstlig Hens. danner Nykjøbing eet Pastorat med Lødderup og Elsø.

Nykjøbing hører til 8. Landstingskreds og Amtets 4. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Thisted Amtstue- og Nykj. Lægedistr. (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 5. Udskrivningskr.’ 276. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 243-76.

Ved Nykj. Toldsted er ansat en Toldforvalter, 2 Toldassistenter og 1 Medhjælper, ved Postvæsenet 1 Postmester (og 2 Ekspedienter), der tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Der er Statstelefon og privat Telefon (Jydsk Telefonaktieselsk.).

Nykjøbing er Endestation for Statsbanen Skive-Glyngøre. Ved Lov af 18/2 1881 vedtoges Anlægget af Banen efter et let System; den er 3,8 Mil, aabnedes 1/5 1884 og kostede omtr. 1 Mill. Kr., hvoraf 304,000 Kr. refunderedes Staten af vedk. Kommuner. Senere bekostede Staten et Dampfærgeanlæg over Sallingsund fra Glyngøre, hvis Havn Staten overtog ifl. Lov af 8/2 1889, til Nykj. (inkl. Dampfærge kostede Anlægget 1 1/6 Mill. Kr.). Dampfærgehavnen i Nykj. tæt S. for Byens Havn, 11 F. dyb (se Vignetten S. 208), aabnedes 1/10 1889. Ved Ørodde (og Sallingsund) er der Reservebroer til Brug under Isforhold. Samtidig med Færgehavnen opførtes en midlertidig Stationsbygning i 1 Stokv., medens der ved Jærnbanegade opførtes en to Stokv. høj Bygning, der tænkes benyttet til Station, naar Banen føres gennem Mors, men midlertidig er indrettet til Boliger for Banens Funktionærer. — I Nykj. solgtes 1898-99 26,097 Billetter; der ankom 9809 og afgik 7409 Tons Gods og Kreaturer. — Nykj. staar i Dampskibsforbindelse med Kbh. og Byerne ved Limfjorden.

Historie. Nykjøbing nævnes første Gang 13/7 1299, da Kongen under Striden med Kirken for sin Gæld til Ærkebispen tilbød Esger Juel blandt andet Gods den „Købstad, som kaldes Nykjøbing paa Morsø“. Den var da altsaa Kongens By; senere har vel en af Kongerne skænket en Del af Byen til det nærliggende, i 14. Aarh.’s Slutn. anlagte Dueholm Kloster (om dette se Landdistriktet under Morsø Sønder Hrd.), thi 1423 omtales, at Kongen og Klosteret ejede største Delen af Byen, ɔ: Indb. vare deres vornede. Byen, hvis Bebyggelse maa antages at være begyndt midt i 13. Aarh., havde fra først af ingen egen Sognekirke, men uden for den laa der 2 Landsbyer, Vettels og Venner, og for dem og Rolstrup var St. Klemens Kirke Sognekirke; Patronatsretten til denne blev af Børglumbispen Svend i Slutn. af 14. Aarh. overladt til Klosteret, der saa gjorde den til Nykjøbing Sognekirke, og de nævnte Byer gik op i den. At Byen for en Del skylder Klosteret sin Opkomst, kan vel ikke betvivles (Duen i Seglet tyder ogsaa paa det). Den havde i Middelalderen foruden det S. 210 nævnte Helligaandskapel i det mindste eet Gilde, et Præstegilde, maaske ogsaa et St. Gertruds Gilde. Ogsaa dens for Sejlads og Handel heldige Beliggenhed har bidraget til dens Fremme, og den har vistnok efterhaanden indtaget en mere selvstændig Stilling overfor de gejstlige Herrer. Dens Handelsprivilegier bleve flere Gange bekræftede og udvidede af Kongerne, saaledes 1460, 1560 og 1571. Nykjøbing vedblev dog i hele den nyere Tid at være en lille By; 1672 havde den kun 343, 1769 547 Indb. Dens Tilbagegang skyldes vistnok for en Del de voldsomme Ildebrande. Sommeren 1560 brændte hele Byen (bl. a. „Provstegaarden“) paa 14 Huse nær, hvorfor den ved Brev af 3/7 s. Aar i tre Aar fritoges for al Landsknægtehold og Byskat, ligesom den fik Lov til at benytte det Skib, som ellers udrustedes til Rigets Tjeneste, til at hente Tømmer med; 4/2 1573 eftergav Fr. II Byen Restancen af tidligere Aars Skatter, da Borgerne ved Ildebranden og anden Skade vare saa forarmede, at de ikke kunde betale den; 20/10 1715 brændte den bedste Del af Byen omkring Kirken, som led en Del, og 24/8 1 748 brændte 48 Gaarde tillige med Kirketaarnet. Den besværlige Sejlads paa Limfjorden hæmmede ogsaa al Handel og Omsætning. Vendepunktet for Nykj., saavel som for Thisted, blev Aggertangens Gennembrud i 19. Aarh. Byen fik snart sit eget Toldsted; Anlægget af Fred. VIFs Kanal ved Løgstør og senere Jærnbanen bragte den yderligere Fremgang.

Efter Reformationen blev Klosterskolen, der oprindelig stod „mellem Byen og Møllen“, flyttet til Nykjøbing, hvor den bestod indtil 1739 som Byens Latinskole. Det var Vendsyssels første Superintendent, Peder Thomsen, der skaffede Byen Skolen og ophjalp den ved at henlægge Kalentets eller Præstegildets forskellige Ejendele til Skolens og Kirketjenernes Nytte. (Om Skolen se Indbydelsesskr. til Aalb. Kathedralsk., 1871, og Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 772 fl.).

Paa Markjorderne har der ligget en hellig St. Hans Kilde.

Litt.: C. Schade, Beskr. over Øen Mors, Aalborg 1811, S. 36 flg. — O. Nielsen, Dueholms Diplomatarium, Kbh. 1872, S. XVII flg. — A. Hansen, En Fortids- og Fremtidsby, i „Jylland“ 1892, S. 78 flg.



Link