Forskel mellem versioner af "No Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 8: Linje 8:
 
Fælles indtil 16?? med [[Hee Sogn]] herefter nedlægges sognet og bliver en del af Hee Sogn. I 1878 bliver NO Sogn igen et selvstændig sogn
 
Fælles indtil 16?? med [[Hee Sogn]] herefter nedlægges sognet og bliver en del af Hee Sogn. I 1878 bliver NO Sogn igen et selvstændig sogn
  
 +
*15?? Morten ......
 +
*1548 Peder Mortensen
 +
*1593 Mikkel Nielsen
 
*1622 Jens Christensen Gjødstrup el. Hee
 
*1622 Jens Christensen Gjødstrup el. Hee
 
*1666 Niels Jensen Gjødstrup el. Hee
 
*1666 Niels Jensen Gjødstrup el. Hee

Versionen fra 14. mar 2017, 15:51

Historisk info om No Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hind Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger No Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 16?? med Hee Sogn herefter nedlægges sognet og bliver en del af Hee Sogn. I 1878 bliver NO Sogn igen et selvstændig sogn

  • 15?? Morten ......
  • 1548 Peder Mortensen
  • 1593 Mikkel Nielsen
  • 1622 Jens Christensen Gjødstrup el. Hee
  • 1666 Niels Jensen Gjødstrup el. Hee
  • 1689 Lauge Berntsen Wedel
  • 1739 Otto Offesen Høyer
  • 1756 Peder Pedersen Lundager
  • 1778 Jens Bone Høyer
  • 1823 Jens Christian Blicher
  • 1823 David Plesner
  • 1833 John Thomsen Gad
  • 1848 Peter Rasmussen
  • 1868 Johan Carl Hieronymus Molbech

Følgende beskrivelse af No Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

No Sogn, Anneks til Hee, omgives af dette, Rindum og Velling Sogne, Bølling Hrd. (Lem og Olstrup S.) og Hover Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 3/4 Mil N. Ø. for Ringkjøbing. De ikke videre højtliggende, noget bakkede Jorder ere sandede med Kær og Moser samt Heder. En Del af Femhøjsande Pl. og Velling Pl. (se S. 597-98). Gennem den vestl. Del gaa Landevejen fra Ringkjøbing til Holstebro og gennem Sydspidsen Ringkj.-Herningvejen og den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 5665 Td. Ld., hvoraf 1297 besaaede (deraf med Rug 404, Byg 97, Havre 383, Boghvede 18, Spergel 118, Blandsæd til Modenh. 66, Grøntf. 32, Kartofler 115, andre Rodfr. 61), Afgræsn. 1783, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1041, Have 18, Skov 126, ubevokset 24, Moser 17, Kær og Fælleder 394, Hede 820, Veje og Byggegr. 140, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 202 Heste, 931 Stkr. Hornkv. (deraf 586 Køer), 972 Faar, 496 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hrtk. se Hee Sogn. Befolkningen, 1/2 1901: 693 (1880: 737, 1890: 701), boede i 141 Gaarde og Hase; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 553 af Jordbr., 6 af Fiskeri, 82 af Industri, 4 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet Byen No (1340: Noo) med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1888) og Mølle. Saml. af Gde. og Huse: Heager, Lybæk, Lybækmose (Huse), Grimstrup, Oxfeld, Øster-No. Enkelte Gde.: Nobæk, Gammeltoft, Nobjærg, Noklit, Nygd. Røgind Kro, Mølle.

No S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, der bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Pyramidetag mod V., er opf. 1877, indviet 1878 (Arkitekt: J. B. Løffler), af røde Mursten paa Granitsokkel, i romansk Stil. Taarnet, hvis Underrum er Forhal, over hvilken et Pulpitur med Rundbuer ind til Skibet, har Indgang fra V. Kirken har Bjælkeloft. Altertavle i Renæssancestil (oprindl. fra Ringkjøbing Kirke) med et nyt Maleri (den korsfæstede) af C. Hansen. Romansk Granitdøbefont, som skal være fra den gamle No Kirke (hidført fra Ringkj.). Klokke fra et 1811 strandet engelsk Skib.

No Sogn blev udskilt af Hee Sogn ved kgl. Res. af 30/3 1878. Men No har tidligere ogsaa været et eget Sogn. Den gamle No Kirke, der har ligget noget N. for den nuv., omtales 1340, men nævnes senere som øde; mulig er det sket paa Pestens Tid. Sognet og Kirken omtales dog endnu 1525; maaske er den bleven nedbrudt kort efter Reformationen. Materialet blev anvendt til Opførelsen af den under Hee Kirke omtalte Tilbygning, men mange Granitkvadre skulle være bragte til Voldbjærg (en Del af dem skal nu sidde i Ringkjøbing Toldbygning). Sagnet fortæller, at Kirken blev nedbrudt, fordi Herskabet paa Voldbjærg, som yndede Præsten i Hee som Selskabsmand og særlig som god Violinspiller, vilde afholde ham fra at søge Forflyttelse, og derfor fik Tilladelse til at sammenlægge de to Sogne; men det kan ikke være Præsten J. Gjødstrup, som Wiberg fortæller, da denne selv i Præsteindberetn. af 1638 siger, at No Kirke er nedbrudt „for mange Aar siden“. Endnu 1769 fandtes Kirkegaardsdiget, og der var da paa Kirkegaarden opført en Skole, som endnu ligger der. Nu ses kun en Række Sten, formentlige Rester af Diget. Der skal være opgravet mange Menneskeben, og under og ved Skolens ene Længe skal man have stødt paa Grundsten.


Link