Nexø Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Nexø Sogn er et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønder Herred (Bornholms Amt). I Sognet ligger Nexø Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Fælles med Bodilsker Sogn

Følgende beskrivelse af Nexø Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Neksø Købstad, Bornholms næststørste By, ligger i Sønder Herred under 54° 3’ 38" n. Br. og under 2° 33’ 24" ø. L. for Kbh. (beregnet for Kirkens vestl. Ende) paa Østkysten paa en fl^d Kyststrækning, hvis Underlag er Sandsten, og som omtr. 1I2 Mil S. for Byen gaar over til Sandbund med Klitdannelser. Bygrunden er ogsaa omgiven af lavtliggende Byjorder; men ikke langt mod V. hæver sig en ret betydelig Højdestrækning, der mod N. gaar over i Helvedes-og Paradisbakkerne. Kirken ligger 10 F., 3 M., Teknisk Skole, ved den vestl. Indkørsel til Byen, 26,5 F., 8,3 M. over Havet. Afstanden fra Svaneke er omtr. 1, fra Rønne 33/4 Mil. Byens Udstrækning fra N. til S. er omtr. 2000 Al., dens største Bredde er omtr. 1100 Al. Hovedgaderne ere de fra Havnepladsen mod S. løbende Strandgade og Brogade, hvilken sidste fortsættes i Stormgade, som udmunder i Vejen til Langede By, samt den mod S. V. løbende Havnegade, der fører ud til den nordl. Vej til Rønne ; endvidere de mod N. gaaende Nørregade og Hallandsaas, som føre ud til Vejen til Svaneke. Husene ere for det meste i eet Stokværk, og mange ere endnu af Bindingsværk, dog ere ingen særlig gamle. Karakteristisk for Byen ere de omkring Gaardspladser og Haver omhyggeligt opsatte Sandstensgærder (se Vignetten), der delvis ere rejste af Affaldet fra Frederiks Stenbrud.

Byens Købstadsgrund udgjorde Efteraar 1897 1,214,600 Al. (omtr. 87 Td. Ld.), Markjorderne 9,548,900 Al. (682 Td. Ld.). Byen havde Efteraar 1897 45 Gader og Stræder og 1 Torv. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 502 (Efteraar 1897 var der i alt 548, hvoraf 18 paa Markjorderne). Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeind- hold af Byen med Markjorderne var 1896 769 Td.; deraf vare besaaede 282, Afgræsning, Brak og Eng 227, Kær og Fælleder 62, Have 21, Skov 38, Stenmarker 49, Veje og Byggegrunde 80 og Søer og Damme 9. Det saml. Hartkorn for Byen og Markjorderne var 1/1 1895 80,4 bornh. Td. (55,8 Td. alm.), hvoraf 64,2 hørte til 22 Gaarde, og af disse dreves 12 fra Byen; desuden 55 Huse med 155l Td. Hrtk.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/8 1897 1,758,280 Kr. (Antal af Forsikringer 573).

Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes følgende :

Kirken, ved Storegade, er en ret anselig, men tarvelig Bygning, der er opført af Kamp og hvidtet. Den bestaar af et Skib uden Kor, et lavt Taarn mod V., en større Tilbygning mod N. ved Skibets østlige Ende, saa at Kirken har Plan som en ret Vinkel, samt to Vaabenhuse, et mod N. og et mod S., og et lille Sakristi ved Skibets østl. Ende. Kirken har oprindelig været meget lille; 1569 kaldes den kun Kapel; den var indviet til St. Nicolaus; ved en Restauration 1730—31 forhøjedes Murene 4 Al. (paa Pulpituret staar: „Men Kirkens Værge saasom den, der hele Værket gjorde klar, Capitainen Ole Sonne var"). Tilbygningen mod N. er tilføjet 1760 efter en over Bygningens Dør indmuret Sten med Fred. V’s Navnetræk og Indskriften: „Kirkens langsom samlet Skat — Haver denne Bygning sat — Kongen hertil Stene gav — Byens Folk hjalp ogsaa brav". Det nordl. Vaabenhus (nu Ligkapel) er af Bindingsværk, ligesom Taarnets øverste Del. Indvendig ere Skibet og Tilbygningen dækkede med gibsede Tøndehvælvinger af Træ. Altertavlen er en af Carl Andersen udført Kopi af A. Dorphs Maleri i Emauskirken i Kbh. („Kun eet er fornødent"), der er indfattet i en samtidig Ramme (i Taarnrummet hænger den gamle, smagløse Altertavle fra Fred. VI’s Tid). Prædikestolen er et tarveligt, fra forskellige Tider sammenstykket Arbejde; Sandstensdøbefont fra 1784. Over Prædikestolen et lille Krucifiks fra meget sen katolsk Tid; i Skibets vestl. Ende et Pulpitur med Orgel. I det sydl.Vaabenhus findes to Trætavler, der minde om Chr. V’s Besøg i Maj 1687 og Prins Chr. Fred.’s (Chr. VIII) Besøg med Korvetten Freja i Juli 1824. —> Kirkegaarden, der omgiver Kirken, har flere smukke Gravmonumenter af Sandsten.

Kirken, der ejer sig selv, ejer i Kapitaler 7300 Kr. og af Jord 122/7 Td. Ld.; dens Gæld er 8700 Kr.

Ting og Arresthuset, ved Storegade, med Indskrift: „Ingen maa tage sig selv Ret", er opført 1856 af Grundmur i eet Stokværk og indeholder bl. a. en Sal, der benyttes baade til Retslokale og Byraadsmøder, og et Værelse, der anvendes til Udvalgsmøder, samt 4 Enkelt- og en Fællesarrest. (Det gamle Raadhus, af Bindingsværk med en høj Stenkælder, ligger paa Havnepladsen).

Borgerskolen, i Storegade, bestaar af to Bygninger, den gamle i eet Stokværk, og en 1883 opført Bygning i 2 Stokværk, samt en Lærerbolig; Skolen har 7 Klasser, 3 Lærere og 2 Lærerinder; x/7 1897 havde den 262 Elever. Teknisk Skole, ved Havnegade ved den vestl. Indkørsel til Byen, er opført 1884 i 2 Stokværk af Haandværket og Industriforeningen. Forbundne med denne ere en Realskole, oprettet 1885 , der har Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen, og i Nærheden Bornholms private Seminarium, oprettet 1896, begge ligeledes tilhørende Haand værker- og Industriforeningen. — Desuden er der et Par Pogeskoler.

Etatsraadinde Kofoeds Legats Arbejdsgaard, ved Brogade og Torvet, afgiver billige Boliger for gamle Kvinder og indeholder tillige Varmestuer, hvor fattige Folk kunne arbejde. Desuden er der i Bygningen indrettet Sygehus med Plads til 6 å 7 Patienter. Legatet stiftedes 1812 af Etatsraadinde M. Kofoed med 8500 Rd., Gaarden købtes 1820 for 3500 Rd., og Legatet er nu omtr. 16,530 Kr., hvis Renter anvendes til Arbejds-gaardens Drift, og det bestyres af Byfogden, Sognepræsten, Forligskommis-særen og et Byraadsmedlem.

Posthuset og Telegrafstationen, i Brogade, og Toldkontoret, paa Hjørnet af Havnegade og Havnepladsen, ere begge Lejeboliger.

Methodistkirken „Ebenezer", i Smallegade, er opført i 1895 efter Tegn. af Arkitekt Jensen. Desuden erderFrimenighedskapellet„Siloam", i Kirkestræde, opført 1870, Den lutherske Missionsforenings Missionshus, i Havnegade, opf. 1880, Baptisternes Missionshus, i Havnegade, opf. 1889, og Indre Missionsforenings Missionshus, i Nygade, opf. 1897.

V. for Byen ved Vejen til Rønne ligger der et lille offentligt Anlæg, og S. for Byen er der et lignende, beplantet med Gran, ved den tidligere „Ferskesø", der nu er Eng, og hvorigennem der flyder en Bæk.

Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Febr. 1890: 2322; 1801 havde Byen 1274, 1840: 1408, 1860; 1485, 1880: 1999 Indb. Efter Erhverv fordeltes Folkemængden i 1890 i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 139 levede af immateriel Virksomhed, 990 af Industri, 275 af Handel og Omsætning, 199 af Søfart, 213 af Fiskeri, 106 af Jordbrug og 7 af Gartneri, medens 191 fordeltes paa andre Erhverv, 35 nøde Almisse, 1 hensad i Fængsel, og 166 levede af deres Midler. — Byen har ret betydelig Handel med Landboerne. Ved Siden af Handel og Haandværk have Søfart og Fiskeri ikke ringe Betydning.

Af fremmede Varer, der fortoldedes 1896, vare de vigtigste : Bomulds- og Linnedgarn 2005 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturer i øvrigt 1546 Pd., Kaffe 21,262 Pd., Olier 34,369 Pd., Salt 279,355 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 73,877 Pd., Stenkul 7,130,925 Td., Kokes 174,142 Pd., Metaller og Metalvarer af alle Slags 1406 Pd. samt Tømmer og Træ 65 Clstr. og 24,500 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes der til Udlandet bl. a. 3966 Pd. røget Sild, 9180 Kbfd. Brosten og 7030 Td. Formsand; til indenlandske Steder uden for Øen udskibedes bl. a. 7894 Pd. Laks, 46,594 Pd. røget Sild og 13,420 Kbfd. tilhugne Granitsten.

Ved Udgangen af 1896 var der ved Toldstedet hjemmehørende 38 Fartøjer og maalte Baade med en saml. Størrelse af 1483 Tons, deribl. et Dampskib med 90 T. og 70 Hestes Kraft. I udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 109 Skibe med 4660 Tons Gods, for Udgaaende 125 Skibe med 1484 T. Gods. I indenrigsk Fart indkom 282 og udgik 192 Skibe (deraf 133 og 113 Dampskibe) med henholdsvis 3228 og 2520 T. Gods.

De ordinære Told og Skibsafgifter udgjorde 1896, efter Fradrag af Godtgørelser, 15,698 Kr. og Krigsskatten paa Vareindførselen 1126 Kr., i alt 16,824 Kr. (3858 Kr. mere end i 1895). Brændevinsbrændings-afgiften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 21,069 Kr. (1900 Kr. mere end i 1895), og det producerede Udbytte var 245,800 Potter, hvoraf 1623 udførtes til Udlandet.

Der er Torvedag hver Fredag.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: et Stenhuggeri (omtr. 65 Arbejdere; Stenene tages fra Helledsgaarden ved Helvedesbakkerne), et< Jærnstøberi og Maskinværksted (omtr. 30 Arb.), Bornholms Falstagstens-fabrik, et Brændevinsbrænderi (Aktieselsk., stiftet 1848), et Ølbryggeri, et Skibs- og Baadebyggeri og 4 Møller. Frederiks Sterbrud (se S. 9) er nu i privat Eje, men har ikke stor Betydning.

Kreaturholdet var 15/7 1893 i Byen og paa Markjorderne: 83 Heste, 288 Stkr. Hornkvæg (deraf 228 Køer), 13 Faar og 177 Svin.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver saavel i Neksø som i Aakirkeby samt Herredsfoged og Herreds-skriver i Sønder Herred. Byraad et bestaar, foruden af Formanden (Borgmesteren), af 9 valgte Medlemmer. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Havnevæsenet, b) for Kasse- og Regnskabsvæsenet, c) for Fattigvae senet, d) for Alderdomsunderstøttelse, e) for Skolevæsenet, f) for Brolægnings- og Vejvæsenet, g) for Byens Mose, Træplantning og Udmarker.

Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne i 1896: Skatter 20,572 (deraf Grundskat 934, Husskat 1357, Formue-og Lejlighedsskat 18,281), Afgifter efter Næringsloven m. m. 521, Tilskud fra. Staten til Alderdomsunderstøttelse 1478, Indtægt af Aktiver 3185 Kr.; af Udgifterne: Bidr. til Ståt 761, Bidr. til Amt 4499, Bidr. til Amtsskole-fond 15, Byens Bestyrelse 1735, Fattigvæsen 3791, Alderdomsunderstøttelse 3069, Skolevæsen 6705, Gader og Veje 1131, Gadebelysning 410, Renlighed 165 Kr. Kommunen ejede 31/12 1896: i Kapitaler 57,338, i Ejendomme, som give Udbytte, 30,500 og i Ejendomme, som ikke give Udbytte, 41,500 Kr. Kommunens Gæld var 28,232 Kr. Skatteprocenten for Afgift paa Formue og Lejlighed var 1898 ö1^ pCt. Den anslaaede Indtægt var omtr. 479,900 Kr.; deraf var skattepligtig Indtægt 355,745 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: Borgerskolens Bygninger, en Degnebolig, nogle mindre Huse og 131 x/2 Td. Ld., til Dels beplantede Markjorder.

Tjeneste i Brandkorpset, hvoraf Politikorpset er en Del, er saavel for Befalingsmænd som for menige borgerligt Ombud. Brandkorpset har 4 Sprøjter og et Sugeværk.

I Sparekassen for Neksø og Omegn (opr. 1/5 1866) var B1/s 1896 Sparernes saml. Tilgodehav. 1,663,062 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 115,548 Kr., Antal af Konti 2228. — I Byen er der en Assuranceforening for Baadefartøjer.

Havnen. Ved Slutn. af 18. Aarh. havde Neksø kun et 2 F. dybt, meget lille Havnebassin, og Byens faa Fartøjer maatte ligge udenfor, fortøjede mellem to Bolværker. Da tog Befolkningen selv fat paa Anlægget af en Havn, som ved 1810 havde en Dybde af 6 F. og derover, men Indløbet var kun mellem 5 og 6 F. dybt; senere gjordes der flere Forbedringer, navnlig ved Opførelsen af nye Bolværker og Indløbets Uddybning til omtr. 7 F. Dernæst anlagdes 1879 under Ledelse af Ingeniør H. Zahrtmann, og med 72,000 Kr. i Tilskud fra Staten, et nyt, i Sandstensgrunden udsprængt Havnebassin N. for det gamle, og i 1891 forlængedes Molerne, ligesom der samtidig byggedes en Tørdok, ligeledes under Ledelse af Zahrtmann (indviet 25 jn 1892), den første kommunale Tørdok i Danmark; den er sprængt ud af et gammelt Sandstensbrud, har kostet omtr. 30,000 Kr. og kan lukkes med en Pontonport; den kan optage Skibe af 165 F. Længde og 12 F. Dybgaaende. Havnen bestaar nu af den omtr. 8400 □ Al. store gamle Havn med en Dybde af 11 F. og en Bolværkslængde af 460 AL, og den 9760 □ Al. store nye Havn med en Dybde af 14 F. og 430 Al. Bolværkslængde. Havnepladsens Størrelse er omtr. 45,800 □ Al. Desuden ligger der V. for den gamle Havn en Baadehavn med 4 F. Vand. Ved Indløbet til de to Havnebassiner er der Porte, som kunne holde Dønning ude. Udfor Indløbet, med 12 F. Vand, ligger der en omtr. 600 Al. lang Bølgebryder. Havnevæsenet bestyres af et Udvalg af Byraadet, der bestaar af Borgmesteren som Formand og 4 andre Medlemmer, hvoraf de to vælges af Byraadets Midte, de to uden for dette. Havnen ejer i Kapitaler omtr. 25,000 Kr. og i faste Ejendomme, Inventar og lign. andre 25,000 Kr.; dens Gæld er omtr. 270,000 Kr. Indtægter af Havne- og Bropenge er aarlig omtr. 17,700 Kr. Ved Havnen er der to Le de fyr. Der er to Lodser.

I gejstlig Henseende er Bodilsker Sogn forenet med Neksø. Sognepræsten bor i St. Bodils Præstegaard.

Neksø hører til 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 2. Folketingskreds, Bornholms Amtstuedistrikt (Rønne) og Øens syd vestl. Lægedistrikt (Rønne) og har et Apotek. Den hører til 6. Udskrivningskreds’ 20. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 20—26.

Ved Neksø Toldsted er ansat en Toldoppebørselskontrollør, ved Postvæsenet en Postmester, der tillige er Telegrafbestyrer. Ved Bornholms Telefonselskab (se S. 25) staar Neksø i Forbindelse med de andre Byer paa Bornholm. Det østbornholmske Dampskibsselskab vedligeholder Forbindelse med Kjøbenhavn, Hasle og de andre østbornholmske Byer. — Den bornholmske Jærnbane (se S. 25) faar Endestation ved Neksø Havn.

Historie. Neksø (Nexø) nævnes som Købstad allerede 1451 og fik ligesom Rønne sine Privilegier bekræftede 1555. I Thurah, Beskr. over B., S. 165 og i D. Atl. (III S. 210) fortælles, at de ældste Privilegier for Byen, som kendes, ere givne 1346 af Lunds Ærkebisp Peder. Colbergerne handlede meget paa Bonholm og især i Neksø, hvor de havde et eget Gilde. Ved Lübeckernes Angreb paa Øen 1510 blev Byen afbrændt; ligeledes led den meget ved de svenskes Overfald 9/6 1645, da de under Wrangel beskøde og plyndrede den. Under Pesten 1654 døde 413 Mennesker i Byen, 1658 angaves den at have 100 Borgere, 1769 var Indbyggertallet 1172; 28/10 1756 hærgedes den af en voldsom Ildebrand. Byen har haft en Latinskole, der dog har været meget ubetydelig (1621 havde den 12 Elever); 1627 blev Forfatteren til Chronica Boringiaca, Rasm. Pedersen Ravn Rektor ved den. N. og S. for Byen ligge henholdsvis Skanserne „Jomfruens Batteri" og „Langeskanse".



Link