Nees Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Nees Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skodborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Nees Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Møborg Sogn

  • 1531 Oluf Christensen
  • 1575 Jens Nielsen
  • 1595 Bertel Madsen Fisler
  • 1609 Christen Nielsen
  • 1651 Andreas Madsen Barnæus
  • 1656 Jens Mortensen
  • 1686 Lambert Nielsen Holm
  • 1712 Jonas Christian Bentzen
  • 1735 Johan Gabrielsen v. Cappelen
  • 1752 Peder Jensen Borgen
  • 1776 Frederik Lyngbye
  • 1792 Christen Christensen
  • 1821 Hans Øllgaard
  • 1846 Adolph Christian Holm
  • 1866 Knud Schott Deichmann
  • 1873 Jørgen Vincens Tørsleff


Følgende beskrivelse af Nees Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nees Sogn, Anneks til Møborg, omgives af dette og Bøvling Sogne, fra hvilket det skilles ved Indfjorden, Tang Sø og Flynder Aa, Hjerm Hrd. (Gjørding S.), hvor Grænsen paa et Stykke dannes af Damhus Aa, og Nissum Fjord (Bøvling Fjord). Kirken, mod N., ligger 2 1/4 Mil S. S. Ø. for Lemvig. De lavtliggende, jævne Jorder ere overvejende skarpsandede, nogle Steder dog muldsandede; mod Ø. og i Midten store Hede- og Mosestrækninger med smaa Søer, deriblandt Bedsø.

Fladeindholdet 1896: 6046 Td. Ld., hvoraf 1264 besaaede (deraf med Rug 335, Byg 89, Havre 475, Boghvede 12, Bælgsæd 6, Spergel 67, Blandsæd til Modenhed 87, Grøntf. 14, Kartofler 122, andre Rodfr. 55), Afgræsn. 1474, Høslæt, Brak, Eng m. m. 884, Have 16, Skov 119, Moser 81, Kær og Fælleder 21, Hegn 9, Heder 2075, Veje og Byggegr. 70, Vandareal m. m. 26 Td. Kreaturhold 1898: 185 Heste, 873 Stkr. Hornkvæg (deraf 445 Køer), 1170 Faar, 449 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 121 Td.; 34 Selvejergde. med 106, 74 Huse med 15 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 726 (1801: 274, 1840: 467, 1860: 576, 1890: 699), boede i 136 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomhed, 477 af Jordbr., 5 af Fiskeri, 103 af Industri, 9 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 39 af deres Midler, og 39 vare under Fattigv.

I Sognet: Nees Kirke (1340: Neæs), Nees Skole og Skalstrup Skole. Hovedgaarden Ulsund (Ulvsund) har 16 Td. H., 566 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 266 Hede og Mose, Resten Ager. Ørnskov, Huse; Ulsundby, Huse; Grønsmølle, Gd.; Knæverholm, Gd.; Ulsundhede, Huse; Vestergd.; Nørager, Gd.; Bjærgegde., 2 Gde. og Huse; Vester-Nees, Gd.; Bække, 2 Gde.; Gade, Gd. og Huse; Sundgd.; Kirkebygde., 3 Gde. og Huse; Lykke, Gd.; Agersende, Gd. og Huse; Sakskjær, 2 Gde. og Huse; Gammeltoft, Huse; Sandbæk, 2 Gde. og Huse; Hedehuse; Harpøt, Gd.; Nørbygde., 2 Gde. og Huse; Havgd.; Frostesgd.; Fjordside, Gd.; Jørgensgd.; Ballesig, 2 Gde.; Rimmen, Huse; Skavhede, 2 Gde.; Graakjær, 2 Gde.; Yderste Huse; m. m.

Nees S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 195. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men nu staa kun de Partier tilbage, hvor Skib og Kor støde sammen, medens det øvrige hidrører fra en, af de gamle Kvadre, raa Granit og smaa Mursten raat udført Ombygning, vistnok midt i 17. Aarh., ved hvilken Koret gjordes betydelig længere og Muren mellem Kor og Skib nedbrødes. Vaabenhuset er af Bindingsværk. Altertavle fra Chr. IV’s Tid med et Maleri (Christus) fra 1857 af P. Hansted. Alterstager fra 1630, skænk. af Dorothea v. Andersen, Klosterjomfru i St. Hans Kloster ved Slesvig († 1636). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer m. m. Prædikestol fra 1715. Anselig Lysekrone, skænk. 1730 af Chr. Linde til Bækmark. Nyt Krucifiks. Chr. Linde og Hustru ere begr. under Gulvet.

Ulsund tilhørte i 16. Aarh. Familien Grøn (Christen Grøn 1511, Erik G. 1525, Jens G. 1560), derpaa Erik Skram, hvis Enke Anne Vind 1624 solgte U. til Claus v. Andersen, † 1632, hvis Søn Hans Jørgen v. A. døde 1655, hvorefter U. tilfaldt hans Søster Cathrine v. A., der bragte den til sin Mand Oberst Morten Bartholt til Bækmark, med hvilken Gaard U. var forenet til 1761, da Christen Linde ved Aukt. solgte den (28, 6 og 209 Td. H.) for 16,500 Rd. til Peder Harpøth, † 1777, hvis Søn Christen H. døde 1830, hvorpaa Godset frasolgtes og U. købtes af P. U. Lind, † 1859, efter hvis Enkes Død 1869 den blev solgt til Chr. Schmidth. Han solgte den 1884 for 105,000 Kr. til et Konsortium, som 1887 solgte den for 60,000 Kr. til S. Høy, og han solgte den 1894 for 70,000 Kr. til S. Chr. Schmidt, som 1902 solgte den for s. Sum til C. Pedersen Østerby. — Den nuv. Hovedbygning er opf. efter en Brand 1890 i 1 Stokv. med 2 Fløje; den tidligere Bygning, ligeledes med 2 Sidefløje, var opf. 1769.

Nørager ejedes 1536 og 1547 af Jens Grøn og blev 1581 af Bertel Munk solgt til Malte Jensen Sehested til Holmgd.; 1690 frasagde Morten Bartholt til Bækmark N. dens Frihed. 1704 blev N. (11 Td. H.) af Magdalene Ranch, sl. Major Bøhnens, skødet til Peder Bie, Præst i Bøvling († 1725), som 1714 skødede N. for 1100 Rd. til Chr. Linde til Bækmark.

Karine Hiulsdatter i Nees nævnes 1477. — Paa Sundgaard boede 1654 Fru Karen Qvitzow, Hans Jørgen v. Andersens Enke fra Ulsund, 1664 og flg. Aar Fru Ingeborg Lange, Enke efter Otto Qvitzow.



Link