Nørre Snede Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 15. jul 2018, 12:36 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Nørre Snede Sogn et sogn i Ikast-Brande Provsti Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vrads Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Nørre Snede Kirke. Hampen Kirkedistrikt blev udskilt som Hampen Sogn 1. oktober 2010

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Ejstrup Sogn

  • 1537 Jørgen Pedersen
  • 1584 Niels Lauritsen
  • 1603 Jens Nielsen
  • 1645 Peder Sørensen Ørum
  • 1679 Jens Pedersen
  • 1709 Christen Knudsen Søltoft
  • 1743 Jørgen Christopher Bendixsen Schurmann
  • 1750 Christian Berntsen Lohmann
  • 1774 Niels Friborg
  • 1806 Tage Christian Müller
  • 1811 Søren Jacobsen Grundtvig
  • 1827 Hans Peter Barfoed
  • 1828 Eiler Sophus Wolf
  • 1849 Jørgen Otto Fabricius
  • 1859 Jes Mygdal
  • 1873 Peter Jacob Homann Müller

Følgende beskrivelse af Nørre Snede Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nørre-Snede Sogn omgives af Vrads og Ejstrup Sogne, Vejle Amt (Nørvang Hrd.), fra hvilket det skilles ved Rørbæk Sø, Hammer og Klovborg Sogne samt Tyrsting Hrd. (Græstrup og Bryrup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 3 1/2 Mil S. S. V. for Silkeborg og over 4 Mil V. N. V. for Horsens. De højtliggende og navnlig mod Ø. bakkede Jorder (Rishøj, 380 F., 119 M.) ere overvejende skarpsandede, flere Steder temmelig muldrige, mod S. Ø. lerblandede; mod V. en Del opdyrket Hede. En Del Skov (Palsgaard Skov, en Del af Langbjærg Plantage og hele Hampen Plantage, samt store Egekratstrækninger, som Stenholt-, Nedergaard- og Leret Krat). Paa Østgrænsen ligge Taarup Sø (se S. 229), Halle Sø og Stisholm Sø (se S. 219), forbundne ved Matrup Mølleaa, der løber til Gudenaa. Mod N. Ø. ligger den omtr. 100 Td. Ld. store Hampen Sø og Kragsø, c. 2 1/2 Td. Ld. Ved Kirkebyen støde Landevejene fra Vejle og Horsens til Viborg sammen, og desuden gaar derfra Landevej til Silkeborg.

Fladeindholdet 1896: 14,171 Td. Ld., hvoraf 4311 besaaede (deraf med Rug 1303, Byg 441, Havre 1996, Boghvede 62, Bælgsæd 108, Spergel 7, Blands. til Modenh. 141, Grøntf. 27, Kartofler 199, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 4213, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1762, Have 64, Hegn 72, Skov 1914, ubevokset 102, Moser 427, Kær og Fælleder 76, Heder m. v. 881, Veje og Byggegr. 223, Vandareal m. m. 125 Td. Kreaturhold 1898: 395 Heste, 1586 Stkr. Hornkv. (deraf 1016 Køer), 1862 Faar, 193 Svin og 33 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 186 Td.; 56 Selvejergde. med 109, 198 Huse med 60 Td. Hrtk. og 37 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1432 (1801: 501, 1840: 757, 1860: 1120, 1890: 1361), boede i 298 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 61 levede af immat. Virksomh., 929 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 198 af Industri, 36 af Handel, 51 af forsk. Daglejervirks., 53 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Nørre-Snede med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1894), Forsamlingshus (opf. 1887), Borgerforening, Lægebolig, Sparekasse (opr. 1863; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 137,434 Kr., Rentef. 3 4/5 pCt., Reservef. 11,853 Kr., Antal af Konti 675), Andelsmejeri, 3 Købmandshdlr., flere Haandværkere, Mølle, Kro, Markedsplads (Marked i April og Okt.), Statstelefonst. og Postekspedition; Leret, ved Horsensvejen; Nortvig med Skole; Hundshoved, ved Vejlevejen, med Mølle; Grætrup (1416: Grepptorp); Bjørnskov med Købmandshdl.; Nørhoved, ved Viborgvejen; Hampen; Boest (1407: Bardas) med Skole. Mindre Bebyggelser: Ibsgaarde; Kejlstrupgaarde (1526: Kedelstrup) med Købmandshdl.; Frisbæk, Gde., med Skole; Arritskov, Gde. Nedergaard har 15 Td. H., 937 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 446 Skov, Resten Ager; ved Gaarden Planteskole og Mosekultur. Skovridergaarden Palsgaard. Andre Gaarde: Engebjærg, Godthaab, Søhalegd., Hampenbjærg, Frydensberg.

N.-Snede S., een Sognekommune med Ejstrup, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 169. Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne.

Kirken, indviet til St. Mikkel, bestaar af Skib og Kor med halvrund Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren (tilmuret) og flere Vinduer ere bevarede. Apsis har tre ved Rundbuer afsluttede Blindingsfag, adskilte ved slanke Halvsøjler. Paa flere af Kvadrene i Skibets Sydmur findes Skulpturer (Hest, Løve, Hund), og Sydportalens Tympanon (nu indmur. i Taarnet) bærer to Løvefigurer (se Løffler, Uds. o. D. Kirkeb., S. 123). I sent gotisk Tid opførtes Taarnet, af røde Munkesten, Kvadre og raa Granit; samtidig indbyggedes Hvælvinger i Taarnrummet (der har Spidsbue ind til Skibet), Skibet og Koret. Apsis, oprindl. med Halvkuppelhvælving, nu med fladt Loft, er ved en Mur adskilt fra Koret. Vaabenhuset er fra nyere Tid. Altertavle fra Slutn. af 16. Aarh. med et Maleri (Christus i Getsemane) af C. Schleisner fra 1860. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Paa enkelte Stolestader Aarst. 1588. Døren mellem Vaabenhus og Skib bærer Aarst. 1604. Klokken, med Minuskelindskr., er fra 15. Aarh.

I en Præsteberetning fra 1623 fortælles, at der paa N.-Snede Mark S. for Byen „findes en St. Knuds Kilde, til hvilken mange syge før søgte og bleve helbredede. Saa blev samme Kilde opsat med et Bulværk og et Kapel bygget hos samme Kilde, som stod hos den i nogle Aar, indtil Chr. III drog den Vej frem [han har udfærdiget et Brev fra N.-Snede 29/7 1558], og der han formærkede, hvad samme Bulhus betød, befalede han, at man skulde nedbryde den, og han gav selv en Kromand udi Snede samme Kapel og Bulhus, og stod den siden hos hans Gaard i mange Aar, og staar samme Kilde endnu ved Magt paa den Dag“. I D. Atl. nævnes en St. Mikkels Kilde; mulig er det den samme.

Palsgaard Skovdistrikt, i det hele 13,462 Td. Ld., omfatter Palsgaard, Snabegaard og Velling Skove, Hampen, Langbjærg, Fruergaard, Gludsted, Nørlund og Hastrup Plantager. Begyndelsen blev gjort med Palsgaard Skov, nu c. 1150 Td. Ld., der anlagdes 1804 paa 5 nedlagte Bøndergaardes Jorder, som udlagdes til Statskassen for resterende Skatter; det samme var Tilfældet i 1867 med 106 Td. Ld. af Langbjærg Plantage, hvorefter Staten i 1868 tilkøbte to Ejendomme, saa at Plantagen blev over 220 Td. Ld.; den og Hampen Pl., anlagt 1878, er nu tils. c. 480 Td. Ld. Om Gludsted og Nørlund Plantager se S. 230. I Palsgaard Skov findes endnu noget Kronvildt.

I N.-Snede By staar foran Forsamlingshuset en 9/6 1901 afsløret Sten til Minde om, at en halv Eskadron kurhessiske Husarer, som havde indkvarteret sig her, bleve tagne til Fange 9/6 1849. — Snegaards (Snedegaards?) Mølle nævnes 1519.

I Sognet er der fredlyst 21, til Dels gruppevis liggende Gravhøje, deribl. ved Hundshoved den anselige Groesthøj og ved Boest Pighøj.

N.-Snede Sogn, ligesom Ejstrup, har hørt til Aarhus Domkirke.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Nørre_Snede_Sogn&oldid=8926"