Nørre Felding Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Nørre Felding Sogn. Et sogn i Holstebro Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ulfborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Nørre Felding Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Tvis Sogn

  • 1584 Jacob Bølling
  • 1619 Hans Christensen
  • 1650 Mathias Christensen Ørre (Bruun)
  • 1676 Lars Pedersen Grøn
  • 1700 Frants Jensen Hvass
  • 1726 Frederik Hansen Richard
  • 1729 Niels Lauritsen Sommer
  • 1749 Peder Clemensen Fog
  • 1749 Daminanus Christensen Knudsen
  • 1776 Peter Randrup
  • 1829 Carl Hassager
  • 1841 Christopher Sølling Høxbroe
  • 1853 Nis Hansen
  • 1859 Henrik Georg Marius Hansen
  • 1873 Peter Ammundsen
  • 1878 Jens Peter Møller

Følgende beskrivelse af Nørre Felding Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nørre-Felding Sogn, som har til Anneks Tvis i Hammerum Hrd., omgives af dette (Tvis S.), Vinding, Vind og Idum Sogne samt Hjerm Hrd. (Holstebro Købstadsjorder). Kirken, mod Ø., ligger 1/2 Mil S. for Holstebro. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, enkelte Steder med lerblandet Underlag, med nogle Hedestrækninger samt Enge mod V. Paa Østgrænsen løber Vegen Aa, paa en Del af Vestgrænsen Gryde Aa, som løber gennem den sydl. Del. Gennem Sognet Landevej fra Holstebro til Varde.

Fladeindholdet 1896: 5729 Td. Ld., hvoraf 1512 besaaede (deraf med Rug 432, Byg 69, Havre 609, Boghvede 3, Spergel 15, Blandsæd til Modenh. 142, Grøntf. 21, Kartofler 83, andre Rodfr. 138), Afgræsning 1574, Høslæt, Brak, Eng m. m. 949, Have 15, Skov 76, Moser 28, Kær og Fælleder 48, Hegn 8, Heder m. v. 1461, Veje og Byggegr. 58 Td. Kreaturhold 1898: 208 Heste, 916 Stkr. Hornkv. (deraf 449 Køer), 921 Faar, 432 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 126 Td.; 28 Selvejergde. med 113, 39 Huse med 12 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 485 (1801: 195, 1840: 324, 1860: 373, 1890: 469), boede i 85 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomhed, 370 af Jordbr., 19 af Industri, 15 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet: N.-Felding Kirke (1340: Fillingh), Præstegd. og Huse. Hovedgaarden Krogsdal har c. 19 Td. H., c. 500 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 82 Plantage, 40 Mose og Hede, Resten Ager; paa Gaarden, der hører til den S. 466 nævnte Kartoffelmelsfabrik, avles aarl. 3-4000 Td. Kartofler. Gaarden Feldingholm har 12 Td. H., 400 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 90 Hede og Mose, Resten Ager. Vegen Vandmølle. Skindbjærg, Gde. og Huse, med Skole og Sparekasse for F.-Tvis Sogne (opr. 1872; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 25,445 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 396, Antal af Konti 130); Vingtoft, Gd. og Hus; Pølsbjærg, Gde. og Huse; Trug, Gd.; Ølgryde, Gde.; Tolstrup, Gde. og Huse; Hedegd.; Flodgd, Fattiggaard. (opf. 1889, Plads for 24 Lemmer); Bavnsgd.; Stensgd.; Bovtrup, Gde. og Huse; Dyrmose, Gde.; Harrestrup, Gde.; Sognstrup, Gde.; Tveskjel, Vorager og Loftager, Saml. af Huse.

N.-Felding S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 168. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib (med fladt Loft) og Kor (senere hvælv.) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og flere Vinduer ere bevarede (Nordd. tilmur.). Vaabenhuset, med Klokken i Gavlen, er af Mursten. Et Taarn mod V. er nedbrudt i 18. Aarh. Den anselige Altertavle, dels i Renæssance-, dels i Barokstil, er fra 1592, istandsat 1695, med et Maleri (Christus i Getsemane) af C. Schleisner (det tidligere Alterbillede er nu i Skibet). Romansk Granitdøbefont med Bladornamenter (anskaffet for c. 30 Aar siden). Prædike-, Degne- og Herskabsstol fra 1637. I Skibets Nordvesthjørne fandtes indtil for faa Aar siden et aabent Gravsted for Krogsdals Ejere. I Koret Ligsten fra 1633, i Kordøren en over Maren Nielsdatter, † 1622, og for Vaabenhusdøren en over Peder Nielsen Skriver af Stavshede, † 16... Series pastorum.

Krogsdal, der tidligere havde tilhørt Tvis Kloster, blev 1547 som Bondegaard af Kronen tilskødet Oluf Munk og tilhørte derpaa hans Søn Poul Munk, † 1601, og dennes Søn Iver M., saa Moderen Elsebe Juel og hendes Søn Hans Lindenov, † 1620, hvis Enke Else Thott ægtede Korfitz Ulfeldt, † 1644, derpaa Jørgen Kruse til Hjermeslevgd., † 1668, senere Claus Dyre til Sindinggd., † 1693, og hans Datter Elsebe D. († 1724), der 1704 skødede K. med Tiender (19 og 6 Td. H.) for 1700 Rd. til Forpagter Peder Vium, der samme Aar transporterede den til Christen Linde, † 1706; fra ham gik den over til Svigersønnen Jan. Friedenreich til Palstrup, † 1755 (1712 siges, at den i 60 Aar havde været omtr. øde og uden Bygning), dennes Søn Chr. D. F. og hans Søn Chr. Linde F., som 1785 ved Aukt. solgte K. (19, 17 og 85 Td. H.) for 12,000 Rd. til Forvalter Nik. Vissing, † 1798, paa hvis Dødsbos Aukt. 1799 K. (19, 17 og 219 Td. H.) købtes for 53,000 Rd. af Kbmd. Vejrup, Pastor Peder Randrup og Byfoged Jørgen Tranberg, som frasolgte Godset og udparcellerede Hovedgaarden samt 1802 solgte Hovedparcellen (4 og 7 Td. H.) for 4700 Rd. til Christen Jakobsen Holst, som 1803 skødede den (H. som før) for 7400 Rd. til P. Gedsted til Tviskl. Derefter ejedes den af Kmjkr. J. Jermiin til Avsumgd., efter hvis Enkes Død den købtes af Landsoverretsadvokat, senere Birkedommer Troels Smith, der gjorde meget for at ophjælpe Ejendommen og 1847 solgte den for 25,000 Rd. til Forpagter Duncan; derefter ejedes den af Møller, W. Friese, som 1865 solgte den til J. F. A. Hinsch; han solgte den 1874 til Enkebaronesse Elisab. Wedel-Wedelsborg; 1897 blev den solgt til M. C. Muhle, fra hvem den 1899 overtoges af Vest- og Sønderjydske Kreditforening, som 1900 solgte den for 67,000 Kr. til Kartoffelmelsfabrikken. — Hovedbygningen, 1 Fløj i 1 Stokv. med en Sidefløj, er opf. af Smith paa Fundamenter af en ældre Bygn.; den gml. Hovedbygn, laa paa den anden Side af den nuv. Gaardsplads. Af de gamle Avlsbygninger findes en Del Rester. Under Gulvet i Kostalden (Munkesten) fandtes for faa Aar siden Kister og synlige Spor af, at Bygningen har været Kapeh Stor, smuk Have.

Feldingholm, før kaldet Stavshede, hørte under Krogsdal, hvorfra den solgtes 1801, hvorefter den ejedes af Præsten P. Randrup, † 1829.

Kirken, ligesom det meste af Sognet, tilhørte i Middelalderen Tvis Kloster. Kirken og Tvis Kirke overlodes 1554 til Oluf Munk, der som nævnt S. 553 havde faaet Ejendomsbrev paa Tvis Kl., mod at han skulde holde de to Kirker vedlige eller bygge en ny Kirke midt i Tvis Birk. Da han imidlertid tænkte paa at nedbryde N.-Felding Kirke, udgik der 1558 Kongebrev om, at Kirken skulde blive staaende, „da det skal være en meget skøn Kirke, og den ligger ved alfar Vej“.

Ved Tolstrup er der fredlyst 3 Gravhøje, ved Skindbjærg og Stensgaard 20, hvoraf de 7 ere meget anselige.



Link