Nørlem Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Nørlem Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skodborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Nørlem Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Lemvig Sogn

  • 15?? Poul Pedersen Lemvig
  • 1535 Jens Andersen
  • 15?? Laurits Barck
  • 1610 Peder Gregersen
  • 1630 Niels Bertelsen Fistler el. Fisler
  • 1642 Svend Olsen Hernig el. Herning
  • 1660 Jens Christensen Jegind
  • 1688 Bertel Jensen Jegind
  • 1697 Frants Hansen Rosenberg
  • 1722 Hans Frantsen Rosenberg
  • 1753 Morten Reenberg Iversen Dam
  • 1767 Søren Jørgensen Haar
  • 1793 Herman Esmann
  • 1802 Johannes Lund
  • 1814 Johan Nicolai Tilemann
  • 1824 Frederik Christian Kannewurff
  • 1834 Samuel Christian Prahl
  • 1839 Johan Christian Frederik Victor Melbye
  • 1854 Andreas Jacob Kaarsberg
  • 1861 Jens Laurits Verner Jørgensen
  • 1876 Gottfred Georg Wolfgang Berggreen

Sognekapellan (hjælpepræster)

I lemvig og Nørlem

  • 1653 Johan el. Jens Mortensen
  • 1656 Bertel Nielsen Fistler el. Fisler
  • 1658 Jens Christensen Jegind
  • 1660 Peder Nielsen Fester


Følgende beskrivelse af Nørlem Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nørlem Sogn, Anneks til Lemvig, omgives af Lemvigs Købstadsjorder, Rom, Fabjærg og N.-Nissum Sogne, fra hvilket sidste det til Dels skilles ved Karbæk, samt Limfjorden (Nissum Bredn. og Lem Vig). Kirken, mod V., ligger henved 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Lemvig. De højtliggende, for det meste bakkede Jorder (Bavnehøj eller Skjellerhøj, 286 F., 90 M., med trig. Station og vid Udsigt over det meste af Skodborg og Vandfuld Hrdr. helt ud til Vesterhavet) ere overvejende frugtbare, lermuldede med Underlag af Ler. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Lemvig til Struer og Oddesund.

Fladeindholdet 1896: 2365 Td. Ld., hvoraf 1108 besaaede (deraf med Rug 172, Byg 103, Havre 404, Bælgsæd 4, Blands. til Modenh. 171, Grøntf. 49, Kartofler 21, andre Rodfr. 184), Afgræsn. 530, Høslæt, Brak, Eng m. m. 517, Have 13, Skov 15, Moser 3, Kær og Fælleder 93, Stenmarker m. v. 35, Veje og Byggegrunde 50 Td. Kreaturhold 1898: 182 Heste, 1033 Stkr. Hornkv. (deraf 461 Køer), 496 Faar, 587 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 181 Td.; 34 Selvejergde. med 164, 33 Huse med 17 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 458 (1801: 281, 1840: 361, 1860: 478, 1890: 460), boede i 80 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat. Virksomh., 352 af Jordbr., 28 af Industri, 1 af Handel, 29 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.

I Sognet Nørlem Kirke (1340: Leem, 1379: Lææm), ved Landevejen, med Skole og Stiernhielms Hospital (se ndfr.). Hovedgaarden Kabbel har 32 1/4 Td. H., c. 370 Td. Ld., hvoraf 30 Eng og Rørskær, 20 Skov, 50 Bakker og Fiskedamme, Resten Ager, 1 Hus. Bjærgegd.; Østerbol, 2 Gde.; Skidengd., Splidsbol; Abildgd., Gilsgd.; Kjærgd.; Ravndal, 2 Gde.; Tonsbjærggd., Brunsgd.; Nyholm, Gd., med Mølle; Sandholm, Gd.; Skovgd.; Skovshoved, Gd. med Huse; Moeskjærgd.; Molkjærgd.; Futterup, Gd. med Huse; Kirkegd. (11 Td. H.); Gammeltoft, Gd.; Lemtorp, 3 Gde. og Huse; Sophielyst, Brydebol, Gd. med Huse, Damgaarde, 3 Gde.; m. m. Skjellerhøj Huse.

Nørlem S., en egen Sognekommune, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s. Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 209. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Kapel ved Skibets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid (12. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I 1893-95 er der indsat rundbuede, granitindfattede Vinduer i Kirken; paa Korgavlen ses et oprindeligt Vindue tilmuret. Vistnok ved Reformationstiden tilføjedes Taarnet, af raa Granit og Mursten, med Indgang fra V., og Koret fik Hvælving. Gravkapellet er opf. 1770 af Kbmd. Niels Jacobsen. Altertavlen, med Aarst. 1770, er Rester af en ældre Tavle i Renæssancestil samt nyere Dele i Rokokostil. Kalk fra 1634. Døbefont af Træ med udsk. Engel over (den gamle Granitdøbefont fandtes i en Gaard i Lemvig; nu er den i Valgmenighedskirken der). Prædikestol og Pulpitur i Rokokostil. De øverste Stolestader bære Jacob Grubbes og Ingeborg Kruses fædr. og mødr. Vaabener, samt Aarst. 1638. Klokken, uden Indskrift, er meget gammel. I Gravkapellet staa 5 Kister med Lig af Familien de Stiernhielm. Under Alteret har været Begr. for Kabbels ældre Ejere.

Kabbel ejedes 1491 (Kabel) og 1511 af Oluf Rytter, 1539 af Broderen Anders Rytter, derpaa af dennes Søn Oluf Rytter, dræbt c. 1559 af Niels Kaas, og af hans Enke Ide Munk. Deres Søn Anders R. døde omtr. samtidig med Moderen († 1618) som Slægtens sidste Mand. Aar 1602 havde Anders Rytter givet Enevold Kruse († 1621) Skøde paa K., som gik over til Datteren Fru Ingeborg Kruse, g. m. Jakob Grubbe, som forøgede Godset og efter sin Hustrus Død 1647 købte af Tyge Kruse hans efter hans Faster tilfaldne Halvpart af K. Efter Jak. Grubbes Død 1655 tilfaldt denne Halvpart Gabriel Kruses Børn, som 1657 solgte den til Jørgen Kruse († 1666). 1664 frk Vald. Daa til Bonderup Indførsel i K. (72 og 280 Td. H.) for 13,340 Rd., som Jørgen Kruse skyldte ham. Derefter ejedes K. af Fru Dorthe Daa, † 1675, Enke efter Gregers Krabbe til Torstedlund, og hendes Datter Helvig Krabbe (g. m. Peder Juel), som 1696 skødede K. (34) og halve Ørs (6 Td. H.) med Gods til Forpagter Lucas Andersen Nors († 1717), hvis Enke Berte Hansd. Berg 1718 solgte K. (34, 20 og 267 Td. H) for 16,522 Rd. til Niels Overgaard til Kvistrup, † 1722. Hans Enke bragte den til sin 2. Mand Kammerr., Amtsforvalter Jens Voigt, der 1729 for Gæld maatte lade K. udlægge til Justitsr. Enevold Berregaard, † 1731, hvorefter K. 1733 solgtes til Laurids og Peder Wandborg, † 1738, hvilken sidste blev Eneejer; efter Hustruens Død 1741 blev K. paa Aukt. købt af Søsteren Anna Marias Mand, Kbmd. Niels Jacobsen († 1777), som 1759 skødede K. til sin Søn Jens Wandborg, adlet de Stiernhielm, efter hvis Død 1780 K. arvedes af hans Moder, som s. A. solgte K. (34, 87, 224 og Kirkeskyld 9 Td. H.) samt halve Store Ørs (6 Td. H.) for 33,500 Rd. til Hans Wandborg († 1793), hvis Enke ægtede Morten Chr. Aggersborg; han skødede 1794 K. (34, 74 og 231 Td. H.) samt halve Store Ørs for 43,000 Rd. til Niels Schack, som 1799 solgte Gaardene for 60,250 Rd. til Herredsfoged Hans Jacob Lindahl i Lemvig, Herredsfoged Fh. Wissing i Viborg og Prokurator Hans Roedsted til Nørgd., hvilke to sidste s. A. overdrog deres Ret til Lindahl. Han solgte den kort efter til Christen (Jensen Østergaard) Breinholt, efter hvem den 1811 for 13,000 Rd. gik over til Svigersønnen Christen Møller, hvis Enke bragte den 1820 til sin 2. Mand J. Stokholm, † 1844; hans Svigersøn Niels Breinholt skødede den 1846 for c. 32,000 Rd. til J. C. M. Olsen, hvorefter den 1874 blev købt for 117,500 Rd. af Major H. J. Lautrup, † 1875; efter Enkens Død 1884 ejes den af Sønnerne (Overretsassessor L., Oberstlieutn. L. og Proprietær H. L.). — Den nuv. Hovedbygning, 1 Fløj i 1 Stokv., er opf. af Stokholm med en Tilbygning midt for Fløjen, 2 Stokv., fra Enkefru Lautrups Tid. Den tidligere Gaard var opf. af Jak. Grubbe, men ombygget af Niels Jacobsen og Sønnen, af Egebindingsværk.

Østerbol var fordum en Hovedgaard, som 1483 ejedes af Niels Krabbe til Herpinggd., der 1502 solgte den til Niels Clemmentsen til Avnsbjærg. Maaske har Gaarden før heddet Øster Kabel, thi 1467 solgte Terkel Peedz en Gaard af dette Navn til Jens Kalf af Nystrup. — Skovgaard har ogsaa været en Hovedgaard, thi 1492 og 1507 nævnes Jens Jensen i S., Skodborg Hrd., 1502 Per Krabbe i S., 1497-1507 Jes Eysen i S. — Damgaard eller Vistesensgaard ejedes 1539 af Niels Rytter og blev 1578 af Kronen mageskiftet til Malte Jensen (Sehested).

Stiernhielms Hospital oprettedes 1780 af Anna Maria Wandborg til Minde om den s. Aar afdøde Søn Stiernhielm med et Hus til Skolestue og Lærerbolig samt Fribolig for 4 Lemmer af Kabbel Gods og 2000 Rd. samt Forpligtelse for Ejeren af Kabbel til at vedligeholde Hospitalet og levere Tørv dertil; 1870 blev Skolen flyttet fra Hospitalet, og 1890 gik dette over til Nørlem Kommune, saaledes at Bygningen nu anvendes til Fribolig for trængende uden for Fattigvæsenet.



Link