Mørke Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 5. jan 2015, 14:51 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Mørke Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Lisbjerg Herred (Randers Amt). I sognet ligger Mørke kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1851 med Hvilsager Sogn

  • 15?? Mads Andersen
  • 1558 Knud . . .
  • 1567 Just Pedersen Saxe
  • 16?? Peder Pedersen Sommer
  • 1668 Søren Pedersen Sommer
  • 1694 Niels Nielsen Friis
  • 1703 Peder Sørensen Sommer
  • 1733 Rasmus Pedersen Storm
  • 1766 Christian Christopher Clausen
  • 1816 Lars Wadum
  • 1819 Christian Henne
  • 1847 Hans Frederik Blichfeldt
  • 1877 Johan Peter Oluf Korff

Følgende beskrivelse af Mørke Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Mørke Sogn omgives af Thorsager og Bregnet Sogne, Kalø Vig, Hornslet Sogn og Sønderhald Hrd. (Hvilsager S.). Kirken, mod N. V., ligger 2 3/4 Mil N. N. Ø. for Aarhus og 3 1/4 Mil S. Ø. for Randers. De især mod S. og i Midten noget højtliggende og bakkede Jorder ere mod S. gode, lerede og dybtmuldede, mod N. mindre gode, endog sandede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers og Aarhus til Grenaa og Æbeltoft samt Aarhus-Ryomgaard Banen.

Fladeindholdet 1896: 5007 Td. Ld., hvoraf 2401 besaaede (deraf med Hvede 90, Rug 422, Byg 476, Havre 1005, Blandsæd, til Modenh. 39, Grøntf. 39, Kartofler 59, andre Rodfr. 268), Afgræsn. 1264, Høslæt, Brak, Eng m. m. 888, Have 54, Skov 114, Moser 8, Kær og Fælleder 133, Hegn 7, Stenmarker 8, Veje og Byggegr. 130 Td. Kreaturhold 1898: 462 Heste, 1574 Stkr. Hornkv. (deraf 970 Køer), 790 Faar, 953 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 380 Td.; 77 Selvejergaarde med 335, 195 Huse med 27 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse (18 Td. høre til Arvefæstegd. uden for Sognet). Befolkningen, 1/2 1901: 1628 (1801: 645, 1840: 815, 1860: 1188, 1890: 1622), boede i 299 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 102 levede af immat. Virksomhed, 887 af Jordbr., 304 af Industri, 91 af Handel, 132 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 54 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Mørke (1416: Myrke) med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1868; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 106,900 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 10,560 Kr., Antal af Konti 607), Mølle, Bageri, Købmandshdl., Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Maj og Okt.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Balle (udt. Bale; 1490: Ballov); Ugelbølle, ved Aarhusvejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1892), Mølle og Telefonst.; Ommestrup, ved Randersvejen, med Skole, Folkehøjskole („Mørke Folkehøjsk.“, opr. 1869) og 2 Teglværker; Dagstrup med Skole og Fattiggaard (opr. 1868, Pl. for 25 Lemmer). Langmørke, Gde. og Huse. Balskovgaard, under Rosenholm, har 23 1/4 Td. H., 310 Td. Ld., hvoraf 2 Eng, 50 Skov, Resten Ager. Ommestrupgde.; Falkjærgde., Gde. og Huse. Trellegaard.

Mørke S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Æbeltoft Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 297. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Rosenholm.

Den høje Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren, med Søjler og Baandsløjfe paa Overliggeren, er bevaret; Norddøren, en lille Dør paa Korets Sydside og flere Vinduer ere tilmurede; ved Syddøren, den lille Dør i Koret og over Vaabenhuset sidde Sten med udhugne Figurer. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og det lave Taarn, med hvælv. Underrum (en Del af Kirken), og Vaabenhuset, af store røde Munkesten, opførtes. Altertavle i Renæssancestil med Chr. IV’s Navnetræk og Aarst. 1631; i Midtfeltet et Maleri (Christus og Maria Magdalene). Romansk Granitdøbefont med Løvværk og Løvefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. Orgel fra 1881. I Vaabenhuset staar en gammel jærnbunden Kiste. — Paa Kirkegaarden et 1893 opf. Ligkapel.

Ommestrupgaarde var fordum en Hovedgaard, som 1430 tilhørte Ove Ovesen og 1578 af Kronen blev mageskiftet til Jmfr. Birg. Rosenkrantz for Nebbe; maaske er den efter hendes Død 1586 gaaet over til Kirstine Rosenkrantz, g. m. Niels Skram til Urup.

Da Hvilsager hørte op at være Anneks til Mørke 1851 (se S. 946), bleve Dagstrup By og Trellegaard fra Hvilsager Sogn henlagte til Mørke Sogn.


Eksterne Link