Møborg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 25. nov 2014, 20:53 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Møborg Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skodborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Møborg Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Nees Sogn

  • 1531 Oluf Christensen
  • 1575 Jens Nielsen
  • 1595 Bertel Madsen Fisler
  • 1609 Christen Nielsen
  • 1651 Andreas Madsen Barnæus
  • 1656 Jens Mortensen
  • 1686 Lambert Nielsen Holm
  • 1712 Jonas Christian Bentzen
  • 1735 Johan Gabrielsen v. Cappelen
  • 1752 Peder Jensen Borgen
  • 1776 Frederik Lyngbye
  • 1792 Christen Christensen
  • 1821 Hans Øllgaard
  • 1846 Adolph Christian Holm
  • 1866 Knud Schott Deichmann
  • 1873 Jørgen Vincens Tørsleff


Følgende beskrivelse af Møborg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Møborg Sogn omgives af Annekset Nees, Flynder, Rom og Gudum Sogne samt Hjerm Hrd. (Asp, Bur, Vem og Gjørding S.), fra hvilket det skilles ved Damhus Aa. Kirken, mod S., ligger henved 2 1/2 Mil S. S. Ø. for Lemvig og 2 1/4 Mil V. N. V. for Holstebro. De i Midten noget højtliggende og bakkede (Bavnehøj, 144 F., 45 M., med trig. Station), i øvrigt lavtliggende og jævne Jorder ere overvejende sandede, dels med Ler, dels med Grus til Underlag. I den nordl., østl. og vestl. Del findes store Hede- og Mosestrækninger. I den østl. Del noget af Klosterhedens Skovdistrikt (se S. 495). Mod V. have ligget flere Hedesøer, som Vindbjærg Sø og Birk Sø. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Ringkjøbing og Vem-Lemvig Banen.

Fladeindholdet 1896: 9009 Td. Ld., hvoraf 1737 besaaede (deraf med Rug 456, Byg 94, Havre 620, Boghvede 16, Bælgsæd 6, Spergel 72, Blandsæd til Modenhed 140, Grøntf. 62, Kartofler 142, andre Rodfr. 128), Afgræsn. 1780, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1068, Have 18, Skov 408, ubevokset 509, Moser 287, Kær og Fælleder 292, Hegn 8, Heder 2721, Veje og Byggegr. 148, Vandareal m. m. 33 Td. Kreaturhold 1898: 253 Heste, 1148 Stkr. Hornkv. (deraf 638 Køer), 1326 Faar, 585 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 141 Td.; 36 Selvejergde. med 109, 114 Huse med 31 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 941 (1801: 268, 1840: 454, 1860: 601, 1890: 857), boede i 190 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomhed, 670 af Jordbr., 56 af Industri, 6 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 65 vare under Fattigv. I Sognet: Møborg Kirke (1340: Møthburgh, 1492 og 1503: Mødborg og Myøborg), Præstegd., Forsamlingshus (opf. 1894), 3 Skoler (Hovedskolen ved Kirken, vestre og nordre) og Mølle. Hovedgaarden Nørre Holmgaard har 15 Td. H., 483 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 128 Plantage (Holmgd. Pl., anl. 1900), Resten Ager. Stovgde., 2 Gde.; Rødemølle, Gd.; Kattenhøj, Gd.; Nørmark Huse; Nordenbjærg, Gd.; Overgd.; Bossen, 2 Gde.; Bossenhede, Gd.; Stenbro, Gd.; Vejhuse; Aabjærggd. med en 100 Td. Ld. stor, 1876 anlagt Plantage; Smørpøt, Gd.; Kikkenborg, Hus; Grebsgd.; Torp, Gde. og Huse; Kræmmergd.; Kvolsbæk, 3 Gde. og Huse; Krarup, 3 Gde.; Østerby, 3 Gde. og Huse; Søndergd.; Donskjær, Huse; Hyldal, 2 Gde. og Huse; Amstrup, Gd.; Mosetoft, Gd.; Skrædergde., 3 Gde; Aagd. (før Møborggd.); m. m.

Møborg S., en egen Sognekommune, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 194. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Den halvrunde Korbue har ornamenterede Kragbaand (se Løffler, Kirkeb. S. 18). Norddøren er bevaret; to Vinduer ses tilmurede. I sen Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af raa Granit og Munkesten. Ved Skibets Nordside lod Familien Sehested opføre et Gravkapel, men det blev nedbrudt 1810-20. Vaabenhuset er nyere. Altertavle fra omtr. 1700, hvorpaa en Marmorplade med Christus og Apostlene, og ny Altertavle med et Maleri (Christus og Børnene) af C. Toft fra 1856. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som den gamle Altertavle. I Vestenden et Pulpitur fra 1663. Klokke fra 1509. I Koret Epitafium med et oliemalet Billede af Præst Jens Mortensen, † 1695, med Hustru og Børn. Under Gulvet i Skibet mod Syd, hvortil en Aabning i Kirken fører ned, staa Sten over: Malte Juel til Holmgd., † 1508, og Hustru Marine Pedersd. (Lange), Jens Thomesen (Sehested), † 1555, og Hustru Anne Juel, Malte Jensen (Sehested), † 1592, og Hustru Sophie Bille, Claus Maltesen Sehested, † 1612, og Hustru.

Nørre Holmgaard eller Holmgaard tilhørte 1440 Anders Pig, senere Malte Juel, † 1508, hvis Fader Jens J. alt skrev sig til Møborg, og kom ved hans Datter Anne Juels Giftermaal til Jens Thomesen (Sehested) til Højriis († 1555), derefter deres Søn Malte Jensen, der tilkøbte meget Gods, hans Søn Steen S., † 1611, dennes Broder Claus S., † 1612, dennes Søn Jens S., † 1628, hans Broder Mogens S., † 1657, dennes Søn Jens S., † 1698, hvis Enke Sophie Gyldenstierne døde paa H. 1730. Hendes Arvinger skødede 1731 H. med Tiender (40 og 20 Td. H.) med Krogsgd. m. m. til Chr. Linde til Bækmark, hvis Søn af s. Navn ved Aukt. 1754 solgte H. samt Krogsgd. med Tiender og Gods for 36,850 Rd. til Forvalter Peder Dinesen, hvis Dødsbo 1763 skødede H. for 17,000 Rd. til hans Enke Mette Christiane Rømer († 1775) og hendes 2. Mand Jak. Joh. Colding († 1774), hvis Arvinger 1776 solgte H. for 25,000 Rd. til Dines Pedersen Dinesen († 1794); hans Enke skødede 1794 H. og Bækmark (36 Td. H.) for 42,000 Rd. til Forvalter Lov, Byfoged Lindahl og Forvalter Hartmann, af hvilke sidstn. frafaldt sin Andel, medens Lov 1795 afstod sin Halvpart i H. og Bækmark til Morten Chr. Aggersborg i Lemvig, som 1797 skødede H. for 1362 Rd. (!) til Landvæsenskommissær H. J. Lindahl, der 1798 skødede H. med Krogsgd., Tiender og Gods (34, 11, 20 og 46 Td. H.) for 17,061 Rd. til Christen Aggersborg, Forvalter Jørgen Donnerup og Knud Møller. Disse skødede den 1808 for 17,990 Rd. til Kammerrd. Tetens i Viborg, Kapt. Schønau og Exam. jur. N. Schønau til Kjølbygd., hvilke s. Aar solgte den for 13,100 Rd. til Christen Wolder. Derpaa ejedes den af Math. Nødskov, som c. 1854 solgte den til Grosserer H. L. Danchell († 1871); den kom saa i Hænderne paa Spekulanter, Brixen og Jørgensen, under hvilke den helt forfaldt, indtil den overtoges af Mægler Hoskjær, som 1861 solgte den for 26,000 Rd. til Grosserer A. N. Hansen († 1873), som atter bragte den paa Fode; Sønnerne (Højesteretsagf. Oct. H. og Lieutn. V. H.) solgte den 1877 til P. Kjær, der frasolgte 7-800 Td. Ld. Hede og Mose og 1880 solgte H. til M. N. Holm, og han solgte den 1882 til V. Reichert; 1887 overtoges den af Restauratør Ditl. Hansen i Kbh., som 1889 solgte den for 115,000 Kr. til den nuv. Ejer, G. E. Eriksen. — Den nuv. Hovedbygning, i Villastil med et Taarn, er opf. 1888 efter en Brand. Det tidligere, c. 100 Aar gamle Stuehus, straatækt i 1 Stokv., staar endnu, men benyttes ikke til Beboelse. Den ældste Gaard laa paa en Holm i Engene, men blev efter en Brand 1589 opf. paa det Sted, hvor nu Haven ligger, omgiven af de gamle Grave og Volde. H. bestod 1769 af 4 Fløje, hvoraf den ene var grundmuret, med et Taarn; den blev nedbrudt i Beg. af 19. Aarh.

Ved V.-Bossen er der fredlyst tre anselige Gravhøje, ved Bossenhede en og ved Nordenbjærg en.



Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Møborg_Sogn&oldid=4165"