Forskel mellem versioner af "Mygdal Sogn"

Versionen fra 30. nov 2014, 18:16

Historisk info om Mygdal Sogn, et sogn i Hjørring Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vennebjerg Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Mygdal Kirke og Herregården: Odden.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Bjergby Sogn

• 15?? Oluf . . .
• 1550 Peder Vognfører (Vogelfører?)
• 1566 Niels Pedersen
• 1624 Christen Lauritsen el. Larsen Tversted
• 1661 Christen Pedersen Scavenius
• 1676 Niels Hansen Gram
• 1712 Christen Madsen Gassum
• 1735 Jes Almstrup Madsen Vogelius
• 1763 Jacob Arent Nielsen Winther
• 1788 Søren Balling
• 1843 Niels Julius Bech
• 1864 Frederik Theodor Barfoed
• 1878 Johan Severin Jacobsen

Følgende beskrivelse af Mygdal Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Mygdal Sogn, Anneks til Bjærgby, omgives af dette, Asdal og Uggerby Sogne, Horns Hrd. (Bindslev S.), Sindal og Astrup Sogne. Kirken, noget mod Ø., ligger 1 1/2 Mil N. Ø. for Hjørring og 3 1/2 Mil V. N. V. for Frederikshavn. De mod N. og Ø. ret jævne Jorder ere af meget blandet, overvejende let Beskaffenhed (Sand-, Muld- og især Lerjord). Lidt Skov. Sognet er gennemstrømmet af flere smaa Tilløb til Uggerby Aa, som danner Nordøstgrænsen. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hjørring til Tversted.

Fladeindholdet 1896: 5112 Td. Ld., hvoraf 1823 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 482, Byg 298, Havre 702, Spergel 3, Blands. til Modenh. 208, Grøntf. 25, Kartofler 52, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 1158, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1257, Have 23, Skov 173, ubevokset 10, Moser 23, Kær og Fælleder 105, Hegn 17, Heder 401, Flyvesand 6, Veje og Byggegr. 111, Vandareal 6 Td. Kreaturhold 1898: 296 Heste, 1403 Stkr. Hornkvæg (deraf 928 Køer), 1006 Faar, 839 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 190 Td.; 57 Selvejergaarde med 168, 67 Huse med 22 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 939 (1801: 370, 1840: 597, 1860: 788, 1880: 862), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 678 af Jordbr., 7 af Gartneri, 134 af Industri, 15 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 30 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Mygdal med Kirke (noget Ø. for Byen), Skole („nordre Skole“, ved Odden), Forsamlingshus (opf. 1899) og Mølle. Saml. af Gde. og Huse: Uslev, Skovsmose, Klodske, Træholt med Fattiggaard (opr. 1867, Plads for 9 Lemmer) og Teglværk samt Skole („søndre Skole“, paa Traholt Mark), Degnboel med Mølle, Skarndal, Grøntved, Kabbeltved (1394: Kagylthweth, 1447: Kawelthved), Gjødgde. med Mølle, Skeen med Vand- og Vejrmølle, Retholt med Købmandsforretn., Barkholt, Højtved, Tagsighede, Lyngsig med Missionshus (opf. 1894), m. m. Hovedgaarden Odden har 25 Td. Hrtk., 726 Td., Ld., hvoraf 40 Eng, 100 Skov (deraf 22 gammel Bøgeskov, Landets nordligste Løvskov, og 78 Naaleskov), 50 Hede, Resten Ager; til Gaarden høre Gaarden „Skoven“ eller „Teglgaarden“ (tidligere med et Teglværk) og 6 Huse (de sidste noget over 1 Td. Hrtk., 50 Td. Ld.). Desuden Gaardene Karlsminde, Hebelstrup, Krogholt, Lilholt, Kobbersholt, Hoven, Holtegd., Oddens Vandmølle og Andelsmejeri, m. m.

Mygdal S., en Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’ 492. Lægd. Kirken tilhører Sognets Tiendeydere.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Vaabenhus mod N. og Kapel ved Korets Nordside. Den oprindelige Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af Munkesten i Munkeskifte (i Soklen sidde tre Sten af Kamp, maaske Rester af en ældre Kirke). Skibets og Korets Mure have Rester af Lisener og Rundbuefrise; flere af de oprindelige, rundbuede Vinduer ses tilmurede; Syddøren, med Spidsbue, er tilmuret; Vestgavlen (med Aarst. 1834) er ombygget i Renæssancestil, vistnok i 17. Aarh.; paa Korgavlen staar 1846. Det store, smukke Kapel, i gotisk Stil af store Mursten med blindingssmykket Gavl, er opf. i 16. Aarh. af Chrf. Lunge og har været Gravkapel for Lungerne. Vaabenhuset er opf. 1897 i gotisk Stil. Skib og Kor have forskallet Bjælkeloft. Altertavlen, som bestaar af Dele fra forskellig Tid, har Aarst. 1595, restaur. 1777, i Renæssancestil ligesom Prædikestolen; romansk Granitdøbefont. I Korvæggen er indsat en pragtfuld Ligsten (tidligere i Korgulvet) over Chrf. Lunge og Hustru Karen Jørgensdatter Juel, † 1556. I den sydl. Korvæg Ligsten over Kl. Svendsen Bønsdorp, Forpagter paa Odden, † 1722. Klokken, „Rose“, lod Chrf. Lunge støbe 1560. — Paa Kirkegaarden Ligsten over H. Wissing til Odden.

Odden er en meget gammel Hovedgaard. 1377 nævnes Johs. Diakenn advocatus in Oddenn. Den tilhørte midt i 15. Aarh. den ældre Familie Lunge (Hr. Oluf L. 1454, dennes Søn af samme Navn 1469, hvis Enke Karen Nielsdatter Banner ægtede Vil Thomesen Galskyt, der 1482 skrev sig til O.). Med Anne Olufsdatter Lunge kom O. til Henrik Friis, hvis Datter Anne, † 1542, bragte den til sin Mand Hr. Ove Lunge til Tirsbæk af den yngre Familie af dette Navn, † 1540. Hans Søn Chrf. L. faldt i Slaget paa Falkenberg Hede 1565 (se under Kirken). O. tilfaldt hans Søn Ove L., † 1601, hvis Søn Jørgen L. til O. døde 1619 som Rigsmarsk. Dennes Søn Ove L. døde ugift 1637 som Slægtens sidste Mand, hvorpaa hans Søster Margrethe L. bragte O. til sin Mand Christen Skeel til Fusingø, † 1659. Hans Søn Mogens S., † 1694, dels arvede O. efter sine Forældre, dels overtog 1661 sin Fætter Just Høeg Justesens Part i O. for 14,000 Rd. Med hans Datter Charlotte Amalie S. kom O. til Gehejmer. Chr. Ludv. Plessen, der 1740 skødede O. (70 Td. Hrtk.) og Stensbæk (23) med Gods (462) og Tiender (87) til sin Svigersøn Grev Chr. Rantzau, som 1743 solgte begge Gaarde til Hans Wissing, † 1762. Paa Auktion efter ham købtes O. for 22,710 Rd. af Niels Hansen Winde, † 1766, hvis Enke Else Joh. Seidelin 1769 ægtede Chrf. Rougtved til Skovsgd., † 1773, og 1775 Pors Bastholm Munch, der 1799 afhændede O. (70, 254 og 53 Td. Hrtk.) for 55,000 Rd. til Simon Groth Clausen, der bortsolgte en stor Del Gods og 1806 skødede Resten (45, 38 og 45 Td. Hrtk.) for 39,500 Rd. til Justitsr. Fr. Chr. Udbye. Derefter ejedes den af hans Enke Hanne, f. Uttermøhlen, der 1816 solgte den til Auditør Schou, som 1827 maatte afhænde den for 4000 Rd. til Niels Lassen; derefter ejedes den fra 1837 af C. F. Martens, fra 1840 af O. T. Schultz, fra 1841 af Kammerr. Græbert, fra 1853 af E. K. Storm, der 1857 solgte den for 114,000 Rd. til Konsul H. C. Rygaard; 1880 overtoges den for Prioriteterne af Grev Schimmelmann, der s. Aar overdrog den til Overretsprokurator Tvermoes, som gjorde meget for den; 1890 blev den for 260,000 Kr. solgt til den nuv. Ejer, P. G. S. Rodskjer. — Hovedbygningen, der tidligere har været omgiven af Grave, gaar i sine ældste Dele maaske tilbage til 14. eller 15. Aarh. Den bestod 1662 af 3 grundmurede Huse i 2 og et Bindingsværkshus i 1 Stokv.; nu staa kun to Fløje i to Stokv. tilbage, sammenbyggede i Vinkel; i de svære Mure er der Talerør (den eneste Gaard i Landet, hvor saadanne findes), som dog nu ere tilmurede paa eet nær; paa Muren findes et ejendommeligt Dobbeltkors (se Vignetten S. 68). Den tredje, to Stokv. høje Fløj, blev nedbrudt af Auditør Schou for at gøre Stenene i Penge (han lod Pigerne benytte Arkivets mange Breve til at gøre Ild med). Den 4. Fløj, i 1 Stokv., brændte 1763 (en af Ejerens Sønner brændte inde med sin Lærer).

Ved Odden er der fredlyst to Gravhøje, ved Hoven en Langdysse; ved Skovsmose ligger den store, forstyrrede Dysse »Skovsmose Kirke«.

Eksterne Link

• Sogneportalen
• Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
• Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
• Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
• Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
• Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger