Madum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 27. mar 2016, 13:51 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Madum Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ulfborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Madum Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Tim Sogn og fra 14 marts 1823 med Staby Sogn


  • 15?? Anders . . .
  • 1609 Jørgen Jensen Urlev
  • 1652 Johan Ebbesen Sach (Ebberi Sacchius)
  • 1660 Jens Andersen
  • 1665 Mikkel Karmark
  • 1681 Christen Jensen Aulum
  • 168? Christen Jensen Møborg
  • 1723 Bernt Clausen Gosmann
  • 1737 Iver Nicolai Lorentsen Broager
  • 1743 Søren Michel Christensen Brasch
  • 1757 Henrik Rudolph Nielsen Kannewurff
  • 1769 Jens Lassen
  • 1802 Laurits Christensen
  • 1823 Johan Conrad Büchler
  • 1825 Frederik Christian Johan Petersen
  • 1846 Hans Vilhelm Riber Schøler
  • 1857 Rasmus Winther Assens
  • 1868 Joseph Albrecht Sørensen
  • 1874 Christian Jørgensen

Følgende beskrivelse af Madum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Madum Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Tim i Hind Hrd., omgives af dette (Vedersø, Tim og Thorsted S.), fra hvilket det for en Del skilles ved Madum Aa, samt Ulvborg og Staby Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 2 1/4 Mil N. N. Ø. for Ringkjøbing og 3 1/4 Mil S. S. V. for Holstebro. De i Midten temmelig lavtliggende, jævne Jorder ere sandede, dog hist og her med stærkt Lerunderlag, med store Hede- og Flyvesandsstrækninger mod N. og Ø. Af Plantager nævnes Madum Pl., 150 Td. Ld., anlagt 1883, og Madumflod Pl., 231 Td. Ld,, anl. 1900. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Ringkjøbing til Lemvig og Holstebro samt den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 2954 Td. Ld., hvoraf 593 besaaede (deraf med Rug 179, Byg 41, Havre 193, Spergel 71, Blands. til Modenh. 29, Grøntf. 11, Kartofler 49, andre Rodfr. 19), Afgræsn. 649, Høslæt, Brak, Eng m. m. 519, Have 13, Skov 161, ubevokset 8, Moser 24, Kær og Fælleder 80, Heder 518, Flyvesand 275, Veje og Byggegrunde 110, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 107 Heste, 492 Stkr. Hornkv. (deraf 317 Køer), 687 Faar, 263 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 94 Td.; 33 Selvejergde. med 80, 2 Arvefæstegde. med 4, 34 Huse med 10 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 401 (1801: 248, 1840: 303, 1860: 379, 1890: 385), boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomh., 281 af Jordbr., 54 af Industri, 4 af Handel, 13 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Madum (1340: Matum) med Kirke, Annekspræstegd. og Skole. Gde. og Huse: Østerby; Madumflod; Nygd.; Bjerregd.; Bundgde.; Vibholm, Gd. (5 1/4 Td. H.); Kjærgde.; Madum Mølle og Stampe; Bjerrumgde.

Madum S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 26. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af raa og huggen Granit paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og Korbuen ere bevarede. Sydd. og flere Vinduer ses tilmur. Taarn, med Hvælv., og Vaabenhus ere fra Slutn. af Middelalderen, af Munkesten, senere meget ombyggede. Fra 1897 er Hovedindgangen i Taarnet, hvor nu Vaabenhuset er. Altertavlen er et Maleri (den korsfæstede) i ny Ramme. Alterstager fra 1695. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Barokstil med Snitværk. Under Koret en nu tom Begravelse. Klokken, uden Indskr., er fra 14. Aarh.

Herredstinget holdtes fra 1638 ved Madum Kirke (se S. 584), indtil det 1778 flyttedes til Ringkjøbing.

Sognet har i tidligere Tid haft en Del Skov. I 18. Aarh. blev det hærget af Sandflugt, hvorved flere Gaarde ødelagdes og der mod Ø. opstod et Klitparti, som dog nu til Dels er beplantet. Plantningen af Klittag for at standse Sandflugten begyndte ved 1780. I Sognet, saavel som i Staby og Ulvborg Sogne, har man i de senere Aar med stort Udbytte fremdraget under Sandlaget en udmærket Tørvejord, „Madum Tørv“.

Madum var Anneks til Tim i Hind Hrd., indtil det ved Reskr. af 14/3 1823 blev Anneks til Staby; ved Reskr. af 8/5 1860 blev det atter 1884 Anneks til Tim.


Link