Lønborg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 4. jul 2015, 20:06 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Lønborg Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørre Horne Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Lønborg Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Egvad Sogn

  • 1574 Dines Nielsen
  • 1574 Lauge Pedersen Trellund el. Trøllund
  • 1619 Christen Trøllund (Trellund?)
  • 1611 Jens Hansen
  • 1626 Peder Iversen Hemmet
  • 1633 Jens Knudsen Schytte
  • 1668 Søren Jensen Bornemann (Bormann)
  • 1707 Hans Kjerrumgaard
  • 1712 Laurits Ottesen Fog el. Grønbech
  • 1737 Johan Jørgensen Helsted
  • 1772 Peder Gjødvad
  • 1785 Andreas Wulff Didriksen Meinert (Meiner)
  • 1799 Jørgen Bloch
  • 1838 Jørgen Victor Bloch
  • 1855 Edvard Villiam Jeger
  • 1864 Frederik Foss Stampe Krarup

Følgende beskrivelse af Lønborg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lønborg Sogn omgives af Annekset Egvad, S.-Vium og Hemmet Sogne, Ringkjøbing Fjord og Bølling Hrd. (Stavning og Skjern S.), fra hvilket det skilles ved Skjern Aas Delta (se S. 616). Kirken, mod N., ligger henved 3 1/4 Mil S. S. Ø. for Ringkjøbing. De mod N. lavtliggende og jævne, mod S. noget højtliggende og bakkede Jorder ere sandmuldede med Sand og Grus til Underlag; langs Skjern Aa og dens Biaa Tarm Møllebæk, der løber paa Vestgrænsen, findes Enge, mod S. Hede. Af Plantager nævnes Lønborg Pl., 265 Td. Ld., anlagt 1896, og Vostrup Pl., 112 Td. Ld., anlagt 1899. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Tarm til Hemmet.

Fladeindholdet 1896: 9120 Td. Ld., hvoraf 1592 besaaede (deraf med Rug 628, Byg 201, Havre 353, Boghvede 120, Spergel 74, Blandsæd til Modenhed 71, Grøntf. 19, Kartofler 89, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 1561, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1726, Have 23, Skov 64, ubevokset 246, Moser 117, Kær og Fælleder 312, Heder m. m. 3317, Veje og Byggegr. 153, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 293 Heste, 1484 Stkr. Hornkv. (deraf 903 Køer), 1640 Faar, 600 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 309 Td.; 78 Selvejergde. med 265, 1 Arvefæstegd. med 6, 95 Huse med 36 Td. Hrtk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 887 (1801: 610, 1840: 844, 860: 906, 1890: 892), boede i 186 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 658 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 20 af Fiskeri, 63 af Industri, 14 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 99 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Lønborg (1231: Lønæburgh, 1340: Linburgh), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1897), Mølle og Andelsmejeri; Lavstrup, ved Landevejen; Vostrup, ved Landevejen, med Skole og Forsamlingshus (opf. 1899); Fjerbæk (Firbæk) med Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 75,322 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 7432 Kr., Antal af Konti 266); Bøl (Nørre- og Sønder-B.) med Skole; Kyvling (c. 1340: Kyflingh, Kyflyng). Hovedgaarden Lønborggaard har 50 1/4 Td. H., 1860 Td. Ld., hvoraf 365 Eng, 95 Skov (plantet siden 1895), 590 Hede (hvoraf c. 400 under Plantning), Resten Ager; til Gaarden høre et Teglværk, en Plantørbolig samt af Arvefæste 2 Gde. og 3 Huse, tils. 13 5/8 Td. H. Skaven, Huse; Kyvling-Husted, Huse. Styg, Gde., Møgelgd.; Varrisbøl, Gd.

Lønborg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 13. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lønborggd.

Kirken, vistnok indviet til St. Knud, ligger paa en Banke. Den bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten (1751 delvis ommur.), Vaabenhuset, af Munkesten og med Tøndehvælving, og Sakristiet, af Granitkvadre og Munkesten, med Hvælving; samtidig fik Skib og Kor Hvælvinger. Alterbord af Granit. Altertavle i Renæssancestil med Maleri (Christus i Emaus). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra Slutn. af 16. Aarh. med Aarst 1709. Præste- og Degnestol fra gotisk Tid. I Koret et sentgotisk Krucifiks. Epitafium (med Portr.) over Præsten Joh. Knudsen Schytte, † 1673, og Hustru, opsat 1668. Ligsten over Præsten Lars Ottesen Fog, † 1737, og Hustru. Orgel fra 1869. Et Jærnbeslag, fra en Dør, med Runer er nu i Nationalmus. Sakristiet og Vaabenhuset have været Gravkapel for Henr. Müller, † 1717, og Familie indtil 1760, da Kisterne nedgravedes paa Kirkegaarden, hvor der er Ligsten over flere af Lønborggd.’s Ejere.

Lønborggaard tilhørte i kat. Tid Ribebisperne, der vistnok af og til have opholdt sig her (i det mindste eet bispeligt Brev er udstedt herfra); den kaldes ofte „L. Bispegaard“; 1534 blev den plyndret i Klementsfejden. Den var 1486 forlenet til Hr. Anders Friis, 1502 til Erik Steen, 1511 til Eiler Bryske. Ved Reformationen kom den til Kronen og var bortforlenet bl. a. til Hartvig Sachs 1635. Kronen udlagde den 1651 til Rentem. Henr. Müller († 1692), som 1664 skødede den (35 Td. H.) for 25,578 Rd. til Sønnen Amtmd. Henr. Müller († 1717); fra ham gik den over til Sønnen Ämtmd. Selius M. († 1750), der 1750 solgte L. (62 Td. H.) med Gods for 31,000 Rd. grov C. til Handelsmd. Christen Hansen († 1760); han oprettede 31/8 1757 af L. (63 og 232) og Skrumsager (29, 105 og 207, i alt 639 Td. H.) Stamhuset Lønborggd., der 1760 tilfaldt hans Brodersøn, Kancellird. Niels Hansen († 1792), hvis Datter Christence bragte det til sin Mand Kapt. Niels Jermiin til Lundenæs († 1808). Efter Besidderindens Død 1810 (2. Gang gift med Christen Petersen, senere Generalkrigskommissær og Ejer af Engelsholm) gik Stamhuset, hvortil Lundenæs ifl. Bevill. af 20/12 1805 var henlagt i Stedet for Skrumsager (se S. 634), over til hendes Datter, som ægtede Kmhr. Chr. F. O. Benzon til Christiansdal, som ved Bevill. af 28/9 1813 fik Tilladelse til at sælge Stamhuset mod at substituere en Fideikommiskapital paa 157,000 Rd. (nu c. 368,000 Kr.; det besiddes nu af Carla Georgine Benzon-Bull). Lønborggd. med Gods blev 1814 solgt til Fr. Juel til Boltinggd., men to Aar efter maatte Benzon atter overtage den, som han 1841 solgte (med 200 Td. H. Arvefæste) for 110,000 Rd. til A. G. Tranberg († 1890), hvis Søn H. Tranberg, den nuv. Ejer, overtog den 1889 for 250,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning, 1 Stokv. med to Fløje, af Grundmur, er opf. 1838. Af de ældre Bygninger (paa D. Atl.’s Tid af Bindingsværk) er der intet Spor; mod V. og Ø. ses dog Rest af Graven. Alle Udhusene ere opf. 1898 efter en Brand.

Noget V. for Kirken har fordum ligget en Kongsgaard, der alt nævnes i Vald. Jrdb. (Lønæburgh), og fra hvilken Erik Glipping 1278 har udstedt nogle Breve. I Præsteindberetn. 1638 nævnes en Høj „Borgvold“, hvor den skal have staaet. Navnet er endnu bevaret i Kongensgaard i Lønborg By. Til Kongsgaarden var knyttet et kglt. Birk, Lønborg Birk, medens der til Bispegaarden var knyttet et andet Birk, Vostrup Birk; senere forenedes de to Birker til eet og knyttedes til Lønborggd.; det bestod indtil Slutn. af 18. Aarh.

Ved Lønborg har der ifl. Præsteindberetn. 1638 været en hellig Kilde, St. Knuds Kilde, der i Middelalderen var meget besøgt, men som 1638 synes ikke mere at have været i Brug. — Paa Vostrup Bys Hede findes en Samling firkantede Pladser, omhegnede af lave Jordvolde, mulig Dyrkningsstykker fra Oldtiden. — Efter en Hekseproces 1683 skal en Kvinde være brændt paa Vostrup Hede.

Lønborg og Egvad Sogne vare en Tid adskilte, men bleve atter forenede 1594. Præsten i Lønborg ansøgte 1631 og flere Gange senere om at maatte bo i Egvad, „da Lønborg Præstegaards Jorder, grænse til Fjorden, saa at de tit lide Skade, og Kvæget drukner“, uden at det blev bevilget. (Se Kirkeh. Saml. 2. R. VI S. 674 flg.).

Link