Lyngby Sogn (Randers Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 12. jun 2019, 15:14 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Lyngby Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Sønder Herred (Randers Amt). I sognet ligger Lyngby kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Albøge Sogn

  • 1534 Peder Jacobsen
  • 1578 Rasmus Olsen Aalborg
  • 1579 Jens Simonsen Abbed (Abel)
  • 1579 Mads Christensen
  • 1580 Niels Rasmussen
  • 1597 Niels Pedersen
  • 1597 Niels Katholm
  • 1581 Rasmus Olsen Aalborg
  • 1602 Anders Rasmussen
  • 1605 Niels Sørensen Nykirk (Faber, Fabricius)
  • 1651 Svend Sørensen Leth
  • 1685 Frederik Thomsen Lyngbye
  • 1730 Hans Christophersen de Hemmer
  • 1781 Christen Hansen Barfoed
  • 1785 Henrik de Hemmer
  • 1808 Hans Peter Barfoed
  • 1823 Christian Plesner
  • 1833 Niels Sidenius
  • 1843 Frederik Nielsen
  • 1856 Carl Christian Emil Langhoff
  • 1870 Arnold Magdalus Andreas Kühnell
  • 1876 Hans Peter Ludvig Petersen

Følgende beskrivelse af Lyngby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lyngby Sogn omgives af Annekset Albøge, Tirstrup, Rosmus, Hoed, Homaa og Vejlby Sogne samt Nørre Hrd. (Ginnerup S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/4 Mil S. V. for Grenaa. De højtliggende, bølgeformede Jorder ere mod N. sandmuldede og sandede, mod S. lerede og lerblandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Grenaa til Æbeltoft samt Randers-Grenaa Banen og Trustrup-Æbeltoft Banen.

Fladeindholdet 1896: 5889 Td. Ld., hvoraf 2710 besaaede (deraf med Hvede 93, Rug 577, Byg 561, Havre 859, Boghvede 3, Bælgsæd m. m. 11, Frøavl 21, Blands. til Modenh. 249, Grøntf. 15, Kartofler 61, andre Rodfr. 259), Afgræsn. 1459, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1181, Have 45, Skov 153, ubevokset 3, Moser 62, Kær og Fælleder 103, Flyvesand m. v. 29, Veje og Byggegr. 118, Vandareal m. m. 23 Td. Kreaturhold 1898: 460 Heste, 1682 Stkr. Hornkv. (deraf 1113 Køer), 861 Faar, 993 Svin og 47 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:, 384 Td.; 60 Selvejergde. med 369, 103 Huse med 15 Td. Hrtk. og 98 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1625 (1801: 563, 1840: 916, 1860: 1205, 1890: 1531), boede i 260 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 75 levede af immat. Virksomh., 885 af Jordbr., 5 af Gartneri, 300 af Industri, 64 af Handel, 145 af forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Lyngby med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøjskole („Djurslands Folkehøjsk.“), Andelsmejeri (Engvang) og Mølle; Obdrup, ved Landevejen; Trustrup, ved Landevejen, med Skole, Realskole (opr. 1898), Lægebolig, Andelsmejeri, Kalkværk, Ølbryggeri, Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Maj, Aug. og Oktbr.), Jærnbanestation — Station paa Randers-Grenaa Banen og Endepunkt for Trustrup-Æbeltoft Banen, se S. 847 —, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Fladstrup; Allelev; Saldrup. Hovedgaarden Lykkesholm har 27 1/8 Td. A. og E. Hrtk., 1 1/4 Td. Skovsk., 440 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 60 Skov, Resten Ager. Hovedgaarden Fævejle har 26 Td. H., 364 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 34 Skov, 70 af det udtørrede Kolindsund, Resten Ager. Obdrupgaard, hvorunder Parcelgaard drives, har 28 1/2 Td. H., 570 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 50 Skov, Resten Ager; 8 Huse. Frederiksdal (i Saldrup) har 19 1/2 Td. H., 220 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 2 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Petersborg, Gd. Nygaard.

Lyngby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 369. Lægd. Kirken tilhører for største Delen Ejeren af Fævejle.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og det oprindl. Kor ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre paa Sokkel med Skraakant, med et Arkadegalleri langs Taget (se Løffler, Udsigt osv. S. 103). Begge Døre ere bevarede (Sydd. tilmur.), eet Vindue spores. I den seneste gotiske Tid opførtes Taarnet, 78 F. (rest. 1796), af Munkesten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet. Samtidig forhøjedes dette, og der indbyggedes Hvælvinger. Kort Tid efter nedbrødes Koret, Skibets Mure forlængedes mod Ø. og fik en tresidet Afslutn., væsentlig af de gamle Materialier. Samtidig opførtes Vaabenhuset og Sakristiet (hvælv., nu Ligkapel). Anselig, udsk. Altertavle fra 1666 (den korsfæstede m. m.). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol i Renæssancestil fra Chr. IV’s Tid. Det lille Orgel har tilhørt Lyngby Seminarium. Ligsten (med Portrætfigurer) over Tyge Sandberg til Isgd., † 1587, og Hustru Ellen Rostrup. I Taarnet Mindetavle over Præsten Niels Sørensen Nyekirk, † 1651, hans Eftermand Svend Sørensen Leth, † 1685, og deres Hustruer. Stolestader fra 1616. Paa Kirkegaarden ligge en romansk Ligsten med Figurer (se Løffler, Gravst. Pl. XIV) og en anden fra 1. Halvdel af 15. Aarh. over Andreas Eysen, med hans Vaaben. Kirkegaardsmuren, af raa Kamp, var for 1853-54, da den nedbrødes til sin halve Højde, 5-6 F. tyk og indtil 12 F. høj (Sagnet fortæller, at en adelig Jomfru byggede Kirken, hvorefter hendes Søster lovede at bygge en Mur, der var dyrere end Kirken; Muren kostede 1 Sk. mere end Kirken).

Lykkesholm ejedes af Erik Juel 1552, Børge Trolle, Erik Høg 1643; derefter hørte L. (1662: 21 Td. H.) ligesom Fævejle under Baroniet Høgholm, til den 1802 ifl. kgl. Bevill. blev frasolgt. Den (21, 74 og 213 Td. H.) blev købt 1803 paa Auktion af Otto Chrf. Mønsted for 55,000 Rd. og 50 Dukater; han ejede den indtil 1826, da den blev købt af Achton og P. M. Mønsted (se under Fævejle); efter Achtons Dod ægtede Enken Justitsr. Westergaard, der 1874 overdrog den til Stifsønnen O. M. Achton; han solgte den 1897 for 258,000 Kr. til den nuv. Ejer, Jørgen Blach. Hovedbygningen, i 1 Stokv. med høj Kælder, af Grundmur, med 2 Fløje af Egebindingsværk, er opf. 1804. Ladebygningerne ere opf. 1854-55 af Grundmur.

Fævejle tilhørte før Reformationen Aarhus Bispestol. 1580 blev den tillige med Kastrup i Aalsrode (Aalsø Sogn) mageskiftet til Kronen (om dens Anvendelse til Præstegaard se S. 986), der 1581 mageskiftede den til Iver Juel; 1621 ejedes den af Fru Kirsten Sandberg, senere af hendes Ægtefælle Gert Bryske († 1651), kom saa til Hr. Fr. Reedtz, hvis Søn Jørgen R. ejede den (21 Td. H.) 1662 og 1664 skødede den til Matheus Rudolphus Reinfranck († 1680); derpaa tilhørte den Lisbet Margr. Reinfranck, senere Palle Rosenkrantz, og 1681-1802 hørte F. under Baroniet Høgholm (1766 havde den 40 Td. H.); 1802 solgtes den af Generallieutn.inde Sehested for 55,000 Rd. og 50 Dukater (40, Tiender 59, Bøndergods 202 Td. H.) til Forpagter Knud Høyer († 1821). Ved Dødsboaukt. 1829 solgtes den med Gods og Tiender for 8100 Rigsdalersedler til P. J. Møller, hvorefter den 1833 for 11,300 Rd. Sølv solgtes til Ejerne af Lykkesholm, Achton og P. M. Mønsted, der s. Aar delte de to Ejendomme, saa at Mønsted beholdt F.; efter ham fik 1868 Sønnen N. J. A. Mønsted, den nuv. Ejer, Gaarden for 46,000 Rd. — Hovedbygningen er opf. 1875 i Villastil. (Om Fævejle se „Fra Griffenfeldts Dage“, i „Museum“ 1890 S. 114 flg.

Obdrupgaard (i 13. Aarh.: Abæthorp) var 1441 Ladegaard under Bjørnholm og hørte senere sammen med denne. I dens nuv. Skikkelse er den sammenlagt af Bøndergaarde i 1840’erne af la Cour; nuv. Ejer er L. Thiel. I Haven ligger en kredsrund Borgbanke, 20 F. høj, 60 F. i Tværm. foroven, omgiven af en Grav og udenfor en meget udjævnet, 5 F. høj, omtr. 25 F. bred Vold. Paa Banken har staaet et rundt Taarn (Donjon); der er endnu Spor af Kalk og Munkesten (se S. 987).

Væbneren Ove Sab i Allelev (Alwæløffue) nævnes 1429.

Præst i Lyngby Hans Peter Barfoed — Fader til Historikeren Fr. Barfod, der er født i Lyngby 1811 — oprettede 1812 her et Skolelærerseminarium, for hvilket Sognepræsterne vare Forstandere, indtil det blev nedlagt 1874. Bygningen benyttes nu som Kommuneskole.

Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Lyngby_Sogn_(Randers_Amt)&oldid=9335"