Kolind Sogn
Kolind Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Sønder Herred (Randers Amt). I sognet ligger Kolind kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
Fælles med Ebdrup Sogn og Skarresø Sogn
- 15?? Ove . . .
- 15?? Peder Jacobsen
- 1538 Mikkel . . .
- 15?? Peder . . .
- 15?? Jens Christensen
- 1584 Hans Gregersen
- 1593 Jens Weile (Veil)
- 1623 Jacob Hansen Arp
- 1635 Christen Christensen Aarhuus el. Buch
- 1647 Jens Pedersen Wistofte
- 1656 Christen Lucassen Mariager
- 1681 Johan Adriansen Kron el. Cron
- 1716 Ole Nielsen Saabye
- 1723 Jens Bentzen el. Berentsen Fosberg
- 1723 Jørgen Mortensen (Melchiorsen?) Sommerfeld
- 1731 Andreas Nicolai (Nielsen) Bæhr
- 1740 Jørgen Stub
- 1744 Erik Olufsen Carlebye
- 1745 Søren Mortensen Munck
- 1770 Frederik Mathias Reinfranck
- 1792 Jens Biering (Bering)
- 1823 Niels Refsbæk Høvring
- 1848 Arnold Severin Jantzen
- 1868 Rottbøl Danæus
Følgende beskrivelse af Kolind Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Kolind Sogn omgives af Annekset Ebdrup, Ø.-Lisbjærg Hrd. (det andet Anneks, Skarresø), Sønderhald Hrd. (Koed Sogn) og Nødager Sogn. Kirken, mod N., ligger 2 1/2 Mil V. S. V. for Grenaa og ligesaa langt N. N. V. for Æbeltoft. De især mod S. noget højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende lette, for en Del sandede, med gode Enge og Kærjorder langs Aaerne. Ved Nord- og Nordvestgrænsen løbe Ryom Aa og dens Biaa Korup Aa. I den nordl. Del gaar Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 1705 Td. Ld., hvoraf 777 besaaede (deraf med Hvede 9, Rug 208, Byg 142, Havre 264, Boghvede 24, Bælgsæd 7, Frøavl 4, Blands. til Modenhed 26, Grøntf. 18, Kartofler 34, andre Rodfr. 41), Afgræsn. 410, Høslæt, Brak, Eng m. m. 391, Have 13, Skov 8, Moser 45, Kær og Fælleder 11, Heder m. v. 7, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreaturhold 1898: 159 Heste, 402 Stkr. Hornkvæg (deraf 275 Køer), 431 Faar, 175 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 91 Td.; 23 Selvejergde. med 82, 46 Huse med 9 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901 : 632 (1801: 155, 1840: 219, 1860: 261, 1890: 423), boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 43 levede af immat. Virksomhed, 251 af Jordbr., 73 af Industri, 38 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kolind (med Ny-Kolind, omkring Jærnbanestationen) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Andelsmejeri (Kolindsund), Gæstgiveri, Kro, Markedsplads (8 Markeder aarl.), Købmandshdlr., Haandværkere osv. samt Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Buktrup (gml. Form: Bukkethorp, 1416: Buckedrop) med Mølle.
Kolind S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 347. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Omtr. midt i 16. Aarh. ommuredes Ydermurene med raa Kamp og Mursten, og det mod V. aabne Taarn (rest. 1776) og Vaabenhuset (rest. 1775) tilføjedes. Altertavle i Renæssancestil. Alterstager fra 1670. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Mindetavle, opsat 1617 over Provst Johs. Gregersen, † 1593, og over Præsten Christen Lucassen Mariager, † 1681, og Hustru (Portrætter). Ligsten over Præsten Søren M. Munk, † 1770, og Hustru. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder. I Vaabenhuset staar en Runesten (opdaget 1868 som Tærskel mellem Vaabenhus og Kirke) med Indskr: „Toste, Asveds Smed, rejste denne Sten efter Tove sin Broder, som døde østpaa (se Wimmer, D. Runemindesm. I S. 134 flg.).
I Buktrup var 1416 en Adelsgaard, der tilhørte Fru Marine Pallesdatter.
Kolindsund, der nu er en frugtbar med Agre og Enge opfyldt Strækning paa Grænsen af Nørre- og Sønder Hrd., ligger i den største af de Lavninger, der gennemskære Djursland. Kolindsund har utvivlsomt i ældre Tid været et Sund, som trængte ind fra Kattegat mod V. og gennem Lavningen, hvori Ryom og Pindstrup Mose ligge, har staaet i Forbindelse med Grund Fjord og saaledes afskaaret den nordlige Del af Djursland som en Ø. Senere har den nordvestl. Del lukket sig, og Kolindsund blev en Sø (Dyrsø, Djursø), der var omtr. 4000 Td. Ld., 2 1/4 Mil lang, kun 1/8 à 1/4 Mil bred, og som havde Afløb til Kattegat gennem den lille Gren Aa. Aar 1872 dannedes Aktieselskabet K. (Aktiekapital: 1,350,000 Kr.), der af de omtr. 150 Lodsejere fik Tilladelse til Søens Tørlægning mod at afstaa til dem gratis et Stykke Søbund, i Forhold til de forskellige Ejendommes Søgrænse, hvad der har givet disse Landbrug et mægtigt Opsving. Selskabet købte Fannerupgaard (se S. 968), hvor der er Pumpestation, og 1873 Vedø, hvilken sidste den dog atter 1884 solgte (se S. 939). Det egentlige Udpumpningsarbejde begyndte Foraaret 1874, men Tørlægningen var først fuldendt i Beg. af 1880’erne, efter at Selskabet havde haft flere Uheld, saaledes 1875, da en vestl. Dæmning gennembrødes. Søbunden ligger flere Steder indtil 6 F. under dagl. Vande i Kattegat. Jorden er gennemgaaende af fortrinlig Beskaffenhed, idet Søbunden var dækket af et Dyndlag, der ved Boring fl. St. fandtes at være over 50 F. tykt, dels blaalerlignende Dynd fra Saltvandstiden, dels mudret Dynd fra Forstrandsperioden, det sidste til Dels som Overlag, dog er det første paa store Strækninger paa Overfladen. Af Arealet ejer Selskabet omtr. 2600 Td. Ld., medens Lodsejerne fik omtr. 1000 Td. (Om Tørlægningen se H. Lunøe, Tekn. Forenings Tidsskr. 1880-81, S. 149 flg.).
S. for Kolind Jærnbanestation har der været en større Køkkenmødding, nu udgravet og forsvunden.
Eksterne Link
- Sogneportalen
- Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
- Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
- Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
- Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
- Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger