Knebel Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Knebel Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Mols Herred (Randers Amt). I sognet ligger Knebel kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Knebel Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Knebel Sogn omgives af Annekset Rolse, Agri, Vistoft og Tved Sogne samt den fra Kalø Vig indtrængende Knebel Vig. Kirken, mod V., ligger 1 1/2 Mil V. for Æbeltoft. De højtliggende, bakkede Jorder (mod S. Ø. en Del af Mols Bjærge) ere lerede og lermuldede, nogle dog sandede og skarpsandede, nu til Dels beplantede.

Fladeindholdet 1896: 1369 Td. Ld., hvoraf 623 besaaede (deraf med Hvede 19, Rug 138, Byg 143, Havre 254, Blandsæd til Modenh. 3, Grøntf. 5, Kartofler 33, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 299, Høslæt, Brak, Eng m. m. 180, Have 9, Skov 64, ubevokset 22, Moser 4, Kær og Fælleder 6, Heder m. v. 137, Veje og Byggegr. 23 Td. Kreaturhold 1898: 128 Heste, 404 Stkr. Hornkv. (deraf 219 Køer), 506 Faar, 184 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 88 Td.; 22 Selvejergde. med 82, 27 Huse med 6 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 327 (1801: 220, 1840: 264, 1860: 330, 1890: 362), boede i 61 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomhed, 200 af Jordbr., 3 af Fiskeri, 53 af Industri, 17 af Handel, 2 af Skibsf., 26 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Knebel (1425: Knudbvelj, 1446: Knudebøll, 1487: Knudhbøl) med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 86,878 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 7699 Kr., Antal af Konti 353); Skjellerup. Ved Knebel Vig Thorup-Pakhus (se S. 1003), Anlægsbro for Dampskibe (16 F. ved Brohovedet) og Telefonstation. Lyngegd.; Aldershvile, Gd.

Knebel S., een Sognekommune med Annekset, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 336. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Aldershvile.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af raa Granit. Senere, vistnok i 17. Aarh., bleve Murene forhøjede med 3 Skifter Mursten, Skibet forlængedes henved 20 F. mod V. (raa Granit), hvor et lille Klokketaarn opførtes (1738), Vaabenhuset tilføjedes, af røde Mursten, og Koret fik Hvælving. Nyt Alterbord i Renæssancestil og Alterbillede (Christus i Getsemane); paa Alterbordet et Billede af den tornekronede Christus. Kalk, udført 1660 for Dal-Regimentet i Stettin, skænket 1676 af Generalmajor A. Sandberg, der havde taget den ved Christiansstad (se Aarb. f. n. Oldk. 1888, S. 121). Romansk Granitdøbefont. Døbefad fra 1618. Prædikestol i Renæssancestil. Degnestol i Renæssancestil fra 1634. I Koret Portræt (fra 1661) af Præst Albert Jensen, † 1671, og to Kvinder. Epitafium over Præst Hans Hendrichsen Holst, † 1772. Ligsten over samme.

Hethe Nielsen og Christine Christiernsdatter stadfæstede omtr. 1390 det Skøde, som Christiern Nielsen af Vasekjær gav Hr. Jakob Olsen Lunge paa Skeldorp og Skeldorp Fang.

Ved Skjellerup har der været en hellig Kilde, St. Hans Kilde. — Ved Knebel ligger en af Landets smukkeste og mest imponerende Runddysser (fredlyst 1860). Det sekssidede Kammer, hvortil en kort Gang fører, er dækket af en kolossal Overligger (11 F. lang); om Dyssens Fod er en tæt Kreds af 23 ualmindelig svære Randsten (indtil 7 F. høje). Se Billedet S. 1001.

Knebel og Rolse vare Annekser til Tved indtil 1551, „fraskilte ved Hr. Christens Død“, da Knebel blev et eget Pastorat med Rolse til Anneks.


Link