Klovborg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 25. maj 2018, 09:18 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Klovborg Sogn et sogn i Ikast-Brande Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vrads Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Klovborg Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Grædstrup Sogn og Tyrsting Sogn


  • 1584 Erik Nielsen
  • 15?? Erik Andersen
  • 1612 Søren Jacobsen el. Pedersen
  • 1653 Jens Pedersen Bredal
  • 1681 Holger Jensen Bredal
  • 1722 Hjeronimus Marcussen Ulsøe
  • 1758 Mourits Meyer Jespersen Thygesen
  • 1762 Morten Frandsen Voldum
  • 1778 Ole Flensborg
  • 1781 Carl Schytte
  • 1812 Jens Møller Vogelius
  • 1834 Hans Christian Theodor Barfoed
  • 1851 L. Selchau
  • 1851 Halvor Søeborg

Følgende beskrivelse af Klovborg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Klovborg Sogn, hvortil Græstrup og Tyrsting Sogne i Tyrsting Hrd. ere Annekser, omgives af disse og Føvling Sogn, fra hvilke det skilles ved Halle og Stisholm Søer samt Matrup Mølleaa (se S. 219), Aale, Linnerup, Hammer og N.-Snede Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 1/2 Mil S. S. V. for Silkeborg og 3 Mil V. N. V. for Horsens. De højtliggende, til Dels bakkede Jorder (højeste Punkt 396 F., 124 M.) ere overvejende sandede og sandmuldede med magert Ler og Sandal til Underlag. En Del Skov (Tranholm Sk., Dalsgaard Krat, m. m.). Ved Sydgrænsen ligger Gabsø, c. 5 Td. Ld. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Horsens til Vejen mellem Vejle og Viborg.

Fladeindholdet 1896: 6426 Td. Ld., hvoraf 2668 besaaede (deraf med Rug 699, Byg 306, Havre 1239, Boghvede 23, Bælgsæd 39, Blandsæd til Modenh. 174, Grøntf. 17, Kartofler 103, andre Rodfr. 68), Afgræsn. 1819, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1143, Have 21, Hegn 28, Skov 430, ubevokset 7, Moser 44, Kær og Fælleder 93, Heder 71, Veje og Byggegr. 100 Td. Kreaturhold 1898: 221 Heste, 954 Stkr. Hornkv. (deraf 634 Køer), 874 Faar, 829 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 114 Td.; 34 Selvejergde. med 63, 146 Huse med 51 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 841 (1801: 255, 1840: 393, 1860: 807, 1890: 816), boede i 184 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomhed, 635 af Jordbr., 69 af Industri, 19 af Handel, 39 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Klovborg (Kloborg), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1892), Andelsmejeri, Teglværk, Bageri og Købmandshdl.; Skade med Præstegd.; Gribstrup med Missionshus, Mølle og Købmandshdl.; Velgaarde med Statstelefonst. Mindre Bebyggelser: Tranholm, Gde. og Huse; Nørskov, Gde.; Flaaris, Gde. og Huse; Tirsvad, Gde. og Huse; Matrup Ladegaard med Skole. Enkelte Gaarde: Sønderskov, Dalsgd., Donnerup, Skovfogedbolig, Malund, Rishedegd., Petersminde. Sønderdal Kro.

Klovborg S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Tyrsting-Vrads Hrdr.’s Jurisdiktion (Brædstrup), Skanderborg Amtstue- og Brædstrup Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 184. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Matrup.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibet er fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og et Par Vinduer ere bevarede. Ved Middelalderens Slutn. opførtes Taarnet, af Mursten, hvis overhvælv. Underrum fik Rundbue ind til Skibet, og dette fik Krydshvælvinger. 1591 lod Rigsr. Erik Hardenberg († 1604) det oprindl. Kor nedbryde og Skibets Mure forlænge mod Ø., hvor de afsluttedes med en halvrund Apsis (med Bygherrens og Hustrus Vaaben). Senere fik Koret en Tøndehvælving af Brædder, Vaabenhuset opførtes og Taarnet, hvis øverste Del nu er af Bindingsværk, gjordes lavere. Ny Altertavle med et Trækors og Thorvaldsens Christus. Kalken er skænket 1706 af Tyge Jespersen og Anna Mikkelsdatter (Alterstager, fra 1574 med Hardenbergernes og Rønnovernes Vaabener og Erik Hardenbergs og Hustrus Navnetræk, ere nu paa Matrup). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol af Sandstensplader og Murværk. Stolestader og Klokke fra 1591, begge med Erik Hardenbergs og Hustrus Navnetræk og Vaaben. I Koret et anseligt Epitafium af Sandsten med Portrætfig. m. m. over Rigshofm. Eiler Hardenberg, † 1565, hans Sønner Stygge, Korfitz og Erik (med dennes Hustru Anne Rønnov og tre Døtre Karine, Rigborg og Berete) og Datter Kirstine, og et af Wiedewelt udf. Epitafium over Justitsr. Emanuel Thygeson († 1764), af forskelligt farvet Marmor og med den afdødes Buste. Under Koret staa i en tilmuret Gravhvælving 37 Kister med Lig af Slægterne Hardenberg og Thygeson.

I Sognet laa i Middelalderen en Borg Tranholm, som tilhørte Slægten Skarpenberg. Dronn. Margrethe købte i Beg. af 15. Aarh. T. af Rigsr. Joh. Skarpenberg, hvorpaa den blev nedbrudt, og af Godset oprettedes Tranholm Len, der indehavdes bl. a. af Las Dan, Svend Torbernsen (Udsøn) 1467, Erik Stygge (Rosenkrantz) 1486. En Gaard, Tranholmgd., er bygget paa den gamle Borgplads, som nu er stærkt ødelagt og planeret; der findes ofte store, røde Mursten her.

Væbneren Mikkel Nielsen (Tornekrands) skrev sig 1455 til „Floriis“.

Skade nævnes alt 1497 som Præstegaard. Skader Kirke, vel den samme som Klovborg Kirke, nævnes 1492.

Ved Rishedegd. er der fredlyst de to anselige Gravhøje Føvling Høj og Storhøj samt en mellem dem liggende mindre Gravhøj.


Eksterne Link