Idom Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Idom Sogn. Et sogn i Holstebro Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ulfborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Idom Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1545 Claus Bertelsen
  • 15?? Niels Jensen
  • 1570 Jørgen Pedersen Wandborg
  • 1624 Niels Christensen Ringkjøbing
  • 1636 Niels Christensen Meirup
  • 1663 Oluf Christensen Jegind
  • 1688 Knud Nielsen Holstebroe
  • 1705 Mathias Høyer
  • 1732 Peder Andersen Hald
  • 1749 Christian Carl Eriksen
  • 1775 Johan Vilhelm Nielsen Kannewurff
  • 1799 Hans Christian Friis
  • 1810 Jens Jensenius Gjeding
  • 1849 Christian Brandt Bonnesen
  • 1875 Carl Edvard Paludan


Følgende beskrivelse af Idom Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Idum Sogn omgives af Raasted, Vind og N.-Felding Sogne samt Hjerm Hrd. (Holstebro Købstadsjorder, Maabjærg, Navr og Bur S.), fra hvilket det skilles ved Storaa. Kirken, noget mod N. V., ligger 1 1/4 Mil V. S. V. for Holstebro. De højtliggende, i det hele jævne Jorder, med enkelte Bakker (Trehøje, 170 F., 53 M.), ere sandblandede, de fleste Steder dog med Ler (Mergel) til Underlag, med store Hedestrækninger, hvoraf en Del er beplantet. Af større Plantager nævnes Hestbjærg Pl., 142 Td. Ld., anlagt 1889, og Estrup Pl., c. 70 Td. Ld., anl. 1880, en af de ældste Sogneplantager, begge tilhørende Kommunen; af større private Plantager nævnes Burlund Pl., anl. 1888, og Idumlund Pl., anl. 1898. Gennem Sognet løbe Idum Aa og Gryde Aa til Storaa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Holstebro til Ringkjøbing.

Fladeindholdet 1896: 8129 Td. Ld., hvoraf 1786 besaaede (deraf med Rug 547, Byg 111, Havre 673, Boghvede 41, Spergel 126, Blandsæd til Modenhed 48, Grøntf. 14, Kartofler 148, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 2669, Høslæt, Brak, Eng m. m. 773, Have 16, Skov 231, ubevokset 71, Moser 69, Kær og Fælleder 81, Hegn 8, Heder 2301, Veje og Byggegr. 113, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898: 196 Heste, 955 Stkr. Hornkv. (deraf 491 Køer), 1266 Faar, 521 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 153 Td.; 39 Selvejergde. med 124, 1 Arvefæstegd. med 3, 1 Fæstegd. med 3, 48 Huse med 22 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 541 (1801: 334, 1840: 395, 1860: 411, 1890: 508), boede i 99 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomhed, 415 af Jordbr., 31 af Industri, 6 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.

I Sognet: Idum Kirke (c. 1340: Ithium), Præstegd., Forsamlingshus (opf. 1894) og 2 Skoler (Kirkebysk. og Idum østre Sk.). Burlund, 2 Gde.; Kjeldal, 3 Gde.; Røgelhede, Gd.; Sønderbæk, 2 Gde.; Hedegde, 2 Gde.; Borris, Gd.; Estrup, 4 Gde.; Øje, Gd.; Idumlund, 3 Gde. med Mølle; Strovstrup, 3 Gde.; Nørgd,; Østerlund, 2 Gde.; Nibsbjærg, Gd.; Fladmose, Teglværk; Nagstrup, 3 Gde. og Huse: Kovfeld Huse; Sig, Gd.; Gammelmark, Gd.; Tammestrup, Gd.; Simonstrup, Gd.; Høgs bjærg, 2 Gde.; Hestbjærg, 3 Gde. med Andelsmejeri (Enighed); Ormstrup, Gd.; m. m.

Idum S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 171. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen og Norddøren (udvidet) ere bevarede, Sydd. og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Granitkvadre og Munkesten. Altertavlen (fra 1624, afbrændt 1786, fornyet 1787, restaur. 1884), med et Maleri (den korsfæstede) af A. Dorph, og den udskaarne Prædikestol ere i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Bladornamenter. Et lille Krucifiks over Korbuen. I Vaabenhuset en Ligsten fra Middelalderen, med Kors og Bispestav, og en anden over Anne Esebesdatter, † 1651, g. m. Præsten Niels Ringkjøbing Christensen, † 1636. Klokken, med Indskr. i Majuskler, er fra Beg. af 14. Aarh.

Strovstrup blev 1622 mageskiftet til Kronen af Iver Juel; 1643-56 ejedes den af en Adelsmand Niels Krag. Gaarden laa 1662 under Volbjærg, men senere indtil 1791 under Baroniet Rosenvold.

I Sognet er der fredlyst 36 Gravhøje, deribl. ved Idum 13, ved Hestbjærg 4 og ved Kjeldal 2.


Link