Ibsker Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 25. nov 2015, 15:04 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ibsker Sogn et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Herred (Bornholms Amt). I sognet ligger Sankt Ibs Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Fælles med Svaneke Sogn


Følgende beskrivelse af Ibsker Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ibsker Sogn omgives af Øster-Mariæ Sogn, Svaneke Købstadsjorder, Østersøen og Sønder Hrd. (Neksø Købstadsjorder, Bodilsker og Poulsker S’s. Udmarkslod.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1/2 Mil S. V. for Svaneke og 3/4 Mil N. V. for Neksø. Den nordl. og nordøstl. Del er som de foregaaende Sogne rig paa Naturskønheder og gennemfuret af smaa Vandløb, som Vaseaa, Skovsholmbæk, Flisebæk og Kurebæk. Den sydvestl. Del, som hører til Højlyngen, er et stærkt kuperet, lynggroet Klippeparti,, som dog i de sidste 20—30 Aar til Dels er blevet beplantet med Naaletræer, og hvor Graniten ofte træder frem i store Flader; det er de saakaldte Helvedesbakker (Helledesbakker; Navnet kommer af Helljueesb., o: de yndige B.) og Paradisbakker, højeste Punkt 361 F., 113 M., gennemskaarne af mange dybe Kløfter (saaledes Dybedal) med bratte Klippevægge og smaa Fjældsøer. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Svaneke til Neksø.

Fladeindholdet var 16/7 1896: 5782 Td. Ld., hvoraf 2407 besaaede (deraf med Hvede 158, Rug 377, Byg 496, Havre 518, Bælgsæd 91, Blandsæd til Modenh. 416, Grøntf. 88, Kartofler lit, andre Rodfr. 147), medens der henlaa til Afgræsn. 990r Høslæt, Brak, Eng m. m. 574, Have 49, Skov 675, Moser og Kær 84, Heder, Stenmarker osv. 836, Byggegr., Veje 147, Vandareal m. m. 20 Td. Kreaturhold 1893: 473 Heste, 1634 Stkr. Hornkv. (deraf 1076 Køer), 782 Faar og 926 Svin. Bornh. Ager og Engs Hartk. var 1/1 1895: 599,4 Td. (413 Td. alm.). Der var 99 Selvejergaarde med 521,6, 12 Arvefæstegd. med 29,4, 211 Huse med 43,7 Td. Hrtk. og 177 jordløse Huse. Befolkningen, 1694 (1801: 949, 1840: 1329, 1860: 1454, 1880: 1622), boede i 362 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 17 levede af immat. Virksomh., 815 af Jordbr., 371 af Fiskeri, 247 af Industri, 26 af Handel, 30 af Skibsfart, 110 af forsk. Daglejervirks., 46 af deres Midler, og 32 vare under Fattigv. Fiskeriet har meget stor Betydning.

I Sognet: St. Ibs Kirke, ved Landevejen, og i Nærheden Præs te gaar den og Nordre Skole (Kirkeskolen); desuden Søndre Skole, Listed Skole og Aars-dale Forskole, Andelsmejeriet Vaddam 2 Møller ved Aarsdale og nogle Stenbrud. Fiskerlejerne Listed, med Statstelefonstation og Havn, anl. 1879—-80 af H. Zahrtmann (den bestaar af 4 Bassiner med 7—9 F. Vand) og Aarsdale, med Mølle og Havn, anl. 1867—72, udvidet 1885—86 (Inder- og Yderhavn, indtil 8 F. Vand). Frennegaard har 2 7 V2 Td- Hrtk- (19 Td alm.), 182 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 14 Skov, 3 Stenbakker, Resten Ager; til Gaarden høre 3 jordløse Huse. Tingfogedgaard har 18 7/8 Td. Hrtk. (13 Td. alm.), 139 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 18 Skov, 5 Veje m. m., Resten Ager. Brændesgaard (11. Vornedegd.) har 17 1/2 Td. Hrtk. (12 Td. alm.), 119V2 Td. Ld., hvoraf 121/2 Skov, Resten Ager. Af andre større Gaarde nævnes: Skovsholm (Proprietærgd.), Ryttergd., Nørregd. (Proprietærgd.) og Køllergd.y desuden Kaasegd. og Tygegd. (begge Proprietærgd., tidligere hørende til Skovsholm). Saml. af Gaarde: Brændes gaar de, Paradis gaar de, Klinteby m. m. Grisby og Nørremark, Huse.

Ibsker S., der danner en egen Sognekommune, hører under Øster Herreds Jurisdiktion (Svaneke), Bornholms Amtstue- (Rønne) og Øens nordøstlige Lægedistr. (Allinge), 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 2. Folketingskr. samt 6. Udskrivningskr.’ 15. Lægd. Kirken ejer sig selv.

St. Ibs Kirke er opfort af utilhuggen Kamp (kun paa Hjørnerne er den tilhuggen), dog med Anvendelse af Cementsten, og bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Taarn mod V., yngre Vaabenhus mod S. og en stor, af Mursten 1870 opført Tilbygning mod N. Skibet har et nyt, fladt Bræddeloft, Koret sin oprindelige Tønde-, Rundingen en Halvkuppelhvælving. Det mere end almindeligt store Taarn, det eneste af de bornholmske Forsvarstaarne, der er bevaret uforandret, er i 4 Stokværk, hvoraf de 3 have hver to Tøndehvælvinger, der gaa i Kirkens Retning, og i Midten en firkantet Midtpille med Buer i Ø. og V.; Trappen i Taarnet ligger i Syd-, Nord- og Vestmuren; 4. Stokværk, der har store, nu for det meste tilmurede slanke Aabninger, bærer Taget, som har Gavle i N. og S. Kirken har særskilt Klokketaarn. Altertavlen er Kopi efter et Maleri af C. V. Eckersberg (Christus i Gethsemane); Prædikestolen er fra 2. Halvde laf 18. Aarh., Døbefonten er af Kalksten. I Kirken en Series pastorum, opsat 1677 (se Brunius, Konstanteckn., S. 227, og H. J.Holm, B/s ældgl. Kirkeb., S. 10).

I Sognet har ligget et St. Anders Kapel.

Ved Sognets Sydvestgrænse ligger i Højlyngen ved den nu udtørrede lille Borre Sø paa en 67 F. høj Klippebanke et meget gammelt Voldsted, Gamleborg. Borgpladsen, der er over 600 F. lang og omtr. 250 F. bred, er omgiven af et lavt, af Sten og Jord opført Brystværn. Der er ikke fundet Spor af Bygninger — Banken blev uden noget Resultat undersøgt 1824 af Prins Chr. Fred. (Chr. VIII) —, men Brystværnet og en underliggende Afsats rundt om Bakkeskraaningen have vistnok haft Forsvarsværker af Træ. — N. ø. for Rabekkegd. er der 1853 sløjfet et Voldsted (omtr. 3/4 Td. Ld.), indhegnet med en mandshøj Jordvold.

I Helvedesbakkerne ligger en af Ejeren fredlyst Rokkesten. — Ved Kysten mellem Neksø og Aarsdale findes ude i Søen en flad Klippe, Malkværnen, om hvilken Bølgerne bryde sig stærkt under Paalandsstorm.

Skovsholm tilhørte 1572 Peder Uf, 1624 Christen Clausen Køller og 1639 Major Chr. Maccabæus († 1664), derefter Sønnen Kapt. Chr. M. († 1687), Landsdommer Ancher Miiller († 1716) og er senere nedarvet i den nuv. Ejers Slægt (Kofoed). I Dansk Folkemus. i Kbh. findes den gamle panelerede „Skovsholmsstue" fra denne Gaard. — En af Brænde s gaardene (Brennesgrd.) overdroges 1544 som fri Ejendom af Raadet i Lübeck til Thønnes Wiltfang, der endnu 1573 havde den.

En Væbner, Peder Svendsen, i St. Jeps Sogn nævnes 1457 og en Frimand Peder Jul smstds. 1493.

Paa Frennemark S. Ø. for Svaneke, et udstrakt Lyngstykke, der i sin Tid har været Eksercerplads for Militsen, er der nær ved Stranden truffet Kulturlag med Oldsager baade af ældre og yngre Stenalders Former, endvidere Stenaldersgrave, Brandpletter (se Danm. geol. Unders., IC Rørdam, Beretn. om en geol. Unders, paa Frennemark, Kbh. 1895) samt nogle ejendommelige Hustomter fra Middelalderen. Disse vise sig hyppigst som aflange Fordybninger, omgivne af en Jordvold, og herunder træffes Rester af Kampestensmure, der indeslutte 12 — 30 F. lange Rum; i Tomterne er der fundet Redskaber, Potteskaar, Dyreben og nogle Mønter, der vise, at Husene have været beboede i 14—15. Aarh.; mulig have de været Fiskerboder. Paa Frennemark er der 3 fredlyste Bautasten, af hvilke en, 9 F. høj over Jorden, er Øens største, nu bevarede. Desuden ere fredlyste: paa Listed Frihed to smukke Bautasten, ved Grisby 5 Bautasten, ved Søndre Skole 1, den eneste tilbagestaaende af en stor Gruppe, „Tingstenene", ved Tingfogedgaard en Høj med Bautasten, i Listed Vang en Gravhøj, ved 10. Vornedegd. to store Høje og ved Frennegaard 3 Helle-ristningssten, en Bautasten og en Høj med Jættestue. Ved Munkegaard er der gjort et større Sølvfund fra Vikingetiden, med Smykkesager, Perler og Mønter. Paa Granitbakken Himmelshøj er der undersøgt en større Gravplads fra den ældre Jærnalder, med omtr. 160 Brandpletter, og et lignende Antal Brandpletter og henved 60 Røser ere undersøgte paa Mandhøj.

Langs Kysten er der flere gamle Skanser, deribl. Malkværnskansen, hvor Albret Wolfsen faldt.


Link