Husby Sogn (Ringkøbing Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 17. apr 2016, 10:40 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Husby Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ulfborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Husby Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Sønder Nissum Sogn

  • 15?? Niels Lydersen
  • 1532 Christen Krabbe el. Krab
  • 15?? Peder Ibsen
  • 1569 Mikkel Pedersen
  • 1579 Clemens Mikkelsen
  • 1609 Hans Nielsen Wilslev
  • 1614 Jacob Nielsen (Stabye)
  • 1641 Laurits Madsen Lime
  • 1648 Peder Christensen Møeborg
  • 1674 Christopher Christophersen Wegner
  • 1684 Jacob Andersen Riber
  • 1704 Christen Sørensen Aagaard
  • 1740 Claus Svendsen Schougaard
  • 1768 Christen Borch Clausen Schougaard
  • 1790 Christian Siersted
  • 1813 Knud Bisted
  • 1843 Ludvig Feilberg
  • 1850 Christen Christensen Østergaard
  • 1877 Jacob Søren Hansen

Følgende beskrivelse af Husby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Husby Sogn omgives af Annekset S.-Nissum og Staby Sogne, Hind Hrd. (Vedersø S.) og Vesterhavet. Til Sognet hører Landstrimlen „Husby Klit“, S. for Sognet (omsluttet af Hind Hrd.), hvortil hører en Del af den udtørrede Stadil Fjord. Kirken, mod N., ligger over 2 3/4 Mil N. N. V. for Ringkjøbing og 3 3/4 M. V. S. V. for Holstebro. De lavtliggende, jævne Jorder ere sandede Muldjorder, til Dels med Lerunderlag, med store Klitstrækninger langs Havet og nogle Moser mod N. V. (Skævemose). I Sognet en stor Del af Husby Klitplantage. Mod S. i Sognet ligge de smaa Søer Øvand, nu omtr. udtørret, og Dommersø, paa Sydøstgrænsen Husby Sø og Nørresø, som hører til Hind Hrd.

Fladeindholdet 1896: 4556 Td. Ld., hvoraf 729 besaaede (deraf med Rug 233, Byg 62, Havre 271, Spergel 50, Blandsæd til Modenhed 38, Grøntf. 5, Kartofler 42, andre Rodfrugter 25), Afgræsn. 820, Høslæt, Brak, Eng m. m. 552, Have 4, Skov 179, ubevokset 62, Kær og Fælleder 580, Flyvesand m. m. 1352, Veje og Byggegr. 78, Vandareal m. m. 200 Td. Kreaturhold 1898: 154 Heste, 704 Stkr. Hornkvæg (deraf 450 Køer), 1318 Faar, 331 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 136 Td.; 41 Selvejergde. med 107, 3 Arvefæstegde. med 7, 56 Huse med 22 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901 : 581 (1801: 403, 1840: 475, 1860: 556, 1890: 604), boede i 107 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 37 levede af immat. Virksomhed, 340 af Jordbr., 10 af Gartneri, 87 af Fiskeri, 39 af Industri, 7 af Handel, 2 af Skibsf., 28 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.

I Sognet: Husby Kirke (1233: Husæby, 1340: Husby), Præstegd. (mod S.), Forsamlingshus (opf. 1897), ved Gaarden Mose, og Mølle, ved Landevejen. Byen Kirkeby med Skole, Toldassistentstation og Mølle. Husby Klitskole. Gde. og Huse: Grim; Moseby; Bjærg; Bækby; Østerby; Søgde.; Øby; Øhuse. Nørby, Gde.; Silbjærg, Gd.; Krog, Gd.; Amtkjær, Gd.; m. fl.

Ifl. Fiskeriberetn. fiskedes der i 1900 fra Husby Krydstolddistr. af 48 Fiskere fra 12 Havbaade og 16 mindre Baade Torsk og Kuller til en Værdi af 7781 Kr. Fiskeriet er i Tilbagegang.

Husby S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 28. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og Korbuen ere bevarede; Nordd. og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (med højt Spir), hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granitkvadre og Munkesten. Altertavle i Barokstil fra c. 1700 med nyere Malerier. Romansk bægerformet Granitdøbefont med Figurer og Rundstave. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibet et gammelt Krucifiks. I Koret 2 Ligsten over Præsterne Hans Nielsen, † 1614, og Jakob Andersen Riber, † 1707, og Hustru. Series pastorum. Klokken, med Indskr. i Majuskler, er fra Beg. af 14. Aarh. — Paa Kirkegaarden Ligsten over B. Kjerulf (se S. 580).

Pratzgaard i Husby nævnes ved 1500. — Mogens Jonsen i Bjerg nævnes 1338.

Husby Klitplantage, nu 2035 Td. Ld., anlagdes af Staten 1859 ifl. Lov af 29/12 1857 om Sandflugtens Dæmpning (da Forsøget paa Klitplantning atter var optaget, efter at tidligere Forsøg vare mislykkede) med et Areal paa c. 200 Td. Ld. under Ledelse af Plantør A. J. Drewsen, som med stor Energi gennemførte Arbejdet; 1889 udvidedes den med c. 600 Td. Ld. og 1898 med c. 1200 Td. Ld. i Husby og S.-Nissum Sogne. Træbestanden er væsentlig Bjærgfyr. — Husby Sø søgte man at udtørre 1869 ved at grave en Kanal til Nissum Fjord, men Forsøget opgaves efter nogle Aar.


Link