Humlum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Humlum Sogn. Et sogn i Struer Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skodborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Humlum Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Resen Sogn

  • 1556 Hans Andersen Wedel
  • 1560 Poul Hansen
  • 1600 Bertel Poulsen
  • 1640 Godske Bertelsen (Resen)
  • 1669 Christen Godskesen Resen
  • 1699 Thomas Pedersen
  • 1701 Peder Nielsen Nyegaard
  • 1719 Anders Bertelsen Wolder
  • 1754 Hans Hansen Rosenberg
  • 1787 Hans Christian Rosenberg
  • 1812 Niels Christian Alle
  • 1829 Hans Christian Christensen
  • 1834 Hans Buhl Steenberg
  • 1843 Christian Rasmus Aagaard
  • 1854 Carl Frederik Voigt
  • 1865 Christian Johan Lodberg Krarup-Vilstrup

Følgende beskrivelse af Humlum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Humlum Sogn, Anneks til Resen, omgives af dette og Limfjorden (Nissum Bredn., Oddesund, Venø Sund, Struer Bugt og den inddæmmede „Kilen“, se S. 527), i hvilken Grisetaa Odde skyder ud mod N. og Askjær Odde mod Ø. Kirken, midt i Sognet, ligger over 2 Mil Ø. S. Ø. for Lemvig og 1/2 Mil N. N. V. for Struer. De højtliggende, bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Struer og Oddesund og Thisted-Struer Banen.

Fladeindholdet 1896: 2648 Td. Ld., hvoraf 1066 besaaede (deraf med Rug 135, Byg 116, Havre 387, Blandsæd til Modenh. 185, Grøntf. 18, Kartofler 33, andre Rodfr. 189), Afgræsn. 594, Høslæt, Brak, Eng m. m. 509, Have 18, Skov 25, Moser 13, Kær og Fælleder 111, Hegn 8, Heder 172, Stenmarker 69, Veje og Byggegr. 63 Td. Kreaturhold 1898: 152 Heste, 795 Stkr. Hornkv. (deraf 437 Køer), 725 Faar, 573 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 136 Td.; 28 Selvejergde. med 123, 42 Huse med 13 Td. Hrtk. og 41 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901 : 785 (1801: 303, 1840: 344, 1860: 400, 1890: 654), boede i 149 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 61 levede af immat. Virksomh., 343 af Jordbr., 6 af Gartneri, 46 af Fiskeri, 86 af Industri, 14 af Handel, 54 af Skibsf., 26 af forsk. Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet: Humlum Kirke, ved Landevejen, Skole og Sparekasse for Resen-H. Komm. (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 54,002 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2899 Kr., Antal af Konti 319). Oddesund-Syd, paa Grisetaa Odde, med Jærnbane- og Telegrafst. samt Dampfærgehavn (12 F. Vand, to Mole- og to Ledefyr; se IV S. 206 og 297; paa Vestsiden af Odden er en lille Baadehavn, som nu er tilsandet); Pinen, Gd., før Kro og Færgested med Overfart over Oddesund (egentlig „Oddesund Hus“; Navnet har den faaet af rejsende, for hvem Pinen blev for lang); Nørbak, Gd.; Hovedgaarden Vejbjærggaard (9 Td. H., 180 Td. Ld.); Skov, Gd.; Gottrup, Gd.; Kjær, Gd.; Tagaard (1483 og langt senere „Tagvad“); Nørgd. med Huse; Bredalsgde.; Bassidal, Gd.; Humlum Stationsby med Missionshus (opf. 1886), Andelsmejeri, Kro, Jærnbane- og Telegrafst.; Ørskov, Gde.; Gadegd. med Mølle; Brunsgd. med Mølle; Ryttersgd.; Klostergd.; Bramstrup, Gd.; Bjærg, Gd.; Vognsgd.; Kirkeby, Gd.; Ø.- og S.-Pallesgd.; Store Lund, Gd.; Sønderbak, Gd.; Brejnholt, Gd. med Teglværk, har 14 1/2 Td. H., 230 Td. Ld., næsten alt Ager; Stokkendal, Gd.; Lille Hedegd.; Hovedgaarden Strandbjærggaard har 16 3/8 Td. H., 325 Td. Ld., hvoraf 243 Ager og 20 Skov; Bremdal, Gd., m. m.

Humlum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 213. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I sen Middelalder synes Skibet at være blevet nedbrudt undt. den østl. Del og paa ny opf. af raa Granit og enkelte røde Mursten. Vistnok samtidig tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten, Koret fik Hvælving, og dets Ydervægge ommuredes. Indgangen er i Sydvæggen af Taarnrummet, der er Vaabenhus. En spidsbuet Dør paa Skibets Nordside er fra Ombygningen. Altertavle i Renæssancestil fra c. 1600, restaur. 1900 af Magn. Petersen, med et nyt Maleri (Christus i Getsemane) af Anker Lund. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh. (opmalet 1709). Anselig Malmlysekrone, skænk. af Anatomen, Prof. Ib Ibsen († 1862), der er f. paa Breinholt, som Faderen, Peder I. ejede; den er ophængt til Minde om Faderen og Broderen C. L. Th. I., der faldt ved Eckernførde 5/4 1849. I den tilmur. Dør Ligsten over Jørgen Billeskov til Vejbjærggd., † 1776, og Hustru, begr. under Gulvet, ligesom Fru Berete Kaas, g. m. Jac. Krabbe til Strandbjærggd. Messehagel med Sølvkrucifiks, paa hvis Fod: P. Nygaard 1694 (Præst her, † 1719; 1694 blev han Præsti Trankebar). Klokken, uden Indskr., er vistnok fra 14. Aarh.

Strandbjærggaard, ogsaa kaldet Strandbygd., hørte i katolsk Tid til Ribe Bispestol og kom ved Reformationen til Kronen. Af Lensmænd nævnes 1457 Jep Nielsen, 1514 Christen Steen, 1563 Frands Iversen Munk. Kronen mageskiftede 1573 S. til Iver Skram (Fasti), hvis Søn Peder S. ejede den 1603, men 1613 solgte den til Anders Friis, som formodentlig har afhændet den til Oluf Munk, der ejede den 1615. Hans Enke, Sophie Høcken, bragte S. til sin 2. Mand Laurids Lunov, der ejede den 1627; 1650 ejedes den af Erik Krabbe, der maatte pantsætte den til Mogens og Gregers Høg og Fru Anne Lunge, der gjorde Indførsel i den og 1651 solgte den til Enevold Blik, som 1656 pantsatte den til sin Broder Ove Blik og 1684 solgte den til Provst Niels Poulsen Astrup († 1690). 1686 tilhørte S. Jacob Iversen Krabbe († 1727), hvis 2. Hustru Klara Marie Rønne døde 1741 (se Personalh. Tidsskr. III S. 65 flg.). 1749 solgte Mads Staby til Gudumkl. S. (12 Td. H.) for 2300 Rd. grov Kur. til Niels Sørensen Ballebye († 1767), hvis Enke Mette Olufsd. Dahl († 1791) 1769 bragte den til sin 2. Mand Søren Hansen. Derefter ejedes den af Sønnen Ole Ballebye, † 1801, og hans Enke, der 1843 overlod den til hans Søstersøn N. B. Cortuum, † 1861; hans Enke († 1889) solgte den 1876 til J. Olesen til Gudumkl., der 1880 overdrog den til Sønnen H. O., † 1891, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, 1 Stokv., er opf. omkring 1800.

Vejbjærggaard ejedes af Biskop Iver Munk († 1539), der vistnok overlod den til sin naturlige Søn Niels Iversen, som ejede den 1580. 1625 og 1632 ejedes den af Erik Krabbe (se Strandbjærggd.), 1638 af Jmfr. Anne Sehested, senere af Chr. Rantzau til Herningsholm († 1663) og havde saa Ejer fælles med denne, indtil Dorothea Frederikke Ahlefeldt, g. m. Fr. Greve af Leiningen til Herningsholm, 1694 skødede den (11 Td. H.) til Jens Holmkjær († 1712), hvis Datter Maren bragte den til sin Mand Mogens Skov († 1729), hvorefter hun 1732 solgte V. med mere Gods til Forpagter Hans Jørgensen († 1740), hvis Slægtning Dorthe Margr. Majlund bragte den til sin Mand Jørgen Billeskov († 1776), der fik Skøde paa den 1752; Sønnen Hans B. overtog 1776 V. (11, 18 og 213 Td. H.) for 15,000 Rd. samt 3000 Rd. for Indbo og Besætning og 2320 Rd. Gæld og solgte den (11 og 4 Td. H.) 1792 for 4156 Rd. til Peter Toftum, som 1795 skødede den for 7000 Rd. til Niels Severin Munk. Senere Ejere ere Lundsgaard, P. Kræmmer, A. Christensen, Høeg til Rammegd., hans Svigersøn N. M. Petersen og Jak. Bjerre, der 1834 solgte den for 5000 Rd. til Lieutn. Th. C. Møller († 1854), hvis Søn J. C. M. overtog den 1855 for 13,000 Rd.; hans Søn P. J. V. M. overtog den 1895 for 76,000 Kr. — Hovedbygningen, 1 Stokv., er opf. 1785, forbedret med Grundmur 1847.

Svend Aagesen fortæller, at den Flaade, hvormed Knud den hellige vilde gøre Tog til England i 1085, samledes i Humla, vistnok en Vig ved dette Sogn.

Ved Kirkebygd. er der fredlyst 8 Gravhøje, ved Tagd. 4, ved Store Kjær 2 og ved Store Lund 1.


Link