Hove Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hove Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vandfuld Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Hove Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 1824 med Hygum Sogn.

  • 1544 Jens Juul
  • 1584 Gregers Eskilsen
  • 1600 Jacob Pedersen Munch
  • 1640 Jens Olufsen Lemvig
  • 1683 Peder Nielsen Weirum
  • 1709 Peder Rasmussen Ruberg (Ryberg)
  • 1730 Jacob Christensen Bhie
  • 1737 Niels Holgersen Ystrum
  • 1740 C. S. Schougaard
  • 1740 Urban Christian Jespersen Schouboe
  • 1780 Andreas Aschenberg Fellum
  • 1803 Nicolai Kamph
  • 1809 Peter Høyland
  • 1815 Christian Nissen Fausbøll
  • 1824 Knud Peter Lind
  • 1830 Søren Tang Harpøth
  • 1839 Enoch Christian Krarup
  • 1858 Christian Frederik Møller
  • 1871 Caspar Christopher Müller

Følgende beskrivelse af Hove Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hove Sogn, Anneks til Hygum, omgives af dette, Engbjærg, Vandborg, Dybe og Ramme Sogne samt Skodborg Hrd. (Lomborg, Heldum og Tørring S.). Kirken, noget nordl., ligger henved 3/4 Mil V. for Lemvig. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder ere lerede. Gennem Sognet gaa Lemvig-Thyborøn Banen og Landevejen fra Lemvig til Hove.

Fladeindholdet 1896: 2236 Td. Ld., hvoraf 1076 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 190, Byg 162, Havre 403, Blands. til Modenh. 156, Grøntf. 9, Kartofler 9, andre Rodfr. 140), Afgræsning 475, Høslæt, Brak, Eng m. m. 597, Have 10, Moser 13, Kær og Fælleder 13, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898: 193 Heste, 1057 Stkr. Hornkv. (deraf 506 Køer), 448 Faar, 488 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 180 Td.; 52 Selvejergde. med 164, 49 Huse med 16 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 635 (1801: 309, 1840: 372, 1860: 457, 1890: 616), boede i 126 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 417 af Jordbrug, 88 af Industri, 10 af Handel, 29 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet: Hove Kirke (1340: Houæ, 1420: Hauffue), ved Landevejen, og Skole. Revhale, 2 Gde.; Stigaard (9 Td. H.); Vinkel, 3 Gde. og Huse; Revskov, Gd. og Fattiggaard for Hygum-H. Sogne (opf. 1871, Pl. for 40 Lemmer); Klinkby, Gde. og Huse, med Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Kirkeby, 3 Gde. og Huse, med Missionshus (opf. 1896) og Mølle; Kirkebol, Gd.; Hovmark, Gd.; Højland, Gde. og Huse; Borg, Gd.; Nødskov, Gd.; Tolbjærg, Gd.; Snabe, 4 Gde. og Huse; Hovmade, 3 Gde.; Stenhule, Gd.; Fiskebæk, Gd.; Bak, Gd.; Smedsbol, Huse; Hovdam, Gd. og Huse; Maribol, Gd. og Huse; Stor, Gd.; Hovlind, 2 Gde. og Huse; m. m.

Hove S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 206. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Begge Døre og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten. Langt senere indrettedes Taarnrummet til Vaabenhus med Indgang fra V.; 1822 blev Taarnets Overdel nedtaget, men atter opf. 1875, dog ikke saa højt som før. Altertavle fra 19. Aarh. med et Maleri (Christus med Brød og Vin). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Midten af 18. Aarh.; Epitafium og Ligsten (den sidste nu paa Kirkegaarden), vistnok over Præsterne Gregers Eskilsen († 1600) og Jak. Pedersen Munk († 1640) samt deres Hustru.

Vinkel er den Hovedgaard Hovinkel, der 1549 ejedes af Adelsmanden Christen Mogensen (1543 nævnt i „Hove“), 1568 af Las Spend, 1582 af Christen Aagesen. — I Hovmade boede 1501 Erik Pedersen Harbou.

I Præsteindberetn. fra 1638 omtales en hellig St. Peders Kilde N. for Kirken.

Hove var et eget Pastorat, indtil det 1824 blev Anneks til Hygum (se S. 505). I Præstegaarden er Orientalisten, Prof. M. V. Fausbøll f. 1821.

Link