Horsens Købstad

Følgende beskrivelse af Horsens Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Horsens Købstad ligger i Nim Herred (skønt adskilt fra det øvrige af Herredet ved Hatting Hrd., Vejle Amt) under 55° 51′ 43,95″ n. Br. og 2° 43′ 28,72″ v. L. for Kbh. (beregnet for Frelsers Kirkes Taarnspir). Byen ligger terrasseformet lejret op ad en Bakke ved det inderste af Horsens Fjord, mest paa Byens nordl. Bred, hvor Bygholm Aa løber ud i Fjorden og gennemstrømmer dens sydligste Del. Fra Højderne mod Nord er der vide Udsigter over Byen, det omliggende Land og Fjorden. Paa Bakken N. V. for Kirkegaarden er der 125 F., 39 M., i den nordl. Udkant af Byen (Smedegades Forlængelse) 66,5 F., 21 M., og ved Hj. af Søndergade og Hospitalsgade 7,8 F., 2,5 M. Byen ligger omtr. 5 ¼ Mil S. V. for Aarhus, 2 ½ Mil S. S. V. for Skanderborg og 3 ¼ Mil N. Ø. for Vejle (ad Jærnbanen henh. 6,9 Mil, 52 Km., 3,8 Mil, 29 Km., og 4,1 Mil, 31 Km.). Bygrundens største Udstrækning fra Ø. til V. er omtr. 1500 Al., det bredeste Sted fra Nord til S. er omtr. 2000 Al. Byen er temmelig regelmæssig bygget med flere meget brede og anselige Gader med smukke, anselige Bygninger; navnlig er Søndergade usædvanlig bred (nogle Steder 80 F.). Den fortsættes mod V. i Jessensgade, for Enden af hvilken Banegaarden ligger, og mod Ø. over Kirketorvet i Borgergade og Slotsgade. Andre Hovedaarer ere den med Søndergade parallelt løbende Nørregade og de mod N. gaaende Gader Smedegade og Hestedamsgade med dens Fortsættelse Allégade, der udmunder i Nørretorv, hvorfra Nørrebro fører ud til Landevejen til Skanderborg. Mod S. gaar fra Søndergade Hospitalsgade og dens Fortsættelse Sønderbrogade, som udmunder i Landevejen til Vejle. Paa Søndergade findes flere interessante, ældre Huse med brede Stentrapper; ogsaa i Borgergade, ved Aaen, i Smedegade og a. St. er der nogle ældre Bygninger, men i øvrigt har Byen, der gennemgaaende er fortrinligt brolagt, for en Del et nymodens Præg, og hele nye Kvarterer ere opstaaede i de senere Aar, saaledes „Stjernholmkvarteret“ mod Ø. Et meget karakteristisk Gadeparti findes langs Aaen over hvilken føre 7 Broer, deribl. den 1867 ombyggede Sønderbro og den s. Aar opførte Raadhusbro samt Jærnbanebroen, over hvilken Jærnbanen gaar til Havnen.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 omtr 364,000 □ Al. (26 Td. Ld.), Markjorderne 1317 Td. Ld. Der var i Maj 1901 92 Gader og Veje og 4 Torve og Pladser. Husenes Antal var Maj 1901 1603, hvoraf 1370 paa den egentlige Bygrund. Af Fladeindholdet 1896, i alt 1343 Td. Ld., vare besaaede 904, Haver 114, Skov 17, Veje og Byggegrunde 305, Vandareal 3 Td. Ld. Det samlede Hrtk. var 1/1 1895 129 Td., hvoraf 74 hørte til 22 Gaarde og 21 til 211 Huse; 19 Gaarde og 68 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Jorderne udskiftedes 1831; Græsningsretten, der som en Servitut hvilede paa Jorderne, afløstes da mod et Ækvivalent af 203 Td. Ld., der uddeltes til Stederne i Byen efter deres Grundtakst (dog modificeret saaledes, at intet fik over 1 Td. Ld. og intet under 920 □ Al). Paa Markjorderne ligge, foruden en Del Gadebebyggelser, af offtl. Bygninger kun Slagtehuset og Epidemihuset; desuden Spedalsø, Saml. af Huse, og Christiansholms Fabrik.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/4 1901 25,329,985 Kr. (Antal af Forsikringer 1745).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes: Vor Frelsers Kirke, paa den nordl. Del af Kirketorvet, indtil 1794 kaldet St. Ibs Kirke, bestaar af Langhus, delt i 3 Skibe, Kor med halvrund Apsis mod Ø. og Taarn mod V., tilbygget ved Langhusets Sydvesthjørne, saa at Taarnmuren ligger i Flugt med Kirkens Vestgavl, samt lille Tilbygning ved Kirkens nordvestl. Hjørne. Hele Kirkens indv. Længde er omtr. 135 F., deraf Koret 41 F., Bredden 56 F., deraf Midtskibet henved 25 F., Korets Bredde 20 F. Den oprindl. Del, Langhus og Kor med Apsis, er opført i romansk Tid af store røde Mursten paa Granitsokkel med Skraakant. Sideskibene have mod Ø. oprindl. haft en halvrund Afslutning (det nordl. Sideskib har nu en lille femsidet Afslutn., der stammer fra Kyrasserernes Tid, og hvorigennem de havde Indgang til deres Stol). Ved Midtskibets, indtil Tagskægget omtr. 68 F. høje Vestgavl, med rundbuede Blindinger, staar en nu spidsbuet Granitportal med 3 Søjler paa hver Side, med Dyrefigurer og Slyngninger; Portalen, tilmuret indtil sidste Restauration, stammer maaske fra en ældre Kirke (afb. i Tegn. af æ. nord. Arkit. 1. S. 1. R. Pl. 16). Over Portalen findes et stort Vindue, der ogsaa til Dels har været tilmuret og erstattet med et mindre, spidsbuet Vindue. Paa Siderne af Portalen er der, adskilt ved store Blindinger og Piller, et lille rundbuet Vindue, ogsaa fremdraget ved Restaurationen. I gotisk Tid er der i Kirken blevet indbygget Hvælvinger, i Koret 2, omtr. 22 F. over Gulvet (Halvkuppelhvælvingen i Apsis er oprindl.), i Midtskibet 5, omtr. 42 F. over Gulvet, og i det sydl. Sideskib 4, henved 23 F. Det nordl. Sideskib har fladt Loft., men har ogsaa haft Hvælvinger, der vistnok ere nedtagne i 18. Aarh., maaske da der opsattes Pulpiturer her (ved en Synsforretning 1736 vare Hvælvingerne her meget brøstfældige). Taarnet, der oprindl. har haft Kamgavle (1695 nedtoges et „lidet, gammelt, ubrugeligt Taarn, som stod paa den vestre Ende af St. Ibs Kirke paa Kammen“), er vistnok opf. samtidigmed Hvælvingerne; efter en Synsforretn. 1737, der viste, at Kamgavlene vare saa brøstfældige, at de ikke kunde repareres, fik Taarnet, der er omtr. 90 F. til Murhøjden, 1740 den af Købmd. og Kirkeværge Claus Cordtsen bekostede, nuv. kobbertækkede Kuppel med Spir (omtr. 54 F.). Kirken er i det hele undergaaet mange Forandringer og har lidt meget, bl. a. ved en Brand, vistnok i 16. Aarh. Da det ved Res. af 24/1 1794 bestemtes, at Kirken skulde være Byens Sognekirke (tidligere, fra 1632, holdtes der kun Aftengudstjeneste her) i Stedet for Graabrødre Klosterkirke, blev den 1794-96 underkastet en Restauration, der kostede 9482 Rd., og ved hvilken der bl. a. anbragtes Pulpiturer i det nordl. Sideskib mellem Pillerne (der var dog flere Pulpiturer i Kirken før den Tid). Under Ledelse af Bygningsinspektør Walther blev der 1864-66 foretaget en indre Restauration (for 48,000 Rd.), hvorved Kirken fik et langt smukkere og lysere Udseende; bl. a. fjernedes nogle lukkede Stole i Koret, Pulpiturerne mod N. gjordes mindre, en stor Del af Inventariet fornyedes, m. m. Ved Restaurationen fandtes enkelte Kalkmalerier, der dog ikke ere bevarede. Endelig blev Kirken restaureret udvendig 1879-80 under Ledelse af Prof. H. B. Storck (Konduktør: Arkitekt Estrup).

Hovedindgangen er siden 1880 gennem en Portal paa Taarnets Sydside og fører ind i Forstuen i Taarnet (fladt Loft). Der er dog ogsaa en Indgang fra Kippervig gennem den lille, i sin Tid mod N. V. opførte Tilbygning, hvori der er Forhal og Opgang til Pulpituret, ligesom en lille Indgang i Apsis bag Alteret. Midtskibet aabner sig ind til det sydl. Sideskib med 4 Spidsbuer, baarne af 3 murede Piller med Halvsøjler og rigt forgyldte Kapitæler. Hvert af Sideskibene oplyses ved 4 rundbuede Vinduer. Højkirken har kun Vinduer paa Sydsiden over Sideskibets Tag. Koret, der adskilles fra Midtskibet ved en rund Korbue, ved hvis Sider to Granitsøjler med smukke Kapitæler og Dyrefigurer, har paa hver Side to Vinduer. Langs Kormuren og Apsis er der en Rundbuefrise. Ved Restaurationen 1866 blev der opsat et nyt Alterbord, over hvilket er anbragt et stort Kors og et ældre, godt Billedskærerarbejde (Nadveren), vistnok oprindl. hørende til Prædikestolen. Denne er et rigt, fortrinligt udskaaret Arbejde af Egetræ, Brasilietræ og Ibenholt, der bæres af en Mosesfigur og har Fremstillinger af Lidelseshist. samt 9 Figurer (Christus og Apostelfigurer) og Lydhimmel, paa hvilken to Mands- og Kvindeportrætter (de to malede, de to i Relief); den er forfærdiget i 1663-70 og skænket af Raadmd. Joh. Andersen og Hustru til Klosterkirken, hvorfra den er flyttet herhen, vistnok i Beg. af 19. Aarh., medens den tidligere Prædikestol, skænket 1742 af Handelsmd. Jens Jørgensen Lindvig, flyttedes til Klosterkirken. Granitdøbefonten og Orgelet (paa et Pulpitur i Kirkens Vestende) ere fra 1866. Sølvdøbefadet, skænket af Bodil Jørgensd. Høgsbro 1719, Borgmester Hofgaards Enke, har oprindl. været i Klosterkirken. Kirken har 4 Messinglysekroner, hvoraf de to midterste have Aarst. 1689 og 1691. Af Epitafier og Ligsten er der kun faa tilbage, da de fleste ere forsvundne ved Kirkens Restaurationer, ligesom Begravelserne, der have været baade under Koret og Langhuset, ere fyldte og tilmurede; Kirken fik Bræddegulv 1866, og Ligstenene optoges. I det sydl. Sideskib hænge 3 Epitafier over 1) forann. Cl. Cordtsen, † 1740, og Hustru Gertrud Hofgaard, 2) Borgmester Stefan Rasmussen Hofgaard, † 1716, og tre Hustruer, og 3) Købmd. Peder Thomassen Bering, † 1739, og Hustru Elisab. Cathr. Hofgaard. I Muren under Orgelpulpituret er der indmuret to stærkt slidte Ligsten, for Vestenden af sydl. Sideskib en ligeledes slidt Ligsten, for Vestenden af nordl. Sideskib en Gravplade af støbt Jærn fra 16. Aarh. over Michel Grape og Hustru Dorte Sested, i Tilbygningen en lign. af Jærn over Søren Christensen Grenaa, † 1679 (g. m. Borgmester Hofgaards 1. Hustru), og en Ligsten over Didr. Cordtsen, † 1724, og Hustru Mette Clausd., † 1708.

Kirken har tidligere ligget frit paa den omgivende Kirkegaard, der var indhegnet af en Mur. Den nordl. Del af Kirkegaarden ud til Nørregade blev tidlig bebygget; 1575 skænkedes den sydl. Del til Byen til Udvidelse af Kirketorvet.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst ved Klosterkirken, og 2 resid. Kapellaner, af hvilke den 1. tillige er Præst ved Hospitalskirken. Kirken har fælles Formue meel Klosterkirken. De ejede 1/1 1901 i Kapitaler 78,484 Kr. og i Jorder omtr. 27 Td. Ld. Ager og en Del Engskifter samt Hanning Sogns Kongetiende; deres Gæld var 178,000 Kr.

Klosterkirken, mellem Borger- og Aagade, er det tidligere Graabrødreklosters Kirke og vistnok stammende fra Klosterets Anlæggelse i 2. Halvdel af 13. Aarh. (se under Hist.); 1532 blev den som nævnt af Fr. I skænket Byen til Sognekirke. Kirken, der har dannet Klosterets nordl. Fløj, er opf. af røde Munkesten paa Granitsokkel og bestaar af et treskibet Langhus og et smallere Kor med lige Gavl og en slank Tagrytter over Skibets Østende. Kirkens indvendige Længde er 74 Al., deraf Korets 31 1/2; Langhusets Bredde er henved 27, Korets henved 12 Al. Bygningen er ikke fra een Tid. Kernen i dens Murværk er en mindre Kirke, der skriver sig fra Overgangstiden mellem romansk og gotisk Stil, hvad der kan ses baade i Skib og Kor, som for oven afsluttes af en endnu bevaret rundbuet Frise, under hvilken ses Overdelen af flere svagt spidsbuede Vinduer. I gotisk Tid har man saa forhøjet Murværket paa Højkirken over 5 Al. over Frisen, og man har i det nye Murværk anbragt paa hver Side 4 smukke, spidsbuede Vinduesaabninger, omtr. som Triforiebuer, omkring hvilke der ind mod Skibet afsattes Leje til 4 Hvælvinger; udvendig afsluttedes Murværket med en profileret Gesims. Men uvist af hvilken Grund er denne oprindelige Plan for Kirkens Udvidelse ikke kommen til Udførelse. Kun i Koret, der har rund Korbue ind til Skibet, blev den gennemført, idet den dækkedes af 4 spidsbuede, 18 Al. høje Hvælvinger. Under Triforierne i Højkirken spændtes derimod 3 lavere Hvælvinger (15 Al. fra Gulvet), der bares af murede profilerede Piller paa hver Side og ikke svarede til Triforierne og de oprindl. paatænkte 4 Hvælvingsfag; mellem Pillerne førte Spidsbuer ind til Sideskibene, der dækkedes hver af 4, 11 Al. høje Hvælvinger. Tillige forlængedes Kirken mod V. med eet Hvælvingsfag. Disse Byggeforetagender ere maaske udførte ved Aar 1500 (ved Klosterets Brand 1497 led Kirken ogsaa; det øverste af Muren havde ved sidste Restauration Spor deraf). Maaske har ogsaa alle 3 Skibe ved den Lejlighed faaet det fælles Tag, som Kirken havde indtil den sidste Restauration. Ogsaa det ved Korets nordøstl. Hjørne staaende tikantede Trappetaarn, der fører op til Rummet over Hvælvingerne, er vel fra den Tid. Derimod har Kirken aldrig haft noget Taarn. Kirkebygningen blev i Aarenes Løb mere og mere forvansket og mistede for en stor Del sit karakteristiske Præg; navnlig er den bleven mishandlet ved en Restauration 1737-38, efter at en Synsforretn. 1736 havde vist, at Hvælvingerne vare brøstfældige og næsten faldefærdige, Sydmuren var trykket udad og revnet fra øverst til nederst, Taget forfaldent, Inventariet næsten ubrugeligt, osv. Ved Restaurationen mistede Ydermurene saa godt som alle arkitektoniske Prydelser, Murværket omsattes med smaa, gule Mursten, ja Sydmuren skalmuredes helt med saadanne; paa Sydsiden vare Vinduerne smaa og rundbuede, paa Nordsiden større og dels rund-, dels spidsbuede. I det Indre fornyedes bl. a. Stolene, navnlig ved Hjælp fra Etatsr. G. Hansen Lichtenberg, ligesom der ogsaa fra andre Privatmænd ydedes Bidrag. I Slutn. af 18. Aarh. ophørte Kirken som nævnt S. 58 at være Sognekirke, og fra 1797 henstod den saa godt som ubenyttet; kun i en enkelt Sommer var den i kort Tid i Brug, medens Vor Frelsers Kirke repareredes, og i Krigen 1848-50 anvendtes den til Depot. I 1862 blev den underkastet en foreløbig Reparation paa Grund af den projekterede Istandsættelse af Vor Frelsers Kirke, og under denne benyttedes Klosterkirken 1864-66, ligesom 1879-80 under Vor Frelsers Kirkes ydre Restauration. Men i øvrigt brugtes den som Ligkapel indtil 1888, da den for at kunne tjene som Byens anden Kirke blev gennemgribende restaureret under Ledelse af Prof. H. B. Storck (Konduktør: Arkitekt Estrup). Restaurationen, der kostede omtr. 115,500 Kr., var færdig i April 1892; Kirken indviedes 21/1 1894.

Restaurationen gik ud paa saa vidt mulig at give Kirken den Skikkelse, som var paatænkt efter Planen i Slutn. af Middelalderen. Højkirken flk saaledes 5 Hvælvingsfag, Hvælvingerne hævedes til samme Højde som Korets, saa at Triforierne kom til Syne, Pillerne ombyggedes, Vinduerne restaureredes, alt efter de Former, der fandtes i Koret, Kirken fik nyt Tagværk, særskilt for de 3 Skibe, saa at Gesimsen atter blev fremdragen, Taget tækkedes med Bly, og til Brug for Klokken opførtes Tagrytteren; Vinduerne fik blyindfattede Ruder, Gulvet i Kirken lagdes med Fliser med paatrykt Mønster, og Terrænet om Bygningen blev reguleret. Særlig smukke ere de to Gavle, Vestgavlen med sine tre store spidsbuede Vinduer og sine Blindinger, Østgavlen (se Vignetten S. 56) med sit ene store Vindue og sine Blindinger samt Trappetaarnet, der fik spidst, mangesidet Spir. Kirken har to Indgange, nemlig Hovedindgangen paa Langhusets Nordside helt mod V., indenfor hvilken der er en Forstue, og en anden paa Sydsiden helt mod Ø. tæt ved Koret. Ved Restaurationen udbedredes tillige Inventariet, og der indlagdes Varmeapparat og Gas.

Af det rige gamle Inventar, der er fra de forskelligste Tider, fra Middelalderen til op i 18. Aarh., nævnes: I Koret, der er hævet et Par Trin, staar den rigt udskaarne, stærkt forgyldte Altertavle med en Midttavle, hvori Korsfæstelsen med mange Figurer, to Sidetavler med 12 Apostel- og 4 Helgenfigurer og et Fodstykke med de hellige tre Konger; Tavlen, fra omtr. 1500, er repareret 1706 (paa Bekostning af Maren Pedersd. og Karen Hansd., Enker efter Kirkeværge Mads Jørgensen Kølholt og Handelsmd. Søren Maltesen) og 1892. Paa hver Side af Koret staa 9 Munkestole fra Slutn. af 15. Aarh., med udmærket udsk. Panelværk og Endestykker, paa hvilke udsk. Billeder af Apostlene, Helgener og 4 Vaabenskjolde, der vise, at Stolene ere bekostede af Erik Ottesen Rosenkrantz og Niels Manderup til Barritskov; paa Undersiden af 3 af Sæderne er der store udsk. Hoveder. Nogle lign. Korstole, som før have staaet op ad Gitteret, der skiller Koret fra Kirken, ere nu flyttede ned til Vestmuren. Det stærkt forgyldte Trægitterværk mellem Kor og Kirke, med store Figurer, Malerier m. m., er bekostet 1679 af Jens Nielsen Thonbo og 1702 forgyldt og stafferet af Handelsmd. Henr. Lichtenberg og Hans Christensen. Oven over Gitret er anbragt et stort Krucifiks (restaur. af Morten Cordtsen 1720), der naar helt op til Korbuen. Prædikestolen, der bæres af Marie med Barnet, og som har en Del Figurer og Lydhimmel, er som nævnt S. 59 fra Vor Frelsers Kirke. Den gamle, romanske Granitdøbefont, med Dyrefigurer og Rebsnoning paa Kummen, staar for Østenden af det nordl. Sideskib, indhegnet af en udsk. Funtelukkelse med Englefigurer og Ornamenter, bekostet 1716 af Borgmester Stefan Rasmussen Hofgaard. Orgelet, over Forstuen, er anskaffet ved sidste Restauration (det tidligere Orgel, bekostet 1739 af Peder Thomassen Bering, var anbragt midt paa den nordl. Side af Midtskibet paa et Pulpitur, der med Orgelet fjernedes 1863). Stolene, som nævnt, fra 18. Aarh. ere malede med barokke, symbolske Billeder som Stolene i Søndersogns Kirke i Viborg, med Aarstal 1738 og Navnet M. Chr, Thrane. Paa hver Side af Koret for Enden af Sideskibene er der et Kapel med muret Begravelse under. I det nordl. Kapel (hvælvet), hvortil der fra Koret er Opgang, skilt ved et Jærngitter, findes 3 Kister og et stort Marmormonument med Portrætmedaillon over Kammerassessor, Apoteker Gotfred Schmidt, † 1773 (Stamfader til Familien v. Schmidten) og to Hustruer. I det sydl. noget større Kapel (Bjælkeloft), med Portal og Jærngitter ud til Sideskibet og en rund Aabning ud til Koret, hænge to sorte Marmortavler, der fortælle, at her ere begr. to russiske Prinser Peder, † 1798, og Alexis, † 1787, og deres Søstre Catharina, † 1807, og Elisabeth, † 1782 (se under Hist.); deres Kister ere satte ned under Gulvet, og Kapellet er tomt. I det vestl. Hjørne af det sydl. Sideskib findes det Lichtenbergske Gravkapel, skilt fra Hoved- og Sideskib ved smukke Jærngitre (uden for Gitret ved Sideskibet et smukt udsk. Trægitterværk med Indskrift, at denne Begravelse har Chr. Nielsen Thonbo og Hustru ladet indrette 1675); det er indrettet 1738 af Etatsr. Gerh. Hansen Lichtenberg, † 1764, der er begr. her med sin Hustru Bodil Hofgaard, † 1795, deres Børn og hans Forældre Handelsmd. Hans Christensen, † 1740, og Gedske Lichtenberg, † 1697, samt hans Morbroder Handelsmd. Henr. Lichtenberg, † 1745 ; i Kapellet findes 2 Marmorkister med G. Lichtenbergs og Hustrus Lig og et kostbart, over 9 Al. højt Marmorepitafium, udf. af Didr. Gercken; Nedgangen til den nu tomme Gravkælder er fra Sideskibet. Af de mange andre, til Dels pragtfulde Epitafier nævnes: i Koret: over 1) Borgmester Jørgen Hansen Høgsbro, † 1697, og Hustru Maren Jensdatter Thonbo, † 1686, 2) over Kancellir. Joch. Lichtenhjelm, † 1775, og hans to Hustruer, 3) over Borgmester Anders Jørgensen, † 1620, og hans Hustru (med Billeder af dem og Børn), 4) over Borgmester Jørgen Christoffersen Blimester, † 1697, og Hustru. Paa den sydl. Pille ved Opgangen til Koret er et stort Epitafium over Borgmestrene Hans Olufsen Riber, † 1615, og Ernst Ernstsen Baden, † 1656, med den førstes Hustru Ane Hansdatter Svane, † 1634, og deres Datter, g. m. Baden (paa Epitafiet er der Billeder af 12 Personer, hvoraf 6 Børn: man har gættet paa, at de forestille Historiografen Hans Svaning, † 1584, Ane Svanes Fader, med Hustru og Børn). Paa den tilsv. nordl. Pille Epitafium over Raadm. Oluf Ibsen, † 1644, og to Hustruer (afb. i Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 3. R. Pl. 6). I Midtskibet Epitafier over Købmd. Jens Jørgensen Lindvig, † 1689 (med hans Billede i hvidt Marmor og 4 Figurer hentydende til Handelsstanden), og Chr. Thonboe til Jensgd., † 1707. I nordl. Sideskib er der en Begravelse (Marmortavle) for den Lillienskjoldske Familie, indrettet 1798 af Enken efter J. G. Lillienskjold († 1796). Af Ligsten ere kun faa bevarede, alle nu indsatte i Væggene, bl. a. over de to ovenn., Borgmester Anders Jørgensen og Raadmd. Oluf Ibsen, over Handelsmd. Peder Jørgensen Flensborg, † 1714, og 2 Hustruer, over Raadmd. Joh. Andersen, † 1674, og Hustru (se Vor Frelsers Kirke S. 59), og over Præsten Hans Knudsen og Hustru, begge † af Pesten 1619, samt deres Datter og hendes Mand, Raadmd. Hans Kalesen Høg, † 1678. I Vaabenhuset findes 3 Ligsten, deraf en over Raadmd. Thomas Pank, † 1741, og Hustru. Af de mange, der have været begr. i Kirken, nævnes en fynsk Adelsmand, fra Sandagergd. (?), † 1561 (efter Sagnet under en Dans paa Stjernholm), og Rigshofm. Ejler Hardenberg til Mattrup og Vedtofte, † 1565.

Ved Restaurationen 1862 fandtes nogle Kalkmalerier (Korsfæstelsen, Nedtagelsen af Korset, Opstandelsen) paa Muren i det nordl. Sideskib, fra Midten af 15. Aarh., ligeledes et paa Korets Østmur (den hellige Christoffer) og paa Hvælvinger og Ribber nogle Dekorationer; senere er der paa Korets Nordmur fremdraget to adl. Vaabenskjolde (se M. Petersen, Kalkm. S. 16).

Klosterkirken ejer sig selv. Den har Formue fælles med Vor Frelsers Kirke (se S. 61).

Kirkegaarden, omtrent 1 Td. Ld., der omgiver Kirken paa alle Sider og var Byens eneste Kirkegaard fra 1575 til 1836, bruges nu ikke mere (det sidste Lig jordedes her 1896). Tidligere skiltes den fra Borgergade ved en omtr. 3 Al. høj Mur, i hvis vestl. Del der var 9 rundbuede Nicher; Muren erstattedes 1896 med et Jærngitter med Granitpiller. Paa Kirkegaarden er et 1888 opf. Ligkapel af Træ og mange bevarede Grave med Gravsten og Mindesmærker, deribl. ved Gitret ud mod Borgergade et over Horsens lærde Skoles Rektor Oluf Worm, † 1830 (en sleben Granitsten med fritst. Vase med Relief, inden for et Jærngitter), rejst 1836 af Disciple. Ved den sydl. Kormur staa flere udhugne Granitsten, deribl. en Portal med en Halvsøjle og en Tympanon med Christus og en Figur paa hver Side, samt en anden Tympanon med Dyrefigurer m. m. I Kirkens Nordmur har der været en lille tilgitret Aabning ned til et Gravkammer under nordl. Sideskib (et helt ugrundet Sagn har sat Aabningen og den ene Tympanon med Christusfiguren, der før har haft Plads i Nærheden, i Forbindelse med en Nonne, der skulde være indmuret der).

Hospitalskirken, se S. 71-72.

Metodistkapellet, Vimmelskaftet, af røde Sten i to Stokv., er indviet 1892.

Romersk katolsk St. Josephs Kirke, Nørregade, er opf. 1896-97 (indviet 31/1 1897). i gotisk Stil paa Granitsokkel af røde Mursten med hvide Kalkstensbælter og Kamgavle (Arkit.: H. F. J. Estrup) og bestaar af Skib og Kor samt et 40 Al. højt Taarn, der ligger foran og ved Siden af Kirken ud til Gaden. Til Kirkens Hovedindgang, ud til Gaden, fører en Stentrappe. Kirken (Længde 33, Bredde 15, Højde 16 Al.) er delt i en Midtgang og to Sidegange og har aaben Tagkonstruktion; den er rigt dekoreret og har Glasmalerier i de 3 Vinduer bag Alteret. Taarnrummet er Ligkapel. Katolikkerne have holdt Gudstjeneste i Byen fra 1872, først i en Baggaard i Søndergade, siden i et 17/12 1874 indviet Kapel i Nørregade (før „Hotel Royal“), der ligger ved den nuv. Kirke og er indrettet til Skole. Ved Kirken er der Præstebolig (se Ugebl. for kat. Kristne 1897, S. 88 og 99).

Foruden Klosterkirkegaarden har Byen 3 Kirkegaarde. Den gamle Assistens Kirkegaard, N. for Kattesund, er anlagt 1835, udvidet 1860, nu omtr. 7 1/2 Td. Ld. Paa Kirkegaarden findes et Monument for faldne Krigere (omtr. 200) fra de slesv. Krige; det bestaar af en stor Granitobelisk paa en Høj, i hvis Sider ere indsatte Sten med de faldnes Navne; ligeledes et Monument for Borgm., Kmhr. J. C. v. Jessen, † 1884, rejst af Byens Borgere. Den nye Assistens Kirkegaard, Ø. for Byen ved Landevejen, anlagt 1875, indviet 16/6 1876, udvidet 1894, er omtr. 13 1/2 Td. Ld. — Mosaisk Kirkegaard, Frederiksgade, omtr. 1/2 Td. Ld., er tagen i Brug 1851; et Ligkapel, med Bolig for Opsynsmanden, er skænket af Købmd. Z. I. Levy og er nu gaaet over til Levy’s Stiftelse (se S. 73).

Raadhuset, Hj. af Søndergade og Raadhusstræde, er opf. 1854-55 (paa samme Plads, hvor det tidligere, i Slutn. af 16. Aarh. opf. Raadhus, 1 Stokv. med Kælder, høj Trappe og 3 Kviste ud til Søndergade, stod; det ældste Raadhus, der vistnok laa paa Hjørnet af Borgergade og Torvet, antages at være brændt omtr. 1580) for 42,981 Rd. og ejes alene af Købstaden. Bygningen er opf. af røde Mursten med Sandstensforsiringer og Renæssancegavle mod V. og Ø. (Arkitekt: H. Chr. Zeltner) og er i to Stokv.; midt paa Façaden ud til Søndergade staar et firkantet Taarn, hvori Hovedindgangen er, og over hvilket hæver sig en ottekantet Overbygning med Kuppel og Spir; over Indgangen staar: „Sub lege libertas“ (Frihed under Loven) og Aarst. 1855. Inden for Indgangen er en stor Forhal, baaren af Træsøjler. Raadhuset indeholder bl. a. i Stuen Borgmester- og Byfogedkontor, Kæmnerkontor, Politistation og Bytingssal, paa 1. Sal en stor Sal, med en Del Malerier af oldenborgske Konger, en Byraadssal med Udvalgsværelse, Vor og Nim Hrdr.’s Tingstue samt Arkivlokaler. Paa Pladsen bag ved Raadhuset opførtes 1845 en særskilt, nu nedreven Arrestbygning. Paa denne Plads med Façade ud til Raadhusstræde er der 1900-1 opf. et nyt Ting- og Arresthus, en stor, trefløjet Bygning i 2 Stokv. paa Granitsokkel (Arkitekt: H. F. J. Estrup). Bygningen, der antages at koste omtr. 200,000 Kr., af hvilke Købstaden betaler 4/7, Skanderborg Amtsrepartitionsfond Resten, indeholder bl. a. Tinglokaler for Købstadens og Vor og Nim Hrdr.’s Jurisdiktioner, Lokale for Forligskommissionen og Kontorlokaler for Vor og Nim Hrdr. samt 20 Enkeltceller og 2 Dobbeltceller.

Den lærde Skole stammer fra Reformationstiden, idet den fik sit første Lokale i en Fløj (vistnok den østl.) af Graabrødreklosteret, som Fr. I 1532 skænkede Byen. Efter en Indskrift paa den 1746 nedrevne gamle Skolebygning: „Erik Lange 1589“ (Erik L. til Engelsholm, dengang Lensmand paa Bygholm Slot) er Skolen 1586 vistnok erstattet med en ny, der laa paa Kirkegaarden N. Ø. for Kirken. Denne Bygning viste sig ved en Synsforretning 1736 saaledes i Forfald, at der 1746 paa dens Grund opførtes en ny; denne gik helt ud til Borgergade, bestod af 54 Fag Grundmur og 8 Fag Bindingsværk og kostede 3890 Rd. Den viste sig dog med Tiden for lille, og ved kgl. Res. af 3/12 1847 bestemtes, at der skulde opføres en ny med Rektorbolig, hvortil anvistes 35,278 Rd., der skulde udredes af den alm. Skolefond; ved Res. af 12/8 1848 overlodes Palæet paa Torvet (se S. 77) til det lærde Skolevæsen til Opførelse af den nye Bygning. Denne Plan blev imidlertid ikke udført, Palæet blev med kgl. Tilladelse solgt 1852, og Lov af 28/3 1855 fastslog, at der skulde opføres en ny Skole for 33,000 Rd. Den blev efter Tegn. af Bygningsinspektør Thielemann opført 1856-57 paa Hj. af Havnealleen og Amaliegade og bestaar af en 115 F. lang Hovedbygning, af gule Mursten, i to Stokv. med Kælder (til Økonomilejlighed og Pedelbolig) og Kvist, og en ved en Portbygning med Hovedbygningen forbunden omtr. 80 F. lang Sidebygning, ligeledes i to Stokv., med Gymnastiklokale i Stuen og et omtr. 20,000 Bd. stort Bibliotek paa 1. Sal. Over Hovedindgangen ud til Havnealleen staar: „Ut discat juventus sapere et fari“ (for at Ungdommen kan lære at tænke og tale). I Frontespicen er anbragt et af nogle Horsensborgere skænket Ur. Bygningen indeholder foruden Rektorbolig (i øverste Stokv.) en Sangsal, 13 Klasseværelser, 1 Lærerværelse og Værelser til Skolens fysiske og naturhist. Samlinger samt et Sløjdlokale. Skolen har for Tiden 1 Rektor, 1 Overlærer, 10 Adjunkter, 1 Timelærer og 2 Gymnastiklærere. Da Latinskolens 2 nederste Klasser nedlagdes 1871, oprettede Lærerne en Forberedelsesskole (der nu faar en egen Bygning) til den lærde Skole. Der var i den lærde Skole 1/9 1901 157 Elever (deraf 65 i Realklasserne), desuden i Forberedelsesskolen 53 Elever. (Om Skolen se C. F. W. Bendz, Bidr. til H. lærde Skoles Hist. i ældre og nyere Tider, Horsens 1848, Jørgensen, Medd. om Studenterne fra H. Skole 1750-1851, 1883, og A. S. Steenberg, H. lærde Skoles Bibi., i Skolens Indbydelsesskr. 1895).

Det kommunale Skolevæsen omfatter en Betalingsskole og to Friskoler. Betalingsskolen, Borgerskolen (den borgerlige Realskole), Skolegade, er opf. 1860 af røde Mursten med gule Forsiringer i 3 Stokv. med Kælder og en stor Kvistbygning med Kamgavl (Arkitekt: Steinbrenner) for 23,250 Kr. (med Grunden); 1895-96 opførtes bag ved den en ny Bygning (Arkitekt: Estrup) af røde Mursten i to Stokv. med Kælder for 41,181 Kr. Borgerskolen har en Drengeafdeling, der er Realskole, og en Pigeafdeling. Borgerskoleeksamen skal afholdes første Gang 1903 for Drengene, 1904 for Pigerne; 1/9 1901 havde Skolen 19 Klasser, 520 Elever (deraf i Drengeafdelingen 12 Klasser og 328 Elever) og 12 Lærere og 8 Lærerinder. De to Friskoler ere: 1) Vestre Kommuneskole (før kaldet „Friskolen“), Allégade, opf. 1860 af røde Mursten med gule Forsiringer i 2 Stokv. med Kælder og Kvistbygn. (Arkitekt: Steinbrenner) for 17,196 Rd. (med Grunden); 1895-96 opførtes bag ved den en ny Bygning (Pigeskole) af røde Mursten i 3 Stokv., og samtidig et Gymnastikhus (Arkitekt: Estrup), for 73,520 Kr. Skolen havde 1/9 1901 30 Klasser og 971 Elever (deraf 528 Drenge). 2) Østre Kommuneskole (før kaldet „Forberedelsesskolen“), Kildegade, er opf. 1881-82 af røde Mursten i to Stokv. med Kælder (Arkitekt: Stadsingeniør, Kancellir. H. C. Hansen) for 73,426 Kr.; 1887-88 blev den gjort dobbelt saa stor og udvidet med 8 Klasseværelser (s. Arkitekt) for 41,555 Kr.; den havde 1/9 1901 31 Klasser og 1041 Elever (deraf 533 Drenge). Friskolerne havde 2 Overlærere, 20 Lærere og 20 Lærerinder foruden 1 Gymnastiklærer og 1 Gymnastiklærerinde. Ved det offtl. Skolevæsen er ansat en kgl. udnævnt Skoleinspektør, der tillige er Overlærer ved Borgerskolen. — Af Privatskoler er der 21, hvoraf to (Frk. Schougaards Pigeskole, Kildegade, 125 Elever, og Frk. Friis’ Pigeskole, Rædersgade, 87 Elever) have Ret til at afholde Realafgangseksamen. Desuden kan nævnes romersk katolsk Skole, ved Kirken, der har omtr. 108 Elever. Af de øvrige ere 12 Forberedelseskoler; i alt var der i Horsens 1901 3755 skolesøgende Børn.

Af andre Undervisningsanstalter nævnes: Den Rosing-Ræderske Aftenskole (Lokale i Vestre Kommuneskole) er oprettet 1829 som en Søndagsskole, udgaaet fra „Selskabet for Søndagsskolerne i Horsens“, der stiftedes 28/1 1829, særlig ved Præsten U. F. Rosings og Borgmester N. D. A. Ræders Bestræbelser, 1864 ændret til en Aftenskole, navnlig for Haandværkslærlinge. Skolen, der opretholdes ved et Legat paa 4000 Kr. af Ræder samt ved Tilskud fra Skanderborg Amts Skolefond og fra Byen, ledes af Horsens Skolekommission; den har 2 Lærere og omtr. 86 Elever, fordelte i 4 Klasser. Teknisk Skole, Allégade, er oprettet 16/10 1857 af Haandværker- og Sangforeningen som en „Tegneskole“; 1875 flk den sin egen, af Foreningen i dens Have opførte Bygning af røde Mursten i to Stokv. Skolen ejer en Del Legater og faar Understøttelse af Stat, Amt, Kommune og Sparekassen; den er delt i 43 Klasser, har 19 Lærere og omtr. 510 Elever. Der paatænkes opf. en ny Bygning. Handelsskolen, opr. 1869, har 5 Klasser, 7 Lærere og omtr. 90 Elever. Horsens Kvindeseminarium, Ryesgade, en stor Bygning af røde Mursten i to Stokv. (Arkit: Estrup), er opr. 1878 og anerkendt af Staten; det har 29 Elever, 6 Lærere og 6 Lærerinder. Til Seminariet er knyttet en Pigeskole, som kun optager Børn fra Kommuneskolerne (117 Elever).

Et Gymnastikhus, Kildegade, er opf. 1878 paa det gamle Ridehus’ Grund af Kommunen for 20,656 Kr. (Arkit: Clausen). Kun en Del af Bygningen benyttes dog som Gymnastiksal for to af Kommuneskolerne; det øvrige er Ridehus. Hele Bygningen benyttes undertiden til Forsamlingshus og Udstillingslokale (83 F. langt, 32 F. bredt). Et nyt Gymnastikhus, med to Gymnastiklokaler, i to Stokv., skal opføres 1902 ved østre Kommuneskole.

Horsens Hospital. Fr. I skænkede 1532 til Byen Graabrødreklosteret, saaledes at Kirken som nævnt skulde være Sognekirke, medens Klostergaarden dels skulde være Skole og Bolig for Præsten, dels indrettes til et Hospital for „fattige, vanføre syge Mennesker“. Denne sidste Anvendelse af Klosteret blev dog aldrig til Virkelighed, vistnok fordi Byen i sit fra Middelalderen stammende Helliggesthus alt i Forvejen havde et Hospital. Nogle Aar senere saa det imidlertid ud til, at Horsens for stedse skulde miste dette, idet Chr. III 12/11 1541 forordnede, at alt Gods, Rente og Rettighed, der hørte til Helllgaandshusene i Horsens og Randers, skulde henlægges til Aarhus Hospital (se S. 19). Men Horsens Hospital blev dog genoprettet, idet Fr. II 8/5 1560 udstedte et Brev, hvori det hedder, at „vi ere komne udi Forfaring, hvorledes der har været et Hospital i H., og det paa nogle Aar har været øde; da paa det at fattige, syge og saare Mennesker, som for deres Sygdoms og Skrøbeligheds Skyld ikke kunne gaa og bede deres Brød, maa der have et Sted og Værelse og dertil have nødtørftig Underhold, have vi befalet, at Hospitalet i H. skal nu straks igen opbygges“. Ved s. Brev henlagde Kongen til det 6 Gaarde og 1 Bol i Mols, Ning og Bjærge Hrdr., hvilke da hørte til Aarhus Hospital, men før Gaarde og 1 Bol i Gislum, Middelsom, Rougsø, Nør-og Sønderhald Hrdr.; af Renten heraf skulde der i Hospitalet oprettes 5 Senge, hvortil Rosenkrantz for sig og Arvinger betingede sig Belæggelsesret; 1565 skænkede Kongen det aarl. 100 Læs Ved fra Kronens Skove i Skanderborg Len; 1568 befalede han, at der skulde skaffes det 4000 Mursten og Tømmer til 4 Bindinger Hus; 1569 overlod han det Torsted Kirke (som før havde hørt til Horsens’ St. Jørgens Gaard), saa at det fik Patronatsret til Kirken med Ret til at indsætte Sognepræsten, der tillige skulde gøre Tjeneste i Hospitalskirken; s. Aar gav han det en Del Jordegods i Nørvang, Tørrild, Bjærge og flere Hrdr. Ogsaa i 17. Aarh. virkede Hospitalet under gunstige Vilkaar; 7/6 1665 fik det en Fundats, hvori det bl. a. fastsattes, at Aarhusbispen og Lensmanden paa Stjernholm skulde føre Overtilsyn med det, og at Præsten skulde prædike for Lemmerne 2 Gange ugtl. foruden Søn- og Helligdage. Ved Beg. af 18. Aarh. var dets Bestaaen truet, idet Stiftamtmanden og Aarhusbispen 1705 foreslog Kongen, at det skulde nedlægges, Bygningerne sælges og Lemmerne flyttes til Aarhus Hospital; men Planen blev ikke udført. De ugunstige Pengevilkaar under og efter Krigen 1807-14 og en mindre heldig Bestyrelse havde da nær bragt det til Undergang. I Slutn. af 18. og i 19. Aarh. bortsolgtes en Del Jordegods. Ved Midten af 18. Aarh. var der 31 Lemmer, der fik 2 Mk. ugtl.; i 1780 blev Underholdsportionerne forhøjede, og 1795 oprettedes der 12 nye Portioner; ved en Stiftsøvrigheds Res. af 1823 bestemtes, at der skulde være 24 Lemmer med Kostportioner og et større Antal uden for Hospitalet med Understøttelsesportioner. Ifl. den nugældende Fundats af 7/7 1856 har Hospitalet 24 faste Pladser for gamle værdige trængende af Aarhus Stift (i Reglen 12 Md. og 12 Kvinder), der faa Husly, Varme, Lys, Vask, Klæder, Medicin og Lægehjælp samt Kost eller i Stedet derfor 3,50 Kr. ugtl. Uden for Hospitalet gives Understøttelse til 10 Personer med 0,66 Kr. ugtl. Ifl. Fundatstillæg af 22/12 1876 er der optaget 14 Pensionærer af den dannede Middelstand (i Reglen Piger, Enker eller forladte Kvinder), der bo i en nyopf. Bygning og nyde det samme som Lemmerne. Hospitalet ejer 6 5/8 Td. Hrtk. Jordegods, Torsted Sogns Kirke-, Konge-, Korn- og Kvægtiende, Bjærge Hrd.’s Kvægtiende og Andel af Hornum Sogns Kvægtiende samt 30/4 1901 en Kapital paa 291,551 Kr. Hospitalet er brandforsikret for 69,380 Kr. Det bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion og Sognepræstens og Borgmesterens Inspektion af en Forstander; 1. resid. Kapellan i Horsens er tillige fra 1803 (da Torsted Sogn blev Anneks til Hatting) Præst ved Hospitalet.

Den omtr. 45 Al. lange Hovedbygning, ud til Hospitalsgade, stammer vistnok fra Hospitalets Genoprettelse i 1560 og er mulig bygget paa det gamle Helligaandshus’ Plads (efter andre laa St. Jørgens Gaarden før her); den er opf. af røde Mursten i to Stokv. med Kælder under den sydl. Del af den; i dens sydl. Ende er Kirken, der gaar gennem begge Stokv., indrettet; i øvrigt indeholder Fløjen Beboelse for de faste Lemmer samt Sygestue. Til Bygningens Gaardside støder en 1843 opf. Tværbygning af Grundmur, der først var i 1 Stokv., men 1862 fik tilbygget et 2. Stokv.; den indeholder Økonomilejlighed, Bolig for Økonomen, Ligstue og Værelser for Lemmerne. Til de ovenn. nye Pensionærer opførtes i Haven ifl. kgl. Res. af 24/6 1875 en 30 Al. lang, ny Bygning af Grundmur i 2 Stokv., ved en lille Bygning sat i Forbindelse med Tværbygningen. Ud til Hospitalsgaarden ligger ogsaa Forstanderboligen, i 1 Stokv. med Kælder og havde ligget til Horsens Hospital, samt 4 Læster Korn af Kronens Korntiende af Bjærge Hrd., m. m. I Spidsen for Hospitalet skulde staa en Forstander. I de nærmest flg. Aar modtog det store Gaver. Fr. II stadfæstede 1564 en Gave fra Holger Rosenkrantz til Boller til Hospitalet, best. af 11 Kvist, opf. 1866. Kirken, der sikkert stammer fra Hospitalets Genoprettelse i 1560, er restaur. 1868-69 (under Ledelse af Ingeniør J. Clausen); den fik da en ny Altertavle i gotisk Stil, dog med Benyttelse af udsk. Billeder fra den gamle kat. Tavle (i Midten Jmfr. Marie med Christusbarnet). To Malmalterstager, skænkede 1665 af G. og F. Jeltzer. Ny Prædikestol; Orgel fra 1879; et gmlt. Krucifiks; det flade Bjælkeloft er dekoreret. Den tilhørende Have med Gaardsplads er omtr. 1 Td. Ld.

Sygehuset for Horsens Lægedistrikt, Kildegade, ejes af Købstadskommunen med 1/3 og Skanderborg og Vejle Amtskommuner (henh. med 26 og 41 pCt.) i Forening. Det er opf. 1858 af gule Mursten (Arkitekt: Thielemann) for 34,137 Rd. og bestaar af en to Stokv. høj Hovedbygning med Sygestuer mod S. og N. paa begge Sider af Korridoren, der deler Bygningen; 1869 udvidedes det med en Tilbygning (18,838 Rd.); det har Plads til 52 Patienter. I Tilbygningen er der Badeanstalt. (Det ældre Sygehus, i Borgergade, er solgt). — Epidemihuset, Langmarksvej, N. for Byen, er opf. 1871 for 5087 Rd. og ejes af Byen; det er opf. af gule Mursten i 1 Stokv. og har Plads til 10 Patienter. — En Desinfektionsanstalt, ved Aaen, er oprettet af Kommunen 1885.

Forsørgelsesanstalten, ved Fabriksvej og Houmannsgade, er opf. 1872-73 efter Tegn. af Ingeniør J. Clausen for 66,600 Kr. og bestaar af en 2 Stokv. høj Bygning af Grundmur med Façade mod S. og Udbygning mod N.; den er delt i to Afdelinger, en for Mænd og en for Kvinder, og er beregnet til 40 gamle, uarbejdsdygtige fattige. — Tvangsarbejdsanstalten (8 Td. Ld.), N. for Byen ved Tugthusvej, er opført 1863-64 af Skanderborg og Vejle Amtsraadskredse samt Horsens, Skanderborg og Vejle Byer; Bygningen er af Grundmur i to Stokv. og har Plads til omtr. 90 Lemmer og Tvangsfanger.

Et St. Josephs Hospital, N. for østre Kommuneskole, paa Borgmesterbakken, er af Katolikkerne 1901 indrettet i en i 1880’erne opf. Villa (Borgmester Lendrops).

Milde Stiftelser: Anna Svanes Stiftelse („Svaneboligen“ eller „Himmeriges Boder“), Fugholm, er opr. 1631 af Ane Hansd. Svane (se S. 65) for 3, nu 7 fattige Enker, som desuden faa 24 Kr. aarl. i Brændselshjælp. Bygningen, af gule Mursten i to Stokv., er efter Indskriften over Døren, hvor der ogsaa findes en Svane i Hautrelief, ny opf. 1785. Stiftelsen, der med nogle Legater ejer omtr. 20,250 Kr., bestyres under Stiftsøvrighedens Tilsyn af Borgmesteren og Sognepræsten. — Flensborgs Enkebolig, Nørregade, i to Stokv., af Bindingsværk, men med grundmuret Façade, er opr. 1790 af Borgmester Andr. Hansen F. († 1790) og Hustru til Fribolig for 8 trængende Borgerenker, der desuden faa 20 Kr. til Brændselshjælp; Stiftelsen, der med nogle Legater ejer omtr. 9260 Kr., bestyres som den forrige. — M. G. Nitschkes og Hustrus Borgerasyl, Kildegade, er opr. 1832 og 1847 af Farver M. G. N. († 1847) og Hustru Karen From († 1873) med 12,000 Rd., for hvilke der 1875 opførtes en Bygning af røde Mursten i to Stokv. til Fribolig for 4 trængende Borgerfamilier og 6 Borgerenker, der foruden Fribolig faa frit Brændsel. Stiftelsen, der ejer 11,853 Kr., bestyres af Selskabet til Underst. af værdige gamle Borgere og deres Enker. — Den borgerlige Stiftelse, Kildegade, er opr. af nysnævnte Selskab, der stiftedes 1844, og som 1868 opførte Bygningen, af røde Mursten i 2 Stokv., med Fribolig for 8 trængende Familier og 6 enlige Personer, der hver har en lille Have og Brændselshjælp samt Pengeunderst. af de Stiftelsen tillagte Legater. Den ejer omtr. 42,420 Kr., deri indbefattet Legaterne. — Den Levyske Stiftelse, Farvergade, er opf. i to Stokv. (Arkitekt: Ingeniør Clausen) af Købmand Z. I. Levy, † 1880, til Bedehus for den mosaiske Menighed (indviet 27/12 1867; den første Synagoge, indrettet 1803, var i et lejet Lokale), men omdannedes 1897-98 til Fribolig med 4 Lejligheder, og Synagogen nedlagdes (se ogsaa S. 68). — Søstrene Houmanns Fribolig, Jessensgade, af røde Mursten i 2 Stokværk, er oprettet 1881 af Købmand L. P. Houmann, † 1886, til Fribolig for 8 ugifte, fattige, henved 60 Aar gamle Piger, der hver faar 15 Kr. mdl.; Stiftelsen bestyres af Bestyrelsen for Horsens Børneasyl. — Stiftelsen „Arentzens Minde“, Hj. af Slotsgade og Gasvej, er opr. 1891 ved Testam. af Fabrikant H. Chr. A. († 1892) med hele hans Bo. Den smukke Bygning, der er opf. 1895-96 i hollandsk Renæssancestil af røde Sten (Arkitekt: Estrup) og med Grunden kostede 78,720 Kr., bestaar af 3 Fløje i to Stokv. med Kælder (hvori Portnerbolig) og svajede Gavle; den fjerde Side af Gaarden lukkes af en Mur med Gitterport; den indeholder 7 enkelte og 20 dobbelte Lejligheder med Fribolig paa Livstid for trængende Haandværksmestre og deres Enker, fortrinsvis Slægtninge af Stifteren. Stiftelsen bestyres under Borgmesterens Tilsyn af Byraadet. — Børneasylet, Allégade, begyndte i et lejet Lokale, købte 1845 en Ejendom paa Borgergade, udvidet 1862, og opførte 1875 den nuv. Bygning, af gule Mursten i to Stokv.; ved senere Udvidelse kan det nu optage omtr. 200 Børn.

Jærnbanestationen, for Enden af Jessensgade, Station paa den østjydske Længdebane og Udgangspunkt for H.-Juelsminde-, H.-Tørring-, og H.-Bryrup Banerne (se S. 84), er en to Stokv. høj Bygning, opf. 1867 (Arkit.: N. P. C. Holsøe), udvidet sidste Gang 1898. Paa den til Dels beplantede Plads foran Banegaarden, „Stationspladsen“, er der 1876 rejst et Springvand med en 7 F. høj Opsats (Søjle med Delfiner og Amoriner, m. m., udf. af Zinkstøber Rasmussen). Post- og Telegrafbygningen, paa Sydsiden af Stationspladsen, af røde Mursten i 3 Stokv., er opf. 1880-81 (Arkit.: Th. Arboe), udvidet 1898-99 med 3. Stokv. (Arkit.: H. Kampmann). Den bestaar af en 72 F. lang Hovedbygning og en 30 F. lang Tilbygning. Statstelefonen har ogsaa Station her.

Toldkammerbygningen, Hj. af Havneallé og Aagade, to Stokv. af Grundmur, er opf. 1837.

Gasværket, Gasværksvej, er anlagt af Kommunen 1859-60 (English & Hanssen) for omtr. 168,000 Kr., udvidet 1877 og 1894. Produktionen i 1900 var omtr. 50,820,000 Kbfd. — Vandværket, omtr. 3/4 Mil N. for Byen ved Egebjærg i Hansted Sogn, er anlagt 1874-76 for omtrent 460,000 Kr. (English & Hanssen) og aabnet 15/7 1876. Det ligger i en smuk Dal, hvor den af Kommunen indkøbte Egebjærg Vandmølle laa, og er omgiven af høje, skovklædte Bakker, hvis Kilder afgive Vandet; gennem Dalen løber en Aa, som forsyner Mølledammen; Værket drives ved en Turbine og i den tørre Aarstid ved Dampkraft; Vandet løftes op i en Beholder, der rummer omtr. 5000 Td., og hvis Bund ligger over 152 F. over Havet; herfra føres Vandet gennem Rørledninger ind til Byen. Vandværket blev for omtr. 135,500 Kr. betydelig udvidet 1889-90, bl. a. ved Anlæg af en Reservevandbeholder paa Blæsbjærg Banke N. for Caroline Amalielund og en ny Kildevandsledning i Egebjærgdalen. Vandforbruget i 1900 var i Gnmst. 13,751 Td. pr. Døgn.

Det offentlige Slagtehus med Kødkontrolstation, ved Nørrestrandsvej, er opf. af Kommunen 1893 for omtr. 113.000 Kr. (Arkit.: Justitsr. Meyer).

Straffeanstalten ved Horsens, mod N. V. paa Byens Grund, er opf. af Staten 1847-53 (taget i Brug 20/5 1853) for 860,000 Kr. efter Tegn. af Bygningsinspektør, Prof. F. Friis paa et omtr. 26 Td. Ld. stort Areal af den Byen tilhørende tidligere Eksercerplads. Det store Bygningskompleks, der med den det omgivende, 774 F. lange og 15 F. høje Ringmur indtager et Areal af 2 1/2 Td. Ld., bestaar af 2 i Retning Ø. V. beliggende 52 F. høje. 273 F. lange og 30 F. brede Hovedbygninger, der forbindes med 3 i Retning N.-S. beliggende Tværbygninger, 52 F. høje, 128 F. lange og 40 F. brede, alle 5 Bygninger i 4 Stokv. foruden Kælder. Af de nævnte Bygninger er den mod S. vendende væsentligt benyttet i Administrationens Tjeneste, men for øvrigt ligesom Bygningen mod N. indrettet til Arbejdslokaler for Fangerne, medens de to ydre Tværbygninger optages af Sovelokaler for disse (udelukkende Enkeltceller). Midtbygningen, hvori Kirken er beliggende, er som Følge af Viborg Straffeanstalts Nedlæggelse (se IV S. 567) siden 1875 i den nordre Halvdel indrettet til Cellefængsel for omtr. 50 Forbedringshusfanger.. Kælderne afgive Rum for Køkken med tilhørende Forraadskamre, Vadskeri, Badelokaler, omtrent 20 Enkeltceller til forskelligt Brug samt et Centralvarmeapparat for disse og Cellefængslet. Imellem de enkelte Bygninger indbyrdes saavel som mellem disse og Ringmuren findes det for Fangernes Bevægelse i fri Luft nødvendige Antal Gaarde (for Ceilefangernes Vedk. et Kompleks af Enkeltmandsgaarde). Yderligere haves en større, ved en Mur adskilt Materialgaard, hvor bl. a. en Bygning til flere Dampkedler og en elektrisk Dynamo til den industrielle Drift samt en fast Dampsprøjte forefindes. Umiddelbart uden for Ringmuren (eller i Forbindelse med samme) findes: midt for Hovedfaçaden mod S. en to Stokv. høj Bygning, der samtidig med at udgøre Hovedindgangen til Fængslet afgiver Bolig for Inspektør og Præst; i Hjørnerne af den sydl. Ringmur to mindre Pavilloner for henh. Bogholder og Økonomiforvalter; omtr. midt for den østre Ringmur en senere opført Tjenestebolig for Inspektionsassistenten; lidt mere nordlig, men beliggende inden for Ringmuren, en større Bygning med Bolig for Overbetjent, Køgemester m. fl. Funktionærer; ved den vestre Ringmur Sygehuset. En langs Ringmuren udvendig løbende Vej adskiller Bygningerne fra et Kompleks af Funktionærhaver, N. og V. for hvilke Jorderne ere enten tagne i Brug til Køkkenhave for Fængslet eller bortforpagtede.

Straffeanstalten er alene bestemt for mandlige Fanger (indtil 400), inddømte saavel til Tugthus som Forbedringshusarbejde. For Fanger af sidstnævnte Kategori er Behandlingen enten Cellestraf under i det hele taget samme Form som i Vridsløselille Straffeanstalt (Isolation Dag og Nat) eller Fællesstraf efter et progressivt System — ligesom Tugthusfangerne — ifl. kgl. Anordn. af 13/2 1873. Siden 1899 er Friluftsstraffuldbyrdelse (efter irsk Mønster) anvendt paa et mindre Antal Fanger, der i indtil 5 Maaneder aarl. under fornødent Opsyn have været stationerede forskellige Steder i Ringkjøbing Amt, beskæftigede ved Opdyrkning af Alheden. — Den overvejende Del af Fangeantallet beskæftiges i Straffeanstalten med Vævning og Trikotering for Aktieselskabet Crome og Goldschmidts Fabrikker, Resten af Straffeanstalten selv med Maattesyning, Kurvefletning samt ved forskellig for Fængslets Økonomi og daglige Orden nødvendig Virksomhed.

Bestyrelsen bestaar af en Direktør (Stiftamtmanden for Aarhus Amt) og Fængselsinspektøren. Desuden er ved Straffeanstalten ansat en Præst, en Læge, en Bogholder, en Økonomiforvalter og Kasserer, en Inspektionsassistent, 2 Lærere (der tillige er henh. Degn og Organist), 1 Overbetjent og 1 Overværkmester; Antallet af øvrige Funktionærer udgør i alt 72. Til Straffeanstalten er knyttet det 1/12 1859 stiftede Horsens Fængselsselskab, der har til Formaal at understøtte de fra Fængslet løsladte Fanger og hjælpe dem ind i en Livsstilling. Selskabet har fra sin Stiftelse indtil 1/1 1901 understøttet 1740 af de 4758 løsladte Fanger (Litt: S. M. Hafstrøm, Fra H. Tugthus, tolv Aars Iagttagelser, Aarhus og Kbh. 1900).

Af andre Bygninger mærkes: Præsteboligen, Kirkegaards Allé, opf. 1894 (Arkitekt: Estrup). Brandstationen, Frederiksgade, er opf. 1900 for omtr. 32,000 Kr. (Arkit.: Estrup). Odd-Fellow Logen „Horsia“, st. 10/10 1890, ejer „Palæet“ paa Torvet (se S. 77). Et Silopakhus, ved Havnen, er opf. 1898 (Ingeniør Johnsen) og tilhører Aktieselsk. „Horsens Dampmølle“. Haandværker- og Sangforeningens Bygning, Allégade, en anselig Bygning i to Stokv. (Arkit.: Clausen), indviet 27/2 1885, med stor Festsal gennem to Etager (64 F. lang) m. m. og Have (omtrent 1 Td. Ld.), hvori teknisk Skole (se S. 70). Arbejdernes Forsamlingsbygning, Søndergade, indrettet i den tidligere Kasernes Staldbygning. Horsens Landbrugsforenings Forsamlingsbygning Hejmdal, Rædersgade, opf. 1886. St. Stefanshjemmet, Vimmelskaftet, opf. af Stefansforeningen, indviet 20/2 1885, en Bygning af røde Mursten i 2 Stokværk med Gavl ud til Gaden; den indeholder Forsamlingshus og Børnehjem. Svendehjemmet, Slotsgade, af røde Mursten i 2 Stokværk, opf. 1890 (Arkitekt: Estrup). Teatret, Søndergade i „Jørgensens Hotel“, bygget 1847, ombygget 1857, flere Gange udvidet og forbedret, rummer nu omtr. 500 Tilskuere. Frelsens Hær har Lokale paa Søndergade, Højskolehjemmet i Hestedamsgade. Af Badeanstalter har Byen, foruden Sygehusets Badeanstalt, Madevejens Badeanstalt, Nørregades Badeetablissement, Kommunens 2 Badeanstalter (den kvindl. ved Nyhavn og den mandl. ved Fjorden ud for Strandgade) og Horsens Badeanst., ved Havnen (Aktieselsk.).

Af Velgørenhedsforeninger og andre Selskaber nævnes: Brændselskomiteen, stift. 1844; Det alm. Velgørenhedsselskab, stift. 1863, understøtter trængende uden for Fattigv.; Den alm. Hjælpekasse, st. 1895, understøtter Medlemmerne med Sygehjælp; Skipperkasseforeningen, st. 1802, understøtter værdige trængende Sømænd og deres efterladte. Den borgl. Ligkasseforening, st. 1840; Haandværkernes og Arbejdernes Sygekasse, st. 1/4 1852; Handelsstandens Hjælpekasse, st. 1869; Foreningen til trængende Konfirmanders Beklædning, st. 1871; Foreningen til Underst. af rejsende Haandværkssvende, st. 1879, har opført ovenn. Svendehjem; Spareforeningerne „Julens Glæde“, st. 1885, og „Vinterens Trøst“, st. 1886; Foreningen til Undervisning for Arbejdere, st. 1884; St. Stefansforeningen, st. 1876; Kristi. Forening for unge Mænd, st. 1886; Epworthforeningen, st. 1892, med Formaal at give unge Mennesker kristl. Oplysning og Kundskaber; Nord. Good-Templar Orden, med 3 Loger: „Lykkens Prøve“, „Dan“ og „Vesta“; Horsens folkelige Afholdsforening; Sønderjydsk Forening for H. og Omegn, st. 16/7 1889; Horsens Landbrugsforening, st. 29/3 1862; Horsens nye Landbrugsselskab, st. 9/11 1884; Hesteavlsforeningen for H. og Omegn, st. 1888; H. Hesteforsikringsforening, st. 1886; Haandværker- og Sangforeningen, st. 8/8 1849 (omtr. 1200 Medl.); Arbejderforeningen, st. 9/12 1872; Arbejdernes Byggeforening, st. 31/8 1871, med det Formaal at opføre billige Boliger til Udlejning bl. Medlemmerne, har opført 5 Huse i Stefansgade; Arbejdernes Forbrugsforening, stift. 27/1 1885 ; Handelsforeningen; Horsens nye Handelsforening, stift. 1892; flere Have- og Byggeandelsselskaber; Foreningen „Enigheden“ (beværtningsdrivende), st. 8/6 1880, bl. andet med det Formaal at opføre en Alderdomsbolig; De danske Vaabenbrødre for H. og Omegn, st. 31/10 1859; De danske Forsvarsbrødre for H. og Omegn, st. 11/11 1875; De nye Forsvarsbrødre for H. og Omegn, st. 14/6 1885; Koncertforeningen, st. 1845; Sangforeningen „Brage“, st. 1/9 1881; H. borgerl. Skyttelav, st. 1840 (omtr. 300 Medl., Skydebane i Caroline Amalielund); Skytteforeningen for H. og Omegn (Skydebane ved „Sølyst“); Klubben „Foreningen“, st. 1813, har Lokaler i Palæet, som den købte 1852, og hvis ene Halvdel den nedbrød. Paa den tilbageværende Del ses endnu en Træportal fra Palætiden.

Af Pengeinstitutter nævnes: Spare-og Laanekassen for H. og Omegn, Jessensgade (har sin egen Bygning, af røde Mursten i to Stokv., i gotisk Stil; der er 1901 opf. en ny Bygning, Hj. af Stationspl. og Jessensgade (Arkit.: Estrup).

Landbosparekassen, Rædersgade (i „Hejmdal“); Haandværkerbanken, Nørregade, Horsens Bank og Banken for H. og Omegn (Filial af Kjøbenhavns Handelsbank, har Lokaler i Sparekassens Bygning). Se i øvrigt nærmere S. 83.

Foruden et mindre Anlæg ved Nørretorv (anlagt 1861) og et ved Stationspladsen med Springvand ejer Byen det smukt vedligeholdte Lystanlæg Caroline Amalielund, ved Byens Østgrænse. Begyndelsen blev gjort 1841 paa den saakaldte „Papegøjetoft“ (fra gammel Tid benyttet til Fugleskydning) og fik 1844 sit Navn ved Dronningens Nærværelse. Til den ældre Del, 6 3/4 Td. Ld., tilkøbte Kommunen 1887 omtr. 6 1/2 Td. Ld. I Anlægget ligger paa en Terrasse en stor anselig Pavillon (med Balkon og Verandaer), som Kommunen 1887 købte af Skyttelavet og lod ombygge og udvide (Arkit.: Estrup). Til Dels ved Kommunens Foranstaltning afholdes her om Sommeren ugentlige Koncerter. Et Lystanlæg, „Folkets Lund“, omtr. 5 Td. Ld., mod Ø. mellem Caroline Amalielund og Teglgaardsvej, er anlagt af Arbejdernes Fællesorganisation som Samlingssted for Arbejderpartiet; det aabnedes Juni 1896. — Endnu østligere ved Stensballesund ligger det private Etablissement Sølyst, paa hvis Jorder der 1896 er aabnet en Cyklebane.

Gamle Huse. Et ret stort Antal gamle Privatbygninger, hvoraf dog ingen — vistnok dog paa en enkelt nær — ere ældre end fra Beg. af 18. Aarh., er endnu bevaret; karakteristisk for dem ere de oftere forekommende brede og høje Stentrapper med Jærnrækværk, men især de meget hyppige Indskrifter paa Dør- og Porthammere o. l. St., idet Skikken at forsyne Husene med Inskriptioner i andre danske Købstæder var ved at gaa af Brug omtr. Aar 1700. Som de interessanteste nævnes Huset Søndergade Nr. 10, opf. i 1718 af Købmand Claus Cortsen, af Bindingsværk i 2 Stokv. med Façadegavl og Karnaptaarn med spaantækt Løgkuppel, hvorpaa en smuk Vindfløj (det er det eneste danske Bindingsværkshus med bevaret Karnaptaarn); Façaden er efter Datidens Brug ikke knægtbygget, men Overgangsfødder og Mellemstykker ere prydede med udskaarne Ornamenter. Af Vindfløjene bærer den paa Gavlen mod N. Indskriften CC GSDH 1718, den paa Spiret Navnet Claus Cortsen; paa en Dørhammer i Gaarden læses CC GH, 1718 og et gudeligt Vers. Huset har stedse været Købmandsgaard; i underste Etage var til Slutn. af 19. Aarh. bevaret den gammeldags store Køllestue med Købmandsboden i Baggrunden; i Karnapværelset findes vævede Tapeter. I samme Gade (Nr. 17) ligger den Lichtenbergske Gaard (nu Jørgensens Hotel), et af Landets anseligste og smukkeste ældre Købstadshuse. Her stod tidligere en 2 Stokv. høj Bindingsværksbygning med brede Kviste og med smukt Snitværk paa Overgangsfødder, Mellemstykker og Bjælkehoveder. Denne vistnok i Beg. af 18. Aarh. opførte Gaard lod Etatsr. Gerhard de Lichtenberg i 1744 væsentlig ombygge, saaledes at Stuehuset ud mod Gaden fik sin nuv. Skikkelse, som en grundmuret Bygning i Palæstil, to Stokv. høj med Kælder. Midt paa Forsiden anbragtes en bred Kvist og paa hver Side af den høje Stentrappe en fremspringende Karnap, der gaar op gennem begge Etager og ender i halvrunde og tagformede Stenafslutninger. Over den rigt udstyrede Sandstensportal ses Bygherrens Vaabenskjold; over Dørbuen læses: „Was Gott beschert uns niemandt werdt. Anno 1744“, og over Kapitælerne Navnene G. de Lichtenberg og Bodil Hofgaard. Alle Vinduerne have Indfatninger og smukke Afslutninger i Sten. Stuehusets Gaardside forblev derimod urørt, og først 1896 ombyttedes Bindingsværket med Grundmur, ved hvilken Lejlighed Gaardsi den flyttedes nogle Al. udad. I dets Indre findes ret tarvelige Rokoko Stuklofter samt Døre og Messinglaase i s. Stil. Paa Loftet opbevares Snitværket fra den ændrede Gaardside samt Rester af den Sandstensportal, der stod Ø. for Stuehuset mellem det og Naboejendommen og dannede Indkørsel til Gaarden. — I en lign., men tarveligere Stil er det grundmurede, to Stokv. høje Apotek, Søndergade Nr. 12, opf. 1736 med halvrundt afsluttet Façadekvist og Stensirater over Vinduerne og Indgangsdøren, hvortil en bred Stentrappe med Jærnrækværk fører; i Buen over Døren ere Akantusornamenter, og derunder staar Bygherrens Navn (Jacob Schmidt og Hustru Anna Margr. Helms) samt Aarst. 1736.

Af bevarede grundmurede Bygninger fra 18. Aarh. kunne endvidere nævnes: Søndergade 15 (fra 1788), 47 og 49, Nørregade 11 og 21 (fra 1786) og Fugholm 16 („Svanebolig“, fra 1785, se S. 72). Bindingsværksbygningerne fra 18. Aarh. ere talrigere repræsenterede, men ved et større Antal er Façaden ud mod Gaden enten oprindl. eller hyppigst senere bygget med Grundmur. Helt af Bindingsværk ere bl. a. Smedegade 7, 14, 65 og 71 (i dennes Vindfløj KSMB og KMD og Aarst. 1756), endvidere Søndergade 32 (paa et Portovertræ KMB [ɔ: Knud Monberg] og KMD og Aarst. 1772), Nørregade 4 (paa et Dørovertræ JSH og CCK og Aarst. 1779) samt et Par morsomme Pakhuse ved Aaen; med grundmurede Façader ere: Søndergade 18 (paa et Portovertræ OH og RM og Aarst. 1787), 28 (fra 1773, med flere Indskrifttræer, deribl. eet med KMB og KMD, et andet med MKMB og ACFB og Aarst. 1773), 35 (fra 1786), 43 (Hotel Skandinavien; fra dens Opførelsestid hidrøre to Overtræer, det ene med Aarst. 1724, det andet med 1733 og Navn. Erik Hofgaard og Anna Bræstrup; Façaden ud mod Gaden er 1780 ombygget af Præsten N. M. Frimodt) og 44 (paa et Portovertræ COS og DLD samt Aarst. 1781), endvidere Nørregade 31 (Flensborgs Friboliger), Aagade 33 (fra 1794, med Navnetræk PK og CO), Raadhusstræde 7 (fra 1784; over Porten Navnetræk MMB og AFB) og Hospitalsgade 6 (paa eet Portovertræ 1768, paa et andet JNHG og LKDH). I en Sidefløj til Søndergade 29 er der bevaret Rester af Bindingsværk fra 17. Aarh. — Endelig tilføjes, at der fra flere nu forsvundne gamle Huse er bevaret Indskriftplader; saaledes sidder i Søndergade 24 en Sten med Aarst. 1772 og et Vers til Minde om en tidl. Ejer, Jens Jørgensen Lindvig; i Aagade 89 sidder et Portovertræ med Aarst. 1739, og i Privateje ere to Indskrifttavler, begge med Aarst. 1727, fra Badstuegade 6 og 8. (Litt.: Tidsskr. for Kunstind. 1897 S. 21 flg.; Horsens Avis 23/2 1898).

Indbyggerantallet var 1. Feb. 1901: 22,243 (1801: 2396, 1840: 4933, 1860: 8980, 1890: 17,290), over 9 Gange større end ved Beg. af 19. Aarh.; navnlig har den stigende Industri i de senere Aar bidraget til Forøgelsen. — Erhverv 1890: 1375 levede af immat. Virksomhed, 7 768 af Haandværk og Industri, 3188 af Handel, 141 af Jordbrug, 158 af Søfart, 131 af Fiskeri, 3477 af forsk. Daglejervirksomh., 561 af deres Midler, 183 nøde Almisse, og 308 (deraf 287 Tugthusfanger) sade i Fængsel. — Horsens er en meget driftig By, hvor Haandværk og Industri ere i stadig og stærk Fremgang, ligesom Handelen er i rask Opkomst paa Grund af den gode Havn og de senere Aars Baneanlæg, der forøge dens i Forvejen gode, frugtbare Opland.

Af fremmede Varer fortoldedes 1900 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 644,480 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 155,032 Pd., Silke- og Silkevarer 2640 Pd., uldne Manufakturvarer 90,778 Pd., Vin 85,313 Pd., andre Spirituosa à 8° 1654 Vrtlr., Glas og Glasvarer 94,046 Pd., Humle 40,182 Pd., Stentøj, Fajance osv. 53,529 Pd., Porcellæn osv. 5536 Pd., Kaffe 261,115 Pd., Olier 70,908 Pd., Risengryn og Rismel 409,479 Pd., Stensalt 400,000 Pd., andet Salt 184,773 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 351,195 Pd., Te 8860 Pd., Tobaksblade og Stilke 302,313 Pd., fabr. Tobak og Cigarer 3318 Pd., Stenkul og Kokes 92,775,347 Pd., Metaller og Metalvarer 1,965,601 Pd,, samt Tømmer og Træ 8948 Clstr. og 23,949 Kbfd. Desuden tilførtes en Del fortoldede Varer fra andre indenlandske Steder. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a.: 210,665 Pd. Flæsk, 7000 Pd. Kød, 253,700 Pd. Smør, 55,176 Snese Æg og 45,100 Pd. Klude. Til indenlandske Steder uden for Jyll. udskibedes bl. a.: 362,700 Pd. tørrede Cikorierødder, 4626 Pd. Flæsk, 43,266 Pd. Kød, 174,400 Pd. Smør, 26,907 Pd. Fedt, 19,541 Pd. Talg, 2560 Stkr. Faar og Lam, 9557 Pd. Uld, 360,742 Pd. Huder og Skind, 14,778 Pd. Fæhaar, 35,545 Snese Æg, 17,901 Pd. Sæbe, 24,850 Pd. Tagpap, 79,261 Pd. Tang, 172,094 Pd. Klude, 62,315 Potter Øl og 24,542 Pd. Markfrø.

Ved Udg. af 1900 var der ved Toldstedet hjemmehørende 108 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 1708 Tons, deribl. 5 Dampskibe paa 432,5 T. og med 259 H. Kraft samt en Dampmuddermaskine paa 19 T. Fra Udlandet indkom 316 og udgik 284 Skibe med henh. 43,622 og 743 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 366 og udgik 420 Skibe med henh. 15,204 og 5442 Tons Gods.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1900, efter Fradrag af Godtgørelser, 435,929 Kr., Krigsskatten af Vareindførslen 28,991 Kr., i alt 464,920 Kr. (10,043 mere end i 1899). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte, efter Fradr. af Godtg., 9168 Kr. (2497 mindre end i 1899); det produc. Udbytte var 109,310 Potter, hvoraf 1831 udførtes til Udlandet.

I Horsens holdes flg. Markeder: 1. og 3. Torsdag i hver Maaned samt hver Torsdag i Okt., Nov. og Dec. indtil Jul med levende Kreaturer; 11. Jan., 5., 12. og 19. Feb. og 5., 12. og 19. Marts med Heste; 2. og 28. Apr., 12. og 13. Juni, 26. Sept. og 22. Okt. med Heste og Kreaturer. Torvedag hver Torsdag og Lørdag.

Af større Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Crome & Goldschmidts Fabrikker, Spinderier og Væverier for Tilvirkning af Bomulds-, Linned- og Uldvarer; de anlagdes 1864, gik 1874 over til et Aktieselskab, med Aktiekapit. 1,600,000 Kr., 1881 tilkøbtes „Ribe tekstile Fabrikker“; det store Kompleks af Bygninger, ved Fabriksvej, udvidedes betydeligt 1892; der er 550 mekaniske Væve og omtr. 850 Arbejdere af begge Køn og Funktionærer (foruden Arbejdskraften paa Tugthuset, se S. 75); til Fabr. hører en Brugsforening, en Laanekasse og en Sygekasse; den aarl. Omsætning henved 4 Mill. Kr. F. C. Madsens Dampvæveri (særlig kulørte Bomuldstøjer og hel- og halvuldne Kjoletøjer), anl. 1874, fra 1898 Aktieselsk., Aktiekap. 300,000 Kr.; omtr. 130 Arb., aarl. Prod. omtr. 30,000 Stkr. Tøj. Paasch & Larsen, Petersen, Fabrikation af Mejeribrugsredskaber og Maskiner, et 1897 opr. Aktieselsk., Aktiekap. 300,000 Kr. Møller & Jochumsens Maskinfabr. og Jærnstøberi, anl. 1857, Aktieselsk. fra 1897, Aktiekap. 200,000 Kr. H. Jacobsen & Co.’s Maskinfabr. og Jærnstøberi, anl. 1893. J. Stallknechts Jærnstøberi og Maskinfabr. (det ældste Jærnstøberi i Jyll., oprindl. anl. 1831 af C. F. Weiss). Horsens Symaskinefabrik (J. Stallknecht, Symaskiner og Cykler). Aurora, et 1899 opr. Aktieselsk., Mejeribrugsartikler. Horsens Lædervare- og Drivremmefabr. En Sække-, Sejl-, Telt-og Flagfabr. Stjernholms Fabrikker, Tilvirkning af Tagpap, Asfalt samt Cementstøberi, anl. i 1870’erne, fra 1889 et Aktieselsk., Aktiekap. 35,000 Kr. Horsens Damp- Høvle- og Savværk, anl. 1888. Trævarefabrikken Thor. Horsens Baiersk- og Hvidtøls Bryggeri, anlagt 1868, fra 1895 et Aktieselsk., Aktiekap. 400,000 Kr.; 1898 indlemmedes det i det da dannede „Østjydske Bryggerier“ (se under Aarhus S. 33); de anselige Bygninger, ved Nørretorv og Stefansgade, bleve helt ombyggede 1879-81 og udvidede, atter udvidede 1899; omtrent 75 mandlige og kvdlige Arbejd.; aarl. Produktion: