Forskel mellem versioner af "Horsens Købstad"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
 
(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 66: Linje 66:
 
Kr. (Antal af Forsikringer 1745).
 
Kr. (Antal af Forsikringer 1745).
  
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
+
'''Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:'''
'''Vor Frelsers Kirke''', paa den nordl. Del af Kirketorvet, indtil 1794
+
kaldet St. Ibs Kirke, bestaar af Langhus, delt i 3 Skibe, Kor med
+
halvrund Apsis mod Ø. og Taarn mod V., tilbygget ved Langhusets
+
Sydvesthjørne, saa at Taarnmuren ligger i Flugt med Kirkens Vestgavl, samt lille
+
Tilbygning ved Kirkens nordvestl. Hjørne. Hele Kirkens indv. Længde
+
er omtr. 135 F., deraf Koret 41 F., Bredden 56 F., deraf Midtskibet
+
henved 25 F., Korets Bredde 20 F. Den oprindl. Del, Langhus og Kor med
+
Apsis, er opført i romansk Tid af store røde Mursten paa Granitsokkel
+
med Skraakant. Sideskibene have mod Ø. oprindl. haft en halvrund
+
Afslutning (det nordl. Sideskib har nu en lille femsidet Afslutn., der stammer
+
fra Kyrasserernes Tid, og hvorigennem de havde Indgang til deres Stol).
+
Ved Midtskibets, indtil Tagskægget omtr. 68 F. høje Vestgavl, med
+
rundbuede Blindinger, staar en nu spidsbuet Granitportal med 3 Søjler paa hver
+
Side, med Dyrefigurer og Slyngninger; Portalen, tilmuret indtil sidste
+
Restauration, stammer maaske fra en ældre Kirke (afb. i Tegn. af æ. nord. Arkit. 1. S.
+
1. R. Pl. 16). Over Portalen findes et stort Vindue, der ogsaa til Dels har
+
været tilmuret og erstattet med et mindre, spidsbuet Vindue. Paa Siderne af
+
Portalen er der, adskilt ved store Blindinger og Piller, et lille rundbuet Vindue,
+
ogsaa fremdraget ved Restaurationen. I gotisk Tid er der i Kirken blevet
+
indbygget Hvælvinger, i Koret 2, omtr. 22 F. over Gulvet (Halvkuppelhvælvingen
+
i Apsis er oprindl.), i Midtskibet 5, omtr. 42 F. over Gulvet, og i det sydl.
+
Sideskib 4, henved 23 F. Det nordl. Sideskib har fladt Loft., men har ogsaa
+
haft Hvælvinger, der vistnok ere nedtagne i 18. Aarh., maaske da der
+
opsattes Pulpiturer her (ved en Synsforretning 1736 vare Hvælvingerne her
+
meget brøstfældige). Taarnet, der oprindl. har haft Kamgavle (1695
+
nedtoges et „lidet, gammelt, ubrugeligt Taarn, som stod paa den vestre Ende
+
af St. Ibs Kirke paa Kammen“), er vistnok opf. samtidigmed Hvælvingerne;
+
efter en Synsforretn. 1737, der viste, at Kamgavlene vare saa brøstfældige,
+
at de ikke kunde repareres, fik Taarnet, der er omtr. 90 F. til Murhøjden,
+
1740 den af Købmd. og Kirkeværge Claus Cordtsen bekostede, nuv.
+
kobbertækkede Kuppel med Spir (omtr. 54 F.). Kirken er i det hele undergaaet
+
mange Forandringer og har lidt meget, bl. a. ved en Brand, vistnok i 16.
+
Aarh. Da det ved Res. af 24/1 1794 bestemtes, at Kirken skulde være
+
Byens Sognekirke (tidligere, fra 1632, holdtes der kun Aftengudstjeneste
+
her) i Stedet for Graabrødre Klosterkirke, blev den 1794-96 underkastet
+
en Restauration, der kostede 9482 Rd., og ved hvilken der bl. a. anbragtes
+
Pulpiturer i det nordl. Sideskib mellem Pillerne (der var dog flere
+
Pulpiturer i Kirken før den Tid). Under Ledelse af Bygningsinspektør Walther
+
blev der 1864-66 foretaget en indre Restauration (for 48,000 Rd.),
+
hvorved Kirken fik et langt smukkere og lysere Udseende; bl. a. fjernedes
+
nogle lukkede Stole i Koret, Pulpiturerne mod N. gjordes mindre, en stor
+
Del af Inventariet fornyedes, m. m. Ved Restaurationen fandtes enkelte
+
Kalkmalerier, der dog ikke ere bevarede. Endelig blev Kirken restaureret
+
udvendig 1879-80 under Ledelse af Prof. H. B. Storck (Konduktør: Arkitekt
+
Estrup).
+
  
Hovedindgangen er siden 1880 gennem en Portal paa Taarnets
 
Sydside og fører ind i Forstuen i Taarnet (fladt Loft). Der er dog ogsaa en
 
Indgang fra Kippervig gennem den lille, i sin Tid mod N. V. opførte
 
Tilbygning, hvori der er Forhal og Opgang til Pulpituret, ligesom en lille
 
Indgang i Apsis bag Alteret. Midtskibet aabner sig ind til det sydl.
 
Sideskib med 4 Spidsbuer, baarne af 3 murede Piller med Halvsøjler og rigt
 
forgyldte Kapitæler. Hvert af Sideskibene oplyses ved 4 rundbuede Vinduer.
 
Højkirken har kun Vinduer paa Sydsiden over Sideskibets Tag. Koret, der
 
adskilles fra Midtskibet ved en rund Korbue, ved hvis Sider to
 
Granitsøjler med smukke Kapitæler og Dyrefigurer, har paa hver Side to
 
Vinduer. Langs Kormuren og Apsis er der en Rundbuefrise. Ved
 
Restaurationen 1866 blev der opsat et nyt Alterbord, over hvilket er anbragt et
 
stort Kors og et ældre, godt Billedskærerarbejde (Nadveren), vistnok oprindl.
 
hørende til Prædikestolen. Denne er et rigt, fortrinligt udskaaret Arbejde
 
af Egetræ, Brasilietræ og Ibenholt, der bæres af en Mosesfigur og har
 
Fremstillinger af Lidelseshist. samt 9 Figurer (Christus og Apostelfigurer) og
 
Lydhimmel, paa hvilken to Mands- og Kvindeportrætter (de to malede, de
 
to i Relief); den er forfærdiget i 1663-70 og skænket af Raadmd. Joh.
 
Andersen og Hustru til Klosterkirken, hvorfra den er flyttet herhen, vistnok
 
i Beg. af 19. Aarh., medens den tidligere Prædikestol, skænket 1742 af
 
Handelsmd. Jens Jørgensen Lindvig, flyttedes til Klosterkirken.
 
Granitdøbefonten og Orgelet (paa et Pulpitur i Kirkens Vestende) ere fra 1866.
 
Sølvdøbefadet, skænket af Bodil Jørgensd. Høgsbro 1719, Borgmester
 
Hofgaards Enke, har oprindl. været i Klosterkirken. Kirken har 4
 
Messinglysekroner, hvoraf de to midterste have Aarst. 1689 og 1691. Af
 
Epitafier og Ligsten er der kun faa tilbage, da de fleste ere forsvundne ved
 
Kirkens Restaurationer, ligesom Begravelserne, der have været baade under
 
Koret og Langhuset, ere fyldte og tilmurede; Kirken fik Bræddegulv 1866,
 
og Ligstenene optoges. I det sydl. Sideskib hænge 3 Epitafier over 1) forann.
 
Cl. Cordtsen, † 1740, og Hustru Gertrud Hofgaard, 2) Borgmester Stefan
 
Rasmussen Hofgaard, † 1716, og tre Hustruer, og 3) Købmd. Peder
 
Thomassen Bering, † 1739, og Hustru Elisab. Cathr. Hofgaard. I Muren under
 
Orgelpulpituret er der indmuret to stærkt slidte Ligsten, for Vestenden af
 
sydl. Sideskib en ligeledes slidt Ligsten, for Vestenden af nordl. Sideskib
 
en Gravplade af støbt Jærn fra 16. Aarh. over Michel Grape og Hustru
 
Dorte Sested, i Tilbygningen en lign. af Jærn over Søren Christensen
 
Grenaa, † 1679 (g. m. Borgmester Hofgaards 1. Hustru), og en Ligsten
 
over Didr. Cordtsen, † 1724, og Hustru Mette Clausd., † 1708.
 
  
Kirken har tidligere ligget frit paa den omgivende Kirkegaard, der var
+
'''Vor Frelsers Kirke''', Se [[Horsens Vor Frelser Sogn]]
indhegnet af en Mur. Den nordl. Del af Kirkegaarden ud til Nørregade
+
blev tidlig bebygget; 1575 skænkedes den sydl. Del til Byen til Udvidelse
+
af Kirketorvet.
+
  
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
+
'''Klosterkirken''' Se [[Horsens Kloster Sogn]]
Præst ved Klosterkirken, og 2 resid. Kapellaner, af hvilke den 1. tillige
+
 
er Præst ved Hospitalskirken. Kirken har fælles Formue meel Klosterkirken.
+
'''Straffeanstalten''' se [[Horsens Tugthus Sogn]]
De ejede 1/1 1901 i Kapitaler 78,484 Kr. og i Jorder omtr. 27 Td. Ld.
+
 
Ager og en Del Engskifter samt Hanning Sogns Kongetiende; deres Gæld
+
'''Horsens Hospital.''' se [[Horsens Hospitals Sogn]]
var 178,000 Kr.
+
  
'''Klosterkirken''' Se [[Horsens Kloster Sogn]] for mere info
 
  
 
Hospitalskirken, se S. 71-72.  
 
Hospitalskirken, se S. 71-72.  
Linje 315: Linje 227:
 
Kommuneskole.
 
Kommuneskole.
  
'''Horsens Hospital.''' Fr. I skænkede 1532 til Byen Graabrødreklosteret,
 
saaledes at Kirken som nævnt skulde være Sognekirke, medens
 
Klostergaarden dels skulde være Skole og Bolig for Præsten, dels indrettes til et
 
Hospital for „fattige, vanføre syge Mennesker“. Denne sidste Anvendelse
 
af Klosteret blev dog aldrig til Virkelighed, vistnok fordi Byen i sit fra
 
Middelalderen stammende Helliggesthus alt i Forvejen havde et Hospital.
 
Nogle Aar senere saa det imidlertid ud til, at Horsens for stedse skulde
 
miste dette, idet Chr. III 12/11 1541 forordnede, at alt Gods, Rente og
 
Rettighed, der hørte til Helllgaandshusene i Horsens og Randers, skulde
 
henlægges til Aarhus Hospital (se S. 19). Men Horsens Hospital blev dog
 
genoprettet, idet Fr. II 8/5 1560 udstedte et Brev, hvori det hedder, at „vi
 
ere komne udi Forfaring, hvorledes der har været et Hospital i H., og
 
det paa nogle Aar har været øde; da paa det at fattige, syge og saare
 
Mennesker, som for deres Sygdoms og Skrøbeligheds Skyld ikke kunne gaa
 
og bede deres Brød, maa der have et Sted og Værelse og dertil have
 
nødtørftig Underhold, have vi befalet, at Hospitalet i H. skal nu straks igen
 
opbygges“. Ved s. Brev henlagde Kongen til det 6 Gaarde og 1 Bol i
 
Mols, Ning og Bjærge Hrdr., hvilke da hørte til Aarhus Hospital, men før
 
Gaarde og 1 Bol i Gislum, Middelsom, Rougsø, Nør-og Sønderhald Hrdr.;
 
af Renten heraf skulde der i Hospitalet oprettes 5 Senge, hvortil
 
Rosenkrantz for sig og Arvinger betingede sig Belæggelsesret; 1565 skænkede
 
Kongen det aarl. 100 Læs Ved fra Kronens Skove i Skanderborg Len;
 
1568 befalede han, at der skulde skaffes det 4000 Mursten og Tømmer til
 
4 Bindinger Hus; 1569 overlod han det Torsted Kirke (som før havde hørt
 
til Horsens’ St. Jørgens Gaard), saa at det fik Patronatsret til Kirken med
 
Ret til at indsætte Sognepræsten, der tillige skulde gøre Tjeneste i
 
Hospitalskirken; s. Aar gav han det en Del Jordegods i Nørvang, Tørrild, Bjærge
 
og flere Hrdr. Ogsaa i 17. Aarh. virkede Hospitalet under gunstige
 
Vilkaar; 7/6 1665 fik det en Fundats, hvori det bl. a. fastsattes, at
 
Aarhusbispen og Lensmanden paa Stjernholm skulde føre Overtilsyn med det, og
 
at Præsten skulde prædike for Lemmerne 2 Gange ugtl. foruden Søn- og
 
Helligdage. Ved Beg. af 18. Aarh. var dets Bestaaen truet, idet
 
Stiftamtmanden og Aarhusbispen 1705 foreslog Kongen, at det skulde nedlægges,
 
Bygningerne sælges og Lemmerne flyttes til Aarhus Hospital; men Planen
 
blev ikke udført. De ugunstige Pengevilkaar under og efter Krigen
 
1807-14 og en mindre heldig Bestyrelse havde da nær bragt det til Undergang.
 
I Slutn. af 18. og i 19. Aarh. bortsolgtes en Del Jordegods. Ved Midten
 
af 18. Aarh. var der 31 Lemmer, der fik 2 Mk. ugtl.; i 1780 blev
 
Underholdsportionerne forhøjede, og 1795 oprettedes der 12 nye Portioner; ved
 
en Stiftsøvrigheds Res. af 1823 bestemtes, at der skulde være 24 Lemmer
 
med Kostportioner og et større Antal uden for Hospitalet med
 
Understøttelsesportioner. Ifl. den nugældende Fundats af 7/7 1856 har Hospitalet
 
24 faste Pladser for gamle værdige trængende af Aarhus Stift (i Reglen
 
12 Md. og 12 Kvinder), der faa Husly, Varme, Lys, Vask, Klæder,
 
Medicin og Lægehjælp samt Kost eller i Stedet derfor 3,50 Kr. ugtl. Uden
 
for Hospitalet gives Understøttelse til 10 Personer med 0,66 Kr. ugtl. Ifl.
 
Fundatstillæg af 22/12 1876 er der optaget 14 Pensionærer af den dannede
 
Middelstand (i Reglen Piger, Enker eller forladte Kvinder), der bo i en
 
nyopf. Bygning og nyde det samme som Lemmerne. Hospitalet ejer 6 5/8 Td.
 
Hrtk. Jordegods, Torsted Sogns Kirke-, Konge-, Korn- og Kvægtiende,
 
Bjærge Hrd.’s Kvægtiende og Andel af Hornum Sogns Kvægtiende samt 30/4
 
1901 en Kapital paa 291,551 Kr. Hospitalet er brandforsikret for 69,380 Kr.
 
Det bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion og Sognepræstens og
 
Borgmesterens Inspektion af en Forstander; 1. resid. Kapellan i Horsens er tillige
 
fra 1803 (da Torsted Sogn blev Anneks til Hatting) Præst ved Hospitalet.
 
 
Den omtr. 45 Al. lange Hovedbygning, ud til Hospitalsgade, stammer
 
vistnok fra Hospitalets Genoprettelse i 1560 og er mulig bygget paa det
 
gamle Helligaandshus’ Plads (efter andre laa St. Jørgens Gaarden før her);
 
den er opf. af røde Mursten i to Stokv. med Kælder under den sydl. Del
 
af den; i dens sydl. Ende er Kirken, der gaar gennem begge Stokv.,
 
indrettet; i øvrigt indeholder Fløjen Beboelse for de faste Lemmer samt
 
Sygestue. Til Bygningens Gaardside støder en 1843 opf. Tværbygning af
 
Grundmur, der først var i 1 Stokv., men 1862 fik tilbygget et 2. Stokv.;
 
den indeholder Økonomilejlighed, Bolig for Økonomen, Ligstue og Værelser
 
for Lemmerne. Til de ovenn. nye Pensionærer opførtes i Haven ifl. kgl.
 
Res. af 24/6 1875 en 30 Al. lang, ny Bygning af Grundmur i 2 Stokv.,
 
ved en lille Bygning sat i Forbindelse med Tværbygningen. Ud til
 
Hospitalsgaarden ligger ogsaa Forstanderboligen, i 1 Stokv. med Kælder og
 
havde ligget til Horsens Hospital, samt 4 Læster Korn af Kronens
 
Korntiende af Bjærge Hrd., m. m. I Spidsen for Hospitalet skulde staa en
 
Forstander. I de nærmest flg. Aar modtog det store Gaver. Fr. II stadfæstede
 
1564 en Gave fra Holger Rosenkrantz til Boller til Hospitalet, best. af 11
 
Kvist, opf. 1866. Kirken, der sikkert stammer fra Hospitalets
 
Genoprettelse i 1560, er restaur. 1868-69 (under Ledelse af Ingeniør J. Clausen);
 
den fik da en ny Altertavle i gotisk Stil, dog med Benyttelse af udsk.
 
Billeder fra den gamle kat. Tavle (i Midten Jmfr. Marie med
 
Christusbarnet). To Malmalterstager, skænkede 1665 af G. og F. Jeltzer. Ny
 
Prædikestol; Orgel fra 1879; et gmlt. Krucifiks; det flade Bjælkeloft er
 
dekoreret. Den tilhørende Have med Gaardsplads er omtr. 1 Td. Ld.
 
  
 
'''Sygehuset''' for Horsens Lægedistrikt, Kildegade, ejes af
 
'''Sygehuset''' for Horsens Lægedistrikt, Kildegade, ejes af
Linje 501: Linje 333:
 
opf. af Kommunen 1893 for omtr. 113.000 Kr. (Arkit.: Justitsr. Meyer).
 
opf. af Kommunen 1893 for omtr. 113.000 Kr. (Arkit.: Justitsr. Meyer).
  
'''Straffeanstalten''' ved Horsens, mod N. V. paa Byens Grund, er opf.
 
af Staten 1847-53 (taget i Brug 20/5 1853) for 860,000 Kr. efter Tegn.
 
af Bygningsinspektør, Prof. F. Friis paa et omtr. 26 Td. Ld. stort Areal af
 
den Byen tilhørende tidligere Eksercerplads. Det store Bygningskompleks,
 
der med den det omgivende, 774 F. lange og 15 F. høje Ringmur indtager et
 
Areal af 2 1/2 Td. Ld., bestaar af 2 i Retning Ø. V. beliggende 52 F. høje.
 
273 F. lange og 30 F. brede Hovedbygninger, der forbindes med 3 i
 
Retning N.-S. beliggende Tværbygninger, 52 F. høje, 128 F. lange og 40 F.
 
brede, alle 5 Bygninger i 4 Stokv. foruden Kælder. Af de nævnte
 
Bygninger er den mod S. vendende væsentligt benyttet i Administrationens
 
Tjeneste, men for øvrigt ligesom Bygningen mod N. indrettet til
 
Arbejdslokaler for Fangerne, medens de to ydre Tværbygninger optages af
 
Sovelokaler for disse (udelukkende Enkeltceller). Midtbygningen, hvori Kirken
 
er beliggende, er som Følge af Viborg Straffeanstalts Nedlæggelse (se IV
 
S. 567) siden 1875 i den nordre Halvdel indrettet til Cellefængsel for omtr.
 
50 Forbedringshusfanger.. Kælderne afgive Rum for Køkken med tilhørende
 
Forraadskamre, Vadskeri, Badelokaler, omtrent 20 Enkeltceller til
 
forskelligt Brug samt et Centralvarmeapparat for disse og Cellefængslet. Imellem
 
de enkelte Bygninger indbyrdes saavel som mellem disse og Ringmuren
 
findes det for Fangernes Bevægelse i fri Luft nødvendige Antal Gaarde
 
(for Ceilefangernes Vedk. et Kompleks af Enkeltmandsgaarde). Yderligere
 
haves en større, ved en Mur adskilt Materialgaard, hvor bl. a. en
 
Bygning til flere Dampkedler og en elektrisk Dynamo til den industrielle
 
Drift samt en fast Dampsprøjte forefindes. Umiddelbart uden for
 
Ringmuren (eller i Forbindelse med samme) findes: midt for Hovedfaçaden mod S.
 
en to Stokv. høj Bygning, der samtidig med at udgøre Hovedindgangen til
 
Fængslet afgiver Bolig for Inspektør og Præst; i Hjørnerne af den sydl.
 
Ringmur to mindre Pavilloner for henh. Bogholder og Økonomiforvalter; omtr. midt
 
for den østre Ringmur en senere opført Tjenestebolig for Inspektionsassistenten;
 
lidt mere nordlig, men beliggende inden for Ringmuren, en større Bygning
 
med Bolig for Overbetjent, Køgemester m. fl. Funktionærer; ved den vestre
 
Ringmur Sygehuset. En langs Ringmuren udvendig løbende Vej adskiller
 
Bygningerne fra et Kompleks af Funktionærhaver, N. og V. for hvilke Jorderne
 
ere enten tagne i Brug til Køkkenhave for Fængslet eller bortforpagtede.
 
 
Straffeanstalten er alene bestemt for mandlige Fanger (indtil 400),
 
inddømte saavel til Tugthus som Forbedringshusarbejde. For Fanger af
 
sidstnævnte Kategori er Behandlingen enten Cellestraf under i det hele taget
 
samme Form som i Vridsløselille Straffeanstalt (Isolation Dag og Nat) eller
 
Fællesstraf efter et progressivt System — ligesom Tugthusfangerne — ifl.
 
kgl. Anordn. af 13/2 1873. Siden 1899 er Friluftsstraffuldbyrdelse (efter
 
irsk Mønster) anvendt paa et mindre Antal Fanger, der i indtil 5 Maaneder
 
aarl. under fornødent Opsyn have været stationerede forskellige Steder i
 
Ringkjøbing Amt, beskæftigede ved Opdyrkning af Alheden. — Den
 
overvejende Del af Fangeantallet beskæftiges i Straffeanstalten med Vævning
 
og Trikotering for Aktieselskabet Crome og Goldschmidts Fabrikker, Resten
 
af Straffeanstalten selv med Maattesyning, Kurvefletning samt ved forskellig
 
for Fængslets Økonomi og daglige Orden nødvendig Virksomhed.
 
 
Bestyrelsen bestaar af en Direktør (Stiftamtmanden for Aarhus Amt) og
 
Fængselsinspektøren. Desuden er ved Straffeanstalten ansat en Præst, en
 
Læge, en Bogholder, en Økonomiforvalter og Kasserer, en
 
Inspektionsassistent, 2 Lærere (der tillige er henh. Degn og Organist), 1 Overbetjent og
 
1 Overværkmester; Antallet af øvrige Funktionærer udgør i alt 72. Til
 
Straffeanstalten er knyttet det 1/12 1859 stiftede Horsens
 
Fængselsselskab, der har til Formaal at understøtte de fra Fængslet løsladte Fanger og
 
hjælpe dem ind i en Livsstilling. Selskabet har fra sin Stiftelse indtil 1/1
 
1901 understøttet 1740 af de 4758 løsladte Fanger (Litt: S. M.
 
Hafstrøm, Fra H. Tugthus, tolv Aars Iagttagelser, Aarhus og Kbh. 1900).
 
 
'''Af andre Bygninger mærkes:''' Præsteboligen, Kirkegaards Allé, opf.
 
1894 (Arkitekt: Estrup). Brandstationen, Frederiksgade, er opf. 1900
 
for omtr. 32,000 Kr. (Arkit.: Estrup). Odd-Fellow Logen „Horsia“,
 
st. 10/10 1890, ejer „Palæet“ paa Torvet (se S. 77). Et Silopakhus,
 
ved Havnen, er opf. 1898 (Ingeniør Johnsen) og tilhører Aktieselsk.
 
„Horsens Dampmølle“. Haandværker- og Sangforeningens Bygning,
 
Allégade, en anselig Bygning i to Stokv. (Arkit.: Clausen), indviet 27/2
 
1885, med stor Festsal gennem to Etager (64 F. lang) m. m. og Have
 
(omtrent 1 Td. Ld.), hvori teknisk Skole (se S. 70). Arbejdernes
 
Forsamlingsbygning, Søndergade, indrettet i den tidligere Kasernes
 
Staldbygning. Horsens Landbrugsforenings Forsamlingsbygning
 
Hejmdal, Rædersgade, opf. 1886. St. Stefanshjemmet, Vimmelskaftet,
 
opf. af Stefansforeningen, indviet 20/2 1885, en Bygning af røde Mursten
 
i 2 Stokværk med Gavl ud til Gaden; den indeholder Forsamlingshus
 
og Børnehjem. Svendehjemmet, Slotsgade, af røde Mursten i 2
 
Stokværk, opf. 1890 (Arkitekt: Estrup). Teatret, Søndergade i „Jørgensens
 
Hotel“, bygget 1847, ombygget 1857, flere Gange udvidet og forbedret,
 
rummer nu omtr. 500 Tilskuere. Frelsens Hær har Lokale paa
 
Søndergade, Højskolehjemmet i Hestedamsgade. Af Badeanstalter har Byen,
 
foruden Sygehusets Badeanstalt, Madevejens Badeanstalt, Nørregades
 
Badeetablissement, Kommunens 2 Badeanstalter (den kvindl. ved Nyhavn og den mandl.
 
ved Fjorden ud for Strandgade) og Horsens Badeanst., ved Havnen (Aktieselsk.).
 
  
 
'''Af Velgørenhedsforeninger og andre Selskaber nævnes:'''
 
'''Af Velgørenhedsforeninger og andre Selskaber nævnes:'''

Nuværende version fra 28. okt 2016, 10:46

Følgende beskrivelse af Horsens Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Horsens Købstad ligger i Nim Herred (skønt adskilt fra det øvrige af Herredet ved Hatting Hrd., Vejle Amt) under 55° 51′ 43,95″ n. Br. og 2° 43′ 28,72″ v. L. for Kbh. (beregnet for Frelsers Kirkes Taarnspir). Byen ligger terrasseformet lejret op ad en Bakke ved det inderste af Horsens Fjord, mest paa Byens nordl. Bred, hvor Bygholm Aa løber ud i Fjorden og gennemstrømmer dens sydligste Del. Fra Højderne mod Nord er der vide Udsigter over Byen, det omliggende Land og Fjorden. Paa Bakken N. V. for Kirkegaarden er der 125 F., 39 M., i den nordl. Udkant af Byen (Smedegades Forlængelse) 66,5 F., 21 M., og ved Hj. af Søndergade og Hospitalsgade 7,8 F., 2,5 M. Byen ligger omtr. 5 ¼ Mil S. V. for Aarhus, 2 ½ Mil S. S. V. for Skanderborg og 3 ¼ Mil N. Ø. for Vejle (ad Jærnbanen henh. 6,9 Mil, 52 Km., 3,8 Mil, 29 Km., og 4,1 Mil, 31 Km.). Bygrundens største Udstrækning fra Ø. til V. er omtr. 1500 Al., det bredeste Sted fra Nord til S. er omtr. 2000 Al. Byen er temmelig regelmæssig bygget med flere meget brede og anselige Gader med smukke, anselige Bygninger; navnlig er Søndergade usædvanlig bred (nogle Steder 80 F.). Den fortsættes mod V. i Jessensgade, for Enden af hvilken Banegaarden ligger, og mod Ø. over Kirketorvet i Borgergade og Slotsgade. Andre Hovedaarer ere den med Søndergade parallelt løbende Nørregade og de mod N. gaaende Gader Smedegade og Hestedamsgade med dens Fortsættelse Allégade, der udmunder i Nørretorv, hvorfra Nørrebro fører ud til Landevejen til Skanderborg. Mod S. gaar fra Søndergade Hospitalsgade og dens Fortsættelse Sønderbrogade, som udmunder i Landevejen til Vejle. Paa Søndergade findes flere interessante, ældre Huse med brede Stentrapper; ogsaa i Borgergade, ved Aaen, i Smedegade og a. St. er der nogle ældre Bygninger, men i øvrigt har Byen, der gennemgaaende er fortrinligt brolagt, for en Del et nymodens Præg, og hele nye Kvarterer ere opstaaede i de senere Aar, saaledes „Stjernholmkvarteret“ mod Ø. Et meget karakteristisk Gadeparti findes langs Aaen over hvilken føre 7 Broer, deribl. den 1867 ombyggede Sønderbro og den s. Aar opførte Raadhusbro samt Jærnbanebroen, over hvilken Jærnbanen gaar til Havnen.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 omtr 364,000 □ Al. (26 Td. Ld.), Markjorderne 1317 Td. Ld. Der var i Maj 1901 92 Gader og Veje og 4 Torve og Pladser. Husenes Antal var Maj 1901 1603, hvoraf 1370 paa den egentlige Bygrund. Af Fladeindholdet 1896, i alt 1343 Td. Ld., vare besaaede 904, Haver 114, Skov 17, Veje og Byggegrunde 305, Vandareal 3 Td. Ld. Det samlede Hrtk. var 1/1 1895 129 Td., hvoraf 74 hørte til 22 Gaarde og 21 til 211 Huse; 19 Gaarde og 68 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Jorderne udskiftedes 1831; Græsningsretten, der som en Servitut hvilede paa Jorderne, afløstes da mod et Ækvivalent af 203 Td. Ld., der uddeltes til Stederne i Byen efter deres Grundtakst (dog modificeret saaledes, at intet fik over 1 Td. Ld. og intet under 920 □ Al). Paa Markjorderne ligge, foruden en Del Gadebebyggelser, af offtl. Bygninger kun Slagtehuset og Epidemihuset; desuden Spedalsø, Saml. af Huse, og Christiansholms Fabrik.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/4 1901 25,329,985 Kr. (Antal af Forsikringer 1745).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:


Vor Frelsers Kirke, Se Horsens Vor Frelser Sogn

Klosterkirken Se Horsens Kloster Sogn

Straffeanstalten se Horsens Tugthus Sogn

Horsens Hospital. se Horsens Hospitals Sogn


Hospitalskirken, se S. 71-72.

Metodistkapellet, Vimmelskaftet, af røde Sten i to Stokv., er indviet 1892.

Romersk katolsk St. Josephs Kirke, Nørregade, er opf. 1896-97 (indviet 31/1 1897). i gotisk Stil paa Granitsokkel af røde Mursten med hvide Kalkstensbælter og Kamgavle (Arkit.: H. F. J. Estrup) og bestaar af Skib og Kor samt et 40 Al. højt Taarn, der ligger foran og ved Siden af Kirken ud til Gaden. Til Kirkens Hovedindgang, ud til Gaden, fører en Stentrappe. Kirken (Længde 33, Bredde 15, Højde 16 Al.) er delt i en Midtgang og to Sidegange og har aaben Tagkonstruktion; den er rigt dekoreret og har Glasmalerier i de 3 Vinduer bag Alteret. Taarnrummet er Ligkapel. Katolikkerne have holdt Gudstjeneste i Byen fra 1872, først i en Baggaard i Søndergade, siden i et 17/12 1874 indviet Kapel i Nørregade (før „Hotel Royal“), der ligger ved den nuv. Kirke og er indrettet til Skole. Ved Kirken er der Præstebolig (se Ugebl. for kat. Kristne 1897, S. 88 og 99).

Foruden Klosterkirkegaarden har Byen 3 Kirkegaarde. Den gamle Assistens Kirkegaard, N. for Kattesund, er anlagt 1835, udvidet 1860, nu omtr. 7 1/2 Td. Ld. Paa Kirkegaarden findes et Monument for faldne Krigere (omtr. 200) fra de slesv. Krige; det bestaar af en stor Granitobelisk paa en Høj, i hvis Sider ere indsatte Sten med de faldnes Navne; ligeledes et Monument for Borgm., Kmhr. J. C. v. Jessen, † 1884, rejst af Byens Borgere. Den nye Assistens Kirkegaard, Ø. for Byen ved Landevejen, anlagt 1875, indviet 16/6 1876, udvidet 1894, er omtr. 13 1/2 Td. Ld. — Mosaisk Kirkegaard, Frederiksgade, omtr. 1/2 Td. Ld., er tagen i Brug 1851; et Ligkapel, med Bolig for Opsynsmanden, er skænket af Købmd. Z. I. Levy og er nu gaaet over til Levy’s Stiftelse (se S. 73).

Raadhuset, Hj. af Søndergade og Raadhusstræde, er opf. 1854-55 (paa samme Plads, hvor det tidligere, i Slutn. af 16. Aarh. opf. Raadhus, 1 Stokv. med Kælder, høj Trappe og 3 Kviste ud til Søndergade, stod; det ældste Raadhus, der vistnok laa paa Hjørnet af Borgergade og Torvet, antages at være brændt omtr. 1580) for 42,981 Rd. og ejes alene af Købstaden. Bygningen er opf. af røde Mursten med Sandstensforsiringer og Renæssancegavle mod V. og Ø. (Arkitekt: H. Chr. Zeltner) og er i to Stokv.; midt paa Façaden ud til Søndergade staar et firkantet Taarn, hvori Hovedindgangen er, og over hvilket hæver sig en ottekantet Overbygning med Kuppel og Spir; over Indgangen staar: „Sub lege libertas“ (Frihed under Loven) og Aarst. 1855. Inden for Indgangen er en stor Forhal, baaren af Træsøjler. Raadhuset indeholder bl. a. i Stuen Borgmester- og Byfogedkontor, Kæmnerkontor, Politistation og Bytingssal, paa 1. Sal en stor Sal, med en Del Malerier af oldenborgske Konger, en Byraadssal med Udvalgsværelse, Vor og Nim Hrdr.’s Tingstue samt Arkivlokaler. Paa Pladsen bag ved Raadhuset opførtes 1845 en særskilt, nu nedreven Arrestbygning. Paa denne Plads med Façade ud til Raadhusstræde er der 1900-1 opf. et nyt Ting- og Arresthus, en stor, trefløjet Bygning i 2 Stokv. paa Granitsokkel (Arkitekt: H. F. J. Estrup). Bygningen, der antages at koste omtr. 200,000 Kr., af hvilke Købstaden betaler 4/7, Skanderborg Amtsrepartitionsfond Resten, indeholder bl. a. Tinglokaler for Købstadens og Vor og Nim Hrdr.’s Jurisdiktioner, Lokale for Forligskommissionen og Kontorlokaler for Vor og Nim Hrdr. samt 20 Enkeltceller og 2 Dobbeltceller.

Den lærde Skole stammer fra Reformationstiden, idet den fik sit første Lokale i en Fløj (vistnok den østl.) af Graabrødreklosteret, som Fr. I 1532 skænkede Byen. Efter en Indskrift paa den 1746 nedrevne gamle Skolebygning: „Erik Lange 1589“ (Erik L. til Engelsholm, dengang Lensmand paa Bygholm Slot) er Skolen 1586 vistnok erstattet med en ny, der laa paa Kirkegaarden N. Ø. for Kirken. Denne Bygning viste sig ved en Synsforretning 1736 saaledes i Forfald, at der 1746 paa dens Grund opførtes en ny; denne gik helt ud til Borgergade, bestod af 54 Fag Grundmur og 8 Fag Bindingsværk og kostede 3890 Rd. Den viste sig dog med Tiden for lille, og ved kgl. Res. af 3/12 1847 bestemtes, at der skulde opføres en ny med Rektorbolig, hvortil anvistes 35,278 Rd., der skulde udredes af den alm. Skolefond; ved Res. af 12/8 1848 overlodes Palæet paa Torvet (se S. 77) til det lærde Skolevæsen til Opførelse af den nye Bygning. Denne Plan blev imidlertid ikke udført, Palæet blev med kgl. Tilladelse solgt 1852, og Lov af 28/3 1855 fastslog, at der skulde opføres en ny Skole for 33,000 Rd. Den blev efter Tegn. af Bygningsinspektør Thielemann opført 1856-57 paa Hj. af Havnealleen og Amaliegade og bestaar af en 115 F. lang Hovedbygning, af gule Mursten, i to Stokv. med Kælder (til Økonomilejlighed og Pedelbolig) og Kvist, og en ved en Portbygning med Hovedbygningen forbunden omtr. 80 F. lang Sidebygning, ligeledes i to Stokv., med Gymnastiklokale i Stuen og et omtr. 20,000 Bd. stort Bibliotek paa 1. Sal. Over Hovedindgangen ud til Havnealleen staar: „Ut discat juventus sapere et fari“ (for at Ungdommen kan lære at tænke og tale). I Frontespicen er anbragt et af nogle Horsensborgere skænket Ur. Bygningen indeholder foruden Rektorbolig (i øverste Stokv.) en Sangsal, 13 Klasseværelser, 1 Lærerværelse og Værelser til Skolens fysiske og naturhist. Samlinger samt et Sløjdlokale. Skolen har for Tiden 1 Rektor, 1 Overlærer, 10 Adjunkter, 1 Timelærer og 2 Gymnastiklærere. Da Latinskolens 2 nederste Klasser nedlagdes 1871, oprettede Lærerne en Forberedelsesskole (der nu faar en egen Bygning) til den lærde Skole. Der var i den lærde Skole 1/9 1901 157 Elever (deraf 65 i Realklasserne), desuden i Forberedelsesskolen 53 Elever. (Om Skolen se C. F. W. Bendz, Bidr. til H. lærde Skoles Hist. i ældre og nyere Tider, Horsens 1848, Jørgensen, Medd. om Studenterne fra H. Skole 1750-1851, 1883, og A. S. Steenberg, H. lærde Skoles Bibi., i Skolens Indbydelsesskr. 1895).

Det kommunale Skolevæsen omfatter en Betalingsskole og to Friskoler. Betalingsskolen, Borgerskolen (den borgerlige Realskole), Skolegade, er opf. 1860 af røde Mursten med gule Forsiringer i 3 Stokv. med Kælder og en stor Kvistbygning med Kamgavl (Arkitekt: Steinbrenner) for 23,250 Kr. (med Grunden); 1895-96 opførtes bag ved den en ny Bygning (Arkitekt: Estrup) af røde Mursten i to Stokv. med Kælder for 41,181 Kr. Borgerskolen har en Drengeafdeling, der er Realskole, og en Pigeafdeling. Borgerskoleeksamen skal afholdes første Gang 1903 for Drengene, 1904 for Pigerne; 1/9 1901 havde Skolen 19 Klasser, 520 Elever (deraf i Drengeafdelingen 12 Klasser og 328 Elever) og 12 Lærere og 8 Lærerinder. De to Friskoler ere: 1) Vestre Kommuneskole (før kaldet „Friskolen“), Allégade, opf. 1860 af røde Mursten med gule Forsiringer i 2 Stokv. med Kælder og Kvistbygn. (Arkitekt: Steinbrenner) for 17,196 Rd. (med Grunden); 1895-96 opførtes bag ved den en ny Bygning (Pigeskole) af røde Mursten i 3 Stokv., og samtidig et Gymnastikhus (Arkitekt: Estrup), for 73,520 Kr. Skolen havde 1/9 1901 30 Klasser og 971 Elever (deraf 528 Drenge). 2) Østre Kommuneskole (før kaldet „Forberedelsesskolen“), Kildegade, er opf. 1881-82 af røde Mursten i to Stokv. med Kælder (Arkitekt: Stadsingeniør, Kancellir. H. C. Hansen) for 73,426 Kr.; 1887-88 blev den gjort dobbelt saa stor og udvidet med 8 Klasseværelser (s. Arkitekt) for 41,555 Kr.; den havde 1/9 1901 31 Klasser og 1041 Elever (deraf 533 Drenge). Friskolerne havde 2 Overlærere, 20 Lærere og 20 Lærerinder foruden 1 Gymnastiklærer og 1 Gymnastiklærerinde. Ved det offtl. Skolevæsen er ansat en kgl. udnævnt Skoleinspektør, der tillige er Overlærer ved Borgerskolen. — Af Privatskoler er der 21, hvoraf to (Frk. Schougaards Pigeskole, Kildegade, 125 Elever, og Frk. Friis’ Pigeskole, Rædersgade, 87 Elever) have Ret til at afholde Realafgangseksamen. Desuden kan nævnes romersk katolsk Skole, ved Kirken, der har omtr. 108 Elever. Af de øvrige ere 12 Forberedelseskoler; i alt var der i Horsens 1901 3755 skolesøgende Børn.

Af andre Undervisningsanstalter nævnes: Den Rosing-Ræderske Aftenskole (Lokale i Vestre Kommuneskole) er oprettet 1829 som en Søndagsskole, udgaaet fra „Selskabet for Søndagsskolerne i Horsens“, der stiftedes 28/1 1829, særlig ved Præsten U. F. Rosings og Borgmester N. D. A. Ræders Bestræbelser, 1864 ændret til en Aftenskole, navnlig for Haandværkslærlinge. Skolen, der opretholdes ved et Legat paa 4000 Kr. af Ræder samt ved Tilskud fra Skanderborg Amts Skolefond og fra Byen, ledes af Horsens Skolekommission; den har 2 Lærere og omtr. 86 Elever, fordelte i 4 Klasser. Teknisk Skole, Allégade, er oprettet 16/10 1857 af Haandværker- og Sangforeningen som en „Tegneskole“; 1875 flk den sin egen, af Foreningen i dens Have opførte Bygning af røde Mursten i to Stokv. Skolen ejer en Del Legater og faar Understøttelse af Stat, Amt, Kommune og Sparekassen; den er delt i 43 Klasser, har 19 Lærere og omtr. 510 Elever. Der paatænkes opf. en ny Bygning. Handelsskolen, opr. 1869, har 5 Klasser, 7 Lærere og omtr. 90 Elever. Horsens Kvindeseminarium, Ryesgade, en stor Bygning af røde Mursten i to Stokv. (Arkit: Estrup), er opr. 1878 og anerkendt af Staten; det har 29 Elever, 6 Lærere og 6 Lærerinder. Til Seminariet er knyttet en Pigeskole, som kun optager Børn fra Kommuneskolerne (117 Elever).

Et Gymnastikhus, Kildegade, er opf. 1878 paa det gamle Ridehus’ Grund af Kommunen for 20,656 Kr. (Arkit: Clausen). Kun en Del af Bygningen benyttes dog som Gymnastiksal for to af Kommuneskolerne; det øvrige er Ridehus. Hele Bygningen benyttes undertiden til Forsamlingshus og Udstillingslokale (83 F. langt, 32 F. bredt). Et nyt Gymnastikhus, med to Gymnastiklokaler, i to Stokv., skal opføres 1902 ved østre Kommuneskole.


Sygehuset for Horsens Lægedistrikt, Kildegade, ejes af Købstadskommunen med 1/3 og Skanderborg og Vejle Amtskommuner (henh. med 26 og 41 pCt.) i Forening. Det er opf. 1858 af gule Mursten (Arkitekt: Thielemann) for 34,137 Rd. og bestaar af en to Stokv. høj Hovedbygning med Sygestuer mod S. og N. paa begge Sider af Korridoren, der deler Bygningen; 1869 udvidedes det med en Tilbygning (18,838 Rd.); det har Plads til 52 Patienter. I Tilbygningen er der Badeanstalt. (Det ældre Sygehus, i Borgergade, er solgt). — Epidemihuset, Langmarksvej, N. for Byen, er opf. 1871 for 5087 Rd. og ejes af Byen; det er opf. af gule Mursten i 1 Stokv. og har Plads til 10 Patienter. — En Desinfektionsanstalt, ved Aaen, er oprettet af Kommunen 1885.

Forsørgelsesanstalten, ved Fabriksvej og Houmannsgade, er opf. 1872-73 efter Tegn. af Ingeniør J. Clausen for 66,600 Kr. og bestaar af en 2 Stokv. høj Bygning af Grundmur med Façade mod S. og Udbygning mod N.; den er delt i to Afdelinger, en for Mænd og en for Kvinder, og er beregnet til 40 gamle, uarbejdsdygtige fattige. — Tvangsarbejdsanstalten (8 Td. Ld.), N. for Byen ved Tugthusvej, er opført 1863-64 af Skanderborg og Vejle Amtsraadskredse samt Horsens, Skanderborg og Vejle Byer; Bygningen er af Grundmur i to Stokv. og har Plads til omtr. 90 Lemmer og Tvangsfanger.

Et St. Josephs Hospital, N. for østre Kommuneskole, paa Borgmesterbakken, er af Katolikkerne 1901 indrettet i en i 1880’erne opf. Villa (Borgmester Lendrops).

Milde Stiftelser: Anna Svanes Stiftelse („Svaneboligen“ eller „Himmeriges Boder“), Fugholm, er opr. 1631 af Ane Hansd. Svane (se S. 65) for 3, nu 7 fattige Enker, som desuden faa 24 Kr. aarl. i Brændselshjælp. Bygningen, af gule Mursten i to Stokv., er efter Indskriften over Døren, hvor der ogsaa findes en Svane i Hautrelief, ny opf. 1785. Stiftelsen, der med nogle Legater ejer omtr. 20,250 Kr., bestyres under Stiftsøvrighedens Tilsyn af Borgmesteren og Sognepræsten. — Flensborgs Enkebolig, Nørregade, i to Stokv., af Bindingsværk, men med grundmuret Façade, er opr. 1790 af Borgmester Andr. Hansen F. († 1790) og Hustru til Fribolig for 8 trængende Borgerenker, der desuden faa 20 Kr. til Brændselshjælp; Stiftelsen, der med nogle Legater ejer omtr. 9260 Kr., bestyres som den forrige. — M. G. Nitschkes og Hustrus Borgerasyl, Kildegade, er opr. 1832 og 1847 af Farver M. G. N. († 1847) og Hustru Karen From († 1873) med 12,000 Rd., for hvilke der 1875 opførtes en Bygning af røde Mursten i to Stokv. til Fribolig for 4 trængende Borgerfamilier og 6 Borgerenker, der foruden Fribolig faa frit Brændsel. Stiftelsen, der ejer 11,853 Kr., bestyres af Selskabet til Underst. af værdige gamle Borgere og deres Enker. — Den borgerlige Stiftelse, Kildegade, er opr. af nysnævnte Selskab, der stiftedes 1844, og som 1868 opførte Bygningen, af røde Mursten i 2 Stokv., med Fribolig for 8 trængende Familier og 6 enlige Personer, der hver har en lille Have og Brændselshjælp samt Pengeunderst. af de Stiftelsen tillagte Legater. Den ejer omtr. 42,420 Kr., deri indbefattet Legaterne. — Den Levyske Stiftelse, Farvergade, er opf. i to Stokv. (Arkitekt: Ingeniør Clausen) af Købmand Z. I. Levy, † 1880, til Bedehus for den mosaiske Menighed (indviet 27/12 1867; den første Synagoge, indrettet 1803, var i et lejet Lokale), men omdannedes 1897-98 til Fribolig med 4 Lejligheder, og Synagogen nedlagdes (se ogsaa S. 68). — Søstrene Houmanns Fribolig, Jessensgade, af røde Mursten i 2 Stokværk, er oprettet 1881 af Købmand L. P. Houmann, † 1886, til Fribolig for 8 ugifte, fattige, henved 60 Aar gamle Piger, der hver faar 15 Kr. mdl.; Stiftelsen bestyres af Bestyrelsen for Horsens Børneasyl. — Stiftelsen „Arentzens Minde“, Hj. af Slotsgade og Gasvej, er opr. 1891 ved Testam. af Fabrikant H. Chr. A. († 1892) med hele hans Bo. Den smukke Bygning, der er opf. 1895-96 i hollandsk Renæssancestil af røde Sten (Arkitekt: Estrup) og med Grunden kostede 78,720 Kr., bestaar af 3 Fløje i to Stokv. med Kælder (hvori Portnerbolig) og svajede Gavle; den fjerde Side af Gaarden lukkes af en Mur med Gitterport; den indeholder 7 enkelte og 20 dobbelte Lejligheder med Fribolig paa Livstid for trængende Haandværksmestre og deres Enker, fortrinsvis Slægtninge af Stifteren. Stiftelsen bestyres under Borgmesterens Tilsyn af Byraadet. — Børneasylet, Allégade, begyndte i et lejet Lokale, købte 1845 en Ejendom paa Borgergade, udvidet 1862, og opførte 1875 den nuv. Bygning, af gule Mursten i to Stokv.; ved senere Udvidelse kan det nu optage omtr. 200 Børn.

Jærnbanestationen, for Enden af Jessensgade, Station paa den østjydske Længdebane og Udgangspunkt for H.-Juelsminde-, H.-Tørring-, og H.-Bryrup Banerne (se S. 84), er en to Stokv. høj Bygning, opf. 1867 (Arkit.: N. P. C. Holsøe), udvidet sidste Gang 1898. Paa den til Dels beplantede Plads foran Banegaarden, „Stationspladsen“, er der 1876 rejst et Springvand med en 7 F. høj Opsats (Søjle med Delfiner og Amoriner, m. m., udf. af Zinkstøber Rasmussen). Post- og Telegrafbygningen, paa Sydsiden af Stationspladsen, af røde Mursten i 3 Stokv., er opf. 1880-81 (Arkit.: Th. Arboe), udvidet 1898-99 med 3. Stokv. (Arkit.: H. Kampmann). Den bestaar af en 72 F. lang Hovedbygning og en 30 F. lang Tilbygning. Statstelefonen har ogsaa Station her.

Toldkammerbygningen, Hj. af Havneallé og Aagade, to Stokv. af Grundmur, er opf. 1837.

Gasværket, Gasværksvej, er anlagt af Kommunen 1859-60 (English & Hanssen) for omtr. 168,000 Kr., udvidet 1877 og 1894. Produktionen i 1900 var omtr. 50,820,000 Kbfd. — Vandværket, omtr. 3/4 Mil N. for Byen ved Egebjærg i Hansted Sogn, er anlagt 1874-76 for omtrent 460,000 Kr. (English & Hanssen) og aabnet 15/7 1876. Det ligger i en smuk Dal, hvor den af Kommunen indkøbte Egebjærg Vandmølle laa, og er omgiven af høje, skovklædte Bakker, hvis Kilder afgive Vandet; gennem Dalen løber en Aa, som forsyner Mølledammen; Værket drives ved en Turbine og i den tørre Aarstid ved Dampkraft; Vandet løftes op i en Beholder, der rummer omtr. 5000 Td., og hvis Bund ligger over 152 F. over Havet; herfra føres Vandet gennem Rørledninger ind til Byen. Vandværket blev for omtr. 135,500 Kr. betydelig udvidet 1889-90, bl. a. ved Anlæg af en Reservevandbeholder paa Blæsbjærg Banke N. for Caroline Amalielund og en ny Kildevandsledning i Egebjærgdalen. Vandforbruget i 1900 var i Gnmst. 13,751 Td. pr. Døgn.

Det offentlige Slagtehus med Kødkontrolstation, ved Nørrestrandsvej, er opf. af Kommunen 1893 for omtr. 113.000 Kr. (Arkit.: Justitsr. Meyer).


Af Velgørenhedsforeninger og andre Selskaber nævnes: Brændselskomiteen, stift. 1844; Det alm. Velgørenhedsselskab, stift. 1863, understøtter trængende uden for Fattigv.; Den alm. Hjælpekasse, st. 1895, understøtter Medlemmerne med Sygehjælp; Skipperkasseforeningen, st. 1802, understøtter værdige trængende Sømænd og deres efterladte. Den borgl. Ligkasseforening, st. 1840; Haandværkernes og Arbejdernes Sygekasse, st. 1/4 1852; Handelsstandens Hjælpekasse, st. 1869; Foreningen til trængende Konfirmanders Beklædning, st. 1871; Foreningen til Underst. af rejsende Haandværkssvende, st. 1879, har opført ovenn. Svendehjem; Spareforeningerne „Julens Glæde“, st. 1885, og „Vinterens Trøst“, st. 1886; Foreningen til Undervisning for Arbejdere, st. 1884; St. Stefansforeningen, st. 1876; Kristi. Forening for unge Mænd, st. 1886; Epworthforeningen, st. 1892, med Formaal at give unge Mennesker kristl. Oplysning og Kundskaber; Nord. Good-Templar Orden, med 3 Loger: „Lykkens Prøve“, „Dan“ og „Vesta“; Horsens folkelige Afholdsforening; Sønderjydsk Forening for H. og Omegn, st. 16/7 1889; Horsens Landbrugsforening, st. 29/3 1862; Horsens nye Landbrugsselskab, st. 9/11 1884; Hesteavlsforeningen for H. og Omegn, st. 1888; H. Hesteforsikringsforening, st. 1886; Haandværker- og Sangforeningen, st. 8/8 1849 (omtr. 1200 Medl.); Arbejderforeningen, st. 9/12 1872; Arbejdernes Byggeforening, st. 31/8 1871, med det Formaal at opføre billige Boliger til Udlejning bl. Medlemmerne, har opført 5 Huse i Stefansgade; Arbejdernes Forbrugsforening, stift. 27/1 1885 ; Handelsforeningen; Horsens nye Handelsforening, stift. 1892; flere Have- og Byggeandelsselskaber; Foreningen „Enigheden“ (beværtningsdrivende), st. 8/6 1880, bl. andet med det Formaal at opføre en Alderdomsbolig; De danske Vaabenbrødre for H. og Omegn, st. 31/10 1859; De danske Forsvarsbrødre for H. og Omegn, st. 11/11 1875; De nye Forsvarsbrødre for H. og Omegn, st. 14/6 1885; Koncertforeningen, st. 1845; Sangforeningen „Brage“, st. 1/9 1881; H. borgerl. Skyttelav, st. 1840 (omtr. 300 Medl., Skydebane i Caroline Amalielund); Skytteforeningen for H. og Omegn (Skydebane ved „Sølyst“); Klubben „Foreningen“, st. 1813, har Lokaler i Palæet, som den købte 1852, og hvis ene Halvdel den nedbrød. Paa den tilbageværende Del ses endnu en Træportal fra Palætiden.

Af Pengeinstitutter nævnes: Spare-og Laanekassen for H. og Omegn, Jessensgade (har sin egen Bygning, af røde Mursten i to Stokv., i gotisk Stil; der er 1901 opf. en ny Bygning, Hj. af Stationspl. og Jessensgade (Arkit.: Estrup).

Landbosparekassen, Rædersgade (i „Hejmdal“); Haandværkerbanken, Nørregade, Horsens Bank og Banken for H. og Omegn (Filial af Kjøbenhavns Handelsbank, har Lokaler i Sparekassens Bygning). Se i øvrigt nærmere S. 83.

Foruden et mindre Anlæg ved Nørretorv (anlagt 1861) og et ved Stationspladsen med Springvand ejer Byen det smukt vedligeholdte Lystanlæg Caroline Amalielund, ved Byens Østgrænse. Begyndelsen blev gjort 1841 paa den saakaldte „Papegøjetoft“ (fra gammel Tid benyttet til Fugleskydning) og fik 1844 sit Navn ved Dronningens Nærværelse. Til den ældre Del, 6 3/4 Td. Ld., tilkøbte Kommunen 1887 omtr. 6 1/2 Td. Ld. I Anlægget ligger paa en Terrasse en stor anselig Pavillon (med Balkon og Verandaer), som Kommunen 1887 købte af Skyttelavet og lod ombygge og udvide (Arkit.: Estrup). Til Dels ved Kommunens Foranstaltning afholdes her om Sommeren ugentlige Koncerter. Et Lystanlæg, „Folkets Lund“, omtr. 5 Td. Ld., mod Ø. mellem Caroline Amalielund og Teglgaardsvej, er anlagt af Arbejdernes Fællesorganisation som Samlingssted for Arbejderpartiet; det aabnedes Juni 1896. — Endnu østligere ved Stensballesund ligger det private Etablissement Sølyst, paa hvis Jorder der 1896 er aabnet en Cyklebane.

Gamle Huse. Et ret stort Antal gamle Privatbygninger, hvoraf dog ingen — vistnok dog paa en enkelt nær — ere ældre end fra Beg. af 18. Aarh., er endnu bevaret; karakteristisk for dem ere de oftere forekommende brede og høje Stentrapper med Jærnrækværk, men især de meget hyppige Indskrifter paa Dør- og Porthammere o. l. St., idet Skikken at forsyne Husene med Inskriptioner i andre danske Købstæder var ved at gaa af Brug omtr. Aar 1700. Som de interessanteste nævnes Huset Søndergade Nr. 10, opf. i 1718 af Købmand Claus Cortsen, af Bindingsværk i 2 Stokv. med Façadegavl og Karnaptaarn med spaantækt Løgkuppel, hvorpaa en smuk Vindfløj (det er det eneste danske Bindingsværkshus med bevaret Karnaptaarn); Façaden er efter Datidens Brug ikke knægtbygget, men Overgangsfødder og Mellemstykker ere prydede med udskaarne Ornamenter. Af Vindfløjene bærer den paa Gavlen mod N. Indskriften CC GSDH 1718, den paa Spiret Navnet Claus Cortsen; paa en Dørhammer i Gaarden læses CC GH, 1718 og et gudeligt Vers. Huset har stedse været Købmandsgaard; i underste Etage var til Slutn. af 19. Aarh. bevaret den gammeldags store Køllestue med Købmandsboden i Baggrunden; i Karnapværelset findes vævede Tapeter. I samme Gade (Nr. 17) ligger den Lichtenbergske Gaard (nu Jørgensens Hotel), et af Landets anseligste og smukkeste ældre Købstadshuse. Her stod tidligere en 2 Stokv. høj Bindingsværksbygning med brede Kviste og med smukt Snitværk paa Overgangsfødder, Mellemstykker og Bjælkehoveder. Denne vistnok i Beg. af 18. Aarh. opførte Gaard lod Etatsr. Gerhard de Lichtenberg i 1744 væsentlig ombygge, saaledes at Stuehuset ud mod Gaden fik sin nuv. Skikkelse, som en grundmuret Bygning i Palæstil, to Stokv. høj med Kælder. Midt paa Forsiden anbragtes en bred Kvist og paa hver Side af den høje Stentrappe en fremspringende Karnap, der gaar op gennem begge Etager og ender i halvrunde og tagformede Stenafslutninger. Over den rigt udstyrede Sandstensportal ses Bygherrens Vaabenskjold; over Dørbuen læses: „Was Gott beschert uns niemandt werdt. Anno 1744“, og over Kapitælerne Navnene G. de Lichtenberg og Bodil Hofgaard. Alle Vinduerne have Indfatninger og smukke Afslutninger i Sten. Stuehusets Gaardside forblev derimod urørt, og først 1896 ombyttedes Bindingsværket med Grundmur, ved hvilken Lejlighed Gaardsi den flyttedes nogle Al. udad. I dets Indre findes ret tarvelige Rokoko Stuklofter samt Døre og Messinglaase i s. Stil. Paa Loftet opbevares Snitværket fra den ændrede Gaardside samt Rester af den Sandstensportal, der stod Ø. for Stuehuset mellem det og Naboejendommen og dannede Indkørsel til Gaarden. — I en lign., men tarveligere Stil er det grundmurede, to Stokv. høje Apotek, Søndergade Nr. 12, opf. 1736 med halvrundt afsluttet Façadekvist og Stensirater over Vinduerne og Indgangsdøren, hvortil en bred Stentrappe med Jærnrækværk fører; i Buen over Døren ere Akantusornamenter, og derunder staar Bygherrens Navn (Jacob Schmidt og Hustru Anna Margr. Helms) samt Aarst. 1736.

Af bevarede grundmurede Bygninger fra 18. Aarh. kunne endvidere nævnes: Søndergade 15 (fra 1788), 47 og 49, Nørregade 11 og 21 (fra 1786) og Fugholm 16 („Svanebolig“, fra 1785, se S. 72). Bindingsværksbygningerne fra 18. Aarh. ere talrigere repræsenterede, men ved et større Antal er Façaden ud mod Gaden enten oprindl. eller hyppigst senere bygget med Grundmur. Helt af Bindingsværk ere bl. a. Smedegade 7, 14, 65 og 71 (i dennes Vindfløj KSMB og KMD og Aarst. 1756), endvidere Søndergade 32 (paa et Portovertræ KMB [ɔ: Knud Monberg] og KMD og Aarst. 1772), Nørregade 4 (paa et Dørovertræ JSH og CCK og Aarst. 1779) samt et Par morsomme Pakhuse ved Aaen; med grundmurede Façader ere: Søndergade 18 (paa et Portovertræ OH og RM og Aarst. 1787), 28 (fra 1773, med flere Indskrifttræer, deribl. eet med KMB og KMD, et andet med MKMB og ACFB og Aarst. 1773), 35 (fra 1786), 43 (Hotel Skandinavien; fra dens Opførelsestid hidrøre to Overtræer, det ene med Aarst. 1724, det andet med 1733 og Navn. Erik Hofgaard og Anna Bræstrup; Façaden ud mod Gaden er 1780 ombygget af Præsten N. M. Frimodt) og 44 (paa et Portovertræ COS og DLD samt Aarst. 1781), endvidere Nørregade 31 (Flensborgs Friboliger), Aagade 33 (fra 1794, med Navnetræk PK og CO), Raadhusstræde 7 (fra 1784; over Porten Navnetræk MMB og AFB) og Hospitalsgade 6 (paa eet Portovertræ 1768, paa et andet JNHG og LKDH). I en Sidefløj til Søndergade 29 er der bevaret Rester af Bindingsværk fra 17. Aarh. — Endelig tilføjes, at der fra flere nu forsvundne gamle Huse er bevaret Indskriftplader; saaledes sidder i Søndergade 24 en Sten med Aarst. 1772 og et Vers til Minde om en tidl. Ejer, Jens Jørgensen Lindvig; i Aagade 89 sidder et Portovertræ med Aarst. 1739, og i Privateje ere to Indskrifttavler, begge med Aarst. 1727, fra Badstuegade 6 og 8. (Litt.: Tidsskr. for Kunstind. 1897 S. 21 flg.; Horsens Avis 23/2 1898).

Indbyggerantallet var 1. Feb. 1901: 22,243 (1801: 2396, 1840: 4933, 1860: 8980, 1890: 17,290), over 9 Gange større end ved Beg. af 19. Aarh.; navnlig har den stigende Industri i de senere Aar bidraget til Forøgelsen. — Erhverv 1890: 1375 levede af immat. Virksomhed, 7 768 af Haandværk og Industri, 3188 af Handel, 141 af Jordbrug, 158 af Søfart, 131 af Fiskeri, 3477 af forsk. Daglejervirksomh., 561 af deres Midler, 183 nøde Almisse, og 308 (deraf 287 Tugthusfanger) sade i Fængsel. — Horsens er en meget driftig By, hvor Haandværk og Industri ere i stadig og stærk Fremgang, ligesom Handelen er i rask Opkomst paa Grund af den gode Havn og de senere Aars Baneanlæg, der forøge dens i Forvejen gode, frugtbare Opland.

Af fremmede Varer fortoldedes 1900 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 644,480 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 155,032 Pd., Silke- og Silkevarer 2640 Pd., uldne Manufakturvarer 90,778 Pd., Vin 85,313 Pd., andre Spirituosa à 8° 1654 Vrtlr., Glas og Glasvarer 94,046 Pd., Humle 40,182 Pd., Stentøj, Fajance osv. 53,529 Pd., Porcellæn osv. 5536 Pd., Kaffe 261,115 Pd., Olier 70,908 Pd., Risengryn og Rismel 409,479 Pd., Stensalt 400,000 Pd., andet Salt 184,773 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 351,195 Pd., Te 8860 Pd., Tobaksblade og Stilke 302,313 Pd., fabr. Tobak og Cigarer 3318 Pd., Stenkul og Kokes 92,775,347 Pd., Metaller og Metalvarer 1,965,601 Pd,, samt Tømmer og Træ 8948 Clstr. og 23,949 Kbfd. Desuden tilførtes en Del fortoldede Varer fra andre indenlandske Steder. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a.: 210,665 Pd. Flæsk, 7000 Pd. Kød, 253,700 Pd. Smør, 55,176 Snese Æg og 45,100 Pd. Klude. Til indenlandske Steder uden for Jyll. udskibedes bl. a.: 362,700 Pd. tørrede Cikorierødder, 4626 Pd. Flæsk, 43,266 Pd. Kød, 174,400 Pd. Smør, 26,907 Pd. Fedt, 19,541 Pd. Talg, 2560 Stkr. Faar og Lam, 9557 Pd. Uld, 360,742 Pd. Huder og Skind, 14,778 Pd. Fæhaar, 35,545 Snese Æg, 17,901 Pd. Sæbe, 24,850 Pd. Tagpap, 79,261 Pd. Tang, 172,094 Pd. Klude, 62,315 Potter Øl og 24,542 Pd. Markfrø.

Ved Udg. af 1900 var der ved Toldstedet hjemmehørende 108 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 1708 Tons, deribl. 5 Dampskibe paa 432,5 T. og med 259 H. Kraft samt en Dampmuddermaskine paa 19 T. Fra Udlandet indkom 316 og udgik 284 Skibe med henh. 43,622 og 743 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 366 og udgik 420 Skibe med henh. 15,204 og 5442 Tons Gods.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1900, efter Fradrag af Godtgørelser, 435,929 Kr., Krigsskatten af Vareindførslen 28,991 Kr., i alt 464,920 Kr. (10,043 mere end i 1899). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte, efter Fradr. af Godtg., 9168 Kr. (2497 mindre end i 1899); det produc. Udbytte var 109,310 Potter, hvoraf 1831 udførtes til Udlandet.

I Horsens holdes flg. Markeder: 1. og 3. Torsdag i hver Maaned samt hver Torsdag i Okt., Nov. og Dec. indtil Jul med levende Kreaturer; 11. Jan., 5., 12. og 19. Feb. og 5., 12. og 19. Marts med Heste; 2. og 28. Apr., 12. og 13. Juni, 26. Sept. og 22. Okt. med Heste og Kreaturer. Torvedag hver Torsdag og Lørdag.

Af større Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Crome & Goldschmidts Fabrikker, Spinderier og Væverier for Tilvirkning af Bomulds-, Linned- og Uldvarer; de anlagdes 1864, gik 1874 over til et Aktieselskab, med Aktiekapit. 1,600,000 Kr., 1881 tilkøbtes „Ribe tekstile Fabrikker“; det store Kompleks af Bygninger, ved Fabriksvej, udvidedes betydeligt 1892; der er 550 mekaniske Væve og omtr. 850 Arbejdere af begge Køn og Funktionærer (foruden Arbejdskraften paa Tugthuset, se S. 75); til Fabr. hører en Brugsforening, en Laanekasse og en Sygekasse; den aarl. Omsætning henved 4 Mill. Kr. F. C. Madsens Dampvæveri (særlig kulørte Bomuldstøjer og hel- og halvuldne Kjoletøjer), anl. 1874, fra 1898 Aktieselsk., Aktiekap. 300,000 Kr.; omtr. 130 Arb., aarl. Prod. omtr. 30,000 Stkr. Tøj. Paasch & Larsen, Petersen, Fabrikation af Mejeribrugsredskaber og Maskiner, et 1897 opr. Aktieselsk., Aktiekap. 300,000 Kr. Møller & Jochumsens Maskinfabr. og Jærnstøberi, anl. 1857, Aktieselsk. fra 1897, Aktiekap. 200,000 Kr. H. Jacobsen & Co.’s Maskinfabr. og Jærnstøberi, anl. 1893. J. Stallknechts Jærnstøberi og Maskinfabr. (det ældste Jærnstøberi i Jyll., oprindl. anl. 1831 af C. F. Weiss). Horsens Symaskinefabrik (J. Stallknecht, Symaskiner og Cykler). Aurora, et 1899 opr. Aktieselsk., Mejeribrugsartikler. Horsens Lædervare- og Drivremmefabr. En Sække-, Sejl-, Telt-og Flagfabr. Stjernholms Fabrikker, Tilvirkning af Tagpap, Asfalt samt Cementstøberi, anl. i 1870’erne, fra 1889 et Aktieselsk., Aktiekap. 35,000 Kr. Horsens Damp- Høvle- og Savværk, anl. 1888. Trævarefabrikken Thor. Horsens Baiersk- og Hvidtøls Bryggeri, anlagt 1868, fra 1895 et Aktieselsk., Aktiekap. 400,000 Kr.; 1898 indlemmedes det i det da dannede „Østjydske Bryggerier“ (se under Aarhus S. 33); de anselige Bygninger, ved Nørretorv og Stefansgade, bleve helt ombyggede 1879-81 og udvidede, atter udvidede 1899; omtrent 75 mandlige og kvdlige Arbejd.; aarl. Produktion: indtil 45,000 Td. Øl. Et Brændevinsbrænderi (Larsen & Co.). Flere Mineralvandsfabrikker. Horsens Dampmølle, anlagt 1854, overgik 1880 til et Aktieselsk., Aktiekap. 200,000 Kr. Nørrebros Dampmølle, anlagt 1867. Aggerbecks Sæbe- og Parfumefabr., anlagt 1852. Christiansholms Sæbefabrik, anlagt 1860 paa Spedalsø, 1895 flyttet til H. En Tobaksfabrik (Petersen & Sørensen), anlagt 1865, udvidet 1886; omtrent 100 voksne Arbejd, og 125 Børn. Horsens nye Kalkværk, et 1891 oprettet Aktieselsk., Aktiekap. 40,000 Kr. En Imprægneringsanstalt, anlagt af R. Colstrup ved Havnen paa en 8 Td. Ld. stor Grund, kan behandle 1 1/2 Mill. Kbfd. Træ aarlig (1901: 1,2 Mill. Kbfd., særlig Jærnbanesveller). En Fabrik for Telefoner osv. (E. Møller; har købt den tidligere Trævarefabrik „Bastian“). Horsens Andelssvineslagteri, oprettet 1887, udvidet 1899; den indskudte Kapital er nu 266,500 Kr.; aarlig Omsætning c. 2 1/4 Mill. Kr. Arbejdernes Brugsforening driver Bryggeri og Bageri, m. m. Der er 7 Bogtrykkerier.

I Horsens udgives 4 Aviser: „H. Avis“, „H. Dagblad“, „H. Folkeblad“ og „H. Socialdemokrat“.

Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 565 Heste, 386 Stkr. Hornkvæg (deraf 313 Køer), 25 Faar, 466 Svin og 19 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver, og et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 19 valgte Medlemmer, hvortil slutte sig flere Embedsmænd som Kæmneren, Stads- og Havneingeniøren, Brandinspektøren og Fattiginspektøren. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdomsunderst., e) for Skolevæs., f) for Brolægnings- og Vejvæs., g) for Vandværket, h) for Gasværket, i) for Kommunens Bygninger, k) for Lystanlægget Caroline Amalielund, l) for Markjorderne, m) for Legater, n) for Tilsyn med teknisk Skole, o) for det offtl. Slagtehus, p) for Renovationsv., q) for Stjernholm, r) for Arentzens Minde, s) for Levys Stiftelse., t) for Tilsyn med Plejebørn, u) Budgetudvalg, v) Redaktionsudvalg, x) for Valgbestyr. ved de kommun. Valg.

Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 252,069 (deraf Grundsk. 4085, Hussk. 41,920, Formue- og Lejlighedssk. 197,311, lign. paa Menigheden 8753), Afgifter efter Næringsloven 27,048, Indtægt af Aktiver 97,144 (deraf af Gasværk 23,635, af Vandværk 48,829, af Slagtehus 17,685), Tilskud fra Ståt til Alderdomsunderst. 28,613, Skolekontingent 10,570 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 6008, til Amt 672, til Amtsskolefond 4459, Byens Bestyrelse 19,440, Fattigvæs. 80,676, Alderdomsunderst. 61,889, Skolevæs. 95,357, Rets- og Politivæs. 28,299, Medicinalvæs. 9903, Gader og Veje 22,480, Belysn. 13,501, offentl. Renlighed 18,558, Brandvæs. 5456, Lystanlæg 3196, Højtidsoffer 8126, Driftstilskud til Baner 11,973 Kr. Kommunen ejede 31/12 1900 i Kapitaler 234,617, i faste Ejendomme 2,038,605 og i Tiender 41,500 Kr. og skyldte bort 1,294,077 Kr. Under Byraadet stod Legater til et Beløb af 443,006 Kr. For 1901 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 7,9 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr. 3,300,000 Kr.; deraf var skattepligtig Indt. 3,000,000 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: Raadhuset, Skolebygningerne, Forsørgelsesanstalten, Gasværket, Vandværket, Slagtehuset, et Sprøjtehus, Caroline Amalielund med Pavillon, to Grusgrave, en Lergrav og Hvejsel Sogns Kongekorntiende; desuden Andel i Ting- og Arresthuset, Tvangsarbejdsanstalten, Sygehuset og Epidemihuset.

Politikorpset bestaar af 1 Overbetjent, 6 Politibetjente, 1 Vagtmester for Natpolitiet, 9 Patrouillebetjente til Natpolitiet, 3 Reservepatrouillebetjente til do. og 1 Havnevægter. Brandkorpset deles i en lønnet Afdeling, best. af 1 Brandinspektør, 1 Assistent, 4 Sprøjteførere, en Brandvagtmester, 1 Værkmester og 40 Brandsvende, og en ulønnet Afd., best. af 2 Assistenter, 4 Sprøjteførere og det tjenestepligtige Mandskab ifl. Lov af 21/3 1873.

I Spare- og Laanekassen for H. By og Omegn, opr. 4/6 1847, var 31/3 1900 Spar. Tilgodeh. 10,279,125 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 587,113 Kr., Antal af Konti 12,556. — I Landbosparekassen, opr. 1/6 1863, var 31/3 1900 Spar. Tilgodeh. 3,700,645 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 126,281 Kr., Antal af Konti 5002. — I Bjærge og Hatting Hrdr.’s Spare- og Laanekasse, opr. 10/2 1867, var 31/3 1900 Spar. Tilgodehav. 673,680 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. ÷68 Kr., Antal af Konti 1093. — I Haandværkerbanken, opr. 20/2 1877, Spare- og Laanekasse, var 31/3 1900 Spar. Tilgodeh. 131,124 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 12,529 Kr., Antal af Konti 692. — I Horsens Bank, opr. 4/2 1896, er Aktiekapit. 200,000 Kr.; 31/12 1900 var Folio- og Indlaanskontoen 1,229,227 Kr., Vekselkontoen 880,329 Kr. — Banken for H. og Omegn er oprettet 1855, men blev 1871 en Filial af Kjøbenhavns Handelsbank. — I Horsens Friskoles Sparekasse, opr. 1/7 1874, var 31/3 1900 Spar. Tilgodeh. 12,050 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 20 Kr., Antal af Konti 1026.

Havnen dannedes oprindelig kun af Aaens Udløb med Lade- og Losseplads ved „Ladebrohoved“ ud for det nuv. Stjernholmskvarter; men kun Baade og fladbundede Pramme kunde benytte den, større Fartøjer maatte gaa ind i det Ø. for Byen paa Fjordens Nordside indskærende Stensballesund, som brugtes til Vinterhavn. I Løbet af 18. Aarh. blev der vel arbejdet noget paa at udbedre Havnen, men endnu 1785 havde den kun 2-3 F. og Renden, der førte ind til den, 3-5 F. Vand. Da blev den 1795-1802 for en Bekostning af 20,000 Rd. ved Bestræbelser af Stiftamtmd. Ove Høegh-Guldberg og andre Mænd som Billedhugger og Bygmester Jens Hjernøe og Raadmd. Anders Kruse (en Mindetavle for ham, der 1823 opsattes paa Raadhuset, er nu anbragt i Havnepavillonen) betydeligt forbedret og uddybet; Renden og Havnen flk en Dybde af 8-9 F., Renden en Bredde af 36 F., Aabredderne reguleredes, og Havnepladsen udvidedes dels ved Køb af Grunde N. for Aaen, dels ved Opfyldning af en Del af det lave Farvand „Flasken“ S. for Aaen. 1856-57 forlængedes Renden ud i Fjorden, udvidedes til en Bredde af 80 F. og til en Dybde af 12-13 F., og der anlagdes lige uden for Aaens Munding paa Nordsiden af Fjorden en ny Havn, der fik samme Dybde som Renden. 1869-70 blev der paa Østsiden af den nye Havn anlagt en særlig Kølhalehavn, 1881 anlagdes en Ophalingsbeding; Renden er nu omtr. 1 Mil lang, 100 F. bred i Bunden og indtil 20 F. dyb, ligesom en Del af Havnen, hvis mindste Dybde er 12 F.; endelig udvidedes Havnen 1896 med 9500 □ Al. Den gamle Havn er 29,000, den ny Havn 75,500 og Kølhalehavn en 5500 □ Al., Havnepladsen er omtr. 400,000 □ Al., foruden c. 280,000 □ Al. endnu ikke helt reguleret, opfyldt Grund, og Bolværkernes Længde 3700 F. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren og 4 Medlemmer. Ved Havnen er ansat en Havneingeniør og en Havnefoged. Ved Udg. af 1900 ejede Havnen omtr. 231,000 Kr. og havde en Gæld af omtr. 197,000 Kr; Indtægten af Havne- og Bropenge er aarh 50-55,000 Kr. Paa Havnens Sydside er der to røde, faste Ledefyr. Ved Havnen er der ansat 1 Lods, ved Hjarnø 2 Lodser, der lodse mod N. til Aarhus, mod S. til Fredericia og mod Ø. til Odense Fjord; i Renden er der Lodstvang for Skibe paa 80 Tons og derover.

I gejstlig Henseende udgør Horsens et eget Pastorat med en Sognepræst og to resid. Kapellaner (se S. 61).

Horsens hører til 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 1. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted ligesom for 4. Kreds, Skanderborg Amtstuedistr. og Horsens Lægedistr. (Distriktslægen bor her) og har 3 Apoteker, „Helms Apotek“, Søndergade, det ældste, oprettet vistnok i Beg. af 17. Aarh. (om Bygningen se S. 79), Svaneapoteket, Jessensgade (opr. 1875), og Apoteket i Smedegade (opr. 1897). Den hører til 4. Udskrivningskr.’ 144. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 114-128, 130-37, 139-41, 143-79 og 184-87.

Ved Horsens Toldsted er ansat 1 Toldinspektør, 1 Toldkasserer, 1 Toldkontrollør og 7 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester og 6 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet 1 Bestyrer og 3 Telegrafister. Horsens har Statstelefon samt privat Telefonselskab.

Horsens er efterhaanden bleven et ret vigtigt Jærnbaneknudepunkt, idet den er Station paa den østjydske Længdebane, der aabnedes 4/10 1868 (se i øvrigt under Fredericia), og Udgangspunkt for de tre private Baner H.-Juelsminde, H.-Tørring og H.-Bryrup Banen. Horsens-Juelsminde Banen (4,10 Mil, 30,5 Km.) er bygget ifl. Lov af 12/5 1882, aabnedes 25/5 1884 og kostede 1,127,600 Kr. (Staten afholdt 1/2 af Ekspropriationsudg.). Horsens-Tørring Banen (3,73 Mil, 28,1 Km.) er bygget ifl. Lov af 12/4 1889, aabnedes 1/12 1891 og kostede 721,498 Kr. (foruden den halve Ekspropriation, som Staten afholdt). Horsens-Bryrup Banen (5,05 Mil, 38 Km.) er bygget ifl. Privatbanelov af 8/5 1894 (Staten afholdt 1/2 af Omkostningerne), aabnedes 23/4 1899 og kostede 1,030,000 Kr. Paa Statsbanen solgtes i Driftsaaret 1899-1900 137,134 Billetter; af Gods ankom 42,248 og afgik 42,218 Tons. Paa H.-Juelsminde B. befordredes i Driftsaaret 1900-1901 af Personer fra H. 55,623 og til H. 53,494, af Gods fra H. 9581 og til H. 6933 Tons. Paa H.-Tørring B. befordredes af Pers. fra H. 25,833 og til H. 40,427, af Gods fra H. 12,499,696 og til H. 4,629,188 Kgr. Paa H.-Bryrup B. befordredes af Pers. fra H. 28,223 og til H. 27,332, af Gods fra H. 7925 og til H. 2576 Tons.

Horsens staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn.

Historie. Navnet staves i Vald. Jordeb. Horsnæs, og lign. Stavemaader (Horsnes, Horssnæs osv.) findes i mange gamle Dokumenter; det udledes almindelig af „Hors“ (Hest) og „Næs“, hvad der ogsaa stemmer overens med Byens Vaaben, og Navnet er da ligesom Assens-Asnæs gaaet over til den nuv. Form (at Navnet oprindl. har været Hothersnæs, som det findes i Saxo, har ingen hist. Hjemmel). Det er en meget gammel By, der sandsynligvis allerede i 11. Aarh. har haft Betydning, om man end først træffer dens Navn i 12. Aarh., da den var Møntsted under Borgerkrigen 1147-57. Dens Beliggenhed gjorde den tidlig til en vigtig Handels- og Skibsfartsby, om den end ligesom de andre danske Købstæder i Middelalderen er bleven hæmmet af Hansestæderne. Byens Navn forekommer ofte i Forbindelse med hist. Begivenheder. Under Krigen mellem Erik Plovpenning og Abel blev den plyndret og brændt 1247; 1261 kom et norsk Gesandtskab til H. for at hente Ingeborg, Erik Plovpennings Datter (som opholdt sig i et Kloster i Nærheden), da hun skulde giftes med Magnus Lagaboter. Under Krigen med Norge blev Byen brændt 1285 af den norske Fribytter Alf Erlingsen. Erik Menved opholdt sig i H. 1292 og 1299 og udstedte flere Breve herfra. Samme Konge sluttede i H. 9/8 1313 et Forlig med Hertug Erik af Sønderjylland og lod ved samme Lejlighed nogle Adelsmænd dømme som Forrædere, fordi de havde ægget Bønderne til Oprør; de oprørske Bønder bleve ligeledes straffede og tvungne til at opføre en Borg i eller ved H. (maaske hvor nu Bygholm ligger, se d.). At Byen har lidt under Interregnet og de paafølgende urolige Tider, ligesom under den sorte Død i 14. Aarh., er vel utvivlsomt. Erik af Pommern sluttede 22/8 1432 i H. en Vaabenstilstand paa 5 Aar med de holstenske Grever og Hansestæderne. En Rigsdag holdtes her 1453.

Byen har tidlig haft sin egen Stadsret, i alt Fald fra 13. Aarh., vistnok tagen af den slesvigske Stadsret, hvad der fremgaar af det IV S. 848 omtalte Brev fra 1317, hvori Horsens Borgere sende Æbeltoft en Afskrift af „Vor Lov, som er stadfæstet af de danske Konger“. Hvornaar den har faaet Købstadsrettigheder, vides ikke. De ældste kendte Privilegier ere udstedte 1442 af Chrf. af Bayern og ofte senere bekræftede og udvidede, saaledes 1452, 1485, 1503, 1531, 1540, 12/12 1560, 1597, 30/11 1648 og 23/1 1672.

Byen havde i Middelalderen to Klostre. At der skulde have været et tredje Kloster, for Dominikanere, beror paa en Misforstaaelse. Den Sortebroder „Michael de Horsnes“, der 1246 sendtes til Lifland, horte ikke hjemme i noget Kloster i H., men opholdt sig her som Terminsbroder (udsendt fra Sortebrødreklosteret i Aarhus?). Franciskanerklosteret blev stiftet i 1261 af Ridder Niels fra Barritskov, der skænkede Graabrødreordenen sin store Gaard i H. tillige med alle sine Byggegrunde og Pladser der imellem det V. derfor liggende Stræde (Badstuestrædet) og Byens østre Grav. I de flg. Tider betænktes Klosteret ofte med Gaver, saaledes i Testam. 1268, 1319, 1396, 1495, 1509 og 1514. Aar 1275 og senere, sidst 1529, holdt Franciskanerne Kapitel her; under Erik af Pommern, Chr. I og Hans er der holdt Møder og Retterting her. Ved 1497 hjemsøgtes Klosteret af en større Brand; 1504 antoge Munkene den strengere Ordensregel, Observantsen. I Reformationstiden fandt Munkene en Tid lang Støtte hos Adelsmanden Manderup Holck til Barritskov, en Ætling af Klosterets Stifter, men Uvilje fra Borgernes Side nødte dem snart til at drage bort; 1530 fik Borgerskabet af Kongen Løfte paa at erholde tilbage alle de Gaarde og Jorder i Byen, som vare komne til Klosteret, naar Munkene droge bort; dette foregik Aar 1532, og Klosterkirken blev da givet Byen til Sognekirke, medens Klostergaarden bestemtes dels til Skole og Bolig for Præsten, dels til Hospital (se S. 70). Klosteret har sikkert paa sædvanlig Vis udgjort et firfløjet Bygningskompleks, af hvilket Kirken vistnok dannede den nordl. Fløj; om Skolefløjens Skæbne se S. 68. Desuden synes der til Klosteret at have hørt et Hus nede ved Aaen, S. for Kl.; Fundamenter af det bleve trufne 1875 og senere. Det andet Kloster mod Ø. uden for Byen, St. Hans Kloster eller Korsbrødregaarden, var af Johanniterordenen. Det nævnes første Gang 1390, da der forekommer en Bernhard som Forstander for det, men sandsynligvis var det noget ældre. I Tidens Løb erhvervede det adskillige Ejendomme i Byen og paa Landet; 1438 mageskiftede det saaledes to Gaarde i Elbæk og Gangsted samt en Bod i Horsens mod en Mark ved Hansted Bro, der tilhørte Øm Kloster; 1505 havde det Andel i Elling Mark; ogsaa Priorslykken og Spedalsø ved Horsens havde det Raadighed over, ligesom Horsens St. Jørgens Gaard vistnok har staaet i Afhængighedsforhold til det; 1530 skødede Prior og Konvent Lerager (i Nørvang Hrd.) til Mogens Gøye. Klosterkirken synes mærkelig nok tillige at have været Sognekirke; thi 1480 fik Prioren Pavens Tilladelse til, at de Sognefolk, som indtil da havde søgt Klosterkirken, fremtidig for at undgaa Sørøveroverfald (!) maatte søge St. Jacobi Kapel i Horsens, der tilhørte Klosteret. Ved Reformationen inddroges Klosteret under Kronen og bortforlenedes til adelige, saaledes 1537 til fhv. Biskop Oluf Munk; 1668 blev det forlenet til Holger Rosenkrantz, der 29/1 1575 fik det tilskødet af Kongen „med Bygning, Kirke, Kirkegaard tillige med alt Gods“, deribl. omtr. 60 Bøndergaarde (se S. 88). Klosteret har sikkert været et firfløjet Kompleks, af hvilket Klosterkirken dannede den sydl. Fløj, men heraf findes nu intet Spor; Klosterkirken forsvandt sikkert længe før de øvrige Bygninger. Paa Klosterkirkegaarden er der fundet murede Grave. Til Klosteret hørte som til alle andre Johanniterklostere et Sygehus, der laa paa Kirkegaarden S. for Kirken, nær ved Stranden; 1562 blev det skænket til Aarhus Hospital. — Af milde Stiftelser har Byen haft to: et Helligaandshus og en St. Jørgens Gaard. Helligaandshuset hørte til Rækken af de borgerlige Hospitalsstiftelser; det var i alt Fald til i 1509, maaske dog allerede 1468, idet det mulig er identisk med den „Helgensgaard i Horsens“, der nævnes d. Aar. Med Hospitalet var forbundet et Kapel. Helligaandshuset blev med alt Tilliggende 1541 skænket til Aarhus Hospital, hvortil Lemmerne flyttedes, men 1560 blev det atter oprettet som Hospital (se S. 70). St. Jørgens Gaarden, for spedalske, laa uden for Byen, uvist hvor; den nævnes første Gang 1492, da Kong Hans tillod, at Thorsted Kirke fremdeles maatte tilhøre den (stadf. 1502 og 1524); ved Chr. III’s Brev af 1542 er den sikkert blevet ophævet. — Byen har mulig haft en Kirke endnu foruden de to nævnte Klosterkirker og St. Ibs Kirke. Thi ved Brev af 1540 tillod Chr. III Borgerne i H. at „nedbryde den gamle Kirke, som kaldes Vor Frue Kirke, og benytte Kalk, Sten, Klokker og Tømmer og anden Del til Hjælp til at opbygge deres Sognekirke med“. Den her mente Sognekirke er vistnok den tidligere Graabrødrekirke, der 1532 blev Sognekirke. „Vor Frue Kirke“ har man almindelig antaget var identisk med St. Ibs Kirke eller den nuv. Vor Frelsers Kirke, idet denne oprindl. skulde have været indviet til Vor Frue og efter Reformationen have faaet Navnet St. Ibs; det er dog meget tvivlsomt, bl. a. fordi Kirken alt 1480 kaldes capella sancti Jacobi og 1532 St. Ibs. Snarere kunde man tænke paa St. Hans Klosters Kirke, da Klosteret 1480 kaldtes „preceptoria beate Marie virginis“ , men dette er ogsaa tvivlsomt. Om en Vor Frue Kirke i Horsens vides for øvrigt intet. — At Byen i Middelalderen har haft flere Gilder, maa antages; 1532 nævnes Vor Frue Kompagni; der maa vistnok ogsaa have været et St. Gertruds Gilde (1627 nævnes „St. Gertruds Have“) og maaske et Papegøjegilde.

Byen har i Middelalderen været omgiven af Grave og Volde; 1261 nævnes den østre Grav, der vistnok har gaaet midt over Kattesund noget Ø. for Borgergade ned til Aaen; ligeledes omtales vestre Grav, om hvilken Gaden „Graven“ mellem Nørregade og Søndergade endnu minder; mod N. har Grænsen vistnok været omtr., hvor Kildegade nu gaar; mod S. havde Byen en naturlig Grav i Aaen. I et Kongebrev at 1581 tillades det Byen at bruge og bebygge Resterne af de gamle Volde, som da laa øde og ubrugte. Byen har haft 5 Porte; Sønderport („Hospitalsport“, ved Byens ældste Bro Sønderbro, ogsaa kaldet St. Jørgens Bro, Højbro og Hospitalsbro), Fugholms Port, Smedegades Port, Kattesunds Port og Borgergades Port (først nedbrudte ved Konsumtionens Ophævelse ved Midten af 19. Aarh.). Den næstældste Bro er Fugholms Bro.

I Slutn. af Middelalderen og Beg. af den nyere Tid tiltog Byens Handel især paa Lübeck, Hamborg, Bremen, Amsterdam og Norge, efterhaanden som Hansestædernes Magt knækkedes; den regnedes for en af Jyllands vigtigste Byer, mange adelige havde Gaarde der, og Velstanden steg, om ogsaa Fremgangen for en kort Tid kunde hæmmes ved Pest og Ildebrand. Saaledes fik Borgerne efter en stor Brand 1540 Skattefrihed i 4 Aar, og to Aar efter fik de Kronens Mark, Lovby Mark, mod en aarl. Afgift, for at Borgerne kunde komme til „deres rette Næring og Bjærging“ og Byen „saa meget desbedre blive bygget og forbedret igen“. Efter en anden stor Brand under Fr. II fik Borgerne atter Skattefrihed i 2 Aar, men tillige Paalæg om at tække Husene med Tegl. Pesten har hjemsøgt Byen bl. a. 1578-79. I øvrigt tog Byen stærk Del i de store Bevægelser, der indledede den nyere Tid. Reformationen fik tidlig Fodfæste, navnlig ved Prædikanten Peder Borgsmed, der allerede optraadte her 1530 († 1572). Chr. III modtog de jydske og fynske Stænders Hylding 18/8 1534 uden for Horsens. Under Krigene i 17. Aarh. led Byen meget; den plyndredes baade af Venner og Fjender. Saaledes huserede den tyske Oberst Wolf Heinr. Bauditz (Baudissin), der var i dansk Tjeneste, slemt her i 1627, og s. Aar besattes den af de kejserlige Tropper, der først forlod den ved Fredsslutn. 1629. Næppe var den kommen til Kræfter igen, før den i Jan. 1644 blev besat af de svenske, som brandskattede den for over 30,000 Rd. og for en stor Del ødelagde den, idet 89 Gaarde og Huse vare mer eller mindre i Grus og dens Skibe ruinerede eller bortførte, „saa at mange derudover ere geraadne i Armod, og udi Byen nu er ganske ringe Formue og Næring“. Ved kgl. Brev af 1646 fik H. Skattefrihed for 3 Aar. Atter besattes den af de svenske 1657, og Aaret efter kom de allierede, Polakkerne og Brandenborgerne, der efterlod den i en saadan Tilstand, at den for lange Tider laa nede; 1672 havde den kun 1584 Indb., da mange vare flygtede fra Byen; 1682 var der kun 87 Gaarde, 72 Huse og 279 Boder (mod 123, 158 og 302 i 1627) og en stor Del øde Pladser. Dertil kom Indkvarteringer og forøgede Skatter, Handel og Søfart gik tilbage, og Byen stod i Stampe til langt op i 18. Aarh.; 1720 siger Magistraten, at af de 214 Mænd, der havde Borgerskab, var Halvdelen fattig, og en stor Del betlede Brødet, og 1753 erklærer den, at „den sorte Armod regerer i de fleste Huse med bevæbnet Haand“; 1709 havde Byen 17 Fartøjer paa 152 1/2 Læster, 1711 kun 13 Fartøjer paa 127 1/2 L.; ifl. Magistratens Sigende i Marts 1721 havde Byen ved Fjendehaand mistet 12 Skibe; 1726 var der 18, 1732 og 1735 24 Skibe paa 232 L., 1746 20 Skibe paa 156 L. Skibsfarten gik mest paa Flensborg, Kjøbenhavn og Østersøbyerne samt Norge. En væsentlig Hindring for Sejladsen vare de slette Havneforhold, til hvis Forbedring der først blev gjort noget af Betydning i Slutn. af 18. Aarh. Folketallet angives 1769 til 2584 og 1787 til 2221. Endnu 1806 (da 31 Skibe paa 457 L.) kunde Borgmesteren sige, at Tilstanden var den samme som 1768. Men da den syvaarige Krig med England og den deraf følgende Krise var overstaaet, og Havnearbejdet havde faaet Fart, kom Fremgangen og Udvidelsen, navnlig efter 1840. Handelsfladen var 1855 44 Skibe (1042 L.), 1864 46 Skibe (1155 1/2 L.), 1875 49 Skibe (2097 L.). Til yderligere Udvikling have de store Jærnbaneanlæg tjent, og Byen hører nu til de driftigste og raskest fremskridende østjydske Byer. Den var 1801 Jyllands femtestørste By, nu har den overfløjet baade Fredericia og Randers og staar som Nummer 3. — I 1808 havde Byen Indkvartering af fr.-spanske Tropper. Baade 1848, 1849 og 1864 var den besat af Fjenderne.

I Slutn. af 18. Aarh. fik Horsens sit lille Hof, idet 2 Prinser og 2 Prinsesser af den russiske Kejserfamilie tog Ophold her 1780. Det var Børn af Anton Ulrich, Hertug af Braunschweig, Broder til Dronning Juliane Marie, og Anna af Mecklenburg, hvis ældste Søn Ivan var bleven bestemt til russisk Tronfølger af Kejserinde Anna; men et Aar efter dennes Død 1740 blev Ivan styrtet af Peter den stores Datter Elisabeth og tillige med sine Forældre og 4 Søskende satte i Fangenskab, senest paa en lille Ø i Dwina nær ved Archangelsk. Efter at Ivan og Forældrene vare døde, besluttede Katharina II at formilde de overlevende 4 Børns Fangenskab, og ifl. Overenskomst mellem det danske og russiske Hof bleve de 1780 sendte til Horsens, hvor der blev købt to Gaarde paa Torvets Sydside, med Have ud til Aagade, til Bolig for dem. Gaardene bleve sammenbyggede og indrettede under Ledelse af Bygmester Prof. Harsdorff, med et lille Kapel efter græsk-katolsk Ritus; det var det saakaldte Palais. Den russiske Kejserinde udredede alle Udgifterne, ligesom hun betalte den aarl. Apanage. Den sidste af de 4 Søskende døde 1807 (se S. 64). (H. E. Friis, Om det russ. Fyrstehof i H., Kbh. 1895). Fra 1810 til 1829 beboedes Palæet af Charlotte Frederikke, Prins Chr. Frederiks (Chr. VIII) fraskilte Gemalinde, som levede her i en Slags Forvisning og førte et muntert selskabeligt Liv. Om Palæets videre Skæbne se S. 68.

Byen har vistnok haft fast Garnison siden Beg. af 18. Aarh., indtil det slesvigske Kyrasser-Regiment, hvoraf Staben og 3 Eskadroner laa her, blev opløst 1840; efter Armé-Organisationen af 1842 blev den Garnisonssted for 37. Bataillon indtil 1895.

Som omtalt ovfr. blev St. Hans Klosters Bygninger 1575 tilskødede Holger Ottesen Rosenkrantz († 1575), der omdannede dem til en Adelsgaard Stjernholm (opkaldt efter Hustruen Karen Gyldenstierne?), som Enken beholdt som Enkesæde til sin Død 1613. Sønnen Otte Chrf. Rosenkrantz til Boller solgte Gaarden 1616 til Chr. IV, der lagde Bygholm Len under Stjernholm og flyttede Lensmandens Residens hertil fra det omtr. paa denne Tid ødelagte Bygholm (s. d.), som nu blev Ladegaard til „Stjernholm Slot“. Den sidste Lensmand paa Stjernholm Len var Henning Pogwisch. Fr. III solgte 1661 S. med Bygholm til Peder v. Ufelen fra Hamburg; men et af de nye Amter beholdt Navnet Stjernholm Amt (se S. 6). Ufelen solgte 1670 S. med Bygholm til Familien Bülow, og kort efter lod Landsraad Joach. Werner Bülow det da forfaldne Stjernholm Slot nedrive og Materialerne benytte til Genopførelsen af Bygholm, der atter oprettedes til Hovedgaard. Grunden med Tilliggendet kom nu paa andre Hænder; 1829-35 ejedes den af Statskassen, som solgte den til Ritmester, Kmjkr. v. Thienen. der opførte en ny Gaard Stjernholm omtr. paa den gamles Plads. Den blev 1879 købt af Kommunen og hele Grunden udlagt til Byggepladser, efter at Grunden, der før hørte til Hatting Sogn, kort forinden var lagt ind under Horsens By; nu minder kun „Stjernholmkvarteret“ om Stedet. — Det gamle Slot har efter Resens Tegn. 1677 været ret anseligt; men paa D. Atl.’s Tid var der ikke mindste Spor tilbage af det, ikke engang Grundstenene, der vare bortførte til Bygninger og Gærder. Paa „Slotstoften“ stod da kun et Bondehus, som kaldtes „Slottet“, og Manden, som boede der, kaldtes „Slotsmanden“. Efter en Synsforretning 1645 bestod Slottet da af en Borggaard, der omsluttedes af 4 Fløje, alle i to Stokv. med Karnapper baade til Gaarden og til Udsiden, og en ved en Port med Borggaarden forbunden Staldgaard, N. for Borggaarden, ogsaa omsluttet af Bygninger.

Horsens henføres i Vald. Jrdb. under Hatting Hrd., fra hvilket den først skiltes ved Res. af 14/6 1799, da den lagdes under Aarhus Amt, i Stedet for, som Amtsomordningen af 1794 egentlig bestemte, under Vejle Amt; ved Oprettelsen af Skanderborg Amt 1824 lagdes den ind under dette.

Af bekendte Mænd, der ere fødte i H., nævnes: Ærkebiskop Hans Svane (1606-68), Søfareren Vitus Jonassen Bering (1681-1741), General Poul Vendelbo, adlet under Navnet Løvenørn (1686-1740) og Statsmanden Ove Høegh-Guldberg (1731-1808).

Litt.: O. Fabricius, H. Kjøbstads Beskr. og Hist., Odense 1879, og Bidr. til H. Bys Hist., i Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 351 flg. — H. Kjøbstads Vejviser 1900-1, Horsens 1899.