Homå Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Homå Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Sønder Herred (Randers Amt). I sognet ligger Homå kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vejlby Sogn

  • 15?? Niels Jensen
  • 1584 Jens Madsen Nikskæg
  • 1598 Søren Jensen Quist
  • 1626 Andreas Sørensen Medelfart
  • 1646 Peder Sørensen Quist (Colding)
  • 1672 Søren Sørensen Witved
  • 1683 Erik Andersen Skraffve (Colding)
  • 1707 Iver Eriksen Colding
  • 1747 Frederik Christian Sørensen Worsøe
  • 1791 Mathias Kirkebye
  • 1827 Carl Cramer
  • 1848 Peter Kabell
  • 1857 Joachim Christian Møller
  • 1866 Rasmus Quotrup Bechmann

Følgende beskrivelse af Homå Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Homaa Sogn, Anneks til Vejlby, omgives af dette, Aalsø, Hoed og Lyngby Sogne. Kirken, mod N., ligger 1 Mil S. V. for Grenaa. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere dels sandmuldede, dels lerblandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Grenaa til Æbeltoft og Randers-Grenaa Banen.

Fladeindholdet 1896: 2350 Td. Ld., hvoraf 1167 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 281, Byg 267, Havre 382, Bælgsæd 6, Blands. til Modenh. 93, Grøntf. 12, Kartofler 22, andre Rodfr. 96), Afgræsn. 660, Høslæt, Brak, Eng m. m. 392, Have 19, Skov 48, Moser 7, Hegn 10, Heder m. v. 6, Veje og Byggegr. 38, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 178 Heste, 662 Stkr. Hornkv. (deraf 414 Køer), 304 Faar, 343 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 121 Td.; 29 Selvejergde. med 105, 54 Huse med 16 Td. Hrtk, og 31 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 529 (1801: 198, 1840: 335, 1860: 584, 1890: 566), boede i 102 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomhed, 341 af Jordbr., 72 af Industri, 2 af Handel, 94 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Homaa (1496: Humo, 1517: Hommo), ved Landevejen, med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1896); Lund, ved Landevejen. Homaahede, Gde. og Huse, med Skole. Lyngdalgaard har 15 5/8 Td. H., 375 Td. Ld., hvoraf 15 Skov, Resten Ager; 1 Hus. Lundskovgaard (før Christenslund) har 12 1/8 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 44 Skov, Resten Ager; 2 Arbejderboliger. Lille-Lykkesholm, Gd.

Homaa S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 368. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Fævejle.

Kirken, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. opførte i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I den seneste gotiske Tid er denne Bygning bleven nedbrudt og paany opf. af det gamle Materiale med indblandede Munkesten. Samtidig indbyggedes Hvælvinger, og Taarn (restaur. 1777) og Vaabenhus opførtes, af Munkesten. (Se Dækstenen over Sydportalen hos Løffler, Udsigt osv. S. 106). Altertavle fra Midten af 18. Aarh. med Malerier. Paa Knæfaldet Høgernes og Kragernes Vaabn. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Paa Stolestaderne Aarst. 1635. Mindesten over Præsten Fr. Chr. Worsøe, † 1791, og Hustru.

Lyngdalgaard er dannet af 3 sammenlagte Bøndergaarde i 1. Halvdel af 19. Aarh.; den købtes 1872 for 170,000 Kr. af A. Govertz Jensen og udlagdes 1895 til Prioritetshaverne, Lensgreverne Schaffalitzsky de Muckadell og Reventlow. — Lundskovgaard er en Afbyggergaard fra Hessel, som 1894 gik over til den nuv. Ejer, Fr. Lichtenberg.

Paa Heden mellem Homaa og Lykkesholm skal have ligget to Gaarde, Gylsgaard og Rametsgaard.


Eksterne Link