Holbæk Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Holbæk Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rougsø Herred (Randers Amt). I sognet ligger Holbæk kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Udby Sogn

  • 15?? Mikkel Nielsen
  • 1579 Mads Mikkelsen
  • 1617 Christen Madsen
  • 1631 Christopher Nielsen Helsing* el. Helsinge
  • 1682 Mikkel Pedersen Møller (Müller)
  • 1709 Hans Cappel Andersen Haasum
  • 1741 Laurits Lauritsen Lassen
  • 1750 Anders Eriksen Frisenberg
  • 1779 C. Gøtzsche
  • 1789 Lars Lund
  • 1803 Hans Jørgen Grundtvig
  • 1831 Johan Severin Steenstrup
  • 1866 Edvard Carl Vilhelm Ortmann

Følgende beskrivelse af Holbæk er fra Trap Danmark 3 udgave.

Holbæk Sogn omgives af Annekset Udby, Randers Fjord, Voer, Ørsted og Estruplund Sogne samt Kattegat. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 1/2 Mil N. Ø. for Randers. De noget højtliggende, men temmelig jævne Jorder, med enkelte Bakker mod Fjorden og Kattegat, ere dels frugtbare, lerede og lermuldede, dels for en mindre Del sandmuldede og sandede, med Enge og Kær ved Fjorden. Ud for Sognet ligger i Fjorden den ubeboede Karholm, der for største Delen hører til Favsing Sogn, Sønderhald Hrd.

Fladeindholdet 1896: 3307 Td. Ld., hvoraf 1221 besaaede (deraf med Hvede 71, Rug 218, Byg 264, Havre 528, Boghvede 4, Froavl 3, Blandsæd til Modenhed 31, Grøntf. 12, Kartofler 31, andre Rodfr. 59), Afgræsn. 834, Høslæt, Brak, Eng m. m. 803, Have 16, Skov 93, Moser 21, Kær og Fælleder 249, Heder m. v. 16, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898: 255 Heste, 1061 Stkr. Hornkv. (deraf 644 Køer), 883 Faar, 601 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 216 Td.; 34 Selvejergd. med 191, 4 Arvefæstegd. med 12, 74 Huse med 13 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 742 (1801: 406, 1840: 562, 1860: 706, 1890: 791), boede 1890 i 147 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomhed, 573 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 107 af Industri, 18 af Handel, 4 af Skibsf., 4 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Holbæk med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1872, Pl. for 20 Lemmer), Andelsmejeri (Bos), Købmandshdlr. og Telefonst.; Kare (143 7: Kardhæ) med Skole og Købmandshdl.; det meste af Ingerslev (Resten i Estruplund S.) med Købmandshdl. Hovedgaarden Holbækgaard har 38 Td. H., 676 Td. Ld. (lidt i Udby S.), hvoraf 136 Eng, 100 Skov, Resten Ager; 6 Lejehuse. Ingerslevgaard har 15 3/4 Td. H., 203 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, 8 Skov og Have, Resten Ager; 1 Hus. Holbæk Mølle.

Holbæk S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 328. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Holbækgaard.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vinduer (tilmur.) ere bevarede; Dørene ses. I Renæssancetiden fik Skib og Kor Tøndehvælving, Koret udvidedes, og Korbuen fjernedes. I den senere Middelalder tilføjedes Vaabenhuset, af Mursten, og Taarnet, af Granit og Mursten; dets nederste to Stokv. have Krydshvælvinger, Underrummet Spidsbue ind til Skibet. I D. Atl.’s Tid havde Taarnet ottekantet Spir, „hvis øverste Spids staar paa 8 høje Pillarer“; nu er der Spidsgavle. Rigt udsk. Altertavle i Barokstil med Relieffer, opsat 1682 af Birthe Skeel. Romansk Granitdøbefont med Løvværk, og over den en Himmel fra 1697 med Birthe Skeels og Niels Rosenkrantz’ Navne og Vaabn., hvilke ogsaa staa paa en Tavle med Aarst. 1664 ved den udskaarne Prædikestol i Renæssancestil, Stolestader med Mourids Stygges og Anne Lykkes Navne og Vaaben. I Korgulvet (under hvilket Gravhvælv. for Holbækgaards tidligere Ejere) smuk Ligsten over Hans Stygge og Hustru Christence Strangesen, med Portrætfigurer. Klokke med Majuskelindskr., uden Aarst.

Holbækgaard skal have tilhørt Kammersvend Rane Jonsen, senere ejedes den af Familien Munk, saaledes 1340 af Hr. Peder M. Dernæst nævnes Hr. Johan Paulsen (Munk) 1408, Magnus Pedersen (Munk) 1410. Væbner Knud M. 1426, Provst i Rougsø (se Saml. til j. Hist. V S. 62) Nis M. 1446, Chr. M. 1460 og en Fru Elne 1494. Ved 15. Aarh.’s Slutn. kom H. til Aarhus Bispestol og bortforlenedes med Rougsø Hrd. til Adelsmænd, saaledes Anders Jakobsen (Hvittenstiern) 1523 og hans Enke Fru Marine Lunov 1537. Ved Reformat. kom den til Kongen, der 1540 forlenede den til Hans Stygge, † 1568, som 1544 købte H. Den arvedes af Sønnen Mourids S., † 1603, hvis Enke Anne Lykke 1613 solgte H. til Albert Skeel til Fussingø, † 1639; derefter hans Søn Christen S., † 1659; hans Datter Birthe S., † 1720 (se om hende II S. 308), bragte S. til Generallieutn. Niels Rosenkrantz († 1676) og oprettede 1700 H. til et Stamhus, for hvilket hun fik Birkerettighed 24/9 1701 (først ophævet 1852), og som arvedes af hendes Broderdatter Charl. Am. Skeel, hvis Mand Gehejmer. Chr. L. v. Plessen († 1752) 1727 med kgl. Tilladelse solgte H. (58, 28 og 379 Td. H.) til Etatsr. Axel Bille til Ørumgd., † 1739, hvis Enke Sophie Seefeld 1751 overdrog H. (58, 62 og 326 Td. H.) til sin Søn, Gehejmer. Henr. Bille-Brahe († 1789); han solgte den 1765 til Konsistorialr. Joh. Ernst Tegder († 1779), hvis Enke 1780 solgte H. (58, 26, 325 Td. H. m. m.) for 41,000 Rd. til Hans Ammitzbøll, der 1791 solgte den for 52,000 Rd. til sin Fætter Kapt. Rasmus A. († 1850). Derefter bortsolgtes Godset, medens Hovedgaarden med Tilligg. købtes af Etatsr. A. Mourier-Petersen, der 1893 solgte den til den nuv. Ejer, Jægerm., Fideikommisbesidder H. Qvistgaard. — Hovedbygningen, der endnu til Dels er omgiven af Grave, er opf. 1562 og bestaar af een Fløj af Grundmur i 2 Stokv. med høj Kælder; Indgangen har tidligere været gennem et stort Taarn med Vindeltrappe, men paa Grund af Brøstfældighed blev det nedrevet i Beg. af 19. Aarh. Over Hovedindgangen sidder en Sten med Chr. Skeels og Hustru Birg. Ruds Vaabener og Aarst. 1645. (Se K. Hansen, D. Ridderborge I S. 37 flg.).

En Rettertingsdom 1499 beretter, at Kardeholm fordum kaldtes Roxø Haffwe, og at Jens Hasenberg, Ridder, i Roskilde for Kong Vald. tilskødede en velbaaren Mand Niels, kaldes Bugge, sin „Haffwe“ i Roxø, og at Axel Jepsen (Thott) — en Datterdattersøn af Hr. Niels Bugge — siden fik den paa Skifte med sin Svoger Jørgen Krumpen.

Den i engl. Krigstjeneste bekendte Generallieutn. Alb. Borgaard, † 1751, er født i Sognet 1659.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Holbæk_Sogn&oldid=8166"