Hjerm Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hjerm Sogn. Et sogn i Struer Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjerm Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Hjerm Vestre Kirke og Hjerm Østre Kirke (sidstnævnte ligger i Hjerm Østre Kirkedistrikt med eget menighedsråd).

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Gimsing Sogn og indtil 25 juli 1759 Venø Sogn

  • 1529 Mikkel Nielsen
  • 1540 Niels Nielsen
  • 1571 Christen Pedersen
  • 1611 Anders Pedersen
  • 1660 Knud Olsen Ølbye (Zythocomæus)
  • 1665 Clemens Rasmussen Thestrup
  • 1669 Henrik Jensen Jermiin
  • 1689 Mads Knudsen Hessel
  • 1700 Jens Henriksen Jermiin
  • 1739 Thomas Just Jensen Jermiin
  • 1778 Christian Billeskov
  • 1805 Anton Frederik Schou (Skov)
  • 1828 Søren Møller Tranberg
  • 1874 Ole Carl Ipsen
  • 1878 Laurits Theodor Ostenfeld

Sognekapellan (hjælpepræster)

  • 1649 Knud Olsen Ølbye (Zythocomæus)
  • 1661 Niels Hansen
  • 1665 Henrik Jensen Jermiin
  • 17?? Peder Soelgaard
  • 17?? Niels Jensen Snedstrup
  • 1721 Niels Thimsen
  • 1735 Søren Nielsen Lund
  • 1745 Søren Aagaard Jensen Paludan
  • 1748 Christian Christophersen Nislev
  • 1749 Jeppe Heit el. Høyth
  • 1755 Niels Nielsen Lange
  • 1763 Søren Pedersen Schandorph
  • 1774 Christian Billeskov
  • 1785 Jørgen Wedel

Følgende beskrivelse af Hjerm Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hjerm Sogn omgives af Hanbjærg, Borbjærg, Mejrup, Maabjærg, Sir, Vejrum og Gimsing Sogne samt Limfjorden (Venø Bugt). Kirken, mod V., ligger over 1 Mil N. N. Ø. for Holstebro. De højtliggende, temmelig jævne Jorder, med Skraaning mod Fjorden, ere frugtbare, muldlerede. Volstrup Skov. Gennem Sognet gaa den nørrejydske Tværbane Langaa-Viborg-Struer og den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 5749 Td. Ld., hvoraf 2851 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 502, Byg 258, Havre 1100, Frøavl 9, Blandsæd til Modenhed 446, Grøntf. 81, Kartofler 24, andre Rodfr. 421), Afgræsn. 1049, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1279, Have 70, Skov 85, Moser 84, Kær og Fælleder 48, Heder m. v. 82, Veje og Byggegr. 185, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 446 Heste, 2097 Stkr. Hornkv. (deraf 1097 Køer), 1236 Faar, 1446 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 441 Td.; 96 Selvejergde. med 389 og 99 Huse med 52 Td. Hrtk., 32 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1664 (1801: 620, 1840: 779, 1860: 966, 1890: 1482), boede i 304 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 83 levede af immat. Virksomhed, 1036 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 6 af Fiskeri, 177 af Industri, 33 af Handel, 51 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.

I Sognet: Hjerm Kirke (om Navnet se S. 514), Præstegaard og 3 Skoler (østre, vestre og søndre). Hjerm Stationsby med Læge, stort Kalkværk (20 à 30 Arbejdere, stor Udførsel af Gødningskalk, ejes af „De jydske Kalkværker“), Andelsmejeri, Købmandshdl., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Hovedgaarden Volstrup har 23 Td. H., 604 Td. Ld., hvoraf 34 Eng, 70 Skov, 60 Mose, 240 Hede (Mose og Hede i Hodsager S.), Resten Ager; til Gaarden en Vandmølle. Aldershvile, Gd., Sophienlund, Gd., Livbjærggde., 2 Gde., Nyborg, Gd., og Zytphensminde, Gd., alle Parceller af Volstrup; Snøder, 3 Gde.; Telling, 5 Gde. og Huse; Kragelund, 3 Gde.; Østerby, 2 Gde. og Huse; Sle, Gd.; Volstrup By, 3 Gde.; Skjetterup, 6 Gde.; Feldborg, 2 Gde.; Sophienborg, Gd. med Mølle; Hjermgde., 3 Gde.; Hjermhede, 7 Gde. og Huse; Kongsgd.; Kvium, 8 Gde. og Huse; Damgd.; Turskov, Gd.; Cathrineborg, Gd.; Kjærgd. (8 Td. H.); Kirkegd.; Christiansborg, Gd.; Bjærggd.; V.- og Ø.-Avsum, 5 Gde. og Huse; Tusgd.; Hummelmose, Gd. og Huse; Sønder-Hjerm, 3 Gde.; Korsbjærg, Gd.; Bak, Gd.; Hvidbjærg, Gd.; Skarby, Gd.; Snuffelborg, Gd.; Hjortborg, Gd.; Smørborg, Gd.; Egebjærg, 2 Gde.; Ytteborg, Gd.; Lindeborg, 2 Gde.; m. m,

Hjerm S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 185. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarme mod N. og S. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren ses tilmuret; Sydd., noget omdannet, benyttes endnu. Ved Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, væsentlig af Munkesten. Vistnok samtidig opførtes de hvælv. Korsfløje, og Hvælvinger indbyggedes i Korset og i Koret, hvis Korbue blev flyttet længere mod V. og udvidet. Samtidig opførtes Vaabenhuset. En lille Bygning foran Norddøren er senere nedreven. Taarnets Spir er vistnok fra 1791 (Aarst. i Fløjen). Altertavlen er i sine ældste Dele fra 17. Aarh., senere omdannet og forsynet med Klingenbergernes og Jermiinernes Vaabener. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Den mindre Klokke er 1507 bekostet af Abbed Niels (i Tvis Kloster). I søndre Korsfløj 2 Ligsten over den bekendte Rigsr. Mogens Munk, † 1558, med 6 Børn, og over hans Søn, Biskop, Rigsr. Oluf Munk, † 1569, og Hustru Drude Rantzau, † 1606 (Figurer); Gravhvælvingen underneden er tilmuret. I Koret anseligt, rigt udstyret Epitafium af Sandsten og Marmor over Axel Juul, † 1671, og Hustru Elisabeth Friis, † 1677 (restaur. 1897 af Fjeldskov). I Skibet Epitafium over Præsten Anders Pedersen, † 1669, Hustru og 18 Børn. I Taarnets Nordmur Mindetavle over Præsten Henrik Jensen Jermiin, † 1689, og to Hustruer. Ved Nedgangen til en Begravelseskælder under nordre Korsfløjs Yderside en Tavle med Indskr., at Christen Linde og Hustru 1707 have ladet Begravelsen indrette for Volstrups Ejere.

Volstrup (i 15. Aarh.: Olstrup) tilhørte Ribe Bispestol og er ifl. Huitfeldt opf. 1313. 1492 havde Jens Kaas den i Forlening. Biskop Iver Munk forlenede sin Broder Rigsr. Fr. Mogens M. († 1558) med V., som denne beholdt som kgl. Forlening paa Livstid, da V. ved Reformationen gik over til Kronen. Hans Søn Biskop Oluf M. († 1569) fik 1542 Skøde paa V.; dog tiltraadte han først Ejendommen efter Faderens Død. Af hans Sønner arvede Jørgen M. († 1589) V., som med hans Datter Karen kom til Iver Friis († 1623). hvis 2. Hustru Fru Dorte Budde 1627 solgte V. til Fru Ingeb. Parsberg, Iver Iuuls († 1627). Dernæst fulgte hendes Søn Axel Juul († 1671). I Enken Elisab. Friis’ Tid († 1677) fik Dr. Matth. Broberg 1672 Indførsel i Gaarden, og Godset splittedes mellem Kreditorerne. 1675 skødede Johanne Lykke, Henr. Belovs, 1/4 af V. til Erik Qvitzow, som 1678 skødede s. Fjerdedel til Christen Linde, der 1682 fik tilskødet af Fru Elisabeth Friis’ Dødsbo en Part (18 Td. H.) af V. og 1683 af Dr. Matthias Brobergs Arvinger en anden Del (57 Td. H.) af V. Efter Christen Lindes Død 1706 fulgte hans Søn af samme Navn, † 1723. Hans Datter Jytte Dorothea bragte V. til sin Mand Kapt. E. Fr. Zytphen, † 1756, hvis 2. Hustru blev g. m. Major Poul Klingenberg til Tanderup († 1771); 1777 testamenterede hans Enke V. til sin Datter Hedev. Kathr. Zytphen, g. m. Præsten A. F. Grib († 1761) og senere Major L. V. Høeg († 1784), og hendes to Døtre. 1786 skødede Hedev. Kathr. Zytphen og hendes ene Svigersøn Kapt. Linde til Møltrup V. til hendes anden Svigersøn, Etatsr. M. Chr. Skou til Bustrup († 1818), der 1798 fik Tilladelse til, at V. maatte beholde sin Frihed, naar Godset frasolgtes. Hans Enke († 1846; begr. paa Hjerm Kirkegd.) testamenterede V. til sin Slægtning, Konsistorialraadinde Elisab. Skov († 1854), hvorpaa den solgtes til Konsul Rygaard, der atter solgte den til Schultz, † 1865, hvorpaa den købtes af P. Hagensen til Ullerup, og H. Jørgensen til Tangsgd.; den første blev Eneejer 1867 og overdrog V. til Sønnen Frans H., † 1889, hvis Enke nu ejer den. — Den nuv. Hovedbygning, 1 Stokv. af Grundmur, er opf. (eller ombygget) 1805 og 1876. Den har før været i 3 Fløje af Bindingsværk (den var tidligere brændt 1609). En Del af de gamle Grave er bevaret.

I Præsteindberetn. 1638 omtales en Dal, Blegedal, paa Hjermgaards Mark, hvori der er Kalk, som skal være benyttet til Kirkens Opførelse; det nuv. Kalkværk ligger der.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Hjerm_Sogn&oldid=5176"