Hjerm Herred
Hjerm Herred er et herred i Ringkøbing Amt. I middelalderen hørte det under Hardsyssel. Senere var det en del af Lundenæs Len og fra 1660 Lundenæs Amt der i 1671 blev forenet med Bøvling Amt, indtil det i 1794 kom under det da oprettede Ringkøbing Amt.
I herredet ligger købstæderne Holstebro og Struer samt følgende sogne:
- Asp Sogn
- Borbjerg Sogn
- Bur Sogn
- Fousing Sogn
- Gimsing Sogn
- Gørding Sogn
- Handbjerg Sogn
- Hjerm Sogn
- Holstebro Sogn
- Mejrup Sogn
- Måbjerg Sogn
- Naur Sogn
- Nørrelands Sogn (Ej vist på kort)
- Sir Sogn
- Struer Sogn
- Vejrum Sogn
- Vemb Sogn
- Ølby Sogn
Følgende beskrivelse af Hjerm Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.
Hjerm Herred omgives mod N. af Limfjorden (Venø Bugt), mod Ø. og S. Ø. af Ginding og Hammerum Hrdr., mod S. af Ulvborg Hrd., mod S. V. af Nissum Fjord og mod N. V. af Skodborg Hrd. Det meste af Sydgrænsen dannes af Storaa, Nordøstgrænsen af Hellegaard Aa, noget af Sydvestgrænsen af Damhus Aa. Den største Udstrækning fra V. til Ø. er over 5 1/4, fra N. til S. omtr. 2 Mil. Overfladen er overvejende højtliggende og jævn (højeste Punkt: Sir Lyngbjærg, 224 F., 70 M.) undtagen den smalle Strimmel, der gaar ud til Nissum Fjord mellem Skodborg og Ulvborg Hrdr., hvor den er lavtliggende, dog til Dels bakket; mod N. falder Overfladen af til Venø Bugt. Jorderne ere mod N. og i Midten lerede og dybmuldede, mod S. sandmuldede og sandede; langs Storaa findes en Del Eng, mod S. Ø. og S. V. Hedestrækninger. Skov- og Plantagearealet er 1147 Td. Ld. Det hører til Amtets frugtbare Hrdr. (ved Matr. gnmstl. 22 1/4 Td. Ld. Paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 64,267 Td. Ld. (6,44 □ Mil, 354,59 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hrtk. var 1/1 1895 2696 Td., Folketallet i Landd. 1/2 1901 13,514 (1801: 4578, 1840: 5711, 1860: 7145, 1890: 11,779). I Herredet ligge Købstaden Holstebro og Ladepladsen Struer. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Ginding Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Hjerm og Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion og Amtets 3. Forligskreds.
Hjerm Hrd., i Vald. Jrdb.: Hiarmæhæreth (1321: Hjarmæ 1340: Hyarm, 1373: Hyærm), hørte i Middelalderen til Harsyssel, fra 1. Halvdel af 16. Aarh. til Lundenæs Len og fra 1660 til Lundenæs Amt: se videre S. 453.
Der er Aar 1879 i Hrd. talt c. 700 jordfaste Oldtidsmonumenter (alle Gravhøje); heraf vare da henved 100 sløjfede, mange andre mere eller mindre forstyrrede; 1902 vare 64 fredlyste. I den nordl. Del er der kun faa Høje, i den sydl. derimod mange; flest ere talte i Sognene Borbjærg (c. 150), Asp (130), Navr og Mejrup (hvert 85) og Maabjærg (60). Omtr. 360 af Højene høre til den S. 477 omtalte Højrække fra Karup Aa til Vesterhavet. — De fleste Landsbyer ere udflyttede.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 12 flg. — C. Nielsen, Hist.-topogr. Efterretn. om H. og Ginding Hrdr., Kbh. 1895. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i H. Hrd., af J. B. Løffler, 1880.
