Forskel mellem versioner af "Hjørring Købstad"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
 
Linje 53: Linje 53:
  
  
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
+
'''Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:'''
  
 
Om byens kirker se under disse:  
 
Om byens kirker se under disse:  

Nuværende version fra 5. nov 2014, 21:40

Følgende beskrivelse af Hjørring Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hjørring Købstad ligger i Vennebjærg Herred under 57° 27′ 44″ n. Br. og 2° 35′ 39″ v. L. for Kbh. (beregnet for St. Kathrine Kirkes Vestende) i en skovløs Egn paa Sydsiden af et 214 F., 67 M., højt Plateau, mod S. begrænset af nogle Indskæringer fra Engdraget „Palleskov“, mod Ø. af lave Markjorder. Højeste Punkt i Byen er ved St. Hans Kirke, 158 F., 50 M.; paa Østergade nær ved Bygrænsen er der 114 F., 36 M. Afstanden fra Frederikshavn er omtr. 4 1/2, fra Aalborg 6 1/4 Mil (ad Jærnbanen resp. 4,8 Mil, 36,1 Km., og 6,3 Mil, 47,9 Km.). Byens Udstrækning er fra N. V. til S. Ø. omtr. 2000 Al., fra V. til Ø. er det bredeste Sted omtr. 1400 Al. Hovedaaren er den fra N. V. til S. Ø. gaaende Nørregade, der fører til Torvet og derpaa gennem Strømgade fortsættes til Springvandspladsen, hvorfra den med Elmetræer beplantede Østergade (se Vignetten S. 1) fører videre mod S. Ø. ud til Landevejene til Frederikshavn, Sæby og Aalborg. Fra Springvandspladsen fører mod S. den nye, smukke Jærnbanegade, mod V. Søndergade og Skolegade. Byen har udvidet sig ret betydeligt, særlig mod S. i Jærnbanekvarteret. Byen har i de senere Aar faaet mange ret anselige Huse i flere Stokv. og er i det hele smukt bygget; men den har intet fra de andre danske Købstæder forskelligt Præg og har ingen gamle Huse at opvise; de hyppige Ildebrande have udslettet ethvert Spor af Byens Ælde.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1899 1,329,870 □ Al. (omtr. 95 Td. Ld.), Markjorderne omtr. 3046 Td. Ld. Byen havde da 29 Gader og Stræder, 10 Veje og 5 Pladser. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890: 566 (Aug. 1899: 775, deraf paa Købstadsgrunden 540). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 3141 Td. Ld.; deraf vare besaaede 1400, Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng 1476, Kær og Fælleder 22, Moser 12, Have 48, Skov 14, Heder 11, Veje og Byggegrunde 154, Vandareal 4 Td. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 136 Td.; deraf hørte 101 til 45 Gaarde, 25 til 204 Huse; 20 Gaardbrug og 29 Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge Klokager og Bjærgene, Huse, Holmen, Gde. og Huse, Bredfald Mølle, Aldershøj (Alleshøj) Mølle, Bryggeri og Savværk, Gaarden Bistrup m. m.

Ved kgl. Resol. af 17/1 1876 og 24/8 1877 henlagdes Bistrup Landdistrikt, der ved Folketællingen 1870 var blevet udsondret som et særskilt Landdistrikt, under Hjørring Købstad.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/1 1899: 7,591,935 Kr. (Antal af Forsikringer 731).


Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Om byens kirker se under disse:


Byen har to Kirkegaarde mod N. V. i Byen paa begge Sider af Kirkegaardsvej; den gamle Kirkegaard, anlagt 1821, 2 Td. Ld., og Assistenskirkegaarden, anlagt 1869, udvidet 1887 og 95, i alt 4 Td. Ld.; paa den sidste er opført et Ligkapel 1887 og et Epidemilighus 1893. Den ældste Kirkegaard, ved Kirken, nedlagdes 1821.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejede 1899 i Obligationer og Kontanter omtr. 15,000 Kr. og af Jord 5 Parceller, i alt 39 Td. Ld. Ager og Eng. Kirken har ingen Gæld.

Mod N. lige uden for Bygrænsen, ved Klokagervej, ligger Apostolisk Kirke; den bestaar af Langskib og er opf. af røde Mursten 1896. — Paa Hjørnet af Korsgade og Dronningensgade ligger et Missionshus, „Bethlehem,“ opf. af røde Sten 1895.

(De lige op til Bygrænsen liggende to Kirker St. Hans og St. Olai Kirker omtales ved Landsognene).

Raadhuset, ved Torvet, er en 1838 opført, 1 Stokv. høj Bygning med høj Kælder (det tidligere Raadhus, af Bindingsværk, laa ogsaa paa Torvet). Det indeholder en Byraadssal, tillige Mødested for Hjørring Amtsraad, en stor Sal, der anvendes ved Sessioner og ved Valg, og et Forligslokale. I Byraadssalen hænger et af Chr. S. Købke malet Portræt af Amtmand J. A. Graah, † 1873.

Ting- og Arresthuset, i Jærnbanegade, er opført 1886 af Amtskommunen (2/3) og Hjørring Købstad (1/3) efter Tegn. af Arkitekterne Olivarius og Poulsen, Randers. Det bestaar af en to Stokv. høj Bygning i T-Form og indeholder Lokaler for Købstadens, Vennebjærg Herreds og Børglum Herreds Jurisdiktioner samt Plads for 26 Arrestanter. Foran Bygningen er der et Haveanlæg.

Det kommunale Skolevæsen bestaar af Kommuneskolen og Hedeskolen. Kommuneskolen, i Dronningensgade, er opf. 1894 for 135,000 Kr. efter Tegn af Arkitekt Axel Møller. Bygningen, af røde Mursten i to Stokv., bestaar af to Længer med Gymnastiklokaler, Badstue og Centralvarmeapparat og havde 1/12 1899 26 Klasser (deraf 4 Forberedelsesklasser), 1 Overlærer, 14 fast ansatte Lærere og Lærerinder, 3 Timelærerinder og 855 Elever. Hedeskolen, Ø. for Byen ved Frederikshavnsvejen, havde 1 Lærer, 1 Lærerinde og 70 Elever. Realskolen, understøttet af Stat, Komm. og Amt, i Skolegyde i den 2 Stokv. høje, tidligere Pigeskole; 1899 er opf. et Gymnastikhus; den havde 1/12 1899 9 Klasser, 1 Bestyrer, 5 faste Lærere og 2 Timelærerinder samt 116 Elever. Teknisk Skole (den midterste Bygning paa Billedet S. 11), i Kongensgade, en 1891 opført, meget stilfuld Bygning i to Stokv. med Trappeparti ved Façaden og slankt Træspir paa Taget, efter Tegn. af Bygningsinspektør H. Kampmann, har omtr. 200 Elever. En Handelsskole, opr. 1872 af Handelsforeningen, har omtr. 40 Elever. Desuden er der to private Pigeskoler.

Fattiggaarden, i Overgade, en Bygning i eet Stokv., er opført sidst i 1850’erne; den har Plads til omtr. 20 Lemmer. Amtssygehuset, ved Aalborgvejen, er opf. 1890 af Amtskommunen (2/3) og Købstaden (1/3) efter Tegn. af H. Kampmann og bestaar af en Hovedbygning i 1 Stokv. med høj Kælder og et Midtparti i 2 Stokv. Ved Siden af Sygehuset ligger et efter Tegn. af Amtsvejinspektør Lunøe 1893 opf. Epidemihus i 1 Stokv Sygehuset og Epidemihuset have tils. Plads for omtr. 70 Patienter.

Milde Stiftelser: Haandværkerstiftelsen, Østergade, en Bygning i to Stokv. efter Tegn. af Arkitekt Axel Møller, opført 1891 af Haandværkerforeningen med Fribolig for 20 gamle, værdige, trængende Haandværkere og deres Enker. Børneasylet, Jærnbanegade, opr. 1875 af den 1863 oprettede Velgørenhedsforening, har Plads for omtr. 50 Børn. Desuden er der af Velgørenhedsforeninger: Foreningen af 22. Apr. 1860 („Firskillingsforeningen“) til Understøttelse af værdige trængende og deres efterladte, en 1890 opr. Sygeplejeforening, Foreningen til Almueskolebørns Bespisning (opr. 1886), Handelsforeningens Hjælpekasse (opr. 1874) m. m.

Hjørring har intet Vandværk eller Gasværk. Derimod har Byen en privat Elektrisk Lysstation, der forsyner en stor Del af Byens Forretninger med elektrisk Belysning (Produktionen var i 1899 omtr. 400,000 Ampèretimer).

Posthuset og Telegrafstationen, paa Stationspladsen, er opf. 1899 i to Stokv. af røde Mursten efter Tegn. af H. Kampmann. — Jærnbanestationen for den i Aug. 1871 aabnede Vendsysselbane er opf. af Arkitekterne Hoffmeyer og Arboe under Tilsyn af Holsøe.

Af andre Bygninger nævnes: Kødkontrolstationen, bag ved Raadhuset, Amtmandsboligen, Østergade, Præstegaarden, en Bindingsværksbygning i Vestergade for Enden af lille Kirkestræde og lige over for Kirken (se Vignetten S. 7), Landboernes Forsamlingsbygning, Østergade, opf. 1882, Sparekassen for Hjørring og Omegn (Bygningen tilhøjre i Billedet S. 11), Kongensgade, en 1893 opf. stilfuld Bygning efter Tegn. af H. Kampmann, Odd Fellow Logen, Dronningensgade, en 1898 opf. 3 Stokv. høj Bygning med Taarn, et Højskolehjem, Skolegade, opf. 1888, et Lærlingehjem, Skolegyde, en Good Templarloge, Klokagervej, en Badeanstalt, Nørregade, et Teater (Plads for omtr. 400 Tilskuere) i Hotel du Nord, m. m.

Byen har en historisk Samling, indeholdende Oldsager, Mosefund, Mønter, Folkedragter osv.; den er grundlagt af det 1889, paa Initiativ af Tandlæge J. Lønborg-Friis med Støtte af Mænd fra By og Land oprettede „Vendsyssels hist. Samfund,“ og er anlagt og ledet af Lønborg-Friis, der skænkede Samfundet sin egen Samling; den har fra Jan. 1900 Plads i den tidligere Realskole, Skolegyde, som Kommunen har solgt til Samfundet paa billige Vilkaar.

Hjørring har flere smukke Anlæg. Mod S. V. uden for Byen ligger Christiansgave, omtr. 10 Td. Ld., anlagt af Staten 1821 som Planteskole, skænket Byen 1843. I Anlægget, der har flere store Alleer, staar en af A. Paulsen modelleret Broncebuste af Fr. VII i overnaturlig Størrelse, afsløret 5/6 1866 (det første Mindesmærke, der rejstes for Kongen i Landet), og en Marmorbuste af Konsul Chr. H. Nielsen, en lang Tid Byens ledende Mand († 1881), rejst 1883 og ligeledes modelleret af Paulsen. S. Ø. for dette Anlæg ligger Svanelunden, omtr. 15 Td. Ld., anlagt 1878; i Anlægget findes en Pavillon med Sommerteater, en Skøjteløberdam og en 15/5 1898 afsløret Mindesten (bornholmsk Granitsten med en af A. Paulsen modell. Portrætmedaillon og Relief) for Oberst E. M. Dalgas († 1894). Desuden ejer Kommunen to Plantager Ø. og N. for Byen, hver omtr. 2½ Td. Ld., og et Plantagebælte omkring Markedspladsen, omtr. 1 Td. Ld.

Indbyggerantallet var 1. Feb. 1890 6055, Nov. 1899: 7490 (1801: 744, 1840: 1556, 1860: 2807, 1880: 4308). Erhverv 1890: 619 levede af immateriel Virksomhed, 333 af Jordbrug, 81 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 2381 af Industri, 1238 af Handel, 950 af forskellig Daglejervirksomhed, 255 af deres Midler, 185 nøde Almisse, og 11 hensade i Fængsel. — Handel, Haandværk og Agerdyrkning ere Byens Hovederhverv. Den har med sit store Opland en temmelig betydelig Handel; Indførselen foregaar for største Delen over Frederikshavn.

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 84,092 Pd., Bomulds- og Linnedmanufaktur varer 26,522 Pd., uldne Manufakturvarer 13,170 Pd., Vin 9574 Pd., Glas- og Glasvarer 48,244 Pd., Humle 3172 Pd., Stentøj, Fajance osv. 12,530 Pd., Kaffe 58,753 Pd., Risengryn og Rismel 61,032 Pd., Salt 235,203 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 133,714 Pd., Tobaksblade og Stilke 41,321 Pd., Kokes 160,000 Pd., Metaller og Metalvarer 521,447 Pd. samt Tømmer og Træ 38 Clstr. og 15,664 Kbfd. For øvrigt maa det erindres, at Indførselen af de grovere Varer som Kul, Trælast, Foderstoffer osv. ikke kan opgives, da de fortoldes direkte fra Skib. Af indenlandske Varer udførtes til Udlandet bl. a.: 9199 Pd. Flæsk, 4528 Pd. Kød og 1859 Pd. Smør. Desuden udførtes fra derværende Svineslagterier til England over Frederikshavn og Esbjærg 7,271,403 Pd. saltet Flæsk.

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet (se S. 14) hjemmehørende 7 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 294 Tons. I udenrigsk Fart indkom 11 og udgik 6 Skibe med henholdsvis 772 og 14 Tons Gods.

Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser, 70,307 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 4681 Kr., i alt 74,988 Kr. (2087 Kr. mere end i 1897). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte, efter Fradr. af Godtgørelser, 122,594 Kr. (94 mindre end i 1897). Der produceredes 1,440,934 Potter, hvoraf 4009 udførtes til Udlandet, af Pressegær produceredes 570,320 Pd., hvoraf 265,948 udførtes til Udlandet.

I Hjørring holdes aarl. 7 Markeder: 1 i Jan. med Heste, 2 i Marts med Heste og Kvæg, 1 i Maj og 1 i Juni med Heste, samt 1 i Sept. ög 1 i Okt. med Kvæg og Faar. Der er Torvedag hver Lørdag, i Nov. og Dec. tillige hver Onsdag; desuden anden Lørdag i Marts, Apr., Maj og Juni samt hver Lørdag fra Okt. til Jul med levende Kreaturer. Hver Mandag Marked i Forsamlingsbygningens Gaard med levende Kreaturer.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 3 Dampbrænderier og Gærfabrikker (henholdsv. 22, 16 og 9 Arbejdere), 1 Dampvæveri (80 Arbejd.), 2 Spinderier og Kludefabrikker med Farverier (henholdsv. 28 og 22 Arbejd.), 2 Svineslagterier (henholdsv. 34 og 30 Arbejd.; i det ene, „Hjørring Amts Andelsslagteri“, slagtes aarl. 50,000 Svin), 2 Jærnstøberier og Maskinfabrikker (henholdsv. 80 og 30 Arbejd.), et bayersk Ølbryggeri (28 Arbejd., aarl. Produktion omtr. 10,000 Td. bayersk og Hvidtøl), 3 Dampbagerier, 1 Aktiemejeri, 1 Tobaksfabrik, 2 Maskinsnedkerier, 1 Savskæreri, 3 Mineralvandsfabrikker, 1 Sukkervarefabrik, 3 Cementstøberier, 3 Bogtrykkerier, m. m.

I Hjørring udgives to Aviser: „Vendsyssels Tidende“ og „Hjørring Amtstidende.“

Kreaturhold 1898: 374 Heste, 1397 Stkr. Hornkv. (deraf 1125 Køer), 359 Faar, 1072 Svin og 6 Geder.

Byens Øvrighed er en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver og Herredsfoged og Skriver i Vennebjærg Herred. Byraadet bestaar, foruden af Formanden (Borgmesteren), af 11 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Fattigvæs., c) for Alderdomsunderstøttelse, d) for Skolevæs., e) for Vej- og Brolægningsvæs., f) for Vandvæs., g) for Belysning og de offentl. Bygninger, h) for Byens Markjorder, i) for de offtl. Lystanlæg, k) for Valglisters Affattelse, l) for kommunale Valg.

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 98,794 (deraf Grundsk. 2016, Hussk. 3488, Formue- og Lejlighedssk. 93,290 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 11,832, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 6637, Indtægt af Aktiver 15,704, Skolekontingent 952, Salg af Kødkontrolmærker 1509, Afgift af det elektriske Lyskompagni 400 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 1769, til Amt 1085, til Amtsskolefond 1281, Byens Bestyrelse 6608, Fattigvæs. 20,650, Alderdomsunderst. 14,657, Skolevæs. 34,333 (heraf Tilsk. til Realskolen omtr. 7000), Rets- og Politivæs. 7241, Medicinalvæs. 4895, Gader og Veje 7316, Belysn. 1835, Brandvæs. 965, offtl. Renlighed 695, Lystanlæg 1619, afløst Højtidsoffer 2000 Kr. Byen ejede 31/12 1898 i Kapitaler 61,225, i faste Ejendomme 640,815 og skyldte bort 339,826 Kr. For 1899 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 11,3 pCt., efter forudgaaet Reduktion stigende nedad; den anslaaede Indtægt var omtrent 2,101,900 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 934,270 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: Raadhuset, Skolerne, Fattiggaarden, et tidligere Fattighus, en Desinfektionsanstalt, et Sprøjtehus, en Kødkontrolstation, 1/3 af Ting- og Arresthuset, 1/3 af Syge- og Epidemihuset, det tidligere Amtssygehus (udlejet til Lærerboliger), Fællesjorden (aarl. Afgift omtr. 5500 Kr.), Fattigjorden (aarl. Afgift 450 Kr.), Skolejorden (aarl. Afgift 200 Kr.), Anlæggene Christiansgave og Svanelunden med Pavillon, de to Plantager Ø. og N. for Byen samt en gammel og en ny Markedsplads.

Byen har intet Politikorps. Brandkorpset bestaar af 1 Brandinspektør, 2 Assistenter, 22 Brandmænd, 1 Tambur og 1 Værkmester samt det ifl. Brandloven af 21/3 1873 tjenstpligtige Mandskab, omtr. 400 Mand.

I Sparekassen for Hjørring og Omegn (opr. 11/9 1844) var Sparernes saml. Tilgodehav. 31/3 1898 1,740,598 Kr., Rentefonden 3 3/5 pCt., Reservefonden 137,336 Kr., Antal af Konti 4428. — I Laane-, Spare- og Diskontobanken (opr. 2/3 1855) er Aktiekapitalen 400,000 Kr.; 30/6 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 4,258,195, Vekselkontoen 2,053,679 Kr.; Sparernes saml. Tilgodehav. (indbef. i Indlaan) var 31/3 1898 3,316,861 Kr., Rentefoden 3 3/5 à 4 pCt., Reservefonden 252,779 Kr., Antal af Konti 2465. — I Aktieselskabet Landbospare- og Diskontokassen opr. 8/12 1870) er Aktiekapit. 75,000 Kr.; 31/3 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 1,544,388, Vekselkontoen 913,726 Kr.; Sparernes saml. Tilgodehav. (indbef. i Indlaan) var 31/3 98 1,474,058 Kr., Rentefonden 3 3/5 à 4 pCt., Reservefonden 32,443 Kr., Antal af Konti 2217.

I gejstlig Henseende danner Hjørring et eget Pastorat.

Hjørring hører til 7. Landstingskreds og Amtets 3. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Hjørring Amtstue- (Amtsforvalteren bor her) og Hjørring Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 5. Udskrivningskreds’ 485. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 485—510, 516, 517, 522 og 523.

Ved Hjørring Toldsted er ansat en Toldforvalter og to Strandkontrollører (i Lønstrup og Lilleheden), ved Postvæsenet en Postmester og tre Ekspedienter og ved Telegrafvæsenet en Overtelegrafist.

Vendsysselbanen (fra Nørre-Sundby til Frederikshavn), den sidste Del af den østjydske Længdebane, anlagdes ifl. Lov af 24/4 1868 og aabnedes 15/8 1871; den er over 11 Mil (87 Km.); se i øvrigt under Fredericia. I Driftsaaret 1897-98 solgtes paa Hjørring Station 67,877 Billetter; til H. ankom 47,041 og afgik 15,841 Cntr. Gods.

Historie. Hjørring, der i Knytlingesaga kaldes Jórungr, i øvrigt senere skrevet Heringæ, Høffring, Høring, og Hørring (lat. Horinga\ at Navnet skal komme af „Højring“ paa Grund af de høje Bakker, der omgive den, er højst usandsynligt), er en meget gammel By, vistnok Vendsyssels ældste. Dens ældste kendte Privilegier bleve givne den af Erik Plovpenning 1243, og de ere senere blevne bekræftede bl. a. 1459, 1484 (tillige udvidede), 1514, 1584, 1590 og 1604. Den var i Middelalderen en ret anselig By. Den var Stiftets Hovedstad; her holdtes Vendelboernes Sysselting, den var Møntsted i Perioden 1147—57, og Børglum-Biskoppen residerede ofte her, især i den ældre Tid, paa sin Gaard Bistrup, ɔ: Biskopstorp, der laa tæt uden for Byen. Om Byens Betydning i Middelalderen vidne dens tre Kirker, idet de to lige ved Byen liggende Kirker St. Hans og St. Olai ogsaa have hørt til Hjørring. Tillige havde den i den katolske Tid et St. Annæ Kapel, der har ligget Sydvest for Anlægget Christiansgave paa „Fattigjorden“ (se S. 13) paa den saakaldte Kapelhøj. Kapellet skal være blevet nedbrudt i 15. Aarh. og afløst af det S. 8 nævnte St. Annæ Kapel ved St. Kathrine Kirke. Der ses endnu Murbrokker paa Stedet. Tæt ved Kapellet fandtes en hellig St. Hans Kilde; Stedet for Kilden, der blev besøgt endnu i 1840’erne, betegnes ved en lille, tragtformet Sænkning. Ligeledes har der i Byen været et St. Knuds Gilde. Efter Reformationen gik det tilbage for Byen; 1554 hørte den op at være Stiftets Hovedstad; dog vedblev den at være Samlingssted for Provstemøderne indtil 1684. Til dens Tilbagegang have vel ogsaa de voldsomme Ildebrande bidraget. Ved Aar 1600 skal der have været en Brand, hvorved det meste af Byen gik op i Luer; i Maj 1647 brændte 17 af de bedste Gaarde omkring Torvet; 22/7 1693 blev hele Byen paa nogle faa Huse og Kirkerne nær lagt i Aske, og den var næppe genopbygget, før en Brand 5/4 1702 fortærede 11—12 Gaarde (se Saml. til jydsk Hist. III S. 255, og Bircherods Dagb. S. 273 og 400); 1816 var der en ny heftig Brand, og 1819 brændte en hel Gade. Ogsaa er den bleven hjemsøgt under Krigene. I hvor høj Grad Grevens Fejde har skadet den, vides ikke; men i Svenskekrigen var den baade 1657 og 1658 besat af Fjenden og maatte betale store Kontributioner (se Saml. til jydsk Hist. IX S. 157 flg.). Aar 1672 havde den 782 Indb.; men det gik endnu mere tilbage i 18. Aarh.; 1769 havde den 596 Indb., og D. Atl. kalder den „en liden By og ringe Landstad“. I 19. Aarh. er den imidlertid atter vokset, navnlig ved sin Handel; dens vigtigste Udskibningssted var i mange Aar Ladepladsen Løkken indtil Jærnbanens Aabning 1871, efter hvilken Tid Omsætningen hovedsagelig foregaar over Frederikshavn.

Byen har haft en Latinskole, der blev oprettet ifl. Kongebrev af 24/5 1549 paa Tilskyndelse af Biskop Oluf Chrysostomus; den havde sit Lokale i et Stenhus, der laa i Østmuren omkring St. Kathrine Kirkegaard og efter Latinskolens Ophævelse 1739 blev benyttet til Byens Skole (om Rektorerne, der tillige vare Sognekapellaner i Hjørring, se Progr. for Aalborg Katedralskole, 1871).

Gaarden Bistrup (se S. 14) blev 1675 købt af den for sine historiske og genealogiske Kundskaber bekendte Bonde Peder Larsen Dyrskjøt, † 1707 (se Saml. til j. Hist. 1. R. III S. 225); 1769 tilhørte den Ejeren af Odden.

Præsten Anders Matthiesen Hjørring ved Vartov i Kbh., Forfatter til flere „Leir-Krans“, der beskrive Kjøbenhavns Belejring 1658, er født i H. 7/9 1609 († 1678).

Litt.: C. B., Hjørring, i Fædrelandet 1-2/10 1868. — Kirkehist. Saml. 4. R. III Bd. S. 383 flg.