Herning Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 25. nov 2014, 18:09 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Herning Sogn. Et sogn i Herning Søndre Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hammerum Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Herning Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Rind Sogn

  • 1518 Dominicus . . .
  • 1554 Hans Jensen
  • 1589 Anders Jensen Dolmer
  • 1603 Anders Matsen Nørlund
  • 1635 Anders Madsen
  • 1657 Christen Christensen Winding
  • 1664 Ulrik Christensen Helt
  • 1707 Gongolphus Bonsach
  • 1722 Vitus Pedersen Bering
  • 1750 Dines Jensen Hjersing
  • 1763 Mogens Ottesen Lassen
  • 1805 Andreas Listo Høeg
  • 1812 Morten Thomsen Næblerød
  • 1827 Peter Tang
  • 1841 Peter Sveistrup
  • 1852 Ely Sophus Falkenskjold
  • 1857 Johan Jørgen Boye
  • 1869 Peter Henrik Kastrup


Følgende beskrivelse af Herning Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Herning Sogn omgives af Rind, Snejbjærg, Tjørring, Sunds og Gjellerup Sogne. Kirken, noget vestl., ligger henved 4 1/2 Mil S. Ø. for Holstebro, c. 6 Mil Ø. for Ringkjøbing og 5 Mil V. for Silkeborg. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandmuldede og navnlig midt i Sognet til Dels muldrige med lerblandet Underlag. Sognet har med sine Plantninger og Haver om de fleste Gaarde tidligere før den store Opdyrkning af Egnen gjort Indtryk af en Oase i Heden. Mod S. en Del af Knudmose. I den nordl. Del løber Herningsholm Aa. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Silkeborg til Ringkjøbing og fra Herning til Holstebro samt Skanderborg-Skjern Banen og de under Anlæg værende Baner Viborg-H. og Holstebro-H.

Fladeindholdet 1896: 4758 Td. Ld., hvoraf 1399 besaaede (deraf med Rug 360, Byg 162, Havre 539, Boghvede 28, Spergel 15, Blands. til Modenhed 83, Grøntf. 48, Kartofler 62, andre Rodfr. 97, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 1124, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1034, Have 64, Skov 68, Moser 211, Kær og Fælleder 223, Heder m. v. 453, Veje og Byggegrunde 177 Td. Kreaturhold 1898: 395 Heste, 1267 Stkr. Hornkv. (deraf 853 Køer), 694 Faar, 645 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 124 Td.; 32 Selvejergaarde med 93, 295 Huse med 30 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 4330 (1801: 345, 1840: 594, 1860: 870, 1890: 2935, 1/11 1902: c. 4800), boede i 505 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 300 levede af immat. Virksomh., 534 af Jordbr., 12 af Gartneri, 1092 af Industri, 519 af Handel, 364 af forsk. Daglejervirks., 73 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.

I Sognet den købstadlignende By Herning (1340: Hørningh; senere kaldet Hanning), ved Landevejen, som danner den med Træer beplantede Hovedgade, Landets største Landsby („Hedens Hovedstad“) — 1/2 1901: 404 Huse og 3706 Indb. (1840: 21, 1860: 101, 1880: 1064, 1890: 2166, 1/11 1902: 4008) —, med Kirke; Præstebolig; Missionshuset „Bethania“ (opf. 1898 efter Tegn. af Arkit. Wiinholt); 2 Almueskoler (Hovedskolen i Byen og Landskolen V. for den); Realskole (opr. 1877 af Landstingsmand Thomas Nielsen) med Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen; teknisk Skole (opr. 1878), flere private Skoler; Ting- og Arresthus, opf. 1893 i tysk Hanseatstil af røde Mursten i to Stokv., 80 F. langt, med Spir, og en 1891 opf. Sidefløj til Arrestbygn., med Plads til 16 Arrestanter (Arkitekterne: Wiinholt og Hagerup); Bygningerne, der have kostet c. 82,000 Kr., ejes af Amtskommunen; foruden Lokale for Forligskommission og Arrestforvarerbolig indeholder Tinghuset en stilfuld, smukt dekoreret Retssal og paa Loftet et 1896 indrettet Museum med Genstande, indsamlede i Midt- og Vestjylland (Jydepotteindustrien er fyldig repræsenteret); det ældste Tinghus i H. var opf. 1827, det andet 1857. Herredsfogedbolig og Kontor (opf. 1878); Amtssygehus (opf. 1882, med 23 Senge, for c. 21,000 Kr., Arkitekt: Weber) og Epidemihus (opf. 1888 med 25 Senge, med Desinfektionsanstalt, for 12,600 Kr., Arkit.: Weber), begge ejede af Amtskommunen; Fattiggaard, opf. 1882, Plads for 22 Lemmer; Hammerum Hrd.’s Børnehjem, opr. 1882 af H. C. Bertelsen, Plads for c. 15 Børn; Apotek (opr. 1832); Distriktslægebolig; flere Læger. Meteorologisk Station (opr. 1873). Herning Hede- og Diskontobank (opr. 12/3 1872; Aktiekapit.: 115,600 Kr.; 31/12 1900 var Folio- og Indlaanskontoen 965,378, Vekselkontoen 728,914 Kr.). Hammerum Hrd.’s Sparekasse (opr. 1/7 1868; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 2,943,933 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 115,040 Kr., Antal af Konti 6061). Gasværk (anl. 1898). Haandværkerforeningsbygning (opf. 1887); Højskolehjem (opf. 1901). Af industrielle Anlæg nævnes: et Dampuldspinderi (Lunds), flere Bryggerier, et Teglværk, et Jærnstøberi, en Dampmølle, flere Møller, en Tørvefabr., et Svineslagteri, et Dampfarveri, to Mineralvandsfabr., en Tagpapfabr., Cementfabrikken „Vestjyll.“, Savskærerier; desuden Handelsetablissementer og Haandværkere samt to Bogtrykkerier; i Byen udgaar H. Folkeblad, „Vestjyll.“ („H. Dagblad“ udgives i Ringkj.). Her findes flere Hoteller, Gæstgiverier, Markedsplads (8 Markeder med Heste og Kreaturer i Feb., Marts, April, Maj, Juni, Aug., Okt. og Dec.), Jærnbanestation (paa Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen, se S. 93, ligesom den bliver Endestation for Statsbanerne Viborg-Herning, se IV S. 576, og Holstebro-Herning, se S. 93), Telegraf- og Statstelefonst. samt Postkontor (Posthuset er opf. 1892 efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen). Byen har Toldsted og er Valgsted for Amtets 5. Folketingskr. og Sessionsted for Lægd 43-60 af 5. Udskrivningskreds. V. for Byen ved Assistenskirkegaarden (med et Ligkapel) ligger et 2 1/2 Td. Ld. stort Lystanlæg (oprindl. Hedeselskabets Planteskole), hvori Mindesmærke for Oberst Dalgas, afsløret 8/10 1896 (en Obelisk med Portrætmedaillon); desuden ejer Byen mod S. Anlægget Pontoppidan, 12 Td. Ld., hvori Mindesmærker for Landstingsmd. Th. Nielsen († 1895), afsl. 14/9 1901, og for Generalkonsul Pontoppidan (rejst 1903).

Desuden i Sognet Byerne: Gullestrup (Store og Lille-G.) med Skole; Holing med Andelsmejeri (Danalyst). Hovedgaarden Herningsholm har 17 1/2 Td. H., 330 Td. Ld. (i H. og Gjellerup S.), hvoraf 70 Eng, 41 Mose, 4 Skov og Have, Resten Ager. Overgd.; Grøderis, Gde.; Salholt, Gd.; Nørholm, Gd.; Vesterholm, Gd.; Lillelund, Gde.; Brendgde.; Lavlund, Gd.; Sønderager, Gd.; Holtbjærg, Gd. med Teglværk; Kjæret, Gd. Pontoppidans Mosestation, c. 200 Td. Ld., mod S. ved Vejlevejen.

Ved Herning Toldsted fortoldedes i 1901 af fremmede Varer bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 142,727 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 7424 Pd., uldne Manufakturvarer 22,188 Pd., Vin 6822 Pd., Glas og Glasvarer 11,228 Pd., Kaffe 34,066 Pd., Olier 77,745 Pd., Rismel og Risengryn 12,186 Pd., Salt 242,266 Pd., Stenkul 25,045 Pd., Metaller og Metalvarer 317,829 Pd. samt Tommer og Træ 5321 Kbfd. Toldafgifterne udgjorde i 1901, efter Fradrag af Godtg., 36,110 Kr., Krigsskatten af Vareindførslen 1785 Kr., i alt 37,894 Kr. (6656 mere end i 1900).

Herning S., en egen Sognekommune, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion, Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 51. Lægd. Kirken tilhører Sognet.

Kirken er opf. 1888-89 efter Tegn. af Arkitekt Wiinholt. Den er bygget i romansk Stil af røde Mursten med hvide Cementforsiringer som en Korskirke med halvrund Apsis mod N., Taarn mod S. med 4 Spidsgavle og pyramideformet Spir, samt Tagrytter over Korset. Kirken har Bjælkeloft med Dekoration. Altertavle af Majolika med Billede (Christus). Granitdøbefont. — Den gamle Kirke, der laa V. for Byen og bestod af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. af Granitkvadre og Mursten, blev nedbrudt 1887 (indtil den nye Kirke var fuldført, benyttedes Missionshuset Bethania). Den gamle Klokke hænger i den nye Kirke.

Herningsholm, oprindl. kaldet Vig, blev 1579 af Fr. II mageskiftet til Josva v. Qvalen, hvis Enke Magdalene Olufsd. Munk ægtede Sigfred Rindschat (Rindschaid), Friherre til Friedberg, som opførte sig helt afsindig mod Familie og Tyende og til sidst for Vold mod sin Hustru blev sat i Fængsel paa Dragsholm, hvor han døde c. 1620 (se E. Flindt, Friherren paa H., og F. R. Friis, Mere om Friherren paa H., i Saml. t. j. Hist. 2. R. II S. 145 flg. og III S. 195 flg.). Senere tilhørte H. Gert Rantzau til Breitenburg († 1627), hans Søn Grev Chr. R. († 1663), der købte en Del Gods til Gaarden, dennes Svigersøn Storkansler Fr. Ahlefeldt († 1686), hans Svigersøn Joh. Fr. Greve af Leiningen-Dachsburg († 1722), der 1704 skødede H. (48, med Gods i alt 798 Td. H.) til Assessor Peder Tøgersen Lassen til Rødslet († 1737); Sønnen Justitsr. Tøger Lassen til Aakjær skødede H. 1751 med Skaaphus, Tiender og Gods (36, 13, 47 og 753 Td. H.) for 20,000 Rd. og 100 Speciesdukater til Hans Adolph Høeg, adlet som Hielmcrone, der 1757 skødede Ejendommen til Sønnen Marcus Hielmcrone, som 1769 skødede den til sin Svoger Chrf. Rosencrone til Nøragergd.; hans Søn M. G. R. solgte den 1775 til Major Frands Friedenreich til Palstrup, der pantsatte den til Grevinde Levetzau, hvis Arvinger 1778 ved Aukt. solgte H. (36, 66 og 255) og Skaaphus (13, 11 og 211 Td. H.) for 25,200 Rd. til Birkedommer Peder Grønlund, som 1780 skødede H. til Kmhr. Holger Sehested († 1811), der udstykkede den og frasolgte Holtbjerg og Lavlund; han skødede H. (33 og 74 Td. H.) for 23,000 Rd. til Morten Vestrup, som endnu mere udstykkede den, idet Nørholm og Vesterholm frasolgtes. Senere har Hovedparcellen været ejet af Lassen, Brødr. Wood, Trondhjem (senere til Lindbjærggd.), der solgte den til Ph. Davidsen, Bjerregaard, C. Wolf, Møller, N. Gram, der købte den 1869, Worm (fra 1873), F. C. Werlauff, som 1901 solgte den for 126,000 Kr. til H. Biehl. — Hovedbygningen har bestaaet af 3 Fløje (opf. af Josva v. Qualen), hvoraf den midterste, af Grundmur i to Stokv., endnu er bevaret; desuden er der to senere opf. Sidefløje, i 1 Stokv. Gaarden har været omgiven af Grave og Volde, hvis sidste Rester sløjfedes 1870. V. for den laa den store Ladegaard, ud for hvis 4 Hjørner der i Volden har været indbygget 4 Taarne. I den gamle Fløjs 2. Stokv. findes Vægmalerier, vistnok fra Marcus Hielmcrones Tid.

Herning By er først begyndt at vokse, da Hedeselskabet tog fat paa Hedeopdyrkningen, og da Jærnbanen blev anlagt (aabnet fra Silkeborg til H. 1877, fra H. til Skjern 1881).

Ved Gullestrup er der fredlyst to Gravhøje.

Herning var Anneks til Rind, indtil det ved Reskr. af 19/2 1889 blev et eget Pastorat.

Litt.: L. C. Th. Frølund, H. Sogn og Plads før og nu, Holstebro 1874. — W. T. Valeur, H. fra 1852-88, Aarhus 1888.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Herning_Sogn&oldid=4147"