Herborg Sogn
Historisk info om Herborg Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Bølling Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Herborg Kirke. Sognet blev udskilt fra Vorgod Sogns vestlige del i 1898
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Herborg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Herborg Sogn, udskilt fra Vorgod Sogn 1898 og Anneks til N.-Vium, omgives af dette, Sædding, Hanning, Brejning og Vorgod Sogne. Kirken, noget vestl., ligger c. 3 Mil Ø. S. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder ere nogle Steder muldede, i øvrigt sandede, til Dels skarpsandede, med lidt Hede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ringkjøbing til Silkeborg.
Fladeindholdet 1901: 5894 Td. Ld. Befolkningen, 1/2 1901: 817, boede i 139 Gaarde og Huse. Se iøvrigt S. 617 under Vorgod Sogn.
I Sognet Byerne: Vester-Herborg med Kirke og Skole; Øster-Herborg; Videbæk (en Del i Vorgod S.), ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1886), Epidemihus (opf. 1892 for 15,000 Kr., med Desinfektionsanstalt og 14 Senge; ejes af Amtskommunen), Distriktslægebolig, Dyrlæge, Afholdshjem, Sparekasse for Vorgod og N.-Vium-Herborg Komm. (opr. 1868; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 90,828 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4308 Kr., Antal af Konti 648), flere Købmænd osv., Kro, Markedsplads (Marked i Feb., Juni og Okt.) og Telefonst. Birkmose, Gde. og Huse. Gaarde: Ryesminde, Kjeldstrupgd., Storgd., Tolsgd., Vadgd., Trøstrup. Videbæk Mølle.
Herborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhører Sognet.
Kirken er opf. 1898 (indviet 19/3 1899) af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Spir; Bjælkeloft. Der har før Mil 1/4 for den nuv. staaet en Kirke, som nævnes 1340 i „Ribe Oldemoder“, men en kort efter tilskreven Bemærkning siger, at den var bleven øde (vistnok under den sorte Død). Ruinen af Kirken, der har været af Granit, forsvandt først ganske, da man benyttede Stenene ved Ringkjøbing-Silkeborgvejens Anlæg 1856; mange af Stenene findes i Gaardene i Omegnen (se Saml. t. j. Hist. III S. 399 flg.).
Ryesminde (opkaldt efter Olaf Rye) er opstaaet ved Opdyrkning af et Hedeareal, der foretoges af et Aktieselskab for Mosekultur ved Midten af 19. Aarh. Arealet gik senere over til Etatsr. E. Tang til N.-Vosborg og F. M. Knuth til Knuthenborg.
