Forskel mellem versioner af "Hee Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 6: Linje 6:
 
Indsættelse år og navn. kilde [[Wibergs præstehistorie]] m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
 
Indsættelse år og navn. kilde [[Wibergs præstehistorie]] m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
  
Fælles indtil 16?? med [[No Sogn]]  
+
Fælles indtil 16?? med [[No Sogn]] herefter bliver No Sogn nedlagt og lagt sammen med Hee Sogn
  
 
*15?? Morten ......
 
*15?? Morten ......

Versionen fra 14. mar 2017, 15:47

Historisk info om Hee Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hind Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Hee Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 16?? med No Sogn herefter bliver No Sogn nedlagt og lagt sammen med Hee Sogn

  • 15?? Morten ......
  • 1548 Peder Mortensen
  • 1593 Mikkel Nielsen
  • 1622 Jens Christensen Gjødstrup el. Hee
  • 1666 Niels Jensen Gjødstrup el. Hee
  • 1689 Lauge Berntsen Wedel
  • 1739 Otto Offesen Høyer
  • 1756 Peder Pedersen Lundager
  • 1778 Jens Bone Høyer
  • 1823 Jens Christian Blicher
  • 1823 David Plesner
  • 1833 John Thomsen Gad
  • 1848 Peter Rasmussen
  • 1868 Johan Carl Hieronymus Molbech

Følgende beskrivelse af Hee Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hee Sogn omgives af Annekset No, Rindum og Ny Sogne, Stadil Fjord — i hvilken Hindø, som hører til Sognet —, Stadil, Tim, Thorsted og Hover Sogne. Kirken, mod S. V. i Sognet, ligger 1 Mil N. N. Ø. for Ringkjøbing. De mod V. lavtliggende og jævne, mod Ø. noget bakkede Jorder ere sandede, i den vestl. Del mere muldrige, med Enge og Kær, mod Ø. med Hedestrækninger. Mod S. den 1894 anlagte Sanddal Plantage, 181 Td. Ld. Gennem Sognet løber Hover Aa; Landevejen fra Ringkjøbing til Holstebro og den vestjydske Længdebane gaa igennem det.

Fladeindholdet 1896: 6197 Td. Ld., hvoraf 1432 besaaede (deraf med Rug 440, Byg 127, Havre 453, Boghvede 4, Spergel 112, Blandsæd til Modenh. 116, Grøntf. 18, Kartofler 83, andre Rodfr. 78), Afgræsn. 1723, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1172, Have 7, Skov 86, Moser 21, Kær og Fælleder 147, Heder 1493, Veje og Byggegr. 113, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 300 Heste, 1274 Stkr. Hornkvæg (deraf 747 Køer), 1230 Faar, 686 Svin og 43 Geder. Ager og Engs Hrtk. i Hee og No Sogne 1895: 375 Td.; 113 Selvejergde. med 309, 158 Huse med 66 Td. Hrtk. og 41 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 816 (i Hee og No S. 1801: 843, 1840: 1144, 1860: 1327, i Hee S. 1880: 830, 1890: 804), boede i 180 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 58 levede af immat. Virksomh., 535 af Jordbr.,

3 af Fiskeri, 111 af Industri, 5 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 53 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.

I Sognet: Hee Kirke (1291: He, 1300: Hee), Forsamlingshus (opf. 1890), Skole, Jærnbanestation og Kro. Byerne: Sønderby med Præstegd.; Agersbæk; Sirsbæk; Halby med Fattiggaard (opf. 1873, Plads for 31 Lemmer); Ejstrup med Mølle og Stampemølle; Hvingel med Skole. Astrup, Gde.; Birkkjær Huse; Nørkjær, Østerkjær, Lilkjær, Sønderkjær, Mastrup, Ølstoft og Færgegd., enkelte Gde.; Voldbjærgmark, Gde.; Sanddal, Gd. med Planteskole; Bratbjærg, Gde.; m. m. Hovedgaarden Voldbjærg har c. 12 Td. H., c. 200 Td. Ld. hvoraf c. 100 Eng, 5 Plantage, Resten Ager; 1 Hus. Voldbjærg Vandmølle.

Hee S., een Sognekommune med Annekset, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 32. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, der har været Herredskirke (maaske indviet til Vor Frue), er en af de ejendommeligste jydske Granitkirker. Den bestaar af Skib og Kor, Forhal med Taarn mod V. og to Tilbygninger mod S. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid (Midten af 12. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel i to Skifter med Skraakant. Skibets Norddør spores endnu; men de oprindl., smaa Vinduer ere baade i Skib og Kor erstattede af større med Granitindfatninger. Omtr. 50 Aar efter Kirkens Opførelse tilføjedes Forhallen og Taarnet, Repræsentant for den romanske Granitarkitektur ved Midten af 12. Aarh. med Nordtysklands og navnlig Rhinlandenes Bygningskunst som Forbillede; flere Enkeltheder røbe en direkte Paavirkning af Ribe Domkirke. Partiet, der i Tidens Løb var blevet meget forvansket (Taarnets øverste Del var saaledes nedstyrtet ved 1721 og genopført af Mursten af Chr. Rantzau til Voldbjærg), er nu ved en Restauration 1882-84 under Ledelse af Prof. B. Storck, hvorved Vestpartiet nedbrødes indtil Soklen, bragt tilbage til den oprindl. Skikkelse. Det er opf. af Granitkvadre (Forhallen af saadanne baade ud- og indvendigt, Taarnets øverste Stokv. af røde Mursten indvendigt) paa Dobbeltsokkel, hvis øverste Skifte har Profil og Rundstave. Forhallens Gavl og Sidefaçader ere ved Pilastre inddelte i Felter, som paa Gavlen hver afsluttes af en Rundbue, paa Siderne af to Rundbuer. Hovedindgangen i Gavlen har paa hver Side en paa Kapitæl og Fodstykke rigt prydet fritstaaende Søjle og afsluttes af en Tympanon, hvori to Løver, og en dobbelt Rundbue. Paa Forhallen er der desuden i Højde med Tagskægget 4 smaa Hjørnesøjler. I Højde med disse har hver Sidefaçade to smaa, runde Lysaabninger, medens Gavlen har to aflange Aabninger, afsluttede af en Rundbue, og oven over dem springer et Par Menneskehoveder frem. Herfra hæver Taarnet sig, med dobbelt Lydhul paa hver af de 4 Sider og med Gavle mod V. og Ø. I Forhallens Indre findes i det sydvestl. Hjørne Vindeltrappen, der fører op i Taarnets to øvre Stokværk (atter fremdragen ved sidste Restaur.), og i det nordvestl. Hjørne en svær, fritstaaende, firkantet Granitpille paa Dobbeltsokkel, hvorfra der mod S. over til Pillen, hvori Trappen findes, er spændt en Ellipsebue, og tilsvarende Buer er der ved Forhallens andre 3 Sider; Midtrummet mellem de 4 Buer er hvælvet. Over de to smaa Sidepartier indenfor Buerne, der ere spændte fra V. til Ø., findes i 2. Stokv. to ejendommelige Rum, som faa Lys gennem de ovennævnte runde Aabninger paa Sidefaçaderne, og som dækkes af Halvtage (Traditionen siger, at de have tjent til Opholdssted for en Fru Elle fra Voldbjærg; maaske Ellen Krag, g. m. Peder Skram). Herredets Arkiv har i sin Tid haft Plads her i 2. Stokv. Desværre er Forhallen for nylig bleven adskilt fra Kirken ved en Bræddevæg med en Dør i. Af de to Tilbygninger, af Granitkvadre og indbyrdes sammenbyggede med et Tvillingtag og med Spidsgavle, er den vestl., som er hvælvet og har Spidsbue ind til Kirken, utvivlsomt den ældste, vistnok hidrørende fra katolsk Tid (maaske et særligt Kapel), senere Gravkapel for Familien Rantzau, men nu Vaabenhus med Indgang fra V. (Kisterne stod her til 1873; under Kapellet er Gravhvælving). Den anden Tilbygning, med Bjælkeloft og Rundbue ind til Skibet, kaldet „No Kirke“, er opf. af Materialet fra den gamle No Kirke (se ndfr.); indtil sidste Restaur. strakte den sig længere mod Ø. Ved Korets Nordside har desuden staaet et hvælv. Sakristi, nedbrudt efter 1769. Den rigt udsk. Altertavle, fra 1635, med Nadveren i Midtpartiet (restaur. 1884), og Prædikestolen ere i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Bladornamenter; over den en Himmel i Renæssancestil. I Koret en Kirkesangerstol i gotisk og en Præstestol i Renæssancestil. De øverste Stolestader have Aarst. 1655 og Otte Krags og Hustrus fædr. og mødr. Vaabener; de to næste have Spends og Fastis Vaabener. I Skibet et gotisk Krucifiks. I Buen ind til Vaabenhuset findes et katolsk Monstranshus (ifl. D. Atl. skal der deri før have staaet et Billede af Jfr. Maria), i „No Kirke“ et Pulpitur med Malerier og en Series pastorum (før et Epitafium), restaur. 1884, ved Korbuen en. Mindetavle over Forvalter Casp. Buchholtz, † 1744. En Lysekrone fra Kapellet er nu i Nationalmuseet. (Om Kirken se Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 2. R. Pl. 2 og 3. — J. B. Løffler, i Kirkeh. Saml. 3. R. I S. 34 flg., og Kirkeb. S. 142 flg. — J. Helms, D. Tufstenskirker S. 103).

Voldbjærg (1443: Voldbierig) ejedes 1416 af Hr. Jens Skram, 1440 af Hr. Niels Krag, med hvis Datter Ellen Hr. Peder Skram tilgiftede sig Gaarden. Disses Datter Johanne ægtede Erik Christiernsen Fasti, hvis Børn optog Skram-Navnet, og V. gik i Arv til Sønnen Peder Skram 1497, Enken Christence Lunge 1543, dennes Søn Iver S. 1548-1580, dennes Sønner Peder, Spend og Erik Skram, † 1607, med hvis Søn Peder Skram denne Slægt uddøde. Næste Ejer var Rigsr. Niels Krag († 1650), dennes Søn Rigsr. Otte K. († 1666), med hvis Datter Sophie Amalie V. kom til hendes 2. Mand Grev Otto Rantzau til Rosenvold, hvis Søn Grev Chr. R., † 1771, 1770 solgte V. (104, 54 og 483 Td. H.) for 48,000 Rd. til Jens Hvas til Tviskl. († 1773) og Andr. Høyer til Søndervang, hvilken sidste 1778 skødede V. (104, 87 og 404 Td. H.) for 46,000 Rd. til Peder Nissen, der 1784 skødede den (104, 87 og 446 Td. H.) for 59,000 Rd. (ombyttede den med Spøttrup) til Matthias Richter (se under Spøttrup, IV S. 635), der 1792 bortsolgte Godset, hvorefter Hovedparcellen (26, 33 og 1/2 Td. H.) 1795 solgtes for 7000 Rd. til Birkedommer P. Grønlund, † 1819. Hans Datter bragte den til sin Mand P. Brusen, † 1829, hvorpaa den købtes af T. C. Clemmensen for 2520 Rd. Sølv, og han solgte den 1830 for 3200 Rd. Sølv til Christen Sørensen; 1861 gik den over til Sønnen S. Christensen og i 1900 for c. 63,000 Kr. (efter at 52 Td. Ld. vare solgte til Jærnbanen) til dennes Søn Chr. Sørensen, den nuv. Ejer. (Om Ejere af Voldbjærg, se P. M. Nødskov, i „Iris og Hebe“). — Hovedbygningen, som i 18. Aarh. bestod af 3 Fløje af Egebindingsværk, og som har ligget i den nuv. Have, omgiven af Volde og brede, nu væsentlig opfyldte Grave, blev nedbrudt 1794. Pladsen er nu stærkt afgravet. Den nye Bygning brændte ved Lynnedslag 1874; nu er der en Hovedfløj og to Sidefløje, i 1 Stokv. af Grundmur. C. 800 F. S. V. for den nuv. Gaard ligger det endnu delvis bevarede Voldsted for det ældste Voldbjærg, aflang-firkantet, 85x115 F., 4 F. højt og omgivet af Grave; mod Ø. førte en Dæmning eller Bro over Graven; i Banken er der optaget henved 50 svære Egeplanker, formentlig anvendte til Pilotering.

Agersbæk har været en Hovedgaard, som 1533 tilhørte Splid Bang: senere ejedes den af Albert Friis til Haraldskjær, † 1601, hans Datter Lisbet F. 1605; 1627 solgte Tønne Friis den paa sin afdøde Mosters Arvingers Vegne til Niels Krag, hvis Svigersøn Hans Juul solgte den 1650 til sin Svoger Otte Krag. Snart efter har den vistnok mistet sin Frihed. — I Hee har ligget en Hovedgaard; 1465 nævnes Christiern Knutsøn (Harbou) af H., Væbner.


Link