Hasle Sogn (Bornholms Amt)

Historisk info om Hasle Sogn er et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørre Herred (Bornholms Amt). I Hasle Sogn ligger Hasle Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Fælles fra ca 1600 med Rutsker Sogn

Følgende beskrivelse af Hasle Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hasle Købstad ligger i Nørre Herred under 55° 11’ 5" n. Br. og under 2° 7’ 56" ø. L. for Kbh. (beregnet for Kirkens vestl. Ende). Byen ligger paa Vestkysten l1^ Mil N. for Rønne paa et fladt, men temmelig højt Terræn; Kirken ligger 84 F., 26,4 M., over Havet, Raadhuset 54 F., 16 M. Byens Udstrækning fra S. til N. er omtr. 1300 AL, mod S. er den omtr. 1100 Al. bred, mod N. løber den spidst til, her er dens Bredde kun 200 Al. Hovedaaren er Storegade, der mod N. løber ud i Landevejen til Rutsker og mod S. i Landevejen til Rønne. Torvet ved Raadhuset er en Udvidelse af Storegade. De øvrige Gader ere for det meste smaa, snævre og krogede, de fleste Huse ere smaa og i eet Stokværk; intet frembyder Interesse ved Ælde eller Bygningsmaade.

Hasle Købstadsgrund udgjorde Jan. 1897 omtr. 58,4 Td. Ld., Markjorderne 312,6 Td. Ld. Byen havde ved Udg. af 1897 20 Gader og Stræder samt 1 Torv. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 266 (Efteraar 1897 var der i alt 285, deraf paa Byens Grund 265). Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af Byen med tilhørende Markjorder var 1896 371 Td. Ld.; deraf vare besaaede 210, Afgræsning, Brak og Eng 83, Have 20, Skov 2, Byggegrunde og Veje 56 Td. Det saml. Hartkorn for Byen og Markjorderne var 1895 33,5 Td. bornh. (23,x Td. alm.), hvoraf 26,2 hørte til 14 Gaarde, af hvilke 11 dreves fra Byen. og 7 Td. til 34 Huse.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum ’var^/g 1897 1,072,604 Kr. (Antal af Forsikringer 293).

Med Hasle Købstads Kommune er ved Resol. af 11/3 1850 forenet et Landdistrikt, bestaaende af Klemensker Strandmark, der tidligere hørte til Klemensker Sogn. Landdistriktet, der næsten helt opfattes som en Del af Købstaden og tager Del i Valget af Byraadets Medlemmer, men som dog i verdslig Henseende hører under_Nørre Hrd., havde 1896 et Fladeindhold af 364 Td. Ld., hvoraf 34 vare besaaede, 18 vare Græsning osv., 114 bevokset, 185 ubevokset Skovareal og 31 Byggegrunde og Veje.

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes følgende:

Kirken, der ligger højt (se S. 26), er en temmelig uanselig, hvidtet Bygning, der bestaar af Skib og Kor ud i eet med tresidet, uregelmæssig Afslutning, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den oprindelige Kirke er vistnok fra 15. Aarh. og er opført af Kamp uden Taarn og Vaabenhus og med Bjælkeloft. Det senere opførte Taarn har en firkantet Overdel af Bindingsværk med et sort Spir. Kirken er fra 1847 dækket med en fladbuét Tøndehvælving af Brædder og har nye, store Vinduer og Døre; Vaaben-huset er 1883 opført af Mursten efter Tegning af Etatsraad Herholdt i Stedet for det gamle Bindingsværks Vaabenhus, paa hvis Gavl Aarstallene 1567 og 1749 stode: 1887 anbragtes en Indgangsdør i vestl. Gavl. Altertavlen, fra Midten af 15. Aarh., er et rigt malet og forgyldt Billedskærer- arbejde med Fløje og Fremstillinger af Lidelseshistorien; i Midten den korsfæstede, Maria og Johannes; to svævende Engle med Kalke opfange Herrens Blod (under Kirkens Restauration 1847 bleve Tavlens to yderste Fløje ved en Reparation i Kbh. borttagne og de derpaa værende beskadigede Malerier for en Del ødelagte; nogle skulle dog findes bevarede i Nationalmuseet). Prædikestolen er et middelmaadigt Billedskærerarbejde fra 17. Aarh.; Døbefonten er af Kalksten i Bægerform, Skaalen er prydet med trebladede, gotiske Buer. Orgelet er fra 1870. Den ældste Klokke er fra 1443 ; paa den anden findes et langt Vers. — Paa den smukke Kirkegaard, der omgiver Kirken, findes en omtr. 1850 fra Klemensker Sogn indflyttet Runesten, „ Mare vads-stenen", hvis Indskrift lyder: „Aulakr lod rejse Sten denne efter Sasur Fader sin, en god Bonde, Gud hjælpe Sjæl hans, og St. Michael".

Kirken, hvis Sognepræst tillige er Sognepræst til Rutsker, og som ejer sig selv, har en Kapital paa 216 Kr. og 8 Td. Ld. af Værdi 4400 Kr.; dens Gæld er 2154 Kr.

Raad-, Ting- og Arresthuset for Hasle og Nørre Herred, paa Torvet ved Storegade, er opført 1855 af Grundmur i to Stokværk efter Tegn. af Brandkapt. D. J. Nielsen. I Stuen findes Forligskommissionens Lokale, der tillige benyttes af Ligningskommissionen, og et Rum til Byens Sprøjte, paa 1. Sal er Retslokalet, der tillige benyttes til Byraadets Møder ; i det tilbyggede Arresthus er der Plads til 7 Arrestanter i 4 Enkelt- og 1 Fælles celle.

Borger- og Friskolen, i Kirkegade, opført i eet Stokværk, er indviet 1853, udvidet 1895 med et andet Stokværk; den har 6 Klasser, 3 Lærere og 1 Lærerinde; 1/1 1897 var Elevernes Antal 161. I Nærheden ligger Lærerboligen. Paa Skolen drives af Byens Haandværket og Industriforening en teknisk Skole. Desuden er der to Privatskoler med i alt 35 Elever.

Fattighuset; ved Grønnegade, har Plads for 5 Lemmer. — Marie Kofoeds Arbejdshus, i Kirkegade, stiftet 2/12 1812 af Etatsraadinde M. Kofoed († 1838) med 4500 Rd. til Driften af et Arbejdshus, er 1880 omdannet til en Lemmestiftelse, hvori 11 Lemmer have fri Bolig og Brændsel samt en lille Pengeunderstøttelse; Stiftelsen ejer en Legatkapital af omtr. 15,550 Kr. samt omtr. 6000 Kr.

I Storegade ligger Posthuset og Telegrafstationen samt Toldkammeret. I Kirkegade ligger et Forsamlingshus, opf. 1885, i Julegade to Missionshuse, Luthersk Missionsforenings og Evang.-luthersk Missionsforenings, opførte 1885 og 1896.

S. for Byen paa „Hasle Frihed" ligger Eksercerpladsen, der dog ikke benyttes mere, og Ammunitions- og Krudt huset (under Bornholms Arsenal i Rønne); endvidere S. herfor den lille Hasle Plantage i Klemensker Strandmark,’ der slutter sig til Sandflugtskoven, og som Kommunen har købt 1891 (omtr. 102 Td. Ld.). — Hasle er bekendt for sine dybe Brønde.

Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890 i Byen: 1272; 1801 havde den 513, 1840: 617, 1860 : 886, 1880: 1080 Indb. — Landdistriktet (se S. 26) havde s. Aar 74 Indb. (1880: 49).

Efter Erhverv fordeltes Folkemængden i Byen i 1890 i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 84 levede af immateriel Virksomhed, 548 af Industri, 15 6 af Handel og Omsætning, 46 af Søfart, 72 af Fiskeri, 151 af Jordbrug, medens 123 fordeltes paa andre Erhverv, 74 levede af deres Midler, 11 nøde Almisse, og 7 hensade i Fængsel. — I Landdistriktet var Fordelingen s. Aar: 60 levede af Industri (Klinker- og Chamotte-stensfabr.), 4 af Jordbrug, og 10 af andre Erhverv. — Man lægger Mærke til, at Industri, Søfart og Fiskeri indtage en ret betydelig Plads.

Af fremmede Varer, der fortoldedes i 1 89 6, vare de vigtigste: Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 91 Pd., Spirituosa å 8° 25 Vrtl., Kaffe 3715 Pd., Olier 19,187 Pd., Salt 72,915 Pd., Stenkul 5029 Td. og 3,694,814 Pd., Kokes 18,491 Pd., toldpligtige Metaller og Metalvarer af alle Slags 10,198 Pd. samt Tømmer og Træ 6824 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet 1911 Td. Byg, 3353 Td. Kartofler, 8756 Td. Ler og 3,271,070 Stkr. Mursten. Til indenlandske Steder uden for Øen udskibedes bl. a. 2136 Td. Kartofler, 8051 Pd. Flæsk, 5898 Pd. fersk Laks, 458 01 fersk, 3 Td. saltet og 136,433 Pd. røget Sild, 15 7,000 Stkr. Mursten og 48,725 Pd. Kønrøg.

Ved Udgangen af 1896 var der ved Toldstedet hjemmehørende 14 Fartøj er og maalte Baade med en saml. Størrelse af 195 Tons, deribl. 1 Dampskib paa 100,2 T. og 7 5 Hestes Kraft. I udenrigsk Fart klareredes for indgaaende 106 Skibe med 2136 Tons Gods, for Udgaaende 135 Skibe med 4465 Tons Gods. I indenrigsk Fart indkom 167 og udgik 116 Skibe (af hvilke 99 og 92 vare Dampskibe) med henholdsvis 1529 og 1641 T. Gods.

De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde 1896, efter Fradrag af Godtgørelser, 4919 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 162 Kr., i alt 5081 Kr. (503 Kr. mere end 1895). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 19,548 Kr. (7636 Kr. mere end i 1895). Det producerede Udbytte var 189,320 Potter, hvoraf 165 udførtes til Udlandet og 67,392 udskibedes til indenlandske Steder uden for Øen.

Det er Torvedag hver Tirsdag og Fredag.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: et Bryggeri og Brændevinsbrænderi, 3 Møller, et Jærnstøberi og Maskinfabrik (16 Arbejd.), en Kønrøgsfabrik, en Drittelstavfabrik og, i Landdistriktet, „Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik" (før H. Kul værk), der beskæftiger omtr. 130 Personer og aarl. producerer omtr. 3,5 Mill. Stkr. Mursten.

Kreaturholdet var 15/7 1893 i Byen og paa Markjorderne: 70 Heste, 163 Stkr. Hornkvæg (deraf 120 Køer), 21 Faar, 201 Svin og 6 Geder, i Landdistriktet: 4 Heste, 25 Stkr. Hornkv. (deraf 14 Køer), 6 Faar og 12 Svin.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver, Herredsfoged i Nørre Herred samt Birkedommer i Hammershus Birk. Byraadet bestaar foruden af Formanden (Borgmesteren) af 7 valgte Medlemmer. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Havnevæsenet, b) for Kasse og Regnskabsvæsenet, c) for Fattigvæsenet, d) for Skolevæsenet, e) for Gader, Veje, Vandløb og Brønde.

Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne i 1896 : Skatter 11,844 (deraf Grundskat 1087, Husskat 473, Formue- og Lejlighedsskat 10,284), Afgifter efter Næringsloven m. m. 636, Tilskud fra Staten til Alderdomsunderstøttelse 856, Indtægt af Aktiver 7 52 Kr.; af Udgifterne: Bidrag til Ståt 620, Bidrag til Amt 2425, Bidr. til Amtsskolefoncl 15, Byens Bestyrelse 415, Fattigvæsen 2074, Alderdomsunderstøttelse 1796. Skolevæsen 4632, Medicinalvæsen 558, Gader og Veje 273, Gadebelysning 538, Renlighed 80, Brandvæsen 237 Kr. Kommunen ejede 31/12 1896: i Kapitaler 5726, i Ejendomme, som give Udbytte, 12,800 og i Ejendomme, som ikke give Udbytte, 20,030 Kr. Kommunens Gæld var 10,905 Kr. Skatteprocenten for Afgift paa Formue og Lejlighed var for 1897 5 pCt. Den anslaaede Indtægt var omtr. 266,650 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 188,650 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: Skolen, 2 Huse, som benyttes af Fattigvæsenet, beliggende i en Haveplads (1100 TJ AL), en Jordlod, omtr. 1 Td. Ld., og 102 Td. Ld. Skov og uopdyrket Hede.

Byens Politikorps bestaar af 12 Mand, og dets Bestemmelse er at an- vendes efter Politimesterens Ordre til at opretholde den indre Orden i Byen samt at yde Politimesteren den Medhjælp, som han maatte behøve ud over det daglige. Brandkorpset er ordnet efter et af Justitsmin. udstedt Reglem. af 10/7 1869.

Havnen er anlagt i 19. Aarh. Byen havde vei tidligere en lille Havn, men den forfaldt saaledes i Tidens Løb, at den ikke engang kunde søges af Fiskerbaade. I Begyndelsen af 19. Aarh. tog man fat paa Anlægget, 1828 var der bygget to Moler, 1834 var Havnens Middeldybde 8 F., dens Størrelse 4000 Q AL; 1874 — 7 7 udvidedes Havnen med betydelige Omkostninger — i hvilke Hasle Kulværk, nu Chamottestensfabrikken, deltog med henved 1/3 for at faa et Udskibningssted, og der anlagdes en Trækbane fra Værket til Havnen —, saa at der dannedes en Yderhavn, og Dybden blev 12 F.; endelig foretoges der 1892—94 nye store Arbejder: Havnen og Indsejlingsløbet uddybedes til 14 F., en ny Inderhavn anlagdes, en 60 F. lang Mole opførtes, osv. Havnen bestaar nu af 3 Bassiner, tils. omtr. 70,000 Al.; Havnepladsens Størrelse er omtr. 35,000 AL, Bolværkernes Længde 1315 Al. I Yderhavnens sydl. Hjørne er anlagt en lille Baade-havn med 5 F. Vand. Havnevæsenet bestyres af et Udvalg, som bestaar af Borgmesteren og 4 Medlemmer, hvoraf to kunne vælges uden for By-raadets Midte. Havnens Gæld udgør 178,939 Kr., hvoraf 71,500 fra Staten ere rentefri til 1904 og afdragsfri til 1918. Indtægterne af Havne- og Bropenge ere aarl. omtr. 11,000 Kr. — Paa den vestl. Moles Hoved er der et rødt, fast Fyr (Fl. Højde 20 F., Lysvidde 3/4 Mil). — Ved Havnen er der to Lodser. — Ved Havnen findes en Redningsstation.

I gejstlig Henseende er Rutsker Sogn forenet med Hasle til eet Pastorat.

Hasle hører til 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 1. Folketingskreds, Bornholms Amtstuedistrikt (Rønne) og Øens nordøstl. Lægedistrikt (Allinge). Den hører til 6. Udskrivningskreds’ 7. Lægd.

Ved Hasle Toldsted er ansat en Oppeborselskontrollør, ved Postvæsenet en Postmester, der tillige er Telegrafbestyrer. Hasle staar ved Bornholms Telefonselskab (se S. 25) i Telefonforbindelse med de andre Byer paa Øen.

Hasle staar i Dampskibsforbindelse (ved „Det østbornholmske Dampskibsselskab ") med Kjøbenhavn og de østbornholmske Byer, om Sommeren 4, om Vinteren 1 å 2 Gange ugentlig.

Historie. Hasle er uden Tvivl en meget gammel Bv ligesom Rønne, da Nørre Herred alt i 13. Aarh. kaldes Haslæ Hrd. Ligesom Rønne nævnes den som Købstad i Slutn. af 15. Aarh. Den har dog altid været en lille By, som led under Rønnes Nærhed: under Chr. IV var der endog i 1624 Tale om at fratage den dens Købstads-privilegier paa Grund af dens Lidenhed (1569 kaldes Hasle Kirke endnu kun Kapel); 1769 havde den 428 Indb. I de for Øen vigtige Begivenheder 1658, da Hasle kun havde 60 Borgere (1618 døde 138, 1654 131 Mennesker af Pesten), spillede den en væsentlig Rolle, idet nogle af Lederne i Sammensværgelsen mod Printzensköld havde hjemme her, nemlig .Sognepræsten Poul Hansen Anker, Borgmesteren Peder Olsen, Byfogden Niels Gomløs (begraven i Hasle Kirke) og Jens Pedersen Kofoed.

Jens Madsen Kofoed, der formentlig gjordes til Frimand, en Mellemstilling mellem Bonde og Adelsmand, af .Erkebispen Birger Gunners en 14/6 1514 (se Hist. Tidsskr. 5. R., IV S. 701 fl.), er født i Hasle 1481; ligesaa den østerrigske Generalfelttøjmester Poul Mortensen Bohn 1697.

Link

Hasle Sogn (Bornholms Amt)

Præster tilknyttet sognet

Følgende beskrivelse af Hasle Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Link

Navigationsmenu

Personlige værktøjer

Navnerum

Varianter

Visninger

Handlinger

Søg

Navigation

Værktøjer