Forskel mellem versioner af "Harlev Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Præster tilknyttet sognet)
 
Linje 16: Linje 16:
 
*1696 Jens Jensen Harlev
 
*1696 Jens Jensen Harlev
 
*1736 Christian Johan Christensen Lodberg
 
*1736 Christian Johan Christensen Lodberg
*1761 Christian Jacobsen Lindemann
+
*1761 [https://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I218105&tree=NSD Christian Jacobsen Lindemann]
 
*1781 Ole Flensborg
 
*1781 Ole Flensborg
 
*1805 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I52816&tree=NSD Jens Christian Ramsing]
 
*1805 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I52816&tree=NSD Jens Christian Ramsing]
 
*1852 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I46490&tree=NSD Lars Winsløv]
 
*1852 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I46490&tree=NSD Lars Winsløv]
 
*1870 Rasmus Ludvig Riis
 
*1870 Rasmus Ludvig Riis
 
  
 
== Følgende beskrivelse af Harlev Sogn er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==
 
== Følgende beskrivelse af Harlev Sogn er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==

Nuværende version fra 21. feb 2019, 16:55

Historisk info om Harlev Sogn et sogn i Aarhus Vestre Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Framlev Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Harlev Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Framlev Sogn

Følgende beskrivelse af Harlev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Harlev Sogn omgives af Annekset Framlev, Stjær Sogn, Hjelmslev Hrd. (Adslev S.), Ning Hrd. (Koldt og Ormslev S.) og Hasle Hrd. (Aarslev S.). Kirken, midt i Sognet, ligger henved 1 3/4 Mil V. S. V. for Aarhus. De fra N. og S. jævnt skraanende Jorder med lavtliggende Enge paa begge Sider af Aarhus Aa ere dels lermuldede med Underlag af Ler og Mergel, dels sandmuldede med Grusunderlag. Mod S. løber Aarhus Aa, der danner noget af Sydgrænsen, ligesom Lyngbygaard Aa en Del af Nordøstgrænsen. Ved Vestgrænsen ligger den nu omtr. 200 Td. Ld. store Taastrup Sø, hvoraf en Del hører til Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Skanderborg og Aarhus-Hammel Banen.

Fladeindholdet 1896: 2055 Td. Ld., hvoraf 933 besaaede (deraf med Hvede 34, Rug 150, Byg 163, Havre 398, Blandsæd til Modenh. 35, Grøntf. 17, Kartofler 17, andre Rodfr. 119), Afgræsn. 449, Høslæt, Brak, Eng m. m. 457, Have 22, Skov 83, Moser 41, Kær og Fælleder 30, Stenmarker 6, Veje og Byggegr. 27, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 152 Heste, 829 Stkr. Hornkv. (deraf 489 Køer), 250 Faar, 498 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 179 Td.; 32 Selvejergde. med 169, 49 Huse med 10 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 594 (1801: 318, 1840: 450, 1860: 530, 1890: 507), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 365 af Jordbr., 77 af Industri, 14 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Harlev (1365: Hathleff) med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 24 Lemmer) og Jærnbanest. (paa H.-Mark); Taastrup (i 12. Aarh.: Thorsteinsthorp), ved Landevejen, med Skole; Skiby. Harlevholm,, Gde. Gaarden Ludvigsholm har 28 Td. H., 320 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 10 Skov, 5 Gaardspl. og Have, 10 Mølledam og Aaløb, Resten Ager; 1 Vandmølle. Tarskovmølle har 12 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 18 Have, Gaardspl. og Aaløb, 22 Skov, Resten Ager, 1 Vandmølle. Stallinggd., Harlevgd., Haldgd., Skibygd.

Harlev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hasle m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Landstings- og gml. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 288. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Ludvigsholm.

Kirken (se Vignetten S. 132) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa og kløvet Granit, Fraadsten og Limsten. Flere Vinduer spores. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger. Korets Hvælving og Gavl er ombygget 1863. Taarnet, med hvælv. Underrum, er 1861-62 opf. af røde Mursten, efter at det gamle Taarn var styrtet ned 1861; Vaabenhuset er ogsaa en senere Tilbygning. Altertavle, fra 1592, og Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont. I Koret Mindetavle over Præsten Mag. Chr. Lindemann, † 1781. I Skibet Mindetavle fra 1587 (restaur. 1787 og 1831) over „ærlig og velbyrdig Frue“ Genete Cragengelt (se ndfr.). I Skibsgulvet slidt Ligsten over en Præst og hans to Hustruer.

Harlevholm tilhørte 1319 Andreas Nielsen til „Hatlefholm“. I 16. Aarh. blev den købt af Genete Cragengelt, „den skotske Kvinde paa Tjele“ († paa H. 1567; se IV S. 764); hendes Mand Hans Skriver afhændede efter hendes Død H. til Ejeren af Stadsgd.; 1790 skødedes den (6, i alt 11 Td. H.) for 13,990 Rd. af Jens Jørgen de Fædder til Refsnæs til hans Søn Hans Fr. de Fædder-Charisius til Constantinsborg.



Eksterne Link