Harboøre Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 25. jun 2018, 17:01 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Harboøre Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vandfuld Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Harboøre Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Engbjerg Sogn indtil 1550 samt fra 10 marts 1824

  • 1514 Christen Christensen
  • 1542 Paaske (Pascasius) Jespersen
  • 1582 Jens Pedersen (Paaske)
  • 1620 Jørgen Andersen Riber
  • 1653 Niels Frendesen (Frenderi)
  • 1659 Henrich Frich
  • 1668 Mads Jensen Hygom
  • 1677 Peder Pedersen Kragelund
  • 1694 Thomas Nielsen Graa
  • 1729 Rasmus Sørensen Ørting
  • 1749 Poul Christian Nielsen Riis
  • 1778 Diderik Blicher Pedersen Clementin
  • 1785 Peter Høyland
  • 1810 Niels Maagh
  • 1817 Simon Henrik Rosendahl
  • 1823 Børge Olsen
  • 1832 Hans Nicolai Kellermann Rørdam
  • 1838 Christian Siemsen Jacobsen
  • 1848 Christian Frederik Møller
  • 1858 Frederik Ludvig Vaupell
  • 1872 John Peter Johnsen
  • 1877 Carl Julius Moe

Følgende beskrivelse af Harboøre Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Harboøre Sogn, det største og nordligste i Herredet, omgives af Annekset Engbjærg, Vandborg og Ferring Sogne, Vesterhavet, Thisted Amt (Refs Hrd.), Limfjorden (Nissum Bredn.) og Hygum Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1 1/2 Mil N. V. for Lemvig. De lavtliggende, helt jævne Jorder (højeste Punkt, i Klitten, er kun c. 58 F., 18 M.) ere sandede Agerjorder med Klitter langs Havet og Engstrækninger ind mod Limfjorden. Ind mod Land gaar Grænsen gennem Ferring Sø og dens Fortsættelser Sønder-, Mellem-, og Nørrevese og 3 Kanaler, der føre ud til Limfjorden; Søen Noret hører helt til Sognet. Den nordl. Del bestaar af den smalle Harboøre Tange, som mod Ø. udvider sig i Harbo Røn (Rønland). Gennem Sognet gaar Lemvig-Thyborøn Banen.

Fladeindholdet 1896: 4378 Td. Ld., hvoraf 1011 besaaede (deraf med Rug 232, Byg 282, Havre 454, Kartofler 42), Afgræsn. 987, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1531, Have 16, Kær og Fælleder 596, Heder 165, Veje og Byggegr. 72 Td. Kreaturhold 1898: 191 Heste, 1086 Stkr. Hornkvæg (deraf 649 Køer), 1634 Faar, 344 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 82 Td.; 34 Selvejergde. med 43, 129 Huse med 38 Td. Hrtk. og 79 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1588 (1801: 958, 1840: 1213, 1860: 1193, 1890: 1594), boede i 296 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 65 levede af immat. Virksomhed, 394 af Jordbr., 675 af Fiskeri, 180 af Industri, 54 af Handel, 2 af Skibsf., 125 af forsk. Daglejervirks., 80 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kirkeby med Harboøre Kirke (1255: Harthboøræ, 1340: Hartboør), Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1901), Sparekasse (opr. 1881; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 56,053 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 9710, Antal af Konti 179), Badehotel, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Toldassistentst.; Tøt med Missionshus (opf. 1884), Friskole, Andelsmejeri og Savmølle med Maskinværksted; Vrist med Jærnbane- og Telegrafst.; Vejlby. Langerhuse, Fiskerleje. Knopper, Gd. og Huse, med Jærnbane- og Telegrafst.; Rønland, Gd. og Huse, med Skole og Mølle; Falkesgd.; Mærskgd.; Trillinggde.; Kyndesgd.; Brunsgde. med Mølle; Hovmøller, Gd. og Huse; Røngde; Flyvholm, Gd. og Redningsstation; Sandsgde.; Stavsholm, Gde. og Huse; Holmene, Huse; Skjøttergde.; Landergd.; Norsgde.; Gajsgd.; Sandholm, Gd.; Kjøbmandsgde.; Noret, Gd. og Kro; Langergd.; Vristgde. med Mølle; Nygd.; Brogde.; Fiskergd.; Paakjær, Gd.; Lilleøre, Gd. med Redningsstation; m. m.

Ved Siden af Jordbrug er Fiskeri Hovederhverv. Paa Havet fiskedes i 1900 af 142 Fiskere med 7 Kuttere, 22 aabne Havbaade og 52 mindre Baade, især Torsk og Kuller, Rødspætter og Hummer til en Værdi af 73,645 Kr.; i Limfjorden fiskedes fra 27 Baade Aal til Værdi af over 44,500 Kr., desuden Sild (5000 Kr.), Flynder, Torsk, Hummer og Rejer.

Harboøre S. (før delt i 4 Fjerdinger, da det har været et eget Birk), een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 200. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken var vistnok oprindl. en lille af Rullesten opf. Bygning, af hvilken nu kun Vestgavlen staar tilbage. Den nuv. Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. og er opf. c. 1500 af Munkesten udv. og Granit indvendig (hvidtet). Skibet har Bjælkeloft, Koret er hvælvet. Taarnets hvælvede Underrum, der nu er Vaabenhus, med Indgang fra N., er senere aabnet ind til Skibet med en Spidsbue. Begge Døre og tre Vinduer ses tilmurede. Altertavle fra 2. Halvdel af 17. Aarh., med et Maleri (Kopi af Leonardo da Vincis Nadvere). Romansk Granitdøbefont med Menneskehoveder paa Kummen. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Krucifiks fra sent katolsk Tid. Stort Pulpitur langs Skibets nordl. og vestl. Side.

Flere Monumenter over Fællesgrave paa Kirkegaaden bære Vidne om Beboernes farefulde og opofrende Gerning. En Mindesten er rejst over 23 Fiskere, der druknede 21/11 1893, en Begivenhed, der vakte stor Bevægelse over hele Landet og fremkaldte Oprettelsen af „Harboørefondet“, der med sin egen Bestyrelse sorterer under „Kronprins Frederiks Fond“ (se S. 459), ligesom den medførte stort religiøst Røre, da Sognet er stærkt paavirket af Indre Missions Retning. En anden Mindesten er rejst over 12 Mænd, der under Redningsforsøg druknede med Lilleøres Redningsbaad 25/1 1897. Af andre større Ulykker nævnes, at 17/11 1862 druknede 8 og 11/5 1863 10 Fiskere. Af de mange Strandinger nævnes den russiske Fregat „Alexander Nevskys“ 25/9 1868, idet dog næsten hele Besætningen, c. 800 Mand, deribl. Storfyrst Alexis, reddedes.

Sognet har paa Grund af sin udsatte Beliggenhed været hjemsøgt af Vandflod og Sandflugt som vistnok intet andet Sogn, naar undtages Nabosognet Agger. Det har tidligere været langt frugtbarere, ligesom det vistnok har haft Skov. Selve Tangen har utvivlsomt været meget bredere, end den nu er. Om Oversvømmelser og Gennembrud af Tangen hører man dog først Tale i 16. Aarh. Omtr. ved 1550 maatte Præsten flytte „formedelst Havgange og Sandflugt“; 1566, 1572, 1586 og 1685 berettes om Havets Indbrud i Fjorden og Oversvømmelse af Landet, og 1624 (eller Slutn. af 1623) brød Havet en c. 3000 F. lang Aabning i Tangen omtr. ved Rønland (se IV S. 285), hvilken dog snart lukkede sig igen. Mere led Sognet dog ved de voldsomme Oversvømmelser i Julen 1717 og Nytaarsnat 1720, da det saa at sige helt stod under Vand, ligesom ved Stormfloderne i Jan. 1818 og i Febr. og Novbr. 1825, da Aggerkanalen dannedes (se IV S. 286); ved Stormfloden i Jan. 1839 bortskylledes Klitterne helt ned til Rønland, og der brødes Hul paa Tangen mellem Havet og Ferring Sø („Ferrings Minde“), hvilket dog atter lukkedes omtr. et Aar efter. I 1868 ødelagdes Byen Nørre Langøre og dens frugtbare Jorder og Enge; (endnu 1862 havde den 3 Gaarde med c. 6 Td. H.), og S.-Langøre var saa truet, at Beboerne maatte flytte mod S.; dette Aar og 1874 gennembrødes atter Tangen ved Ferring Sø, men begge Gange lukkedes Aabningerne snart efter. Havet har stadig skyllet bort af Landet, saa at Tangen har flyttet sig mere og mere mod Ø. For at sikre Kysten har man søgt at erstatte Klitterne med Sanddiger, beplantede med Klittag og Marehalm, men navnlig har man langs Kysten ned til Bovbjærg anlagt de IV S. 286 omtalte Høfder, ligesom der mod Ø. ind til Fjorden er opf. Dæmninger for at beskytte Landet mod Vandet, naar det gennem Thyborøn Kanal presses ind i Fjorden. — Trods sin afsides Beliggenhed har Sognet flere Gange været hjemsøgt af Fjender, nemlig 1627 og 1644, idet Vejen til Thy dengang gik over Tangen.

Harboøre skødedes 1255 af Chrf. I til Ribe Bispestol, der havde egen Birkeret her indtil Reformationen, da Sognet lagdes under Bøvling Len.

Sognet regnedes tidligere til Skodborg Hrd. Det var i Middelalderen et eget Pastorat, men 1555, efter at det havde lidt af Vandflod, udgik kgl. Befaling om, at Kirken skulde afbrydes og Sognefolket søge Engbjærg Kirke, medens Kirkens Materiale skulde bruges til Engbjærg Kirkes Behov. Harboøre Kirke blev dog ikke afbrudt, men Engbjærg blev Hovedsognet, indtil det ved Reskr. af 11/5 1810 blev Anneks til Hygum, og Harboøre blev et eget Pastorat; ved Reskr. af 10/3 1824 fik det Engbjærg til Anneks. Præstegaarden er ny opf. efter en Brand 1899.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Harboøre_Sogn&oldid=8834"