Forskel mellem versioner af "Hanning Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Præster tilknyttet sognet)
(Præster tilknyttet sognet)
 
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 24: Linje 24:
 
*1806 Hans Christiansen Jespersen
 
*1806 Hans Christiansen Jespersen
 
*1824 Poul Brynjolfsson Petersen
 
*1824 Poul Brynjolfsson Petersen
*1829 Thomas Nicolai Nielsen
+
*1829 [https://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I369126&tree=NSD Thomas Nicolai Nielsen]
 
*1836 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I294774&tree=NSD Severin Clemens Langøe]
 
*1836 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I294774&tree=NSD Severin Clemens Langøe]
*1851 Anders Christian Jungersen
+
*1851 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I43331&tree=NSD Anders Christian Jungersen]
 
*1864 Andreas Faurschou
 
*1864 Andreas Faurschou
 
*1871 Johan Emil Wiberg
 
*1871 Johan Emil Wiberg

Nuværende version fra 8. mar 2018, 15:43

Historisk info om Hanning Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Bølling Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Hanning Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Dejbjerg Sogn

  • 1540 Niels Ibsen
  • 1584 Hans Nielsen
  • 1603 Jens Hansen
  • 1630 Enevold Gregersen Hemmeth
  • 1651 Nicolai Jørgensen Engom
  • 1660 Peder Andersen Hjerm
  • 1680 Jesper Thomsen Hvidding
  • 1689 Bent Jørgensen Tranberg
  • 1717 Jørgen Knudsen Lang
  • 1755 Jørgen Hansen Bang
  • 1761 H. E. Brunow
  • 1767 C. V. Brasch
  • 1781 Jens Bang
  • 1801 Niels Grave
  • 1806 Hans Christiansen Jespersen
  • 1824 Poul Brynjolfsson Petersen
  • 1829 Thomas Nicolai Nielsen
  • 1836 Severin Clemens Langøe
  • 1851 Anders Christian Jungersen
  • 1864 Andreas Faurschou
  • 1871 Johan Emil Wiberg

Følgende beskrivelse af Hanning Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hanning Sogn, Anneks til Dejbjærg, omgives af dette, Lem, Brejning, Vorgod, Herborg, Sædding, Bølling og Skjern Sogne. Kirken, mod S. Ø., ligger 2 1/2 Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder ere muldsandede med Ler og flere Steder Mergel i Underlaget, og store Hedestrækninger. Af Plantager nævnes den 250 Td. Ld. store Løvstrup Pl., anl. 1873. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skjern til Holstebro.

Fladeindholdet 1896: 6983 Td. Ld., hvoraf 1550 besaaede (deraf med Rug 353, Byg 139, Havre 698, Boghvede 28, Spergel 37, Blands. til Modenh. 42, Grøntf. 52, Kartofler 91, andre Rodfr. 110), Afgræsning 1470, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1110, Have 19, Hegn 11, Skov 325, ubevokset 10, Moser 57, Kær og Fælleder 82, Heder 2270, Veje og Byggegr. 71, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 276 Heste, 1196 Stkr. Hornkv. (deraf 729 Køer), 1051 Faar, 906 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 145 Td.; 49 Selvejergde. med 123, 52 Huse med 22 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 781 (1801: 219, 1840: 378, 1860: 716, 1890: 713), boede i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 25 levede af immat. Virksomhed, 569 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 47 af Industri, 3 af af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.

Hanning Kirke (1340: Herningh, senere ofte Vester-Herning for at skille det fra Herning i Hammerum Hrd., som ogsaa blev kaldt Hanning), Skole og Forsamlingshus (opf. 1893), og Byerne: Skaarup; Langtind; Hestkjær; Finderup (Vester-, Mellem- og Øster-F.) med Skole og Missionshus (opf. 1876); Aarup (Nørre-og Sønder A.); Kongsholm. Lervad, Gd.; Gamle Hanning, Gde. og Huse; Dalgd.; Hejbergsgave, Landbrugskoloni for fattige Børn; Bjærggd.; Høghøj, Gd.; Tylvad, Gd.; Skrebsgd.; Rekkergd. med Andelsmejeri; Gadegd.; Hanninggd.; Mølgd.; Hanning Hedegd. med Kro; m. m. Midt i Sognet et Missionshus (opf. 1894).

Hanning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Videbæk Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 4. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Rest af et Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor (der har haft Apsis; en Del buede Sten sidder i Korgavlen) ere fra romansk Tid af Granitkvadre (ogsaa næsten helt indvendig), med flade Lofter, paa Dobbeltsokkel med Rundstav og Skraakant. Det senere tilføjede Taarn, næsten helt af Granitkvadre (maaske fra en nedbrudt Kirke), er nedbrudt til Skibets Højde i Beg. af 19. Aarh.; det er nu Gravkapel (hvælv.). Vaabenhuset er af Mursten. Korbuen, flere Vinduer og Syddøren ere bevarede, Nordd. ses tilmuret. Paa Korets Sydside en tilmur. Dør; i dets Sydmur er indsat en Runesten med Indskr.: „Torkel den raske, Toves Søn, rejste denne Sten efter sin Moder Gyde“ (Wimmer, D. Runemindesm. II S. 291). Altertavle og rigt udsk. Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Ornamenter og Hoveder. Gotisk Trækrucifiks. Præste- og Kirkesangerstol i Gotik og Renæssance, første med Indskr.: „Marine Jostis 83“. 1 Korgulvet Ligsten over Peder Pedersen Miller i Hanning Hedegd., og Hustru, † 17 . ..

Rekkergaard var fordum en Hovedgaard, der 1616 tilhørte Erik Juul, 1625 Frands Juul, 1637 Sønnen Ove Juul, 1638 dennes Moder Fru Karen Rostrup, hvis Datter Sophie Rostrup bragte den til sin Mand Christen Lange († 1677) og 1711 skødede den (13, Mølle 6, i alt 49 Td. H.) til Morten Jepsen Tarm, efter hvis Enke Maren Christensd. Kiergaards Død 1749 den (13, Mølle 6 og Gods 10 Td. H.) solgtes for 1412 Rd. til Kammerr. Heldvad til Vennergd. 1757 fik P. Sørensen Skøde paa R., som hans Enke Dorothea Cathrine 1765 skødede (14, Mølle 7 Td. H.) for 1900 Rd. til Anders Løbner, der 1777 skødede den for 2080 Rd. til Mads Speitzer; han solgte den 1780 for 1880 Rd. til Peder Jepsen Nørgaard. 1794 tilhørte den Morten Pedersen, 1797 Niels Clausen Møller, 1802 Søren Mortensen, der da skødede den (10 Td. H.) til Chr. Marcussen. Senere blev Gaarden udparcelleret.

Løvstrupgaard blev 1873 købt af Apoteker, Justitsr. C. C. Heiberg, som da begyndte at anlægge Plantagen og 1898 skænkede Ejendommen til „Foreningen for Oprettelse af Landbrugskolonier for fattige Børn“, som overtog den 1. Nov.; ved Indvielsen 27/8 1899 fik den Navnet Heibergsgave. Den har Plads for c. 20 Børn. I Haven er 25/7 1898 afsløret en Mindestøtte for Heiberg.

Den nordl. Del af Sognet, hvor der i Heden findes Spor af fordums Dyrkning, har været et eget Sogn, da der noget S. Ø. for Mellem-Finderup har ligget Finderup Kirke, som nævnes 1340 i „Ribe Oldemoder“, men ved en kort efter tilskreven Bemærkning omtales som øde (vel under den sorte Død). Pladsen, hvor den har staaet, vises paa jævn, nu helt dyrket Mark; de sidste Rester af den forsvandt 1856 ved Ringkj.-Silkeborgvejens Anlæg (se Saml. t. j. Hist. III S. 401 flg.).

Paa en jævn Mark tæt ved en Aa ved Kongsholm skal der have staaet en større Gaard, „Kongsholm Slot“; nu er der dog intet som helst Spor af en saadan.

I Sognet er der fredlyst 14 Gravhøje, deribl. ved Aarup den meget anselige Storemandshøj, ved Gadegd. en Gruppe af 5 Høje og ved Kongsholm 2.



Link