Forskel mellem versioner af "Haderup Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Præster tilknyttet sognet)
Linje 12: Linje 12:
 
*1704 Peder Frederiksen Kragelund
 
*1704 Peder Frederiksen Kragelund
 
*1732 Jacob Mortensen Thillerup
 
*1732 Jacob Mortensen Thillerup
*1733 Jacob Abel (Abild)
+
*1733 [https://danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I100418&tree=NSD Jacob Pedersen Abild)
 
*1741 Laurits Pedersen Braad
 
*1741 Laurits Pedersen Braad
 
*1747 Knud Henrik Olsen Sadolin
 
*1747 Knud Henrik Olsen Sadolin
Linje 26: Linje 26:
 
*1873 Ditlev Ludvig Rogert Gøtzsche
 
*1873 Ditlev Ludvig Rogert Gøtzsche
 
*1878 Harald Laurits Engberg
 
*1878 Harald Laurits Engberg
 
  
 
== Følgende beskrivelse af Haderup Sogn er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==
 
== Følgende beskrivelse af Haderup Sogn er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==

Versionen fra 6. jun 2020, 21:21

Historisk info om Haderup Sogn. Et sogn i Herning Nordre Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ginding Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Haderup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1519 Hans Christensen
  • 1550 Christen Graversen
  • 1600 Jens Christensen Ølbye
  • 1662 Christen Jensen
  • 1704 Peder Frederiksen Kragelund
  • 1732 Jacob Mortensen Thillerup
  • 1733 [https://danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I100418&tree=NSD Jacob Pedersen Abild)
  • 1741 Laurits Pedersen Braad
  • 1747 Knud Henrik Olsen Sadolin
  • 1773 Peder Eggers
  • 1777 Vincens Bregnholm
  • 1815 Hans Jacob Bøtcher
  • 1818 Hans Peter Barfoed
  • 1827 Palæmon Laurbjerg
  • 1845 Johan Ferdinand Georg Hansen
  • 1848 Jens Hjersing Rostrup
  • 1857 Gerhard Tage Valdemar Hald
  • 1866 Niels Peter Fønss
  • 1873 Ditlev Ludvig Rogert Gøtzsche
  • 1878 Harald Laurits Engberg

Følgende beskrivelse af Haderup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Haderup Sogn omgives af Sevel Sogn, Hjerm Hrd. (Borbjærg S.), Hodsager og Grove Sogne samt Aalborg Amt (Fjends Hrd.), fra hvilket det skilles ved Skive Aa. Kirken, mod N., ligger 3 Mil Ø. for Holstebro og 2 3/4 Mil S. for Skive. De højtliggende, for det meste jævne, enkelte Steder bølgeformede Jorder høre til Karupfladen og ere overvejende skarpsandede med Hedestrækninger, der udgøre mere end en Tredjedel af Arealet, men som nu for en stor Del ere beplantede: Nordre Feldborg Plantage, 1865 Td. Ld., Søndre Feldborg Plantage, 1656 Td. Ld., samt de to mindre Plantager Vesterbæk Eng (12) og Vesterkjæret (59 Td. Ld.), alle hørende til Feldborg Skovdistrikt (se ndfr.). Langs Karup Aa findes Mose- og Kærstrækninger, hvor Hedeselskabet har anlagt Vandingskanaler. Gennem Nordøsthjørnet gaar Landevejen fra Holstebro til Viborg.

Fladeindholdet 1896: 17,619 Td. Ld., hvoraf 2413 besaaede (deraf med Rug 839, Byg 122, Havre 690, Boghvede 144, Bælgsæd 11, Spergel 198, Frøavl 28, Blands. til Modenh. 43, Grøntf. 65, Kartofler 214, andre Rodfr. 58), Afgræsn. 2485, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1198, Have 36, Hegn 8, Skov 1810, ubevokset 1670, Moser 435, Kær og Fælleder 647, Heder m. v. 6688, Veje og Byggegr. 211, Vandareal m. m. 17 Td. Kreaturhold 1898: 283 Heste, 1301 Stkr. Hornkvæg (deraf 656 Køer), 2354 Faar, 548 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 134 Td.; 39 Selvejergde. med 95, 156 Huse med 39 Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1209 (med det 1893 udskilte Grove Sogn, 1801: 427. 1840: 698, 1860: 947, 1890: 1507), boede i 236 Gaarde og Huse; Erhverv 1890 (med Grove Sogn): 57 levede af immat. Virksomhed, 1252 af Jordbr., 52 af Industri, 26 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 59 af deres Midler, og 47 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Haderup (1340: Haddorp) med Kirke, Præstegd., Skole, Lægebolig, Markedsplads (Marked i Marts og Sept.) og Kro; Høstrup (Høgstrup) med Mosestation; Faarbæk med Skole og Andelsmejeri; Neder-Feldborg med Skovridergaarden Feldborggaard (13 Td. H.); Over-Feldborg med Kapel (indviet 16/11 1890, opf. af røde Mursten), Mølle og Mosestation; Egelund. Vivtrup, Gd.; Løvig, 2 Gde. og Huse; Hagebrogd.; Vormstrup, Gd.; Haderis, 2 Gde. og Huse; Højsgd.; Mosegd.; Hulbæk, Gd.; Reshøj Huse; Stavlund, 2 Gde. og Huse; Engholm, Gd.; Egelund Huse.

Haderup S., een Sognekommune med Grove Sogn, hører under Hjerin-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Sjørup Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 165 a. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Udbygning mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (Koret har profileret Dobbeltsokkel). Begge Døre ere tilmurede; Korbuen, af Mursten, er oprindelig. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med hvælv. Underrum (nu Forhal: Indgangen er i Sydsiden; et tidligere Vaabenhus er nedbrudt) og Rundbue ind til Skibet samt Spir, af Munkesten (restaur. 1758), og den hvælv. Udbygning opførtes af Granitkvadre og Munkesten. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Det gamle Alterbord, af een Sten, er bevaret. Romansk Granitdøbefont. Series pastorum. Der er fundet Kalkmalerier i Skibet. I Taarnet har været Begravelse for Præster; Kisterne ere brændte.

Jørgen Pedersen til Løvevig nævnes 1543.

Feldborg Skovdistrikt indbefatter, foruden de her i Sognet nævnte Plantager, ogsaa Borbjærg Pl. (se S. 517), Sevel Pl. (se S. 545) og Sjørup Pl. i Davbjærg og Vrove Sogne, Fjends Hrd., og er i alt 6229 Td. Ld. Det var 1827, at Staten her i Sognet overtog 5 Bøndergaarde for Skatterestancer; 1828 begyndtes Beplantningen under Ledelse af Forstraad, Skovrider J. Bang af Plantør Chr. V. Nerlust († 1847), til hvem Feldborggaard blev bygget i Beg. af 1830’erne (alt Hartkornet overførtes paa denne). Ved en Hedebrand 1857 led Plantagerne meget. Borbjærg Pl. indkøbtes 1878-81, Sevel Pl. 1885 og Sjørup Pl. 1873-74. Nordre-Feldborg, Borbjærg og Sjørup Pl. ere helt beplantede, af S.-Feldborg og Sevel Pl. ligge endnu store Dele som Lynghede. Hovedtræet er Rødgran med Indblanding af Bjærgfyr, hvilken sidste dog udelukkende plantes i S.-Feldborg Pl., da Jorden her er for daarlig til Rødgran. Indtil 1/4 1900 hørte Kloster- og Kronhedens Plantager (se S. 495) ogsaa under Feldborg Distrikt. — Ved Haderup er der fredlyst 3 smaa Gravhøje og ved Neder-Feldborg 2, deribl. den anselige Bjerghøj.


Link