Hørby Sogn (Hjørring Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hørby Sogn, et sogn i Frederikshavn Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Frederikshavn Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Sæby Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Dronninglund Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Hørby Kirke og Badskær Kirke. Herregårde Hørbylund og Haven samt gården Kraghede

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Volstrup Sogn og indtil 1555 Torslev Sogn

  • 1538 Niels Pedersen
  • 1555 Jens Knudsen
  • 1584 Niels Pedersen
  • 1583 Peder Nielsen
  • 1625 Otto Jacobsen
  • 1662 Albert Christensen Olsdorff ell. Wolsdorph
  • 1705 Christopher Albertsen Olsdorff
  • 1714 Christian Hansen Rafn
  • 1757 Laurits Eriksen Kragh
  • 1758 Caspar Conrad Rafn
  • 1811 Gyntelberg Abel
  • 1817 Johan Henrik Weise
  • 1833 Jørgen Overgaard
  • 1853 Anders Due
  • 1877 Carl Christian Eriksen

Følgende beskrivelse af Hørby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hørby Sogn, Anneks til Volstrup, omgives af dette og Karup Sogne, Horns Hrd. (Gjerum og Lendum S.), Torslev, Skæve og Albæk Sogne. Kirken, mod V., ligger omtr. 1 1/4 Mil V. N. V. for Sæby og 2 Mil S. V. for Frederikshavn. De især mod N. højtliggende og bakkede Jorder ere mod N. for det meste skarpsandede, mod S. mere sandmuldede. En Del Skov (Havens Sk. m. fl.). Gennem Sognet løbe Sæby Aa og flere af dens Tilløb; det gennemskæres af Landevejene fra Sæby til Hjørring og Aalborg samt af Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.

Fladeindholdet 1896: 7738 Td, Ld., hvoraf 3117 besaaede (deraf med Rug 770, Byg 235, Havre 880, Spergel 8, Blandsæd til Modenh. 797, Grøntf. 121, Kartofler 94, andre Rodfr. 210), Afgræsn. 1643, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1905, Have 35, Skov 277, Moser 81, Kær og Fælleder 164, Hegn 19, Heder 242, Flyvesand 9, Veje og Byggegr. 236, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 492 Heste, 2089 Stkr. Hornkv. (deraf 1564 Køer), 1167 Faar, 1428 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 284 Td.; 74 Selvejergaarde med 256, 83 Huse med 24 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1325 (1801: 665, 1840: 846, 1860: 1121, 1880: 1268), boede i 212 Gaarde og Huse; Erhverv: 38 levede af immat. Virksomh., 1050 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 121 af Industri, 6 af Handel, 47 af forsk. Daglejervirksomh., 40 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.

I Sognet den enligt beliggende Hørby Kirke og Hørby (Vester- og Øster-H.), Gde. og Huse, med Skole og Friskole („Godthaab“), Andelsmejeri og Jærnbanestation, den sidste ved den ved Hjørringvejen liggende Risgaard, hvor der 1899 er opf. en Folkehøjskole. Andre Saml. af Gde. og Huse: Trankjær, Gundestrup med Skole, Nyholm, Ørvad, Sveje, Gammelholm, Rosenhave, Estrup med Missionshus (opf. 1897), Svangen med Teglværk, Løgtved, Ropperhede, Bredmose, Badskjær med Skole. Hovedgaarden Haven har 22 1/2 Td. A. og E. Hrtk. og 4 3/8 Td. Skovsk., 646 1/2 Td. Ld., hvoraf 32 1/2 Eng, 140 Skov, 9 Gaardspl. og Have, Resten Ager; til Gaarden høre 9 Lejehuse med 54 Td. Ld. Hovedgaarden Hørbylund har 17 3/8 Td. Hrtk., 372 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 7 Gaardspl., Have og Plantage, Resten Ager; af Arealet er 67 Td. Ld. bebygget med 7 Huse og bortlejet. Havens Vejrmølle; Hale, Gd. med Mølle. Follerbakke, Gd., m. m.

Hørby S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr.’ 451. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Sæbygaard.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere opførte i romansk Tid paa en profileret Sokkel af tilhugne Kampesten; Murene ere til Dels omsatte i nyere Tid. Vestgavlen har været nedbrudt, og Skibet er blevet forlænget dels af tilhuggen Granit fra den gamle Gavl, dels af Mursten. Sydmuren er ommuret fra Grunden af med Granit 1884. Kirken har fladt Bræddeloft. Syddøren er tilmuret; den firkantede Norddør fører ind til Vaabenhuset. Paa det Sted, hvor Forlængelsen af Skibet begynder, er opf. en af en høj Spidsbue gennembrudt Mur; Væggene i Forlængelsen ere aftrappede for at bære Hvælvinger, der dog ikke ere blevne opførte. Den vestl. Ende af Forlængelsen er ved en lav Mur afskildret fra den øvrige Del og anvendes som Materialrum. Paa Korbuens Underflade er der fundet nogle Kalkmalerier fra Midten af 16. Aarh. Ny Altertavle, med Maleri (Christus indviende Brødet og Vinen) fra omtr. 1860 af Elisab. Jerichau, og Prædikestol. Lille, romansk Granitdøbefont, overmalet. I Sydmuren en Ligsten over Jesper Tordsen til Hørbylund, † 1526, og Hustru Mette Viffert, † 1566 (lagt 1589 af Niels Jonsen Viffert til Torstedlund).

Haven er en gammel Adelsgaard, der 1662 dog kun havde Bygning som en ringe Præstegaard; den tilhørte da Manderup Brahe, men var bortfæstet til en Bonde. Manderup Brahes Enke Birgitte Trolle solgte den 1672 til Holger Pedersen i Rugtved, hvis Enke Anne Jørgensdatter Hald siden giftede sig med Peder Jensen i Bøgsted og ejede den 1683. Datteren Beate Sophie Hansdatter ægtede Henrik Bugge, og disses Søn Hans Bugge, adlet 1720, † 1759, ejede H., derefter hans Enke Elisabeth Dyssel til hendes Død 1769, hvorefter ifl. hendes Testam. Bøgsted og H. (23 Td. Hrtk.) med Bøndergods og Tiende for 26,000 Rd. blev tilskødet Niels Benzon Jespersen til Høgholt, † 1774. Paa Auktion efter ham blev H. (31 Td. Hrtk.) med Gods (118) og Tiende (10) købt for 15,020 Rd. af Chr. Meiling, der 1802 solgte H. (31, 117 og 10 Td. Hrtk.) for 31,000 Rd. til Jens Gleerup paa Knudseje, † 1823. Fra Midten af 19. Aarh. ejedes den af Jægerm. N. A. Undall, der købte den af Mollerup og 1847 opførte en ny Hovedbygning, og hvis Enke solgte den 1896 for 200,000 Kr. til K. Undall, den nuv. Ejer.

Hørbylund var tidligere en adelig Hovedgaard, der nævnes første Gang 1319, da den tilhørte en Peder Nielsen. Senere Ejere vare Jep Vognsen 1463, Jesper Tordsen (Vognsen) 1516 og hans Frue Mette Viffert, hendes Brodersøn Mogens Jonsen, dennes Datter Mette Viffert, g. m. Morten Krabbe, Otte Kaas, dennes Søn Erik Kaas 1626, sidstnævntes Stifmoder Fru Lisbeth Rosenkrantz 1648. Imidlertid skrev alt 1621 Palle Rodsteen sig ogsaa til H., der derefter tilhørte hans Søn Markor R., † 1670, dennes Enke Karen Juul, hendes Søskendebarn Jfr. Kirsten Juul, † 1674. Dennes Søstersøn Gjord Galt, † 1684, og Brodersøn Niels Juul arvede saa H., men sidstnævntes Svigermoder Elisab. Friis, sl. Axel Juuls, skødede 1677 til Forpagteren af H. Mathias Pedersen halve H. (24 Td.) og noget Gods (48 Td. Hrtk.), hvilket hun alt havde faaet ved Indførsel hos sin Svigersøn. 1690 erhvervede atter Fru Helvig Krabbe paa Vrejlevkloster denne Halvdel ved Indførsel hos M. Petersen, men solgte den (nu kun 11 Td. Hrtk.) 1691 til Holger Pachs. Imidlertid var Gjord Galts Halvdel gaaet til hans Enke Eva Unger, der 1692 ogsaa solgte den til Holger Pachs. H. gik saa i Arv til dennes Svigersønner Niels Rosenkrantz og Lage Arenfeldt, hvilken sidste 1723 udkøbte Svogeren. Enken Anne Sophie Pachs solgte 1740 H. (22 og 124 Td. Hrtk.) til Forpagter paa Stenshede Anders Christensen Brønnum, † 1774, hvorefter H. ved Auktion blev solgt for 16,000 Rd. til Søren Bering (22 Td. Hrtk., Tiender og Bøndergods 215). Bering solgte den 1804 for 36,700 Rd. til Kancellir. Brandt i Hjørring, Kammerr. Rasmussen paa Bratskov, Kapt. Brønnum paa Tidemandsholm og Hillerup paa Børglumkloster, der frasolgte alt Godset, Agent Rasmussen gik fra Gaarden 1824, hvorpaa den overtoges af Statskassen, der 1826 solgte den for 1200 Rd. til Krigsraad Lassen, hvis Søn A. G. Lassen er den nuv. Ejer fra 1869. — Hovedbygningen er opf. af Grundmur i eet Stokv. med Kvist, den nordl. Del 1876, den sydl. 1893. 1662 bestod Borggaarden af tre, af Grave omgivne, teglhængte Bindingværksbygninger, af hvilke de to i to Stokv. Gaarden er endnu omgiven af Grave.

1621 nævnes Wulf Breide til „Baskier“, som han havde faaet med sin Frue Inger Urne, og 1350 Arvingerne efter Fru Cecilie af Nyholm.

Kraghede blev 1537 af Morten Vognsen solgt til Godske Vognsen; den havde forhen tilhørt en Fru Eline Jensdatter, Niels Iversens Efterleverske; 1578 blev Gaarden K. af Kronen mageskiftet til Peder Munk.

Anders Pees af Hvolm (vistnok det nuv. Gammelholm) pantsatte 1445 til Børglum Kloster Sweymwlgaard (Sveje Møllegaard).

V. for Gaarden Toften paa et Sted, hvor Marken skraaner ned mod et Engdrag, der før har staaet under Vand, ligger et større Voldsted, der bestaar af to Voldbanker, en lavere og langagtig mod Ø. og en højere (den egentlige Borgbanke) mod V., adskilte ved og til Dels omgivne af Grave og Volde.

Ved Ørvad ligger en hellig Kilde, „Saltkilden“.

Ved Haven er der fredlyst en Dysse og 10 Gravhøje, af hvilke 3, „Galgehøjene“, ere sammenbyggede.

Ved Klemmebrevet af 1555 blev Hørby Anneks til Volstrup.



Eksterne Link