Gudhjem Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Gudhjem Sogn et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Herred (Bornholms Amt). I sognet ligger Gudhjem Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Fælles med Østerlarsker Sogn


Følgende beskrivelse af Gudhjem Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gudhjem Sogn, Anneks til Østerlarsker, bestaar af en klippefuld Halvø, der løber ud i Sorte Odde, og omgives af Østersøen og Hovedsognet. Kirken, nærved Kysten, ligger omtr. 1 3/4 Mil N. V. for Svaneke og 1 3/4 Mil S. Ø. for Allinge.

Fladeindholdet var 16/7 1896: 221 Td. Ld., hvoraf 48 besaaede (deraf med Hvede 2, Rug 10, Byg 9, Havre 6, Bælgsæd 3, Blands. til Modenh. 10, Kartofler 4), medens der henlaa til Afgræsn. 16, Høslæt, Brak, Eng m. m. 9, Have 13, Skov 57, Heder, Stenmarker osv. 63, Byggegr. og Veje 15 Td. Kreaturhold 1893: 14 Heste, 42 Stkr. Hornkv. (deraf 38 Køer), 30 Faar og 67 Svin. Bornh. Ager og Engs Hartk. var 1/1 1895: 19,3 Td. (13 Td. alm.). Der var 4 Selvejergaarde med 7,9, 1 Arvefæstegd. med 2n, 97 Huse med 8,5 Td. Hrtk. og 144 jordløse Huse. Befolkningen, J/2 1890: 632 (1801: 331, 1840: 338, 1860: 670, 1880: 558), boede i 156 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 37 levede af immat. Virksomh., 42 af Jordbr., 174 af Fiskeri, 183 af Industri, 62 af Handel, 18 af Skibsfart, 70 af forsk. Daglejer-virks., 44 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv. Hovederhvervet er Fiskeri (Tor ske-og Sildefangst, Silderøgerier) samt nogen Skibsfart.

I Sognet: Gudhjem, Bornholms største Fiskerleje, meget smukt beliggende paa Skraaningen og ved Foden af Klipper, der træde stærkt frem i Byen og undertiden danne Husenes Indervægge, og omgivet af vilde Klippeløkker, med Kirke, Skole og Pogeskole, Missionshus (opf. 1897), Sparekasse (opr. 1/4 1881 ; 31/3 1896 var Sparernes saml. Tilgodehav. 199,037 Kr., Rentefoden 3 3/5 pct., Reservefonden 4472 Kr., Antal af Konti 561), Gæstgiveri og Hotel („Jylland"), hollandsk grundmuret Vindmølle med Bageri (den næststørste i sin Slags i Danmark), Silderøgerier, Kalkbrænderi, Ølbryggeri, Træskæreri og flere Købmænd, Toldsted, ved hvilket er ansat en Told-op pebørselskontrollør, Postekspeditition og Telegrafstation, Telefonstation samt Havn S. 0. for Sorte Odde, bestaaende af 3 Bassiner, hvoraf

Ved Toldstedet fortoldedes af vigtigere fremmede Varer i 1896: Salt 72,805 Pd., Stenkul 1810 Td. og 266,046 Pd. og Tommer og Træ 5520 Kbfd. Til indenlandske Steder uden for øen udskibedes bl. a. 4464 Pd. fersk Laks, 276 01 fersk og 230,200 Pd. røget Sild samt 11,234 Pd. Frugt. Ved Udgangen af 1896 bestod Toldstedets Handelsflaade af 33 Fartøjer og maalte Baade med en samlet Størrelse af 236 Tons samt af 22 ikke maalte Baade. I udenr. Fart klareredes for Indg. 28 Skibe med 715, for Udg. 20 Skibe med 62 Tons Gods. I indenr. Fart indkom 139 og udgik 139 Skibe med henholdsvis 1147 og 840 T. Gods. De ordin. Told- og Skibsafgifter udgjorde 1896, efter Fradrag af Godtgørelser, 2307 Kr, og Krigsskatten af Vareindførselen 110 Kr. (i alt 353 Kr. mere end i 1895).

Yderhavnen har lO 1/2, Inderhavnen 10 og den inderste Inderhavn 5—6 F. Vand; i den 36 F. brede Havnemunding er der 12—13 F. Vand. Havnen er anlagt i 1871—72; 1876 byggedes der uden for Havnemundingen en An-lægsbro for Dampskibe; 1882—83 foretoges der en større Udvidelse af Havnen; rødt og hvidt Ledefyr. Ved Havnen er der private Lodser og Redningsstation. Gudhjem staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn, Hasle og de østbornh. Byer. Stedet er om Sommeren meget besøgt af rejsende. Tæt V. for Sorte Odde er der ved Nørresand en ny Havn under Bygning. Mod S. ved Melsted Aa Fiskerlejet Melsted med Baade-havn, egentlig kun bestaaende af to Granitmoler; Dybden 3—4 F.

Gudhjem S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører til de samme Distrikter som dette samt til 6. Udskrivningskr.’ 19. Lægd. Kirken ejer sig selv.

Gudhjem Kirke, der ligger paa et Klippeplateau 87 F. over Havet, tæt ved det tidligere Kapel, som blev nedbrudt 1896 paa Fundamenterne nær, saa at man ser dets Omrids, er opfort 1892—93 (indviet 3/9 93) for 30,000 Kr. (hvoraf Staten gav 14,000) efter Tegn. af Arkit. M. Bidstrup i Rundbuestil med Motiver fra de ældre bornh. og fra norske Kirker. Den er bygget af kløvet Kamp med delvis indvendig Murstensbeklædning og bestaar af Skib, femkantet Kor og paa Skibets Vestgavl et Taarn med Træspir; Taget er af Skifer. Hovedindgangen er i Vestgavlen; den prydes med snoede Søjler, og i Dørfeltet ses Korset med Alfa og Omega. Skibet har fladt, mørkt Bjælkeloft prydet med malede Borter i romansk Stil; Koret har Halvkuppelhvælving, i hvilken der er malet stiliserede Palmetræer og derover Christus og syv af Apostlene ved Tiberias Sø samt flere Skriftsteder (udf. af Anker Wolffsen og H. P. Kofod). Altertavlen er af Træ, udskaaren med Vinløv og forgyldt; derover et Kors; midt i Tavlen det Guds Lam. Prædikestolen er ny, prydet med stiliseret Billedskær erarbejde, Døbefonten af Kamp.

Det gamle St. Anna Kapel var en lav, uanselig Bygning, der var opf. i Middelalderen ved 1300 af Kamp for en Del med rode Munkesten. Den ©sti. Del, der afsluttedes med en lige Gavlmur, synes at have været noget ældre end Resten, Skibet havde fladt Loft. Indgangen var fra N. gennem et senere tilbygget Vaabenhus. Paa Tagets Vestende var der et lille Træspir og tæt bag dette et lille, 1870 opført Klokkehus. Ved Nedbrydningen fandtes der i Skibet Rester af Kalkmalerier, vistnok stammende fra Tiden før Kapellets Udvidelse mod V., fra omtr. 1400. Der var et stensat Alter og en udskaaren Altertavle fra Midten af 15. Aarh.; den udskaarne Prædikestol var fra 1789, Døbefonten af Træ.


Ved Melsted og i den lille Dal Lillevang S. for Gudhjem er der fremdraget en Række vigtige Gravfund fra den yngre Jærnalder. — N. V. for Gudhjem staa paa den høje Skrænt ved Havet to store Bautastene, Hestestenene (se Vignetten S. 81).


Link