Grenå Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 1. maj 2014, 14:07 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Grenå Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Nørre Herred (Randers Amt). I sognet ligger Grenå kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Grenå Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Grenaa Købstad ligger i Nørre Herred under 56° 24′ 49,16″ n. Br. og 1° 42′ 1,02″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirkens Sydgavl). Byen ligger lige N. for Gren Aa, der før har dannet Udløbet for den nu udtørrede Sø Kolindsund, paa et lavt og temmelig fladt Terræn og over 1/4 Mil fra Kattegats Kyst; højeste Punkt er ved Kirkens Nordvesthjørne, 21,2 F., 6,6 M., paa Vejene ved Byens Øst- og Vestgrænse er der 17, i Søndergade ved Bygrænsen 6,7 F.; kun N. for Byen hæver Egnen sig lidt; Bavnehøj, hvorfra der er Udsigt over Byen, er 130 F., 41 M. Afstanden fra Randers er omtr. 6 3/4, fra Ebeltoft 3 1/2 Mil (ad Jærnbanen henh. 8,6 Mil, 65 Km., og 4,3 Mil, 32,5 Km.). Byens største Udstrækning fra V. til Ø. er omtr. 1400 Al., fra N. til S. højst 700 Al. Hovedgaderne ere Storegade og Lillegade, der fra Torvet føre mod V. til Randersvej en; fra Torvet fører Østergade mod Ø. til Havnevejen og Søndergade mod S. til Aarhusvejen. Blandt Husene, hvoraf flere i 2 Stokv., ere enkelte ældre Bindingsværksbygninger bevarede.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 omtr. 41 1/2 Td. Ld., Markjorderne omtr. 875 1/2 Td. Ld. Byen havde da 12 Gader og Stræder og 2 Torve. Husenes Antal var 373, deraf 239 paa Bygrunden. Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 957 Td. Ld.; deraf vare besaaede 454, Afgræsn. 108, Høslæt, Eng osv. 233, Have 16, Skov 30, Veje og Byggegr. 88 og Vandareal 28 Td. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 64 Td.; deraf hørte 45 til 18 Gaarde og 12 til 94 Huse; 15 Gaarde og 88 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge foruden en Del af Byen, der i Fortsættelse af Gaderne er udbygget, med flere offtl. Bygninger (se ndfr.) og nogle industrielle Anlæg, Bavnehøj Møllegaard.

Husenes saml. Brandforsikringssum var 1/10 1900 3,570,312 Kr. (Antal af Forsikringer: 372).

Om Grenaa Landsogn eller GammeIsogn se under Nørre Hrd.


Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken, midt paa Torvet, fordum indviet til St. Peder eller St. Gertrud (i Præsteindberetn. fra 1623 til Worm siges: I Nørre Hrd. er 17 Kirker + 1 Kirke paa Anholt, nemlig Grenaa Kirke eller St. Gertruds Kirke . . .), bestaar af Skib og Kor ud i eet, Sideskib mod N., Taarn mod V. og Udbygning mod S. Den er af Munkesten (Sideskibets nordl. og vestlige Ydermur dog beklædt med Granitkvadre i 14 F. Højde) og er for den ældste Dels Vedk., Skib og Kor, opf. i gotisk Stil, vistnok i 14. Aarh., medens Taarn og Udbygninger ere senere tilføjede. Skib og Kor (90 F. langt, 39 F. bredt og 24 F. højt) afsluttes mod Ø. af en Kamgavl og har 4 Krydshvælvinger, hvoraf den østl. er Koret. Sideskibet (88 F. l., 19 1/2 F. br. og 15 F. højt) har ligeledes 4 Krydshvælv., hvoraf den østl. er Sakristi og skilt fra Skib og det øvrige Sideskib ved Grundmur; Sideskibets Tag er delt i 4 Afdelinger med Kamgavle mod N. Taarnet, hvis hvælv. Underrum er Vaabenhus med Hovedindgangen i Vestmuren (til henved Midten af 19. Aarh. var den sydl. Udbygning Vaabenhus), har 4 blindingsprydede Kamgavle og et højt Spir (32 × 27 F., til Murtinden 56, med Spiret i alt 121 F.). Udbygningen mod S. (27 1/2 F. l. og br. og 24 F. høj) er hvælvet og har Kamgavl mod S. Om Bygningen høres intet, før den ødelagdes ved en Brand i Byen 1627, men snart efter genopførtes, maaske af Materiale fra den nedlagte Gammelsogns Kirke (se S. 841); fra denne stammer vistnok en Del Kridtstenskvadre, indsatte i Skibets Vestgavl og i Udbygningens Vestmur. Paa Taarnets Sydmur staar: 1760, vistnok Minde om en større Restauration. I 19. Aarh. er Kirken restaur. 1865-66, da bl. a. Hvælvingerne dekoreredes (Bygningsinspektør Walther), 1874-75 (Walther), da Taarnet fik de nuv. Kamgavle og Spiret samt Sideskibet de 4 Kamgavle; 1884 restaureredes Udbygningen, fik Kamgavl og omdannedes til Skriftestol, 1892 restaureredes Sakristiet (Walther). Dekorationerne i Skriftestol og Sakristi ere efter Tegning af N. Fristrup. Altertavle fra Chr. IV’s Tid med 2 nyere Malerier (opforgyldt af Maler Hartmann 1884) og Prædikestol fra samme Tid, begge i Renæssancestil. Døbefonten, af sort Marmor, er fra 1866; det nuv. Orgel, paa en muret Underbygning i Skibets Vestende, er fra 1881. I Skibet hænge 3 Lysekroner, de to fra 1697, den 3. fra 1724, i Sakristiet 4 Tavler med Navne paa Præster m. fl., udf. 1892-93 af Arkitekt L. A. Petersen, i Taarnrummet et Epitafium over Byfoged Blichfeldt, † 1729. Kirkens 3 Klokker ere støbte 1648 af Claus Wandam. Ved Restaurationen 1866 forsvandt Kirkens Ligsten (mange Lig nedgravedes paa Kirkegaarden) ligesom et Pulpitur i Kirkens Nordvesthjørne, der siges at have været fra Gammelsogns Kirke. En kisteformet, middelalderlig Ligsten fra Kirken er nu i Nationalmus. (se Løffler, Gravst. Pl. XV). — Den omliggende Kirkegaard planeredes 1822-40.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst ved Gammelsogn. Kirken ejede ved Udg. af 1900 i Kapitaler 15,620 Kr. og i Jorder 60 1/2 Td. Ld. (deribl. Kirkegaarden), omtr. 6 Td. Hrtk.; dens Gæld var 8353 Kr.

Et Missionshus „Zarepta“, mod N. i Byen tæt ved Kirkegaarden, af røde Mursten i 1 Stokv., er opf. 1889. Et Menighedshjem, for Enden af Vestergade, af røde Mursten i 2 Stokv., er opf. 1894-95; Kirken har givet 3000 Kr. til dets Opførelse.

Kirkegaarden, N. for Byen, omtr. 4 1/2 Td. Ld., er indviet 24/4 1822 (paa en Sten staar, at Generalkrigskommissær Chr. Fischer, † 1822, var den første, der blev begravet her), udvidet 1848, 1869 og 1896. Et Ligkapel, af røde Mursten i gotisk Stil med Kamgavle, er opf. 1881 (Bygningsinspektør Walther, Dekorationerne indv. efter Tegn. af N. Fristrup). Paa Kirkegaarden staar Kirkens gamle Granitdøbefont.

Raadhuset, ved Torvet, er opf. 1805 af Grundmur i 2 Stokv. med en Frontespice paa Midten og ejes af Byen. Det indeholder bl. a. en Byraadssal, en Retssal, Lokale for Forligskommissionen, Politistation og Arrestforvarerens Bolig. Et særligt Arresthus, med Plads til 13 Arrestanter, er opf. 1879 i Forbindelse med Raadhuset. I Retssalen et Portræt af Borgm., Justitsr. J. Aagaard, † 1852, og et Billede af Grenaa Havn, skænket 1895 af Frk. Caroline Benzon.

Kommuneskolen, Vestergade, af røde Mursten i 2 Stokv., er opf. 1867, udvidet mod V. 1887. Skolen, der er Friskole, har 8 Klasseværelser, 1 Gymnastiksal og 1 Lærerværelse; 1900 var der 6 Drenge- og 6 Pigeklasser, 5 Lærere og 4 Lærerinder samt 390 Elever (deraf 195 Piger). Teknisk Skole, mod S. V. i Byen, ved Plantagen, af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder og Tagetage, er opf. 1891 (Arkitekt: Overbanemester Jensen); den har 3 Klasseværelser i hvert Stokv. foruden 1 i Kælderen og Malerskole i Tagetagen og 150-60 Elever. Grenaa private Realskole, Lillegade, af røde Mursten i 2 Stokv., er opf. 1883; Skolen, der har Dimissionsret, har 7 Lærere og 106 Elever. Desuden er der en privat Pigeskole, Vestergade, opf. 1896 (32 Elever).

Fattiggaarden, mod N. Ø. i Byen ved „Bag Byen“, er opf. 1879, med Plads til omtr. 20 Lemmer. Amtssygehuset, ved Havnevejen, er opf. 1900 af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder efter Tegn. af Arkit. T. Olivarius; det ejes af Amtet med 5/6 og Byen med 1/6 og har 20 Senge (det tidligere Amtssygehus laa N. for Byen og er nu solgt). Ved Siden af Amtssygehuset ligger det af Amt og By 1889 opførte Epidemihus (ejes af Amt med 5/6, af By med 1/6).

Milde Stiftelser: Grenaa Asyl, Vestergade, af røde Mursten i 1 Stokv., er opr. af Diakonisseforeningen 1882 (indviet 1/10 1884) og har Plads til 40-50 Børn. Haandværkerforeningens Alderdomshjem, Vestergade, af røde Mursten i 2 Stokv., er opr. 1883 med 10 Friboliger for trængende Foreningsmedlemmer. Arbejderhjemmet af 1894, Østergade, af gule Mursten i 2 Stokv., er opr. af Købmand C. J. Momme med Friboliger for 12 Familier. Der er et 1879 opr. Velgørenhedsselskab.

Gasværket, ved Havnevejen, er anlagt 1897 for omtr. 115,000 Kr.; 1899 produceredes 115,243 Kbm. Gas.

Jærnbanestationen, ved Østergade, er opf. 1876; Posthuset og Telegrafstationen er i Stationens østl. Del. Toldbodbygningen, ved Havnen — der ligger omtr. 4000 Al. Ø. for Byen, hvor der er opstaaet en lille By (se S. 840) —, er opf. 1871.

Af andre Bygninger nævnes: Embedsboligen for By- og Herredsfogden, ved Havnevejen, opf. 1898 (Arkit.: Hoffmeyer, Aalborg), Apoteket, Østergade, opf. 1899, Handels- og Landbrugsbanken, Storegade, og Spare-, Laane- og Diskontoinstitutet, Storegade, af røde Mursten i 2 Stokv., opf. 1888. Handels- og Kontoristforeningen har Lokale ved Torvet.

Paa Torvet S. for Kirken, mellem denne og to store Kastanietræer, er 1884 rejst en Statue af Fr. VII (Kopi af Statuen i Odense). V. for Byen paa begge Sider af Randersvejen, er 1842—43 anlagt en smuk vel vedligeholdt Plantage, udvidet 1871 og flg. Aar, omtr. 31 Td. Ld., der med smukke Spaseregange fortsættes S. om Byen langs Aaen. En almindelig Promenade for Beboerne er Chausseen, der fører ud til Havnen.

Af gamle Bindingsværkshuse nævnes en stor Købmandsgaard paa Torvet. Hj. af Kannikestræde, vistnok fra 18. Aarh.; 2. Stokv. krager ud, men i øvrigt er den uden Forsiringer; til Gaardsiden har den Svalegange. Paa Storegade, ved Torvet, findes ligeledes en stor, gammel Bindingsværks Købmandsgaard.

Indbyggerantallet var 1/2 1901: 3257 (1801: 760, 1840: 902, 1860: 1636, 1890: 2933). Erhverv 1890: 388 levede af immat. Virksomhed, 71 af Jordbrug, 21 af Gartneri, 84 af Fiskeri, 12 af Søfart, 1103 af Industri, 598 af Handel, 556 af forsk. Daglejervirks., 61 af deres Midler, og 39 nøde Almisse. — Næst Handel, især med Landbrugsprodukter, er Haandværk og Industri Byens vigtigste Erhverv. Men ogsaa Fiskeriet, af Torsk og især af Rødspætter, har Betydning. Ifl. Fiskeriberetn. fangedes der i 1899—1900 i Grenaa og ved Gjerrilds Kyst af 158 Fiskere fra 37 Kuttere bl. a. 13,776 Pd. Torsk og 94,606 Pd. Rødspætter, desuden 14,000 Pd. Aal, hvoraf en Del i Aaløbet fra Kolindsund.

Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 97,668 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 5064 Pd., uldne Manufakturv. 10,560 Pd., Glas- og Glasvarer 21,104 Pd., Humle 2015 Pd., Kaffe 28,004 Pd., Risengryn og Rismel 55,814 Pd., Salt 70,359 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 43,377 Pd., Stenkul 15,239,293 Pd., Metaller og Metalvarer 191,546 Pd. samt Tømmer og Træ 1180 Clstr. og 378 Kbfd. Desuden tilførtes fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. 1025 Td. Kartofler; til indenlandske Steder uden for Jyll. udskibedes bl. a. 65,000 Pd. Rug, 204,800 Pd. Byg, 161,650 Pd. Havre, 1280 Pd. Flæsk, 4326 Pd. Kød, 3897 Stkr. Faar og Lam, 39,600 Pd. Huder og Skind, 58,018 Pd. Klude, 14,255 Snese Æg, 22,680 Pd. Græsfrø, 29,585 Pd. Kreaturben og 7595 Pd. Hø.

Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 53 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 690 Tons, deraf 1 Dampmuddermaskine paa 13 T. og 6 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 66 og udgik 53 Skibe med henh. 6614 og 115 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 115 og udgik 144 Skibe (af hvilke 50 og 51 Dampsk.) med henh. 2943 og 1435 T. Gods.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godtgørelser, 43,728, Krigsskatten af Vareindførselen 1401, ialt 45,129 Kr. (4539 Kr. mindre end i 1898).

I Grenaa afholdes aarl. 4 Markeder: 1 i Marts og 1 i Juli med Heste og Kvæg, 1 i Sept. og 1 i Nov. med Kvæg og Faar. Torvedag hver Lørd.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Grenaa Dampvæveri, omtr. 100 Arbejdere, aarl. Prod. omtr. 25,000 Stkr. Bomuldstøj, 1 Jærnstøberi, 2 Kalkværker, der ejes af „De forenede Kalkværker“, 1 Bogtrykkeri, m. m.

I Grenaa udgives 2 Aviser: „Grenaa Avis“ og „Grenaa Folketidende“. („Gr. Dagblad“ udgives i Randers).

Kreaturhold 1898: 165 Heste, 209 Stkr. Hornkvæg (deraf 168 Køer), 119 Faar, 62 Svin og 6 Geder.


Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Nørre- og en Del af Sønder Hrd., og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdomsunderst., e) for Brolægnings- og Vejvæs., f) for Markvæs., g) for Plantninger, h) for kommunale Bygninger, i) for Legatvæs., k) for Gasværket, l) for Renovationsvæs., m) for Rigsdagsvalglister, n) for kommunale Valg.

Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 43,744 (deraf Grundsk. 1030, Hussk. 2053, Formue- og Lejlighedssk. 40,661), Afgifter efter Næringsloven 5343, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 2103, Indtægt af Aktiver 10,234, Skolekontingent 880 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 846, til Amt 223, til Amtsskolefond 904, Byens Bestyrelse 3935, Fattigvæs. 10,653, Alderdomsunderst. 5015, Skolevæs. 12,840, Rets- og Politivæs. 4900, Medicinalvæs. 2203, Gader og Veje 11,985, Belysn. 2575, offtl. Renlighed 1414, Brandvæs. 190, Lystanlæg 405, Tilskud til Havnen 1000 Kr. Kommunen ejede 31/12 1899 i Kapitaler 40,765 og i Ejendomme 384,135 Kr. og skyldte bort 220,211 Kr. Under Byraadet var Legater til Beløb af 31,831 Kr. For 1900 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 6 1/2 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr. 946,300 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 638,050 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: Raadhuset, Arresthuset, Kommuneskolen, Fattiggaarden, et Sprøjtehus, Gasværket og Andel i Syge- og Epidemihuset; desuden af Jorder omtr. 878 Td. Ld., derunder Plantagen.

Byen har et Brandkorps paa omtr. 300 Mand. En Afdeling heraf er organiseret som et Politikorps paa 15 Mand under en Overbefalingsmand og en Næstkommanderende.

I Spare-, Laane- og Diskontoinstitutet for G. og Omegn, opr. 30/9 1856, er Aktiekapitalen 44,000 Kr.; 31/3 1900 var Folio- og Indlaanskontoen 1,236,289, Vekselkontoen 96,065 Kr. — I G. Handels- og Landbrugsbank., opr. 1894, er Aktiekap. 75,000 Kr.; 31/12 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 941,541, Vekselkontoen 203,183 Kr.

Havnen er i sin nuv. Skikkelse anlagt i 18. Aarh.; 1874—78 udvidedes den med et nyt Bassin, Yderhavnen (Arbejdet kostede omtr. 1/2 Mill. Kr.); i 1899 er Inderhavnen ombygget og den ældste, 1812 anlagte Havn, der oprindl. var Aaens Udløb, bleven opfyldt. Yderhavnen er 71,800 □ Al. og har en Dybde af 13-14 F. undt. i det sydvestl. Hjørne, hvor der kun er 5 à 12 F., Inderhavnen er 13,200 □ Al. og 7 til 10 F. dyb; Havnepladsen er 94,000 □ Al., Bolværkslængden i Yderhavnen 2030, i Inderhavnen 1080 F. Da Havnen saa godt som aldrig fryser til, har der været Tale om at gøre den til en vigtig Forbindelseshavn mellem Sjælland og Jylland; men Planen er foreløbig opgivet, og Havnen er desuden udsat for Tilsanding, vel navnlig fordi den mangler en beskyttende Mole mod N. Ø. Havnen er en udmærket Fiskerihavn. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som Formand og 4 valgte Medlemmer, hvoraf 2 uden for Byraadet. Havnekassen ejede ved Udg. af 1900 3000 Kr. og skyldte 322,736 Kr.; den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge har i de sidste 3 Aar gnmstl. været 16,193 Kr. Ved Havnens to Brohoveder er der to Ledefyr, et rødt og et grønt. Ved Havnen er ansat 2 faste Lodser, der lodse mod N. til Frederikshavn, mod S. til Bælterne. En Havnebane, anlagt samtidig ved Randers-Grenaa Banen, forbinder Havnen med Jærnbanestationen. Ved Havnen er der en Redningsstation (opr. 1899).

I gejstl. Hens. danner Grenaa eet Pastorat med Gammelsogn.

Grenaa hører til 9. Landstingskreds og Amtets 5. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 4. Udskrivningskreds’ 348. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 348-70.

Ved Grenaa Toldsted er ansat en Toldforvalter og 4 Toldassistenter, hvoraf den ene er Strandkontrollør i Bønnerup, ved Postvæsenet 1 Postmester (og to Ekspedienter), der tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Byen har Statstelefon og privat Telefonselskab.

Grenaa er Endestation for Randers-Grenaa Banen (se S. 813). I Driftsaaret 1899-1900 solgtes 30,975 Billetter, og der ankom 12,962 og afgik 12,862 Tons Gods. Byen har regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn.

Historie. G. er en gammel By, der alt forekommer i Vald. Jrdb., hvor den nævnes som Konunglef og kaldes Grindhøgh, maaske af det oldnord. Ord „grind“, ɔ: Bro; i Byens ældste Sigil (se S. 834) vises en Bæk, hvorover fører en Bro, som forbinder to Bygninger med Kors paa Gavlene; andre Former for Navnet ere: Grindugh (1354), Gryndu (1404), Grindw (1505), Grinnow (1464), Grindæ (1441) osv. Den har i gamle Dage haft en langt gunstigere Beliggenhed end nu ved den da sejlbare Djursaa eller Gren Aa, som dannede Afløbet for den udtørrede Sø Kolindsund, der antages i gammel Tid at have været et Sund, som fra Kattegat er gaaet mod V. ind til Randers Fjord (om Kolindsund se Kolind Sogn). At Djursaa, som har givet de omliggende Egne Navn (Djursland, Djursæ norre og søndre Herreder), har været et søgt Sejlløb i Middelalderen, er der flere Vidnesbyrd om. Harald Haarderaade slog 1060 Svend Estridsens Flaade i Djursaa; det var her, Svend Grathe landede 1157, da han drog mod Valdemar efter Mordet paa Knud; 1165 løb den norske Høvding Erling Skakke ind i Djursaa og overfaldt en Del af den jydske Flaade, og der fortælles, at en nærliggende Købstad (Grenaa?) da blev plyndret. I øvrigt har Byen maaske i ældre Tid haft en nogen anden Beliggenhed; i alt Fald laa Gammelsogns eller Gammel-Grenaa Kirke, der maa antages at have været dens ældste Kirke, vistnok opf. i 1. Halvdel af 13. Aarh., 4-500 Al. V. N. V. for den nuværende Kirke. Da denne vistnok først er opf. i 14. Aarh. (og vel som den største straks er bleven Sognekirke, medens den anden blev Anneks), har Byen altsaa en Tid haft to Kirker — hvad ogsaa Sigillet synes at antyde —, indtil den gamle Kirke nedlagdes 1558; den blev dog først nedbrudt efter 1627 (se Gammels.). Kirkegaarden brugtes dog indtil 1740, særlig til fattige. Grenaa har dog aldrig været nogen By af Betydning, ligesom den heller ikke har haft noget Kloster, men vel en St. Jørgens Gaard for spedalske, der laa S. for Byen (se Aalsø S., Sønder Hrd.).

Hvornaar den har faaet Købstadsprivilegier, vides ikke. Aar 1441 gaves Kronens Købstad Grenaa m. a. i Forlening til Otte Nielsen Rosenkrantz. De ældste kendte Privilegier ere fra 1445, da Chrf. af Bayern paa Grund af Borgernes Troskab mod Kongen og Riget gav dem Toldfrihed undt. for Skanør, Falsterbo og andre kgl. Sildelejer om Høsten (Privilegierne ere mange Gange senere bekræftede); 1500 gav Kong Hans dem den Frihed, at ingen paa 2 Mil nær maatte købe med Bonden uden Borgerne i G., og de, som boede omkring Byen og brugte dens Havn, skulde give 4 Sk. af hvert Skib, som bær 10 Læster eller mere, 2 Sk. af hver Skude og 1 Sk. af hver Baad, og at ingen maatte dele eller forfølge Borgerne uden ved deres Byting med Loven; 4/1 1552 indrømmede Kongen Byen, at den til dens Havns og Skibsbros Behov maatte oppebære 2 Sk. danske af hvert indenlandsk og 3 Sk. af hvert udenlandsk Skib, som kom til Byen; 3/4 1571 befalede Kongen Lensmanden paa Kalø at afsætte den anden Borgmester, som Borgerne havde indsat, da de før kun havde haft een; 1595 gav Kongen Borgerne Frihed for indtil videre at betale Byskat og for at holde Bøsseskytter og Baadsmænd paa Grund af dens Uformuenhed til at faa Havnen repareret; Et Svar paa et Brev af Chr. IV skal være indledet med de Ord: „Vi Grenaa Mænd selv niende af Guds Naade“ (Suhm, Nye Saml. III S. 189). En endnu morsommere Vending er dog den i en Ansøgning fra Byens 20 Borgere: „Vi G. Mænd af Guds Naade nitten og een Mand ansøge naadigst om at faa en Galge rejst til at hænge os og vore Efterkommere i“ (se Kristensen Almueliv, V. 103), Kolding 1893-94). 1686 tillader Kongen, at Konsumtionen anvendes til Havnens Forbedring. Byen har i sin Tid drevet en ret betydelig Kornhandel, især paa Norge, fra det temmelig store Opland. I Præsteindberetn. fra 1623 siges om Byen: „Samme Købstad har været en fornem By i gamle Dage, da Sejlads smstds. og Havnen var ved Magt, forringes nu meget for Flyvesand af en Hede sønden op til Aaen, kaldes Brohede“. I 17. Aarh. blev den imidlertid sat meget tilbage, navnlig ved Ildebrande; 1627 brændte under Krigen Byens østl. Del med Kirken (i et Kongebrev af 1/6 1576 forbydes det rejsende at skyde i Byen, da der derved foraarsages Ildebrande); ogsaa i de to andre Krige i 17. Aarh. har den vistnok lidt meget; 1672 havde den 453 Indb. I 18. Aarh. vedblev Tilbagegangen; i D. Atl. 1768 siges, at Havnen var forfalden, og at Byen før havde „haft 18 Fartøjer, men Skibsfarten har saaledes aftaget, at den nu kun har 7-8 Fartøjer fra 6 til 17 Læster, som gaa dels til Kbh. med Brænde, Korn og Fedevarer, dels til Norge med Korn, Malt og Fedevarer og tage Trælast og Jærn tilbage“; 1769 havde den 702 Indb. Først efter Midten af 19. Aarh. begyndte Byen at vokse, nærmest paa Grund af den forbedrede Havn, der gjorde, at mange, som før søgte Randers, nu droges hertil. Endnu mere vilde det selvfølgelig gavne den, hvis den S. 840 omtalte Plan at gøre Havnen til en Hovedforbindelseshavn med Sjælland kunde komme til Udførelse.

Byen har haft en Latinskole, der blev ophævet 1739. Ved Kongebr. af 9/12 1558 (se Kirkeh. Saml. 3. R. VI S. 189) gives Kongens Gaard „Provstegaarden“ i G. til Skole og Bolig for Skolemesteren (10/6 1572 nævnes ogsaa en „Kongsgaard“ i G.); fra 1664 laa Skolen paa Lillegade (se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 190).

En Væbner Thord Madsen af Grenaa nævnes 1496-1505.

Litt.: Kirkeh. Saml. 3. R. VI S. 371 flg. — I kgl. Bibl. findes et Haandskr. af Fr. J. V. Dauw, Annotationer henh. til Købstaden G., Kirken og den latinske Skole, fra 1738.

Link