Glesborg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 1. maj 2019, 16:22 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Glesborg Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Nørre Herred (Randers Amt). I sognet ligger Glesborg kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Fjellerup Sogn

  • 15?? Simon Jensen
  • 1584 Jens Simonsen
  • 1604 Niels Pedersen Bjerre
  • 16?? Niels Olufsen Steenvad
  • 1651 Christen Sørensen Leth
  • 1651 Hans Hansen Viinholt
  • 1655 Niels Christensen Bøgh el. Bøg
  • 1702 Niels Iversen Rafn
  • 1742 Christen Bering
  • 1766 Jens Rasmussen Stage
  • 1780 Thomas Høeg Christophersen Møller
  • 1797 Johan Ernst Plesner
  • 1825 Ernst Carl Fredrik Hoff
  • 1834 Emil Ferdinand Hansen
  • 1854 Christian Frederik Kay Reiersen
  • 1868 Peter Carl Dyrhauge
  • 1878 Jørgen Carl la Cour

Følgende beskrivelse af Glesborg er fra Trap Danmark 3 udgave.

Glæsborg Sogn, det største i Herredet og Anneks til Fjellerup, omgives af dette, Sønderhald Hrd. (Nørager og Gjesing S.), Ørum, Ginnerup, Kastbjærg, Rimsø og Hemmed Sogne samt Kattegat. Kirken, mod Ø., ligger 1 1/2 Mil N. V. for Grenaa. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sandede. Gennem Sognet løber mod N. til Kattegat Sorteaa. Paa Nordøstgrænsen løber Treaa. En Del Skov (Hagensk., Nedersk., Ajgholm Sk., største Delen af Oversk., m. m.).

Fladeindholdet 1896: 8638 Td. Ld., hvoraf 2609 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 787, Byg 345, Havre 829, Boghvede 10, Bælgsæd 5, Spergel 26, Frøavl 61, Blandsæd til Modenhed 226, Grøntf. 53, Kartofler 134, andre Rodfr. 113), Afgræsn. 2219, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1133, Have 36, Skov 1401, ubevokset 76, Moser 137, Kær og Fælleder 189, Hegn 10, Heder 415, Flyvesand, Stenmarker m. v. 280, Veje og Byggegr. 123, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 363 Heste, 1395 Stkr. Hornkvæg (deraf 827 Køer), 1478 Faar, 685 Svin og 33 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 239 Td.; 48 Selvejergde. med 185, 1 Fæstegd. med 4, 136 Huse med 49 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse, c. 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 1140 (1801: 457, 1840: 546, 1860: 884, 1890: 1032), boede i 209 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 48 levede af immat. Virksomhed, 761 af Jordbr., 119 af Industri, 32 af Handel, 43 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet Byerne: Glæsborg med Kirke, Skole, Lægebolig, Kro, Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.) og Telefonst.; Laen (1440: Lande); Stenvad; Hedegaard med Skole og Missionshus (opf. 1896). Stenvadhede, Huse, med Skole. Glæsborg Kjær, Huse, med Skole. Tvedhuse. Kukkerhuse. Tranehuse. Hytten, Huse. Treaa, Mølle med Udskibningssted. Hovedgaarden Mejlgaard med Afbyggergaarden Birkelund har 77 3/4 Td. A. og E. Hrtk. og 11 Td. Skovsk., omtr. 3000 Td. Ld., hvoraf omtr. 350 Eng, 1700 Skov, Resten Ager; under Huse hører 22 1/2 Td. H.; store Mosekulturer. Tustrupgaarde. Mejlgaard Mølle.

Glæsborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 363. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mejlgd.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og begge Døre (Sydd. tilmur.) ere bevarede. Taarnet (med Aarst. 1799) og Vaabenhuset, begge af Mursten, ere senere tilføjede. Taarnrummet har før været Gravkapel for den Rosenørnske Familie. Kirken har Hvælvinger (undt. Vaabenhuset). Ved en omfattende Restaur. 1898 (Arkitekt: V. Dahl) førtes Kirken saavidt muligt tilbage til den oprindl. Skikkelse (atter indviet 26/2 1899). Altertavle (forfærdiget 1618 af Ib Snedker og Geuert Schult af Odense) og Prædikestol i Renæssancestil, skænkede 1617 af Jørgen Kaas og Fru Dorete Juul, med deres Vaabn. og Navnetræk (et Epitafium over dem er nu borttaget). Alterkalk fra 1683 med Troliernes og Juelernes Vaaben. Forstykker af Stolestader fra 1620 med Kaasernes og Juulernes Vaabn. Romansk Granitdøbefont. Ligsten over Niels Marqvardsen til Mejlgd., † 1560, og Hustru Fru Dorete Nielsdatter samt Sønnen Niels (se Saml. til j. Hist. V S. 66 flg.), med Portrætfig. Paa Korhvælvingen er der fundet Kalkmalerier fra Midten af 16. Aarh. (M. Petersen, Kalkm., S. 28), og lign. Dekorationer paa Væggene og Hvælvingerne fandtes ved den sidste Restaur.

Mejlgaard ejedes af Niels Griis, efter hvem en Broderlod i „Medelgaards Mark“ 1345 tilfaldt Vongot Pedersen, der s. Aar solgte M. til Peder Marqvardsen. M. ejedes derefter 1464-68 af Iver Andersen (Skjernov eller Marqvardsen), som maaske har faaet den efter sin Hustru Mette Munk, Enke efter Jep Axelsen Thott til Støvringgd., thi efter deres Død havde hendes Børn af 1. Ægteskab Axel Jepsen og Fru Ellen, g. m. Jørgen Krumpen, Andel i M. tillige med deres Halvsøskende. Fru Ellens Søn Jacob Krumpen og hans Halvbrødre Biskop Stygge Krumpen og Rigsmarsk Otte Krumpen ejede M. i Forening med Iver Andersens Søn Marqvard Iversen, som bortsolgte en Del af Tilliggendet. Men hans Søn Niels Marqvardsen Skjernov samlede atter M. ved at udkøbe Slægten Krumpen og de andre Medejere; han døde 1560 som Slægtens sidste Mand (den under Kirken nævnte Søn Niels var omkommet 1540 ved et Slagsmaal paa Gml. Estrup), efter at have testamenteret M. (tillige med Hedegd.) til sin Fætter Landsdom. Axel Juul til Villestrup, † 1577. Derefter ejedes M. af hans Sønner Absalon J. († 1589) og Ove J. til Palstrup († 1604), hvis Søn Frands J. 1613 solgte M. og Hedegd. m. m. til Jørgen Kaas til Gjelskov († 1619), der var g. m. hans Søster Dorete, efter hvis barnløse Død M. kom til hendes Søstersøn Chrf. Bille, der afkøbte Sten Bille Hedegd.; efter hans barnløse Død solgte Arvingerne 1663 Gaarden til Erik Høg til Kongstedlund og Bjørnholm, hvis Søn Iver Juul H. bestemte dem til Ejendom for sin Hustru Hille Trolle, der senere ægtede Oberst Palle Krag til Katholm og 1695 solgte M. (63 Td. H.) og Østergd. til Adam Ernst Pentz til Aastrup, der 1703 solgte M. til sin Svoger Justitsr. Henr. Bille, † 1708, hvis Enke Ingeborg Kirstine Pentz 1711 ægtede Kjeld Krag Sehested; hun døde 1719, hvorefter hendes Arvinger 1720 solgte M. med Tiender (56) og Gods (225 Td. H.) til Oberst Poul Rosenørn, † 1737 som Generalmaj.; derefter fulgte hans Søn Major Joh. Nic. R., hvis Enke Sophie Am. Dyre ægtede Generalmaj. Otto Chrf. v. Osten, som 1769 solgte Gaard og Gods (63, 82 og 386 Td. H.) for 60,000 Rd. til Chr. Kallager fra Ruballegd. („den gale K.“, en for sit ekscentriske Væsen bekendt Godsejer, der efter at have været under Opbud 1788-92 blev taget i Forvaring ifl. Højesteretsdom, fordi han havde skudt en Politibetjent i Randers, og senere døde som sindssyg paa en Gaard ved Vejle; se „Museum“, 1894 2. Hb. S. 149); han solgte 1783 M. for 63,500 Rd. til Kmjkr. Hans Fr. v. Brüggemann († 1800), hvis Enke Charl. G. D. Kørbitz 1804 solgte M. for 165,000 Rd. til Postdirekt., Etatsr. Kolderup-Rosenvinge og Proprietær Peter Schandorff, hvilke 1805 afhændede Gaard og Gods (63, 55 og 345 Td. H.) for 255,000 Rd. til Kmhr. Baron Adam Chrf. Knuth til Lilliendal. Denne solgte 1810 M. til Kammerr. Lars Lassen, fra hvem Statskassen maatte overtage den 1823; Staten solgte den 1839 for 75,200 Rd. til Konsul Hansen fra Aalborg, som 1840 afhændede Gaard og Gods for 120,000 Rd. til Justitsr. (senere Etatsr.) Peter Neergaard til Førslev; han solgte den 1845 for 145,000 Rd. til Jægerm. C. F. Olsen († 1869), der 1868 solgte den til Ritmester, Baron F. Th. A. Juel-Brockdorff, † 1888, efter hvem den arvedes af den nuv. Ejer, Hofjægerm. Juel, der ogsaa ejer Østergd. (Se: Nogle Dokum. vedk. M., i Saml. til j. Hist. V S. 39 flg.). — Hovedbygningen, omgiven af Skove mod N. og V. og af Grave, er opf. 1573 af Axel Juul og Hustru Kirsten Lunge, hvis Vaabn., Navne og Brystbilleder staa over Porten, og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje af Mursten (hvide), alle i 3 Stokv. med Kamgavle. Ved Midten af Sydfaçaden af Midtfløjen, der ligger i Retning V.-Ø., staar et firkantet Porttaarn, med hvælvet Gennemkørsel, Kuppel og gennembrudt Spir og to senere Udbygninger (Karnapper); inde i Borggaardens sydvestl. Hjørne staar et Trappetaarn. Bygningen var fra først af i 2 Stokv.; ved en Ombygning 1891 (Arkitekt: A. Klein) fik den een Etage til, Kamgavle og nyt Spir paa Porttaarnet. Trappetaarnet er opført i 1880’erne. Ladegaarden ligger mod S. — Omtr. 1000 Al. S. Ø. for Bygningen er der mellem høje Banker endnu Spor af et Voldsted, „Gammel Mejlgaard“.

Hedegaard har ogsaa før været en Hovedgaard, der i sin Tid ejedes af Brun Eriksen, Søren Juul, hans Søn Niels J., dennes Søn Søren J. til Østergd. 1500-41, dennes Søn Landsdom. Axel J., der forenede Hedegd. med Mejlgd., med hvilken den fulgte til 1694, da Palle Krag solgte H. til Ad. Ernst Pentz, der atter solgte den til sin Svoger Henr. Bille til Bangsbo, hvorefter den kom ind under Grevsk. Løvenholm og blev nedlagt som Hovedgd. — En By Skjerbæk, der laa paa Mejlgaards nuv. Hovedgaardsmark, og som bestod af 11 Gaarde og 17 Huse, blev ligeledes nedlagt 1711 tillige med Skjerbæk Mølle (se Saml. til j. Hist. V S. 48).

Tustrupgaard var 1619 en Gaard, der af Erik Friis solgtes til Jørgen Kaas.

Egnen har været langt mere skovbevokset tidligere. En voldsom Orkan 1557 ødelagde imidlertid Skovene om Mejlgd. og Hedegd.; flere hundrede Træer styrtede om, og mange tusinde knækkedes, saa at de senere gik ud; fra denne Tid hidrøre de store Hedestrækninger i denne Egn. — I Mejlgaard Skove skal det sidste Vildsvin i Landet være skudt i Beg. af 19. Aarh. Der findes Kronvildt.

Ved Stenvad er fredlyst en mindre Jættestue samt en Runddysse og en Langdysse, hver omsluttende et sekssidet Gravkammer med Gang. — Ved Mejlgaard ligger omgiven af Ajgholm Skov den bekendte store Køkkenmødding fra den ældre Stenalder, der flere Gange er undersøgt, navnlig af Worsaae 1850, N. F. B. Sehested 1880, A. P. Madsen 1888 og Jap. Steenstrup. Dyngen, som nu ligger inde i Landet, omtr. 20 F. o. Havet, paa en lav Højning, er i Oldtiden bleven ophobet umiddelbart ved Stranden, idet der da her skød sig en Bugt ind fra Kattegat. Skallaget har været indtil 8 F. tykt, Udstrækningen fra N.-S. omtr. 400, fra Ø.-V. 60-120 F. Den tilbagestaaende Del fredlystes 1896. Dyngen har en egen Interesse, idet det var Undersøgelsen 1850, som ledte til at erkende Køkkenmøddingernes rette Natur (se N. F. B. Sehested,, Arkæol. Undersøgelser 1878-81, S. 151; Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 299; W. Sørensen, Hvem er Opdageren af Stenalderens Affaldsdynger?, Kbh. 1899).


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Glesborg_Sogn&oldid=9309"