Forskel mellem versioner af "Gjøl Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Præster tilknyttet sognet)
(Præster tilknyttet sognet)
 
Linje 24: Linje 24:
 
*1834 [https://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I49345&tree=NSD Frederik Winther]
 
*1834 [https://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I49345&tree=NSD Frederik Winther]
 
*1835 Johan Arent Flensborg
 
*1835 Johan Arent Flensborg
*1845 Hans Peter Frandsen
+
*1845 [https://danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I195049&tree=NSD Hans Peter Frandsen]
 
*1853 Søren Kattrup
 
*1853 Søren Kattrup
 
*1860 Johan Frederik Langballe
 
*1860 Johan Frederik Langballe

Nuværende version fra 6. jun 2020, 21:25

Historisk info om Gjøl Sogn, et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hvetbo Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Gjøl Kirke og Godset Birkumgård

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1549 Frants Nielsen
  • 1561 Peder Beske
  • 1577 Roer el. Roald Jensen
  • 1577 Knud Pallesen
  • 1600 Peder Eriksen Nibe
  • 1604 Søren Andersen
  • 1648 Niels Petersen Bjerregaard
  • 1656 Lars Poulsen Aalborg
  • 1684 Niels Larsen Winde
  • 1715 Anders Pedersen Thorning
  • 1748 Peder Jensen Jungersen
  • 1796 A. G. Møller
  • 1797 Rasmus Thorsøe
  • 1825 Conrad Albert Rafn
  • 1830 Jørgen Gantzel Blicher Dreyer
  • 1834 Frederik Winther
  • 1835 Johan Arent Flensborg
  • 1845 Hans Peter Frandsen
  • 1853 Søren Kattrup
  • 1860 Johan Frederik Langballe
  • 1871 Victor Christian Høegh-Guldberg
  • 1877 Herman Nicolai Johannes Løchte

Følgende beskrivelse af Gjøl Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gjøl Sogn bestaar af den i den østl. Del af Nibe Bredning (Gjøl Bredning) i Limfjorden beliggende Ø Gjøl, omtr. 0,4 □ Mil, 23 □ Km. Til Øen, der skilles fra Vendsyssel ved et ganske smalt Sund (Vejlen), over hvilket der er Forbindelse ad to Dæmninger, hører den lille Ø Fruensholm (omtr. 20 Td. Ld.); de tidligere Smaaholme „Bjærgeholme“, „Isbakkeholm“, „Gjøl-Eng“ og „Sønder-Røn“ ere nu landfaste med Øen; over den sidste fører en Dæmning til Aaby Sogn, med hvilket Øen er landfast. Øen er omtr. 1 Mil fra Ø. til V. Kirken, ved Sydsiden, ligger omtr. 1 1/2 Mil V. N. V. for Aalborg. De temmelig jævne Jorder have paa Midten en 103 F., 32 M. høj Bakke, mod V. paa en lille udskydende Halvø ligger Gjølbjærg, 55 F., 17 M. Jorderne ere overvejende sandede, nogle Steder muldede med Enge og Kær ned mod Kysterne.

Fladeindholdet 1896: 4150 Td. Ld., hvoraf 1191 besaaede (deraf med Hvede 9, Rug 302, Byg 320, Havre 311, Blandsæd til Modenhed 80, Grøntf. 25, Kartofler 118, andre Rodfr. 22), Afgræsn. 522, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1493, Haver 18, Skov 59, Kær og Fælleder 533, Heder 228, Stenmarker 5, Veje og Byggegr. 99 Td. Kreaturhold 1898: 198 Heste, 1040 Stkr. Hornkv. (deraf 682 Køer), 711 Faar og 554 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 153 Td.; 34 Selvejergaarde med 114, 6 Fæstegd. med 15, 102 Huse med 24 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 833 (1801: 593, 1840: 635, 1860: 715, 1880: 779), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh., 529 af Jordbr., 75 af Fiskeri (1897: 12 Fiskerbaade), 78 af Industri, 18 af Handel, 75 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Gjøl (i Vald. Jrdb. Gyol), paa Sydsiden, med Kirke, Præstegd., Skole (vestre Skole), C. Joh. Bruuns og Hustrus Stiftelse, opr. af Bruun til Birkumgd. († 1876) med et Hus til Fribolig for 4 trængende Familier og en Kapital paa 20,000 Kr., to Missionshuse (opf. af indre Mission 1897 og den frie Mission 1895), et Forsamlingshus (opf. 1898), Sparekasse (opr. 19/2 1884; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 13,522 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden 823 Kr., Antal af Konti 164), Kro og Andelsmejeri. Paa Nordsiden af Øen nordre Skole. Hovedgaarden Birkumgaard har 32 3/4 Td. Hrtk., omtr. 820 Td. Ld., hvoraf 250 Eng, 66 Plantage, 26 Mose, 130 Hede, 8 Gaardspl. og Have, Resten Ager. Birkum Gods er omtr. 15 Td. Hrtk. Desuden Grebjærg, Huse, Torpet, Gde., Tuegde., Bjærggde., Skovgde., Nørredige, Gde., Vesterkjær, Nørrekjær og Østerkjær, Huse.

Gjøl S., en egen Sognekommune, hører under Hvetbo Hrd.’s Jurisdiktion (Pandrup), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hvetbo Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 531. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Sakristi ved Korets Nordside og Vaabenhus mod S. Koret og det usædvanlig lange Skib ere opførte i romansk Tid, det sidste i to Gange, af hugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Alle Murene ere senere omsatte; Syddøren, der har interessante, dekorerede Indfatningssten (Syndefaldet, Maria med Jesusbarnet, Guds Lam, Stenhuggeren ved sit Arbejde, osv.; se Aarb. f. n. Oldk. 1888, S. 97) er bevaret; Norddøren, der har haft lignende Dekorationer, er tilmuret. I Korets Sydmur er indsat en Sten med et Relief (Hovedet af Lammet med Korsglorie). I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med Spidsbue ind til Skibet fra det overhvælvede Underrum, ligesom det overhvælvede Sakristi, begge af store, gule og røde Mursten, og Hvælvinger indbyggedes i Skib og Kor. Vaabenhuset er opf. 1873 af smaa, gule Mursten. Alterbord af Granitkvadre med Relikviegemme (Relikvie herfra i Nationalmus.); smukt Alterklæde af Silke fra 16. Aarh., katolsk Altertavle (restaur. paa Bekostning af nedennævnte N. P. Bjerregaard) i rig gotisk Stil; i Midtfeltet Kongernes Tilbedelse. Kalk fra 1635. Ældre, tarvelig Prædikestol. I Skib og Kor Ligsten over Forvalter paa Selsøgd. Peder Nielsen Bjerregaard, † 1697, Præsterne Laurids Poulsen Aalborg, † 1689, og Niels Pedersen Bjerregaard, † 1656, samt Borger i Aalborg Jens Kjeldsen, † 1609. I Skibet Epitafium over ovennævnte Præster. Paa Skibets Vestmur et tarveligt Maleri (Opstandelsen) i en rig og fortræffeligt udskaaren Ramme, opsat og malet 1668 af Eva Marie, sl. Joh. Hasses.

Birkumgaard tilhørte 1465 og 1496 Børglum Kloster og blev ved Reformationen inddragen af Kronen; 1669 skødede Kongen den til Oberst Jokum v. Dibbern, der 1670 overdrog den til sin Hustru Fru Gese i Erstatning for hans Gæld, som hun havde paataget sig; 1704 tilhørte den Eva Marie Jepsen, sl. Johan Hasses, der 1713 solgte den med meget andet Gods (130 Td. Hrtk.) for 8000 Rd. til Niels Larsen Bjerregaard i Aalborg, hvis Søn Borgmester, Dr. jur. Laurids B. mistede den 1759, idet hans Kreditorer ved Auktion solgte den (10, med Godset i alt 125 Td. Hrtk.) for 14,610 Rd. til Krigsraad Jens Gleerup til Rødslet. 1813 ejedes den af Justitsr. Espen Bruun til Villerup, † 1829, derefter af Enken Kasse Marie Zeuthen, † 1843, der solgte den 1832 til Sønnen C. J. Bruun, † 1876; efter Enken Cecilie Kjellerups Død solgtes den 1881 uden Godset (der forbeholdtes Dødsboet) for 295,800 Kr. til N. W. Kjellerup, der solgte den 1899 for 157,000 Kr. til den nuv. Ejer, Honnens de Lichtenberg. — Hovedbygningen er opf. 1851 af Grundmur og bestaar af 3 Fløje i eet Stokv. med et 2 Stokv. højt Parti paa Midtfløjen. — I en Lystskov ved Haven ligger et Gravkapel, opf. 1862 i gotisk Stil, hvori hvile C. J. Bruun og Hustru (i Kapellet deres Portrætter).

Paa Birkumgaards Mark er der truffet en gammel Teglovn.

Ved Lavvande kan man foruden den opdæmmede Vej over til Aaby Sogn benytte en senere opf. Dæmning over til Haldager i Vadum Sogn, nu den mest befærdede. Over Ry Aa er der Bro. Vejlen mellem Dæmningerne er for en stor Del tilgroet.

Gjøl hørte tidligere ifl. Resol. af Chr. III 1546 under Aalborg Byting.

Der findes nu paa Øen ingen jordfaste Oldtidsmonumenter, men der skal tidligere være sløjfet en Gravhøj. Under Klinten ved Strandbredden er der fundet flere Flintredskaber og Affald fra Flinttilhugningen.


Eksterne Link