Gimsing Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 5. jan 2015, 22:54 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Gimsing Sogn. Et sogn i Struer Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjerm Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Gimsing Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Hjerm Sogn og indtil 25 juli 1759 Venø Sogn

  • 1529 Mikkel Nielsen
  • 1540 Niels Nielsen
  • 1571 Christen Pedersen
  • 1611 Anders Pedersen
  • 1660 Knud Olsen Ølbye (Zythocomæus)
  • 1665 Clemens Rasmussen Thestrup
  • 1669 Henrik Jensen Jermiin
  • 1689 Mads Knudsen Hessel
  • 1700 Jens Henriksen Jermiin
  • 1739 Thomas Just Jensen Jermiin
  • 1778 Christian Billeskov
  • 1805 Anton Frederik Schou (Skov)
  • 1828 Søren Møller Tranberg
  • 1874 Ole Carl Ipsen
  • 1875 Macdonald Wissing Øllgaard

Sognekapellan (hjælpepræster)

  • 1649 Knud Olsen Ølbye (Zythocomæus)
  • 1661 Niels Hansen
  • 1665 Henrik Jensen Jermiin
  • 17?? Peder Soelgaard
  • 17?? Niels Jensen Snedstrup
  • 1721 Niels Thimsen
  • 1735 Søren Nielsen Lund
  • 1745 Søren Aagaard Jensen Paludan
  • 1748 Christian Christophersen Nislev
  • 1749 Jeppe Heit el. Høyth
  • 1755 Niels Nielsen Lange
  • 1763 Søren Pedersen Schandorph
  • 1774 Christian Billeskov
  • 1785 Jørgen Wedel

Følgende beskrivelse af Gimsing Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gimsing Sogn, Anneks til Struer, omgives af dette, Ølby, Vejrum og Hjerm Sogne samt Limfjorden (Venø Bugt). Kirken, mod N. Ø., ligger 1 3/4 Mil N. for Holstebro. De noget højtliggende, mod N. bakkede Jorder ere frugtbare, muldlerede med Ler til Underlag. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Holstebro til Oddesund samt den vestjydske Længdebane og Langaa-Viborg-Struer Banen.

Fladeindholdet 1896: 1987 Td. Ld., hvoraf 1089 besaaede (deraf med Hvede 13, Rug 145, Byg 119, Havre 429, Frøavl 17, Blandsæd til Modenh. 137, Grøntf. 32, Kartofler 6, andre Rodfr. 190), Afgræsn. 323, Høslæt, Brak, Eng m. m. 391, Have 18, Skov 46, Moser 4, Kær og Fælleder 24, Stenmarker 8, Veje og Byggegr. 76, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 140 Heste, 711 Stkr. Hornkv. (deraf 388 Køer), 261 Faar, 534 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. (inkl. Struer Sogn) 1895: 208 Td., 40 Selvejergde. med 186, 112 Huse med 22 Td. Hrtk. og 152 jordløse Huse. Hrtk. 1902: 179 Td. Befolkningen 1/2 1901:548 (1801: 335, 1840: 420, 1860: 647, 1890: 601), boede i 99 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 30 levede af immat. Virksomh., 344 af Jordbr., 7 af Gartneri, 108 af Industri, 10 af Handel, 65 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.

I Sognet: Gimsing Kirke (1340: Gimsingh; senere ofte: Gjemsing). Hovedgaarden Kvistrup med Afbyggergaarden Ørumgd. har 28 Td. H. (deraf Ørumgd. 8), 403 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 40 Skov, 10 Gaardspl., Have og Plantage, Resten Ager; til Gaarden 4 Huse og 1 Smedie; desuden høre til den 107 Td. Ld. i Borbjærg Sogn, hvoraf 60 ere tilplantede, Resten Mose. Gimsinghoved, Gd., har 12 Td. Hrtk., 122 Td. Ld., hvoraf 120 Ager. Søndergd.; Gimsingfælled, Gde. og Huse; Kjeldsmark, Gd. med Teglværk; Trudsø (1683 : Trudshoved), Gde. og Huse med Vinterskole; Østerby, Gde. og Huse med Skole; Movstgde., Gde. og Huse; Hillersborg, Gd. (8 Td. H.); V.-Dalby, Gd.; Ø.-Dalby, nedlagt Fattiggaard; Nørskovhus, Gd.; m. m. Kvistrup Mølle.

Gimsing S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 179a. Kirken tilhører Enkekonsulinde Schou, Struer.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er tilmuret, Norddøren benyttes endnu. Ved Middelalderens Slutning tilføjedes Vaabenhuset. Uvist naar blev den gamle Kirke nedbrudt undt. en Del af Skibets Sidemure, der forlængedes mod Ø. og V. Altertavlen er et godt Snitværk fra 2. Halvdel af 16. Aarh., med Ludv. Munks og Anne Lykkes fædr. og mødr. Vaabener; de have 1584 skænk. Alterstagerne. Kalk og Disk ere 1631 skænk. af Ingeb. Parsberg, Iver Juels. Romansk Granitdøbefont af Firkløverform. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. I Kirken en ejendommelig middelalderlig Gravsten (se Løffler, Gravst., T. VI). Den langstrakte Klokke, uden Indskr., er meget gammel.

Kvistrup er en meget gammel Gaard, idet den med andet Gods 1163 skænkedes til Oprettelsen af Tvis Kloster (s. d.), under hvilket den hørte indtil Reformationen; 1400 nævnes dog Væbner Niels Krag af K., 1470 Per Munk. Kronen skødede 1547 K. (med Klosterets øvrige Gods) til den sidste kat. Ribebisp Oluf Munk († 1569), hvorefter den ejedes af Sønnen Ludv. Munk, Lensmd. paa Ørum, og hans Søn Oluf M., der 1613 skødede den til Iver Juul til Villestrup og Volstrup († 1627), Sønnen Axel J. døde 1671, hvorpaa Enken Elisabeth Friis’ Dødsbo 1681 skødede K. (72), Avsumgd., Ladegd. (12) og Gods (216 Td. H.) for 10,000 Rd. til Rasmus Nielsen Overgaard (nyt Skøde 1689 efter Højesteretsdom af 1688). Han skødede 1705 K. (52 Td. H.) med Gods til Sønnen Niels O. († 1722), hvis Enke bragte den til sin 2. Mand Amtsforvalter, Kammerr. Jens Voigt († 1758), fra hvem den (52, 58, i alt 414 Td. H.) ved Skøde af 1729 gik over til Købmd. Niels Bering, som 1729 (Skøde af 1731) afstod den for 22,000 Rd. til Kancellir. Chr. Moth († 1766), hvis Søster ægtede Kancellir. Balth. Halse, † 1771, hvorpaa Enken solgte den (52, 11 og 296 Td. H.) for 41,400 Rd. til Justitsr. J. Hvass til Tviskl. († 1773); Enken, † 1774, testamenterede den til sin Forlovede, Ritmester H. Fischer († 1794), der 1774 solgte K. (52 og 220 Td. H.) for 35,000 Rd. til Lieutn. L. V. Høeg, men købte den tilbage 1775; hans Enke solgte K. (42, 11 og 22 Td. H.) for 43,000 Rd. til Joh. B. Pape († 1831)i der 1814 ved Aukt. solgte den (38 Td. H.) for 75,000 Rd. til Th. Nyssum; ved Tvangsauktion 1824 gik den for 6000 Rd. over til Staten, men blev 1825 solgt for 12,000 Rd. til Forpagteren R. Ægidius, hvis Søn H. C. Æ. overtog den 1847 for 42,000 Rd., og hans Opbudsbo solgte den 1858 til Apoteker G. A. Eyber for 80,250 Rd.; han solgte den 1884 for 220,000 Kr. til Sønnen N. S. E.; Ørumgd. havde han købt af Faderen 1874 for 60,000 Kr.; han solgte 1888 begge Gaarde for 250,000 Kr. til den nuv. Ejer, Landbrugskand. P. Olufsen. — Den ret anselige Hovedbygning er opf. 1637 af Axel Juul (Aarstallet med hans Vaaben og allegoriske Figurer staar paa en Sandstensportal ved Indgangen fra Haven) og bestod oprindl. af en Hovedfløj af Grundmur i 2 Stokv. med hvælv. Kældere og et Taarn med blytækt Spir ved Østenden; øverste Stokv. nedtoges kort efter 1814, og Spiret af Apoteker Eyber. To Sidefløje, der vare forbundne med en Mur, og som vare opf. af Fischer, nedbrødes ligeledes af Eyber.

Movstgaard, ɔ: Mouridsgd., hed oprindl. Gimsinggaard og var en Hovedgaard, der 1408 og 1422 ejedes af Nis Kalf (Niels Thordsen) og senere Marine Jensdatter, 1500 af deres Søn Mourids Nielsen, med hvis Datter Inger den kom til Peder Thomesen; Sønnen Jens Pedersen ejede den 1525 og hans Søn Mourids Jensen 1560 († 1565); Thomas Lauridsen nævnes 1584; 1638 kaldes den en forhenv. Herregd.

Ved Holmgaard er der fredlyst en Gravhøj, ved Gimsinghoved en anden.

Gimsing var Anneks til Hjerm, indtil det ved Reskr. af 30/9 1875 blev et eget Pastorat; fra 1895 blev det Anneks til Struer.



Link