Forskel mellem versioner af "Fruering Sogn"

Nuværende version fra 19. mar 2020, 16:06

Historisk info om Fruering Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjelmslev Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Fruering Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vitved Sogn

• 15?? Jens . . .
• 15?? Rasmus . . .
• 1584 Anders Jensen
• 1592 Knud Jensen
• 1632 Jens Pedersen Holm
• 1657 Peder Nielsen Rønning
• 1682 Jens Pedersen Rønning
• 1686 Hans Hansen Lønborg
• 1727 Niels Mikkelsen Møller
• 1737 Niels Jensen Lund
• 1742 Christian Coldevin
• 1749 Søren Pallesen Møller
• 1767 Christian Ludvig Bloch
• 1768 Christian Brøndsted
• 1786 Hans Philip Plesner
• 1816 Rasmus Müller
• 1846 Jens Klint Bagger
• 1856 Mathias Jacob Schjørring
• 1859 Frederik Jørgen Sevel
• 1875 Henrik Carsten Boldsen

Følgende beskrivelse af Fruering Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Fruering Sogn, der bestaar af en nordl. og en mindre sydl. Del, adskilte ved Hylke Sogn i Vor Hrd., omgives af Annekset Vitved, Skanderup Sogn (østl. Del), Skanderborg Sø, hvoraf en Del hører til Sognet, Vor Hrd. (Hylke og Vedslet S.) og Hads Hrd. (Torrild og Hvilsted S.). Kirken, mod N., ligger 1/2 Mil Ø. for Skanderborg. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede, kolde med Lerunderlag, blandede med Sand. En Del Skov (Fredsk., Hedesk., Sparkjærhoved, Lillehoved). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Horsens.

Fladeindholdet 1896: 4421 Td. Ld., hvoraf 1990 besaaede (deraf med Hvede 18, Rug 430, Byg 470, Havre 838, Boghvede 4, Blands. til Modenh. 92, Grøntf. 25, Kartofler 20, andre Rodfr. 90), Afgræsn. 832, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1118, Have 42, Skov 265, Moser 50, Kær og Fælleder 24, Hegn 4, Stenmarker m. v. 11, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 372 Heste, 1556 Stkr. Hornkvæg (deraf 944 Køer), 711 Faar, 917 Svin og 64 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 287 Td.; 57 Selvejergde. med 192, 10 Arvefæstegde. med 36, 4 Fæstegde. med 17, 138 Huse med 42 Td. Hrtk. og 37 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1098 (1801: 658, 1840: 932, 1860: 1014, 1890: 1154), boede i 256 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomhed, 729 af Jordbr., 6 af Gartneri, 241 af Industri, 31 af Handel, 2 af Skibsf., 46 af forsk. Daglejervirks., 54 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne; Fruering med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse for F.-Vitved Sogne (opr. 1872; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 137,819 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 14,072 Kr., Antal af Konti 554); Virring (1311: Werringh) — Dele af den hedder Nedergaarde, Lille-Virring, Virring-Hede — med 2 Skoler og Forsamlingshus (opf. 1896), Andelsmejeri og Mølle; Svinsager, ved Landevejen; Hvolbæk; Skaarup; Gjesing med Skole. Hovedgaarden Herschendsgave, under Slægthuset af s. Navn, har 12 1/8 Td. H., 298 1/2 Td. Ld., hvoraf 111 Skov, Resten Ager og Eng; til Gaarden hører en Vandmølle. [1]. Hovedgaarden Sophienlund (Rindelevigd.), under Stamhuset Rathlousdal (se S. 162), har 23 Td. H., 299 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 26 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre af Fæstegods 23 og af Arvefæstegods 37 Td. H. Andre Gaarde: Lykkesholm, Storgd., Gjesinggd., m. m. Vestermølle. Røde og Hede Vandmøller, sidste med Teglværk.

Fruering S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjelmslev-Gjern Hrdr.’s Jurisdiktion (Skanderborg), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 193 (Fruering, Skaarup, Hvolbæk) og 194 (Virring, Svinsager og Gjesing). Kirken tilhører Stamh. Rathlousdal.

Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten, i Nutiden til Dels ombyggede af Mursten; en Del af Koret har Granitsokkel med Skraakant. Syddøren benyttes endnu. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarn (med Bjælkeloft) og Vaabenhus, af Munkesten, tilføjedes, senere delvis ombyggede med smaa Mursten. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Nadveren). Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. Epitafium over Præsten Chr. Ludv. Blok, † 1768, og Hustru.

Slægthuset Herschendsgave er opr. ifl. Bevill. af 11/4 1788 af Kammerrd. Peder Herschend († 1796), som ved det Skanderborgske Rytterdistrikts Salg 1768 havde faaet tilskødet 168 3/4 Td. A. og E. Hrtk., 3 Td. Skovsk. og 12 1/2 Td. Møllesk. for 14,845 Rd. og 1785 havde forøget dette Gods ved af Grev Jørgen Ditl. Trampe at købe Assendrup By, Vedslet Sogn (tillige med Sognets Konge- og Kirketiende), for 11,850 Rd. (desuden havde han 1774 af Kmhr. Ditl. Pentz købt Vitved Sogns Kirketiende og noget Strøgods). Da han var barnløs, gik Slægthuset ifl. Testam. over til hans Søstersøn Peter, som antog Navnet Herschend († 1823), derefter til dennes Søn, Kammerrd. P. Herschend († 1853) og besiddes nu af dennes Søn Peter H. — Paa det Sted, hvor den 1729 brændte Gjesing Mølle havde staaet, byggede P. Herschend 1769 en Gaard af Egebindingsværk med teglhængt Hovedbygning, som kaldtes Gjesing Ødemølle indtil hans Død 1796. Den nuv. Hovedbygning, af gule Mursten i to Stokv. med Taarn med kobbertækket, gennembrudt Spir, er opf. 1868 (Arkitekt: Ingeniør Clausen, Horsens). Til Slægthuset Herschendsgave, der omfatter ovenn. Hovedgaard og Gaarden Peterslund, herer 124 1/4 Td. H. af alle Slags, deraf fri Jord 15, Bøndergods 1 3/4, Kirke- og Kongetiende 107 1/2 Td., en Bankaktie paa 1400 Kr. og i Fideikommiskapitaler c. 65,300 Kr.

Sophienlund hed til omtr. 1774 Rindelevgaard. Erik Østensen mageskiftede 1313 sit Gods i Rindeløff til øm Kloster, som 1334 fik mere Gods smstds. af Brune Eriksen; 1429 gav Peder Kabbe og Jutte Pedersdatter R. til samme Kloster; Niels Mortensen i R. 1520 var vel kun en Bonde. Den kom under Rathlousdal i 18. Aarh.

Sognet har Navn efter Ring Kloster, der tidligere laa i Sognet. Grunden til Delingen af Sognet (se S. 179) var efter Sagnet den, at Præsten i Hylke Sogn under en Vakance i Fruering Pastorat beklagede sig til Chr. IV over, at hans Pastorat var for lille, men Naboens for stort, hvorfor Kongen tog Ringkloster, Nissumgaard og Tammestrup-Øde fra Fruering og lagde dem til Hylke.

Tæt N. V. for Sophienlund har der fordum staaet en Kirke eller et Kapel, Rindelev Kirke, paa hvis Tomt endnu ses Rester af Murkalk. Stedet kaldes „Kirkebakken“, en nærliggende Eng „Kirkeengen“. — Ogsaa Ø. for Virring nær ved Sogneskellet bar der staaet en Kirke, Kejlstrup Kirke, der skal have været af huggen Granit. De sidste Murrester førtes bort 1871 og 1877 til Bygningsmateriale; paa Tomten ses endnu Murkalk. I den Gaard, paa hvis Mark Kirken har staaet, er der herfra indmuret to smaa romanske Ligsten, den ene med Korsstavfigur.

Ved Vestermølle har der været en hellig Kilde.

Arkæologen P. O. Brøndsted († 1842) er født 1780 i Præstegaarden.

Eksterne Link

• Sogneportalen
• Sognets hjemmeside
• Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
• Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
• Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
• Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
• Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger