Frederikshavn Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Frederikshavn Sogn, (tidligere Fladstrand Sogn) og et sogn i Frederikshavn Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i nuværende Frederikshavn Kommune, Region Nordjylland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Horns Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger foruden Frederikshavn Kirke også Hirsholmene Kirke. Først i 1818 fik byen og sognet sit nuværende navn, derfør var navnet Fladstrand.

1 maj 1964 blev en del af sognet udlagt som til Abildgård Sogn. I 2007 blev Hirsholmene Sogn lagt til sognet

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Før 1812 se under Fladstrand Sogn og til 1843 fælles med Hirsholmene Sogn

  • 1812 Andreas Jørgen Billeschou
  • 1822 Andreas Christian Bræmer
  • 1840 Jens Andreas Mølsted
  • 1848 Christian Daniel Møller
  • 1581 Hans August Bøhmer
  • 1857 Jacob Georg Thaning
  • 1863 Thomas Albertin Vilhelm Rasmussen
  • 1872 Christian Andreas Reinau

Ordinerede Catecheter i Frederikshavn

(Lærer/hjælpepræst udnævnt af Kongen)

  • 1833 Jacob Nicolai Garde
  • 1839 Christian Frederik Carl Emil Hjort
  • 1844 Henrik Roth
  • 1849 Ferdinand Christian Conrad v. Prangen

Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Frederikshavn Købstad ligger i Horns Hrd. under 57° 26′ 32″ n. Br. og 2° 2′ 28″ v. L. for Kbh. (beregnet for Banegaard ens Nordende) ved Kattegat paa det fremspringende Punkt, der afslutter Aalbæk Bugt mod S. Den langstrakte By ligger ret smukt paa et temmelig lavt og fladt Terræn — højeste Punkt er mod N. tæt V. for Fattiggaarden, 39 F., 12 M.; ved Hjørnet af Danmarksgade og Stationsvejen er der 16 F., 5 M., ved det nye Torv er der 12 F., 3,8 M. —, der mod S. og V. omgives af høje, til Dels skovklædte Bakker (Jydske Aas, Bangsbobakker). En Fjerdingvej uden for Kysten ligger den lille Holm Deget. Afstanden fra Hjørring er 4 1/2, fra Sæby 1 3/4 og fra Skagen 4 Mil (ad Jærnbanen henholdsvis 4,6 Mil, 36,1 Km., 1 3/4 Mil, 12,8 Km., 5,3 Mil, 39,6 Km.). Byens Udstrækning fra N. til S. er omtr. 4100 Al., dens største Bredde fra V. til Ø. er 1100 Al. Hovedaaren er den brede og lige Danmarksgade (og Storegade), der gaar gennem Byen omtr. i hele dens Længde og mod S. fører ud til Landevejen til Sæby, mod N. til Landevejene til Hjørring og Skagen; af Tværgaderne maa særlig nævnes den smukke Jærnbanegade. Husene ere for en Del ret anselige, flere i to Stokv., især i den sydl., nye Del af Byen; i den ældre, nordl. Del (se Vignetten S. 23), der nu helt er sammenvokset med den nye, ere Husene for det meste lave og uanselige.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1899 2,430,000 □ Al (henved 174 Td. Ld.), Markjorderne omtr. 450 Td. Ld. Aar 1870 inddroges et tidligere Landdistrikt under Købstaden. Byen havde 1899 45 Gader og Stræder og 2 Torve. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 367 (Aug. 1899: 541, deraf paa Bygrunden 506). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 624 Td. Ld.; deraf vare besaaede 263, Afgræsning, Høslæt, Brak og Eng 157, Have 33, Skov 12, Kær og Fælleder 41, Mose 4, Stenmarker 10, Veje og Byggegrunde 100. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 18 Td.; deraf hørte 7 til 4 Gaarde og 7 til 28 Huse; 3 Gaardbrug og 17 Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne (3 Enklaver) ligge Apholm, Gaarde og Huse, Lille-Frederikshavn og Rimmen, Huse, samt Gaarden Koldaaen.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/1 1899 5,265,950 Kr. (Antal af Forsikringer omtr. 524).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken, mellem Kirkegade og Fladstrandsgade, er opført 1890—1892 (indviet 23/10 1892) ved Bidrag fra Stat, Kommune og private efter Tegn. af Arkitekt V. Ahlmann. Det er en anselig Bygning, opført af Fakse Kalksten i romansk Stil som en Korskirke med fire lige lange Korsarme med mindre Tilbygninger i de fire Hjørner og med højt Taarn, med Spir (180 F.) og 4 Sidespir, over Korsets Midte. Kirkens Indre er dækket af Hvælvinger. Tilbygningerne mellem Korsarmene have spidsbuede Arkader i to Stokv. ind til Kirken. Vinduerne ere af farvet Glas. Altertavlen, der har sin Plads i den østl. Korsarm, er malet af Michael Ancher (Jesus og Disciplene ved Tiberias Sø) og skænket af Konsul Cloos; bag Alteret er der Sakristi. Døbefonten, af hvidt Marmor, er skænket af Generalkonsul P. Berg, St. Petersburg; Prædikestolen er af Egetræ. Orgelet, over Vaabenhuset i den vestl. Korsarm, er skænket af Købmand Jelstrup.

Den gamle Kirke, N. for Byen og Plantagen, paa den gamle Kirkegaard, benyttes nu som Ligkapel. Den blev opført 1688—90, efter at Byen 27/4 1686 havde faaet Bevilling dertil, og indviedes 22/5 1690; den var opf. af Mursten og Bindingsværk og bestod af et Langhus uden Taarn; paa Kirkegaarden stod en Klokkestabel; 1866 blev den ombygget helt af Grundmur og fik et Vaabenhus og en Tilbygning, begge paa Sydsiden, samt store, spidsbuede Vinduer; 1868 fik den en af A. Dorph malet Altertavle (Christus i Getsemane), der nu er i Sakristiet i den nye Kirke. Som Trappetrin ved Indgangen har ligget en itubrudt Ligsten, nu indmuret paa Kapellets Nordside. — Paa den gamle Kirkegaard, 3 Td. Ld., ligger en stor, udhugget Gravsten over den S. 31 omtalte Handelsmand Peder Hansen Høyer, † 1775, og Hustru. N. for den gamle ligger den nye Kirkegaard, anlagt i 1878, omtr. 8 Td. Ld.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken (egentlig den gamle Kirke) ejer 400 Kr. og har ingen Gæld.

Metodistkirken „Vor Frelsers Kirke“, ved Jærnbanegade, er opført efter Tegn. af Arkitekt J. Eckersberg 1881 af røde Sten med et lille Taarn.

Raadhuset, i Danmarksgade, er opført 1845 af Grundmur i eet Stokv. med et to Stokv. højt Midtparti og ejes af Amtskommunen med 3/4 og Købstaden med 1/4. Det indeholder bl. a. en Tingstue, med Dommerværelse, og Plads til 14 Arrestanter. I Tingstuen hænger det originale kgl. Brev af 23/9 1818, hvorefter Byen blev Købstad.

Kommuneskolen, mellem Kirkegade og Fladstrandsgade, er opført 1893-94 efter Tegn. af Kæmner, Arkitekt J. Nielsen; den er bygget af røde Sten i to Stokv. med to, eet Stokv. høje Partier paa Siderne; bag Skolen ligger et Gymnastikhus. Skolen havde 1/1 1899 7 Lærere og 9 Lærerinder, 14 Klasser og 817 Elever. Teknisk Skole, i Kirkegade, er opf. 1894 efter Tegn. af Arkitekt, Kæmner J. Nielsen i to Stokv. ved Tilskud fra Stat, Amt, Kommune og private; den har omtr. 110 Elever. En privat Realskole med Dimissionsret, i Danmarksgade, er oprettet 1871; Bygningen er opf. 1883 efter Tegn. af Arkitekt Haugaard-Hansen af røde Sten i to Stokv.; omtr. 100 Elever. Adventistsamfundet har haft en Realskole, mod N. Ø. ved Kysten; den store Bygning, der er i 3 Stokv. og Kælder, er nu Højskole og Vandkuranstalt. Desuden har Byen 4 private Skoler.

Fattiggaarden, mod N. ved Hjørringvejen S. for Plantagen, er opf. 1877 og har Plads for 20 Lemmer. Desuden har Byen 3 Fattighuse, i Nørregade, Strandgade og paa Frydenstrandsvej, med Plads for omtr. 25 Lemmer. Sygehuset, ved Fattiggaarden, er opf. 1875 og har 23 Senge. Epidemihuset, ved Vejen til Skagen V. for Plantagen, er opf. 1893 og har 18 Senge. Børneasylet, ved Asylgade, er oprettet 1885 af Velgørenhedsforeningen og har Plads for omtr. 50 Børn. Der er en Velgørenhedsforening, „Menighedsplejen“, i Byen.

Byen har intet Gasværk (det 1871, V. for Banegaarden anlagte Gasværk er efter en Eksplosion 1898 ikke blevet genopbygget); men der er 1899 givet Koncession paa et privat Elektricitetsværk, i Skolegade (Aktieselsk., Aktiekapit. 175,000 Kr.). Vandværket, mod S. V. oppe i Bakkerne ved Donbæk, er anlagt 1884; Vandet samles i Bassiner, hvorfra det ved naturligt Tryk tilføres Byens Huse; Forbruget pr. Døgn er omtr. 4000 Td.

Jærnbanestationen, for Enden af Jærnbanegade, der baade er Endestation for den østjydske Længdebane og for Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen samt Udgangspunkt for Skagensbanen, er opf. 1870—71. — Posthuset og Telegrafstationen, ved Stationen, er opf. 1887 efter Tegn. af Arkitekt, Oberst Thulstrup i to Stokv. Toldkamret, ved Havnen, er opf. 1854 i 2 Stokv. efter Tegn. af Bygningsinspektør Walther. Havnekontoret, smstds., er opf. 1887 efter Tegn. af Arkitekt V. Ahlmann.

Af andre Bygninger nævnes Præsteboligen, i Kirkegade, et Indre Missionshus, Asylgade, opf. 1897, et Baptistkapel, Asylgade, opf. 1896, et Forsamlingshus for Good-Templarlogen, Asylgade, opf. 1897, Sparekassen, Hj. af Danmarksgade og Asylgade, en to Stokv. høj Bygning, opf. 1895—96 efter Tegn. af Kæmner, Arkitekt J. Nielsen, Apoteket, Hj. af Danmarksgade og Jærnbanegade, en 1897—98 opf. stilfuld Bygning efter Tegn. af Arkitekt Mørk Hansen, et af private 1893 opf. Silopakhus ved Havnen og Demokratisk Forsamlingsgaard i Storegade (tidligere „Hotel du Nord“) og en Good-Templar Loge, Danmarksgade.

Den eneste Mærkelighed fra gammel Tid er det saakaldte Krudttaarn, ved Havnen, et rundt, af Kampesten opført „Martellotaarn“ med et spidst Tag, den sidste Levning af det 1864 nedlagte Citadel Fladstrand (se S. 31). Taarnet bruges nu til Oplagsrum.

Byen har to Lystanlæg, Plantagen N. for Byen, omtr. 8 Td. Ld., hvori der er en Pavillon, og Sommerlyst, omtr. 1/4 Mil S. for Byen ved Pikkerbakken, anl. 1885, omtr. 18 Td. Ld., ligeledes med Pavillon; begge tilhøre Kommunen.

Indbyggertallet var 1. Feb. 1890: 4848, Nov. 1899 6060 (1801: 463, 1840: 1247, 1860: 1843, 1880: 2891). Erhverv 1890: 658 levede af immat. Virksomhed, 1470 af Industri, 980 af Handel, 454 af Skibsfart, 396 af Fiskeri, 105 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 651 af forsk. Daglejervirksomhed, 62 af deres Midler, 54 nøde Almisse, og 7 vare i Fængsel. — Som man ser, have Handel, Skibsfart og Fiskeri en stor Betydning ved Siden af Haandværk. Handelen er i betydelig Stigen paa Grund af den fortrinlige Havn (se ndfr.). Frederikshavn er en af Landets vigtigste Fiskerihavne. Det er særlig Rødspætter og andre Flynderfisk samt Kuller og Torsk, der fiskes; der drives ogsaa Fiskeri paa Island og Østersfiskeri i Vesterhavet. Udførselen af Fisk, til hvilken ogsaa navnlig Skagen og Sæby og andre Steder afgive deres Del, havde i 1897 en saml. Værdi af 2,145,266 Kr., hvoraf 748,677 var fremmed Tilførsel. Frederikshavns Fiskeriflaade bestaar af 140 Fartøjer.

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 5815 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 25,472 Pd., uldne Manufakturvarer 5444 Pd., Vin 14,454 Pd., Glas og Glasvarer 27,189 Pd., Humle 2560 Pd., Kaffe 35,191 Pd., Olier 10,722 Pd., Risengryn og Rismel 4211 Pd., Salt 325,961 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 172,696 Pd., Tobaksblade og Stilke 2208 Pd., Stenkul 58,953,762 Pd., Kokes 1,153,939 Pd., Metaller og Metalvarer 551,600 Pd. samt Tømmer og Træ 2890 Clstr. og 51,889 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. 4334 Td. Kartofler, 162,000 Pd. Hø, 993,246 Pd. Flæsk, 1,947,402 Pd. Kød, 4660 Pd. slagtede Gæs, 1,858,231 Pd. Smør, 277,481 Snese Æg, 1,638,760 Pd. fersk Fisk, 53,000 Pd. tørret og tørt saltet Fisk, 128 Td. Østers, 63,665 Pd. Gær, 22,452 Pd. Huder og Skind og 30,207 Pd. Uld. Endvidere udførtes fra Kjøbenhavn over Frh. til Norge bl. a. 863,100 Pd. Hvedemel, 3902 Td. Byg, 2993 Td. Kartofler, 31,250 Pd. Markfrø, 3816 Td. Malt, 117,125 Pd. Flæsk, 503,130 Pd. Kød, 186,030 Snese Æg, 30,000 Pd. tørret og tørt saltet Fisk, 1,356,439 Pd. Grøntsager, 362,546 Pd. Oleomargarin, 37,460 Pd. Huder og Skind og 23,141 Pd. Uld. Til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. 30,920 Pd. Flæsk, 1320 Pd. slagtede Gæs, 110,448 Pd. Smør, 11,100 Pd. saltede Tarme, 672,350 Pd. fersk Fisk, 43,242 Pd. Talg, 196,700 Pd. Klude og 121,950 Pd. Huder og Skind.

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 190 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 3822 Tons, deraf 3 Dampskibe paa tils. 444 T. og 182 Hestes Kr. samt 2 Dampmuddermaskiner paa 324 T. og 92 Hestes Kr. Desuden var der 170 ikke maalte Baade (under 4 Tons). I udenrigsk Fart indkom 2631 og udgik 2921 Skibe med henholdsvis 43,905 og 12,380 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 768 og udgik 635 Skibe med henholdsvis 13,663 og 6254 T. Gods.

Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser, 102,099 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 2186 Kr., i alt 104,285 Kr. (7681 Kr. mere end i 1897). Der udførtes til Udlandet 4894 og til indenlandske Steder uden for Jylland 290,552 Potter Brændevin; der drives ikke Brænderier paa Stedet.

I Frederikshavn holdes aarl. 3 Markeder: 1 i Apr. med Kreaturer, 1 i Sept. med Kvæg, Heste og Faar og 1 i Okt. med Kvæg og Faar. Det er Torvedag hver Onsd. og Lørd.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes bl. a.: 1 Jærnstøberi og Maskinfabrik (omtr. 80 Arbejdere, opr. til Aktieselsk. 1898, Aktiekap. 225,000 Kr.), 3 Skibsværfter (1898 byggedes i Byen 14 Sejlskibe paa 276 T.), 1 Kalkværk, 1 Tobaksfabrik, 1 Garveri, 2 Hvidtølsbryggerier, 2 Mineralvandsfabrikker, 1 Eksportslagteri, 1 Savskæreri og 2 Bogtrykkerier.

I Frederikshavn udgives to Aviser: „Frederikshavns Avis“ og „Frederikshavns Folkeblad“ („Sæby Avis“ og „Sæby Folkeblad“ trykkes her).

Kreaturhold 1898: 170 Heste, 232 Stkr. Hornkvæg (deraf 220 Køer), 114 Faar, 152 Svin og 15 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver og Herredsfoged og Skriver i Horns Hrd., og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Fattigvæs., c) for Alderdomsunderst., d) for Skolevæs., e) for Gader og Veje, f) for Vandværket, g) for Plantagerne, h) for Fællederne, i) for Fredning.

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 79,379 (deraf Grundskat 660, Hussk. 7651, Formue- og Lejlighedssk. 71,068 Kr.), Afgifter

efter Næringsloven 5397, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 4364, Indtægt af Aktiver 17,662 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 1515, til Amt 158, til Amtsskolefond 821, Byens Bestyrelse 4037, Fattigvæs. 7747, Alderdomsunderst. 9799, Skolevæs. 23,977, Rets- og Politivæs. 9033, Medicinalvæs. 2761, Gader og Veje 8799, Belysn. 1843, offtl. Renlighed 1025, Vandforsyning 3774, Højtidsoffer 2700 Kr. Kommunen ejede 31/12 1898 i Kapitaler 142,319, i faste Ejendomme 394,880 Kr. og skyldte bort 406,946 Kr. Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed beregnes efter en stigende Skala fra 3 til 6 1/2 pCt.

Kommunens faste Ejendomme: den gamle Kirke med Kapel, 1/4 af Raadhuset, Kommuneskolen med Gymnastikhus, Fattiggaarden, 3 Fattighuse, Vandværket, Bangsbo Mølle og Parceller, 120 Td. Ld. Jorder og et omtr. 32,000 □ Al. stort Stykke Jord midt i Byen.

Byens Politikorps bestaar af 1 Lieutenant og 24 Mand, men er i en længere Aarrække ikke blevet benyttet, Brandkorpset af en Brandinspektør, 3 Brandmestre og 15 faste Brandsvende.

I Frederikshavns Bank (opr. 7/5 1892) er Aktiekapitalen 100,000 Kr.; Indlaans- og Foliokontoen var 31/12 1898 505,463, Vekselkontoen 369,706 Kr. — I Frederikshavns og Omegns Sparekasse (opr. 18/9 1844) var Sparernes saml. Tilgodehav. 31/3 1898 3,425,933 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden 263,089 Kr., Antal af Konti 5378.

Byens største Mærkelighed er Havnen, den bedste paa Jyllands Østkyst næst Aarhus’ og af særlig Betydning som Nødhavn og Havn for Skibe, der maa afvente gunstig Vind for at komme om Skagen. Den ejes af Staten. Byens gamle „Fladstrands Havn“ N. Ø. for Kastellet var egentlig kun en Ankerplads, beskyttet af Revene og Smaaøerne. Begyndelsen til Statens Havn skete ifl. Res. af 3/4 1805 ved Anlægget af en mindre Baadehavn, 16,000 □ Al. stor og indtil 6 F. dyb (det inderste af den nuv. Havn); ved nye Res. af 1830, 1832 og 1833 bevilgedes større Summer til en betydelig Udvidelse og Uddybning, hvilke Arbejder vare fuldendte 1841, og Havnen var da 30,000 □ Al. stor med en Dybde af 8-14 F. Fra 1855 foretoges nye Udvidelser, saa at den i 1870’erne havde naaet en Størrelse af 172,000 □ Al. med en Dybde af 13 1/2-14 1/2 F. Endelig begyndtes 1882 og fuldendtes 1894 Havnen i dens nuv. Skikkelse som Nød- og Tilflugtshavn. Omkostningerne ved den sidste Udvidelse vare omtr. 2,5 Mill. Kr., og hele Havnen staar, med de tidligere Udgifter, Staten i 3,2 Mill. Kr. Havnen bestaar af en omtr. 33 Td. Ld. stor Forhavn med et 300 F. bredt Indløb og en Dybde af indtil 22 F., en østre Inderhavn, ligeledes indtil 22 F. dyb, og en vestre Inderhavn, 16-18 F. dyb, tils. omtr. 25 Td. Ld. Under sædvanlige Forhold kunne Skibe med 21 F. Dybgaaende søge den, under de ugunstigste Forhold, med Paalandsstorm, er den tilgængelig for Skibe med indtil 18 1/2 F. Dybg. Molerne ere af Sten, væsentlig fra Hirsholmene (se disse). Hele Havnens Størrelse er omtr. 70, Havnepladsens 23 Td. Ld., Bolværkernes Længde 4445 F. Havnen bestyres af en Kommission, der bestaar af en kgl. ansat Havneingeniør som Formand og to af Indenrigsministeriet og to af Byraadet valgte Medlemmer. Ved Havnen er ansat en Havnemester. Den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 66,000 Kr. Havnen har 3 Fyr, et rødt fast Fyr paa den gamle sydl. Mole ved Forhavnens vestl. Hjørne (Flammens Højde o. Havet 38 F.), et rødt fast Fyr paa Hovedet af Forhavnens sydl. Mole (26 F.) og et grønt og hvidt Fyr paa det nordl. Molehoved (26 F.). Ved Havnen er ansat en Lodsoldermand (for Frederikshavns, Bangsbostrands og Hirsholmenes Lodseder) og 6 Lodser, der lodse mod N. til Skagen, mod S. til Fredericia, Nyborg, Korsør og Sundet. Lodseriet her blev oprettet 1733, efter Sigende fordi Fregatten Pommern paa Chr. VI’s Rejse til Norge var kommen paa Grund ved Sæby. (Om Havnen se J. Paulsen, Frh., Hirsholmene og det mellemliggende Farvand, i Geogr. Tidsskr. I S. 165 flg.; J. Ollendorf, Frederikshavns Havn, i Teknisk Forenings Tidsskr. 18. Aarg., 1894-95, S. 47 flg.).

I gejstlig Henseende danner Frederikshavn et eget Pastorat.

Frederikshavn hører til 7. Landstingskreds og Amtets 1. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 5. Udskrivningskreds’ 470. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 467-83.

Ved Frederikshavns Toldsted er ansat 1 Toldforvalter, 1 Toldkontrollør, 1 Toldoppebørselskontrollør (paa Læsø) og 7 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester og 3 Ekspedienter og ved Telegrafvæsenet 1 Bestyrer og 4 Telegrafister. Der er Statstelefon og et privat Telefonselskab.

Om den østjydske Længdebane se Fredericia. I Frederikshavn solgtes der i Driftsaaret 1897-98 35,568 Billetter (foruden 220 transit til og fra svenske og norske Stationer), og der ankom af Gods og Kreaturer 12,479 og afgik 36,446 Tons (henholdsvis 930 og 1410 transit). Skagensbanen er anlagt ifl. Lov af 30/3 1889 som en privat, let, smalsporet Bane, 5,4 Mil, 39,6 Km.; Staten ydede et uopsigeligt Laan paa 542,500 Kr. mod 1. Prioritet, som først forrentes, efter at den øvrige Kapital har faaet 4 pCt.; den aabnedes 29/7 1890 og kostede kun i alt over 150,000 Kr. pr. Mil. Paa Banen befordredes i Driftsaaret 1897-98 fra Frh. 18,385 og til Frh. 13,864 Personer; af Gods afgik der fra Frh. 7,577,000 og ankom 1,711,000 Kgr. Om den Juli 1899 aabnede Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Bane se Nørre-Sundby. — Frederikshavn staar i Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn, Gøteborg, Christiania, Christianssand og Newcastle.

Historie. Frederikshavn blev først Købstad og fik sit nuv. Navn 23/9 1818 (se S. 25). Stedet hed tidligere Fladstrand eller Fladestrand efter sin Beliggenhed og Flade Sogn, hvortil det hørte. Det var oprindeligt en lille Landsby og et Fiskerleje, som efterhaanden voksede op ved sit rige Fiskeri og sin Handel. Første Gang, Fladstrand nævnes, er formentlig 1572 (Kanc. Brevb. 13/3 1572), da det omtales som et Sted, hvor der indføres meget Tyskøl og anden Drik. Den var tillige et meget benyttet Overfartssted til Norge. Aar 1686 fik Byen Tilladelse til at opføre sin egen Kirke (se S. 24), især ved Medvirkning af Viceadmiral Iver Hoppe og Tolder og Overkirurg paa Flaaden Peder Visberg (se D. Atl. V S. 247-48), og den blev Anneks til Flade fra 1696 indtil 1812, da den fik sin egen Præst (1812—43 vare Hirsholmene Anneks til den). Siden Forordn. af 31/12 1700 maatte Byen svare Konsumtion og havde desuden andre Byrder til fælles med Købstæderne. Anlægget af Citadellet (se ndfr.) har vel forøget Stedets Betydning. Den var dog kun en lille By; 1684 havde den 12 Huse med 2 3/4 Td. Hrtk. Byen og dens Grund hørte tidligere til Bangsbo, Lengsholm og Knivholt; 1748 solgte Mette Bille, Kancellir. Arenfeldts Enke, Byen til „Indvaaner i Fladstrand“ Peder Hansen Høyer for omtr. 4000 Rd., og han solgte den igen 1775 for 5000 Rd. til Johs. Andersen Glerup, tidligere Ejer af Eget i Skjærum Sogn, som nogle Aar efter udstedte Skøder til 42 Beboere af Fladstrand, tidligere Fæstere. Aar 1730 brændte 10 Huse, 1769 havde Byen 525 Indb. Først ved Midten af 19. Aarh. begyndte den ret at tage til paa Grund af Havneanlægget, og senere have Banernes Anlæg gjort sit. Byen fik sit Vaaben approberet 1/4 1898.

Allerede Fr. III lod anlægge Nordre Skanse N. for Byen til Beskyttelse for Havnen; „den havde 4 Batterier“ (senere blev den opkaldt efter Generalmajor, Regimentschef Adam Ludv. Moltke, † 1810, som havde forestaaet de første Anlæg af Havnen). Citadellet Fladstrand blev anlagt 1687 lige S. V. for Havnen under Ledelse af Oberst Anton Coucheron († 1689). Det bestod af det endnu staaende Taarn, der var omgivet af en Mur, hvori der var en Fæstningsport. Omtr. samtidig anlagdes Søndre Skanse lidt S. for Byen og 1712 lidt N. for Citadellet Hornværket med Bastioner og Grave, samt et Batteri paa Holmen Deget omtr. 4000 Al. N. Ø. for Havnen. Før 1687 havde et Kommando fra Skansen ved Hals gjort Tjeneste i Nordre Skanse; men Citadellet fik da sin egen Kommandant og Besætning, og Kommandantboligen var først ved „det runde Taarn“, senere i Hornværket; 1764 solgtes Boligen tillige med Proviantforvalterens Hus, Materialgaarden og Bageriet (det sidste havde tidligere ligget i Byen, men brændte 1730) til den ovennævnte Peder Høyer, som lod dem til Dels nedrive; s. Aar solgtes Bygningen i Nordre Skanse til Kapt. Müllertz. Fæstningen blev dog ved at bestaa indtil 1864; Citadellet og en stor Del af Hornværket blev afgivet til Havnen. Fæstningsporten blev nedbrudt 1892. Af nordre og søndre Skanse ses endnu betydelige Rester.


Eksterne Link