Esbjerg Købstad

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Følgende beskrivelse af Esbjerg Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Se også Esbjerg Sogn

Esbjærg Købstad ligger i Skads Herred under 55° 28′ 8″ n. Br. og 4° 7′ 1″ V. L. for Kbh. (beregnet for Banegaardens Nordende) ved Vesterhavets Kyst lige over for Fanø paa de skraanende Sider af en Bakkeskrænt („Esbjærg Kleve“), med Graadyb, Farvandet mellem Halvøen Skallingen og Fanø, som Indløb. Terrænet, hvorpaa Byen ligger, er ret bakket. Højeste Punkt er mod S. ved Kysten, ved Vandtaarnet, c. 70 F., 22 M.; ved Kirken er der c. 50 F., 16 M. Den ligger c. 2 1/4 Mil S. for Varde og 3 1/4 Mil N. V. for Ribe (ad Jærnbanen henh. 4,6 Mil, 35 Km., og 4,4 Mil, 33 Km,). Dens Udstrækning fra V. til Ø. er c. 3000, fra N. til S. 2000 Al. Hele dens Anlæg vidner om dens Tilblivelsesmaade og hurtige Udvikling ved Havnen, der skabte den, og som sikrer dens Fremtid. Gaderne ere brede og snorlige og skære næsten alle hinanden i Vindhjørnernes Retninger. Mange af dem ere smukt brolagte, Hovedgaden er endog asfalteret, men flere, navnlig i Udkanterne af Byen, ere kun makadamiserede eller ligge helt eller delvis ubanede hen med sparsom Bebyggelse. Den unge, nervøst arbejdende By har ikke sparet paa Pladsen. Hovedgaden er den 1600 Al. lange Kongensgade, som mod Ø. gennem Teglværksvej fører ud til Darumvejen og mod N. V. fortsættes i Strandbygade til Hjertingvejen; parallelt med den gaa bl. a. Havnegade, Skolegade, Danmarksgade, Norgesgade m. fl. ; af Gaderne fra S. til N. nævnes Jyllandsgade, Kirkegade og Torvegade. I øvrigt frembyder Byen med sine nymodens Huse mindre Interesse, naar undtages Havnen, hvis storslaaede Anlæg tager hele Opmærksomheden fangen.

Byens Købstadgrund udgjorde Okt. 1902 5,078,022 □ Al, c. 363 Td. Ld., Markjorderne c. 554 Td. Ld. Der var da 48 Gader og et Torv. Husenes Antal var 1087, deraf 867 paa Købstadgrunden. Af Fladeindholdet 1901, i alt 895 Td. Ld. (Havneterrænet er senere udvidet), vare 542 Ager og Eng, 91 Kær, Fælled og Mose, 40 Havejord, 8 Skov, 162 Veje og Byggegrunde og 52 Hede og Klit. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 34 Td., hvoraf 23 hørte til 8, nu til Dels nedlagte Gaarde og 9 til 144 Huse. Den største Gaard paa Markjorderne har c. 4 Td. H., c. 80 Td. Ld. Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/10 1902 16,146,713 Kr. (Antal af Forsikringer 1126).

Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Vor Frelsers Kirke se under Esbjerg Vor Frelsers Sogn

Et Missionshus, lige over for Kirken paa det andet Hj. af Skole- og Kirkegade, af røde Mursten, er opf. 1880, udvidet 1893.

En Metodistkirke, Norgesgade, af røde Mursten med Gavl ud til Gaden, uden Taarn, er opf. 1893.

Byen har to Kirkegaarde. Den gamle Kirkegaard, beliggende ved og omkring Kirken, er anlagt 1883 mellem Kirke-, Skole-, Nørre- og Jyllandsgade, c. 3 Td. Ld; nær ved Nørregade et lille Ligkapel. Den nye Kirkegaard, N. for Byen mellem Storm- og Sjællandsgade, er anlagt 1897, c. 8 Td. Ld.; paa Kirkegaarden et smukt af røde Mursten 1897 opf. Ligkapel med Tagrytter (Arkitekt: Axel Møller).

Ting- og Arresthuset, paa Torvet, Hj. af Torve- og Skolegade, er opf. 1891 af røde Mursten i gotisk Stil i to Stokv. med Gavlpartier og Taarn efter Tegn. af Prof. H. C. Amberg for c. 102,000 Kr.; det ejes af Købstaden med 31/51 og af Amtskommunen med 20/51. Det indeholder Retslokaler og Kontorer for Esbjærg By og for Skads Hrd. og Fanø Birk, Værelse for Forligskommisssionen, Politistation og Arkiv; Retssalen benyttes, indtil et Raadhus bliver opført, tillige som Byraadssal. Arrestbygningen, ud til Torvegade, har Arrestforvarerbolig og Plads til 14 Arrestanter (8 Enkelt- og 2 større Celler). En betydelig Udvidelse er forestaaende. Kommunen har købt en Grund ved Torvet lige over for Tinghuset, hvor der med Tiden tænkes opf. et Raadhus.

Byen har flg. kommunale Skoler: Tre Hovedskoler i Danmarksgade, opf. 1889, i Norgesgade, opf. 1894, og paa Hj. af Storm- og Nørregade, opf. 1902-3, alle af røde Mursten, de to første i to Stokv. med 8 Klasser hver, den sidste i tre Stokv. (Arkitekt: O. Berg) med 25 Klasser, Skolekøkken, Skolebespisningssal, Haandgerningsklasse, Sløjdklasse osv. samt særligt Gymnastikhus. To Forskoler i Østergade og Spangsbergsgade, begge opf. 1896 af røde Mursten i to Stokv. med blindingsprydede Gavle (Arkitekt: C. H. Clausen), og hver med 8 Klasser. De offentlige Skoler havde Okt. 1902 i alt 46 Lærere og Lærerinder samt c. 2100 Elever. — En privat Realskole, Skolegade, der nu støttes af Stat, Amt og Kommune og fra 1892 har Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen, er oprettet 1889 af et Aktieselskab; Bygningen, af røde Mursten i 2 Stokv., er opf. 1890, udvidet 1894; den indeholder bl. a. 13 Klasseværelser, Sløjdlokale, Haandarbejderværelse, med Vaskeværelse, og Skolekøkken samt i en særskilt Bygning Gymnastiksal. I Skoleaaret 1901-2 var der 4 Realklasser, Latinafdeling, 2 Pigeklasser, 1 Handelsklasse og 5 Forberedelsesklasser samt 285 Elever, en Bestyrer, 5 Lærere, 7 Lærerinder, 3 Timelærere og 1 Timelærerinde. Undervisningen er fælles for Drenge og Piger. — Teknisk Skole, Englandsgade, nu støttet af Stat, Amt og Kommune, er oprettet 1886 af Haandværkerforeningen; Bygningen, af røde Mursten i 2 Stokv., er opf. 1890 (en ny Bygning tænkes opf.). Vinteren 1901-2 var der 17 Klasser og 257 Elever, underviste af Bestyreren og 12 Lærere. — En Folkehøjskole, Jernevej, er opr. 1896; den havde 1901-2 c. 40 Elever, en Forstander, 1 Lærer og 1 Lærerinde. — En Handelsskole, opr. 1898 af Handelsforeningen og støttet af Stat og Kommune, har Lokale i Norgesgades Kommuneskole; Vinteren 1901-2 havde den 101 Elever, en Forstander og 5 Lærere. — Desuden er der en Pigeskole, og 4 Pogeskoler.

Syge- og Epidemihuset, mod S. Ø. paa Lille Bavnehøj („Lille-Esbjærg“), er opf. 1892 af Amtsraadet for c. 92,000 Kr. (Arkitekt: A. Arboe) og bestaar af en Afdeling for alm. Sygdomme, med 11 Senge, og en Afdeling for epidemiske Sygdomme, med 24 Senge; til Sygehuset, der er overtaget af Købstaden, hører Desinfektionsanstalt. Der er udarbejdet Planer til et nyt Sygehus paa en Grund N. V. for Byen.

Børnehjemmet, Haraldsgade, er oprettet 1892 og havde lejet Lokale, indtil det 1899 fik sin egen Bygning, af røde Mursten i 1 Stokv.; det har Plads til 22 Børn og en Bestyrelse paa 12 Medlemmer. — Et Sømands- og Fiskerhjem, ved Havnen, bliver opf. 1903 paa Havneterrænet af en Komité; det skal indeholde bl. a. en Afholdsrestauration, Logi for Sømænd og en Uddannelsesskole for Fiskere. — Et St. Josephs Hospital skal opføres 1903 i Nørregade.— Af Velgørenhedsforeninger nævnes : Hjælpeforeningen, opr. 1890, Understøttelsesforeningen for efterladte, paa Søen forulykkede Fiskere, opr. 1896, Menighedsplejen, opr. 1893, Bombebøssen, opr. 20/12 1901, og „Børnenes Vel“, opr. 4/2 1902, en Afdeling under „De danske Plejehjemsforeninger“, med det Formaal at tage sig af vanrøgtede Børn; Byraadet har overdraget den det frivillige Tilsyn med Plejebørn. Desuden flere Afholdsforeninger.

Banegaarden, mod Ø. ved Jærnbanevej, er opf. 1874 som en lav, simpel Træbygning, men er nu ifl. Lov af 27/4 1900 under Ombygning. Den bliver opf. af røde Mursten, to Stokv., med Gavlparti og to Taarne paa Façaden (Arkitekt: Wenck), ved en ny Stationsvej mellem Kongens- og Frodegade; Baneterrænets Omregulering vil forkorte Kongensgade med c. 200 Al. og spærre for Adgang til Byen fra Ø. undt. gennem en Tunnel ud for Borgergade og en Overkørsel (Bro), der forbinder Frodesgade med Jerne Landevej.

Gasværket, mod S. Ø. uden for Byen ved Gasværksvej, er anlagt 1896 af Byen for c. 278,000 Kr., udvidet 1903 for c, 150,000 Kr.; i 1901 produceredes 30,03 Mill. Kbfd. Gas. — Vandværket er anlagt 1896 af Byen i Vognsbøl N. for Byen for c. 212,000 Kr. Paa den beplantede Bavnehøj (se ndfr.) er der 1896-97 opf. et c. 100 F. højt Vandtaarn (Arkitekt: C. H. Clausen) med Pyramidetag og 4 smaa Karnaptaarne paa Hjørnerne; det er ogsaa Udsigtstaarn. Vandforbruget pr. Døgn er c. 8700 Td. (Maksimum 20/7 1901: 13,912 Td.). - Et offentligt Slagtehus med Kødkontrolstation, ved Exnersgade, er opf. af Kommunen for c. 150,000 Kr. (Arkitekt: C. H. Clausen). - En Brandstation, i Borgergade, er opf. 1897 (Arkitekt: C. H. Clausen). — Kommunens Kontorbygning, ved Ting- og Arresthuset paa Hj. af Danmarks- og Torvegade, er en anselig, 3 Stokv. høj, 1895 af private opf. Bygning, der bl. a. indeholder Bogholder- og Kassererkontor, Fattigvæsenskontor, Stadsingeniørens og Gas- og Vandværkskontorer m. m. samt udlejede Lokaler til Borgmesterkontor og Telegrafvæsenet.

Postkontoret, Havnegade, er en mindre, lejet Bygning af røde Mursten i 1 Stokv. — Toldkammerbygningen, ved Havnen, er opf. 1897 af Staten for c. 100,000 Kr. (Arkitekt: Bygningsinspektør J. V. Petersen). Det er en 80 Al. lang Bygning af røde Mursten i to Stokv. med et Taarn med kobbertækket Spir paa Midtpartiet; i 1899 er tilbygget et Varefrilager.

Om Havnen se S. 717.

Af andre Bygninger mærkes: Handelsbanken, Torvet, opf. 1897, Esbjærg-Fanø Bank, Torvet, opf. 1897 af røde Mursten i 3 Stokv. (Arkitekt. C. H. Clausen), et Teater, der rummer 800 à 1000 Tilskuere, i det ved Havnegade 1875 opf., senest 1892 udvidede Spangsbergs Hotel (Teatret udgør den nordl. Fløj af Hotellet og vender ud til Kongensgade). I Kronprinsensgade ligger en 1897 opf. Odd-Fellow Loge, i Skolegade et Højskolehjem.

Paa Bavnehøj mellem Havnegade og Østre Havnevej, paa Statens Territorium, begyndte man at plante 1878; 1884-85 har Staten Ø. for Højen ladet tilplante et c. 6 1/2 Td. Ld. stort Anlæg, der er overladt til Benyttelse af og vedligeholdes af Kommunen; fra Anlægget og fra Vandtaarnet er der smuk Udsigt over Havnen og Farvandet. Ved et Aktieselskabs Foranstaltning er der N. V. for Byen lige uden for Bygrænsen i 1902-3 beplantet et c. 21 Td. Ld. stort Areal, Strandskoven. Mod N. V. ved Kysten ligger Forlystelsesetablissementet Tivoli.

Paa Byens Torv staar en Rytterstatue af Chr. IX, paa et højt Sandstensfundament (Billedhugger: L. Brandstrup), rejst 1899, afsl. 28/6 1900.

Indbyggertallet var 1/2 1901 13,355, Okt. 1902: 14,022 (i 1880 havde Byen 1529, 1890: 4111, 1895: 9280, 1896: 12,352). — Erhverv 1890: 399 levede af immateriel Virksomhed, 2243 af Haandværk og Industri, 654 af Handel, 57 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 138 af Fiskeri, 223 af Søfart, 325 af forsk. Daglejervirksomhed, 49 af deres Midler, og 14 nøde Almisse. — Handel, Skibsfart og Fiskeri samt Haandværk og Industri ere vigtige Erhverv, og store Fabrikker og Handelsforretninger ere fremstaaede i det sidste Aarti. En alvorlig Krise, som for et Par Aar siden ramte Byen, væsentligst som Reaktion mod den stærke og usunde Jordspekulation, bevirkede en Standsning; men den synes nu overstaaet, og den naturlige Udvikling af Erhverslivet er atter begyndt at tage Fart. Ifl. Fiskeriberetn. var der 1901 i Tolddistriktet 403 Fiskere, som med 1 Damper, 11 Kuttere, 42 Dæksbaade og 80 mindre Baade fiskede for en Værdi af 506,237 Kr., næsten udelukkende Rødspætter og Kuller.

Af fremmede Varer fortoldedes i 1902 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 16,144 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 67,128 Pd., uldne Manufakturvarer 88,473 Pd., Vin 18,274 Pd., andre Spirituosa à 8° 262 Vrtlr., Glas og Glasvarer 44,336 Pd., Stentøj, og Porcellæn 61,382 Pd., Humle 6265 Pd., Kaffe 142,460 Pd., Olier 3,007,007 Pd., Rismel og Risengryn 165,606 Pd., Stensalt 1,893,825 Pd., andet Salt 1,236,845 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 550,634 Pd., Tobaksblade og -stilke 145,015 Pd., fabrik. Tobak og Cigarer 3000 Pd., Te 2347 Pd., Stenkul 684 Tdr. og 116,955,463 Pd., Kokes 1,157,289 Pd., toldpligtige Metaller og Metalvarer 3,996,702 Pd., Tømmer og Træ 360 Clstr og 32,018 Kbfd. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. 220,300 Pd. Spergelfrø, 3,792,195 Pd. Hø, 1,496,795 Pd. Halm, 115,847,675 Pd. Flæsk, 11,458,450 Pd. Kød, 46,116 Pd. Ost, 52,451,897 Pd. Smør, 613,952 Pd. Fedt, 102,932 Pd. Mælk og Fløde, 1088 Stkr. Heste, 7259 Stkr. Hornkvæg og Kalve, 578,181 Pd. Huder og Skind, 4,875,105 Pd. fersk Fisk, 7,024,684 Snese Æg, 23,103 Pd. Gær, 40,922 Pd. Vildt, 39,590 Pd. tørrede Buketter, 15,449 Pd. Klude og 732,275 Pd. Halmbaand.

Ved Udg. af 1902 var der ved Toldstedet hjemmehørende 110 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 15,139 Tons; deraf vare 7 fra 200 til 400 T. hver og 17 over 400 Tons; af Fartøjerne vare 28 Dampskibe, tils. paa 13,221 Tons og med 3930 Hestes Kr. samt 73 Fiskerfartøjer med en Nettotonnage af 1354 Tons. Handelsflaaden staar i Antal af Skibe og i Registertonnage kun tilbage for Kjøbenhavns, Marstals, Fanøs og Svendborgs. Fra Udlandet indkom 605 Skibe med 85,385 Tons Gods, deraf 488 Dampskibe med 74,213 Tons Gods, og der udgik 609 Skibe med 132,316 T. Gods, deraf 498 Dampsk. med 131,794 Tons; i indenrigsk Fart indkom 33 med 591 Tons Gods, hvoraf 13 Dampsk. med 344 T., og udgik 29 Skibe med 309 T., deraf 4 Dampsk. med 75 T.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1902 404,545 Kr., Krigsskatten af Vareindførslen 13,848 Kr., i alt 418,393 Kr. (78,119 Kr. mere end i 1901); Godtgørelserne vare i alt 70,318 Kr. I Tolddistriktet Andes et Bayerskølbryggeri og et Brændevinsbrænderi (Spritfabrikken Føniks). Til Udlandet udførtes som Skibsproviant 6154 Potter Spiritus.

I Esbjærg er der hver Onsdag hele Aaret Marked med Kreaturer. Torvedag hver Onsdag og Lørdag.

Af Fabrikker og større industrielle Anlæg nævnes: 3 Margarinefabrikker, 1) C. Lunds, aarl. Prod.: 2 Mill. Pd., aarl. Omsætning (Smørforretn. inkl.) c. 3 Mill. Kr., 16 Arbejd.; 2) De danske Købmænds Margarinefabr., et 1899 stift. Aktieselsk., Aktiekapit. 100,000 Kr., aarl. Produkt. 1 Mill. Pd., 15 Arb.; 3) Sloths, aarl. Prod. 1/2 Mil. Pd., 7 Arbejd. Dansk Andels Smørpakkeri: Pakning af og Eksport af fersk og salt Smør samt Æg (i Forb. hermed et Fjerkræfederi); aarl. Omsætn. c. 9 1/2 Mill. Kr.; det ejes af 20 Mejerier; Ægforretningen har c. 15,000 Medlemmer, fordelte i 220 Kredse; c. 150 Arbejd. 2 Møllerier, 1) Valsemøllen, et 1899 stift. Aktieselsk., Kapit. 100,000 Kr., aarl. Omsætn. c. 1 Mill. Kr., 15 Arbejd.; 2) Esbjærg Mølle. En Brødfabrik; forarbejder aarl. c. 7000 Td. Korn, aarl. Omsætn. c. 100,000 Kr.; 5 Arbejd. Et Bayersk- og Hvidtølsbryggeri, aarl. Prod. c. 12,000 Td. Øl, c. 25 Arbejd. En Spritfabrik, anlagt 1902, indrettet til Prod. af 1 1/2 Mill. Potter Brændevin, 3/4 Mill. Pd. Pressegær, c. 20 Arbejd. 3 Slagterier, 1) Esbjærg Andels-Svineslagteri, aarl. Omsætn. c. 2 1/2 Mill. Kr., slagter aarl. 36,000 Svin, 8-10,000 Kreaturer og 5-6000 Faar, c. 40 Arbejd.; 2) Esbjærg Svineslagteri; og 3) Statens Eksportslagteri, opr. 1892 af Det forenede Dampskibsselsk., overtaget 1893 af Staten. Et Tarmrenseri (c. 80 Arbejd.). Et Fiskerøgeri (Taabbel). Esbj. Salt- og Cindersfabrikker, i 1900 overgaaet til et Aktieselsk., Kapit. 100,000 Kr., aarl. Prod. c. 3 Mill. Pd. Salt og c. 20,000 Td. Cinders; 8 Arbejd. En Sodafabrik (aarl. Prod. c. 1 1/2 Mill. Pd. Soda). En Tobaksfabrik, Fællesforeningen for Danm. Brugsforeninger, aarl. Prod. 250,000 Pd. Skraa og Røgtobak; 52 Arbejd. Et Eddikebryggeri. Dansk Jersey- og Normalfabrik, et 1897 stift. Aktieselsk., Kapit. 150,000 Kr.; c. 100 Arbejd., aarl. Arbejdsløn c. 60,000 Kr. Strandby Klædefabrik (c. 25 Arbejd., aarl. Arbejdsløn c. 16,000 Kr.). Et Dampvaskeri (Aktieselsk., c. 20 Arbejd.). 5 Maskinfabrikker, deraf 1) Jensen & Olsen, aarl. Omsætn. c. 250,000 Kr., c. 100 Arbejd.; 2) Mollerups, Prod. aarl. c. 100 Motorer (i alt c. 400 Hestes Kr.), hovedsagelig til Skibsbrug; aarl. Omsætn. c. 120,000 Kr., c. 80 Arbejd.; 3) Christoffersen & Larsen, aarl. Omsætn. c. 100,000 Kr., c. 40 Arbejd. 2 Skibsbyggerier, 1) aarl. Prod. c. 5 Baade à 40 Tons til Fiskeribrug, c. 40 Arbejd., 2) c. 14 Arbejd. Et Sejlmageri, aarl. Omsætn. c. 70,000 Kr. 6 Arbejd. 2 Savskærerier, hvoraf det 1901 stift. Aktieselsk. „Dansk Træindustri“ (Kapit. 75,000 Kr.) har en aarl. Omsætn. af c. 100,000 Kr., 50 à 60 Arbejd. Et Teglværk (Th. Møller & Co.), aarl. Prod. c. 5 Mill. Mursten (kan. prod. 10 Mill.), 1/4 Mill. Formsten og 1/2 Mill. Tagsten; 30 à 40 Arbejd. Esbj. Monier- og Cementvarefabrik, et 1898 stift. Aktieselsk., Kapit. 25,000 Kr., 5-6 Arbejd. Desuden Fabrik for Tjæremaling, Andelsmejeri, Fællesmejeri, m. m. Der er 7 Bogtrykkerier. Af andre Forretninger nævnes 3 større for Kulimport, Aktieselskabet Eriksen & Christensens Foderstofforretning, som aarl. omsætter 40-50,000 Tons Korn og Foderstoffer (50 à 60 Arbejd.), og forskellige større Rederier, saaledes Dampskibsselskaberne „Dania“ (stift. 1900, Kapit. 200,000 Kr.), „Jylland“ (stift. 1899, Kapit. 400,000 Kr.), „Vesterhavet“ (stift. 1895, Kapit. 1 Mill. Kr.) og „Esbj. Dampskibsselskab“ (stift. 1895, Kapit. 110,000 Kr.), samt „Esbjærg Fanø Færgeri“. Af de store Eksportforretninger nævnes foruden Slagterierne 13 i Smør og 6 i Æg.

I Esbjærg udgives 3 Aviser: „E. Avis“, „E. Dagblad“ og „Vestjyllands Socialdemokrat“.

Kreaturhold i 1898 i Byen og paa Markjorderne: 336 Heste, 85 Stkr. Hornkvæg (hvoraf 78 Køer), 49 Faar, 224 Svin og 31 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Auktionsdirektør, og en Byfoged, der tillige er Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Skads Hrd. og Birkedommer i Fanø Birk. Byraadet bestaar, foruden af Borgmesteren som Formand, af 19 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Skolevæs., c) for Fattigvæs. og Sygehuset, d) for Alderdomsunderst., e) for de tekniske Anliggender, f) for Legater, g) for Byens Forskønnelse, h) for Kommunens Bogsamling, i) for Redaktionen af Byraadets Forhandlinger, k) for de offtl. Slagtehuse, l) for Tilsyn med Plejebørn.

Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 198,645 (deraf Grundsk. 18,140, Hussk. 20,161, Formue-og Lejlighedssk. 154,670, lignet paa Menigheden 5674), Afgifter efter Næringsloven 18,643, Indtægt af Aktiver 54,630 (deraf Gasværksoverskud 34,780 og Indt. af Vandforsyning 13,718), Statens Tilskud til Alderdomsunderst. 3758 Kr.; Udgifter: Bidr. til Amt 180, til Amtsskolefond 1200, Byens Bestyrelse 13,530, Fattigvæs. 27,906, Alderdomsunderst. 11,393, Skolevæs. 47,073, Rets- og Politivæs. 23,785, Medicinalvæs. 28,220, Gader og Veje 19,446, Brandvæs. 3992, Lystanlæg 1738, afløst Højtidsoffer 4800, Tilskud til Kirkev. 2587 Kr. Kommunen ejede 31/12 1900 i Kapitaler 380,940 og i faste Ejendomme 1,005,403 Kr., og den skyldte bort 1,340,496 Kr. Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed er beregnet efter stigende Skala (af en Indtægt paa 3000 svares 8 pCt., af 6000 Kr. 11,2 pCt., af 10,000 Kr. og derover 14,4 pCt.); den anslaaede Indtægt for 1902 var 4,135,400 Kr.; deraf var skattepligtig Indtægt 2,849,860 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: Andel i Ting- og Arresthuset, Syge- og Epidemihuset, Skolerne, Vandværk og Vandtaarn, Gasværk, Brandstation, offtl. Slagtehus og Kødkontrolstation, Kontorbygning, Kirkegaard med Ligkapel, samt af Jorder: Grund til nyt Sygehus og til nyt Raadhus samt forsk, mindre Byggegrunde.

Byens Politikorps bestaar af Politimesteren, 1 Politifuldmægtig, 1 Politiassistent, 5 Politibetjente og 7 Patrouillebetj., Brandkorpset af Brandinspektøren, 1 Brandassistent, 4 Brandmestre, 26 Brandsvende og 1 Bud.

I Esbjærg og Omegns Sparekasse, opr. 10/1 1890, var 31/3 1901 Spar. Tilgodeh. 38,375 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2333 Kr., Antal af Konti 492. — I Esbjærg-Fanø Bank, begyndt Juli 1892, er Aktiekapitalen 500,000 Kr.; 31/12 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 2,044,838, Vekselkontoen 1,034,585 Kr. — Desuden er der Filialer af Handelsbanken i Kjøbenhavn (opr. 1896 som selvstændig Bank, 1898 overgaaet til Filial) og af Varde Bank. — Brøndum Sogns Spare- og Laanekasse, opr. 6/10 1872, har Kontor i Esbjærg; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 290,322 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 13,016 Kr., Antal af Konti 1203.

Havnen, der tilhører Staten, anlagdes ifl. Lov af 24/4 1868 (efter at flere Steder for Havnens Beliggenhed havde været paa Tale, saaledes Ribe, Hjerting, Skallingen, ja endog Ringkjøbing) for at skaffe Nørrejylland en Udførselshavn, da Sønderjyll. var gaaet tabt 1864, og Landets Produkter (navnlig Kreaturer) for en stor Del maatte føres mod S. over Marsken og Hamburg for at finde Vej til England. Det første Anlæg, der fra Begyndelsen væsentlig lededes af Ingeniørerne Carlé (til 1872) og E. Petersen (Forarbejderne ere gjorte af Ingeniør C. G. Bruun), bestod væsentlig af Dokhavnen og kostede 1,2 Mill. Kr.; den skulde efter Bestemmelsen være færdig 1/1 1871, men paa Grund af Forsinkelser ved Arbejdet aabnedes den først i Aug. 1874 (det første Skib lossede dog allerede 2/12 1873), og 30/8 1878 var Havnen fuldendt; Havnen havde da en Dybde af 15 F. i Forhavnen, 12 F. paa Slusetærskelen, 13 F. i Dokhavnen. Men da var der allerede paabegyndt nye Arbejder, saaledes Forlængelse af den nordre Mole og Uddybning af Havnerenden, samt en Uddybning af Forhavnen. Disse Arbejder afsluttedes først i 1881, og hele Havneanlægget havde da hidtil kostet næsten 2 Mill. Kr. De foretagne Arbejder viste sig dog snart utilstrækkelige. „Barren“, den inderste Revle gennem Graadybsløbet, som fra Begyndelsen kun havde 12 F. Vand, havde ved Selvuddybning faaet 15 F. Vand, og Dokhavnen maatte nu have samme Dybde som Forhavnen; 1886-88 anlagdes under Ledelse af Vandbygningsdirektør V. Kolderup-Rosenvinge den nuv. Forhavn ligesom en 13 F. dyb Fiskerihavn, og der foretoges en Ombygning af Dokhavnens Sluser, svære Jærnporte, der aabne sig indad og saaledes give Vandet Adgang i Flodtiden, medens de holde det tilbage i Ebbetiden (Flodskiftet er 4,7 F.). I 1888 stod Havnen i 2,4 Mill. Kr. Senere er der stadig foretaget nye Ombygninger og Udvidelser. Saaledes er i Finansaarene 1895-96 til 1899-1900 Dokhavnen bleven forbedret ved Ombygning af Slusen, saa at Vandmængden paa Slusetærskelen er forøget fra 12 til 18 F.; tillige er Dybden i Dokhavnen og i Slusegabet (uden for Slusen) forøget fra 13 til 19 F., og i Dokhavnen blev der anlagt to nye Kajer med c. 1500 F. samlet Bolværkslængde samt en mindre Ophalingsbeding. I Finansaar. 1897-98 til 1898-99 er søndre Forhavn blevet uddybet fra 15 til 19 F. og dens Bolværk ombygget til den større Dybde. Endelig er der i Finansaar. 1897-98 til 1901-2 anlagt en ny Fiskerihavn V. for Dokhavnen, med 4 Ophalingsbedinger til Reparation af Fiskerfartøjer. Havnen staar nu Staten i c. 5 1/2 Mill. Kr. Hele Havnens Størrelse er c. 448,100 □ Al., 32 Td. Ld., med en samlet Bolværkslængde af 6600 F.; deraf er østre Forhavn c. 40,500 □ Al. (c. 900 F. Bolværk, c. 15 F. dyb), søndre Forhavn 126,380 □ Al. (1100 F. Bolv., 19 F. dyb), Slusegabet 11,960 □ Al. (19 F. dyb), Dokhavnen 130,650 □ Al. (2500 F. Bolv., 19 F. dyb), den gamle Fiskerihavn 11,320 □ Al. (800 F. Bolv., 13 F. dyb), den nye Fiskerihavn 76,160 □ Al. (1300 F. Bolv., 18 F. dyb) og Forhavnen til den sidste 51,130 □ Al. (18 F. dyb). Et ved Højvande overflydt Areal Ø. for østre Forhavn er c. 176,240 □ Al. Hele Havnepladsen er c. 121 Td. Ld., 1,690,720 □ Al.; deraf ere Kajer og Oplagspladser c. 376,650 □ Al. og Vejene 66,630 □ Al. Ifl. Reglement af 23/1 1899 bestyres Havnen af et Havneraad paa 5 Medlemmer, nemlig Havneingeniøren, 2 af Indenrigsmin. (nu Minist. for offtl. Arbejder) for 6 Aar beskikkede Medlemmer samt 2 af Esbjærg Byraad valgte Medlemmer; Minist. beskikker for 6 Aar et af de 5 Medlemmer til Raadets Formand og Havnens Regnskabsfører; paa Minist. Vegne fører Vandbygningsdirektøren Overtilsyn med Havnen. Medens Indtægterne af Havnen i 1874 udgjorde 7507 Kr., vare de 1880 stegne til 40,629 og 1891 til 100,919 Kr.; i 1899 1900 vare de 261,035, 1900-1 241,635 og 1901-2 253,021 Kr., deraf Havne- og Bropenge henh. 237,037, 216,909 og 228,890 Kr. Havnen staar ved en Havnebane i Forbindelse med Banegaarden. Paa Nordmolens Hoved findes to røde, faste Fyr, i en Højde af 26 og 14 F., paa Sydmolens Hoved et fast Fyr, 19 F., med vekslende Lys. Der er Lodsstation. Af de mange Bygninger paa Havneterrænet nævnes Administrationsbygningen med Boliger for Havneingeniøren og Havnemesteren, opf. 1897 (Arkitekt: Estrup), den S. 714 nævnte Toldkammerbygning, et Silopakhus, Statens Eksportslagteri samt to af Staten i 1901 opf. Fiskepakhuse til Udleje til Fiskere og Fiskehandlere (Arkitekt: C. H. Clausen) og Det forenede Dampskibselskabs Kontorbygning, opf. 1900.

Samme Aar som Havnen aabnedes, 1874, begyndte regelmæssig Dampskibsfart paa London (Thameshaven), 1875 etableredes regelmæssig Forbindelse med Newcastle, og 1888 udvidedes Farten paa Parkestone og Hull, alt besørget ved Det forenede Dampskibsselskabs Skibe, som understøttes af Statskassen. Havnen er nu en af Danmarks største Udførselshavne, idet den kun staar tilbage for Kjøbenhavn; især nævnes Kvæg, Smør, Æg, Kød, Flæsk og Fisk til England og Hamburg (4/5 af Flæskeeksporten, 1/3 af Smør- og Ægeksporten og 1/4: Kødeksporten udskibedes fra E.); men ogsaa Indførselen er stegen med Aarene, især af Kul, Salt, Gødning, Foderstoffer, Sukker og Petroleum. Hvad der meget forøger dens Brugbarhed, er, at den næppe nogensinde vil fryse til; endog i de strenge Vintre 1881 og 1893, da Landets fleste andre Havne vare utilgængelige, kunde den besejles.

I gejstlig Hens. danner Esbjærg eet Pastorat.

Esbjærg hører til 11. Landstings- og Amtets 2. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, samt Varde Amtstue- og Esbjærg Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek (opr. 1883). Den hører til 4. Udskrivningskr.’ Lægd 33a og er Sessionssted for Lægderne 30, 32-37, 68 og 69.

Ved Esbjærg Toldsted er ansat en Toldforvalter, 2 Toldkontrollører og 12 Toldassistenter (hvoraf en er Strandkontrollør ved Hjerting) — Toldforvalteren er Chef for Registreringsdistriktet Nr. 18 (Ribe, Esbjærg, Varde og Ringkj. Tolddistrikter) —, ved Postvæsenet en Postmester, en Postkontrollør og 3 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet en Overtelegrafist og 3 Telegrafister. Der er Statstelefon og privat Telefon.

Esbjærg er Station paa den vestjydske Længdebane og Lunderskov-Esbjærg Banen, begge aabnede 3/10 1874 (se S. 300). I Driftsaaret 1901-2 solgtes paa Statsbanen i Esbjærg 100,750 Billetter; der ankom af Gods 144,927 og afgik 102,485 Tons.

Historie. Esbjærgs Historie er Havnens Historie, den ene har holdt Skridt med den anden. Ved den omtalte Esbjærg Kleve i Jerne Sogn laa fer Anlægget af Havnen i 1868 to Gaarde, hvoraf den ene hed Gammelgaarden (i D. Atl. nævnes Esberg Gaard; 1641 boede paa Esbjærg en Adelsmand Anders Mogensen [Vognsen]), med 13 Beboere (Navnet kommer maaske af „Es“, ɔ: Fiskemadding, eller „Ese“, ɔ: hæve sig, løftes). Af Skrænten styrtede Dele ned under Storm 1881 og 1882; senere er den og dens Navn saa at sige helt forsvundet for Havneanlægget; gennem Skrænten snor sig Toldbodvejen „(Hulvejen“ kaldet) ned til Havnen. Den første Nybygger var foruden Regeringens tilsynshavende Ingeniør Reimers og hans Assistent samt de S. 717 nævnte Ingeniører Carlé og hans Assistent E. Petersen, en Smedemester Frantz Møller, hvis Forretning efterhaanden udviklede sig til et stort Jærnstøberi og Maskinværksted (nu Jensen og Olsen, se S. 716). Men efterhaanden som Havneprojektet kom til Udførelse, tog Bebyggelsen Fart; „Husene voksede op som Paddehatte“, og den ene større Forretning efter den anden grundlagdes, mange for snart atter at forsvinde, men mange sloge fast Rod; i det hele var Udviklingen efter danske Forhold forbavsende og mindede i meget om amerikanske Byers Opkomst. Senere bleve dog Forholdene mere stabile, der oprettedes den ene Institution efter den anden, saaledes Lodsstation og Toldsted (med Kreditoplag 1890, Frilager 1900) samt Jærnbanestation 1874, Postekspedition 1875, Telegrafstation og Apotek 1883; Byen fik Kirke 1887, egen Præst 1891, Distriktslæge og Herredsfoged 1893, kommunalt Selvstyre 1/1 1894, idet den udskiltes af Jerne Sogn, og endelig blev den ifl. Lov af 19/3 1898 gjort til Købstad fra 1/1 1899. Under Kongens Nærværelse fejrede Byen 28/6 1893 og flg. Dage sit 25 Aars Jubilæum.

Litt.: O. Bruun, Fra Pionertiden i E., Esbjærg 1893.