Ebeltoft Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 2. maj 2014, 16:27 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Ebeltoft Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Sønder Herred (Randers Amt). I sognet ligger Ebeltoft kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Ebeltoft Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Æbeltoft Købstad ligger i Mols Herred under 56° 11′ 41,48″ n. Br. og 1° 54′ 1,97″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirketaarnets Spids) paa Halvøen Hassens (Hasnæs) langs med Æbeltoft Vigs østl. Side i Retning fra N. til S., omgivet af et kuperet Terræn med høje Bakker, af hvilke Skjelhøje, noget Ø. for Byen, er den højeste, 195 F., 61 M.; fra Højen, ligesom fra Skansen mod S. (se S. 844), er der vid Udsigt over den smukt beliggende By og Vigen. Det højeste Punkt i Byen er ved dens Nordende, 49 F., 15 M.; ved Kirken er der 27, ved Byens Sydside 10 F. Afstanden fra $Grenaa er 3 1/2, fra Randers 6 1/2, fra Aarhus 4 Mil (ad Jærnbanen henh. 4,3 Mil, 32,5 Km., 10,2 Mil, 76,5 Km., og 10,6 Mil, 79,5 Km.). Fra N. til S. er Byen omtr. 2000 Al., fra V. til Ø. højst 500 Al. Hovedaaren er Adelgade, der mod N. gennem Nørregade fører ud til Randersvejen og mod S. deler sig i Neder- og Overgade. Gaderne ere for en Del bakkede og stejle, Husene for det meste smaa og uanselige, mange med høje Stentrapper; nogle, dog ikke videre gamle Bindingsværkshuse ere bevarede, især paa Adel- og Overgade. Ejendommeligt for Byen ere de mange Haver og de lange, svære Tangdiger langs Byens Vestgrænse ud mod Vigen.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 omtr. 54 Td. Ld., Markjorderne omtr. 1799 Td. Ld. Byen havde da 12 Gader og Stræder og 1 Torv. Husenes Antal var 227, deraf 202 paa Bygrunden. Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 1853 Td. Ld.; deraf vare besaaede 568, Afgræsn. 581, Høslæt m. m. 247, Kær og Fælleder 154, Have 13, Skov 218, Hede 8, Stenmarker 9, Veje og Byggegr. 52 Td. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 58 Td., hvoraf 32 hørte til 14 Gaarde og 13 til 44 Huse; 6 Gaarde og 27 Huse dreves fra Ejendomme i Byen.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/11 1900 1,645,331 Kr. (Antal af Forsikringer 220).

Om Æbeltoft Landsogn se under Mols Herred.

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken, mod S. i Byen ved Enden af Kirkegade, bestaar af Skib og Kor ud i eet, et smalt, højt Taarn mod V. og mod N. en Tilbygning, dækket ved Forlængelse af Kirkens Tag, nu brugt som Ligkapel. Kirken (hvidtet undtagen Taarnet), hvis hele udv. Længde med Taarn er 115 F., er opf. af røde Mursten (kun indv. i Taggavlen mod Ø. findes Kamp). Langhuset har 5 Krydshvælvinger, hvoraf den østligste udgør Koret, der er hævet 3 Trin over Skibets Gulv; den vestl. Del af Langhuset (de tre Hvælvingsfag) er den ældste, opf. i sengotisk eller Renæssancetiden. Det maaske senere tilbyggede Taarn (1458 kaldes Kirken „Kapel“) er ligeledes af røde Mursten og har før haft Sadeltag og Kamgavle, men ombyggedes 1790-92 (Bygmester: Just Møller) og fik et højt, gennembrudt Spir (92 F.), og Taarnrummet, med fladt Loft, omdannedes til Vaabenhus (et tidligere Vaabenhus, mod S., der havde tjent til Begravelse for Præsten Mag. Knud Utrecht, † 1711, blev da nedbrudt). Over Hovedindgangsdøren i Taarnets Vestside staar en Tavle med Indskrift, der siger, at Taarnet blev ombygget og Kirkens Bygning betydelig forbedret 1792 ved Gehejmer. Ove Høegh-Guldbergs og Bisp H. F. Jansens Omsorg (der havde været en Reparation af Kirken 1771). Ved Restaurationen 1790-92 bleve de fleste af Kirkens Pulpiturer fjærnede, Gravkælderne tilmurede og en Mængde Ligsten borttagne, hvoraf flere findes i Byen og Omegnen, brugte som Trappesten; en Del anvendtes til den 12 Trin høje Trappe, der fører op til Indgangen fra Gaden, saaledes en over R. Pedersen Lund, † 1618, en over Præsten Søren Albertsen, † 1673, med Hustru, og en over Kirkeværge Peder Rasmussen Mørk, † 1692; nogle enkelte bevarede Ligsten forsvandt 1866-67, da Kirken fik nyt Flisegulv; 1869 indlagdes Dampvarmeledning. — Altertavlen, der er sammensat af ældre og nyere Dele, har øverst et Maleri af Opstandelsen, i Midten er udskaaret Korsfæstelsen, og derunder en Kopi af Leon. da Vincis Nadvere, udf. 1842 af C. E. Bøegh; paa Siderne er malet Evangelisterne Johs. og Matthæus; paa Bagsiden et gammelt Maleri. Sølvkalken er skænket 1627 af Christen Madsen Kock og Hustru. Døbefonten (defekt) er af Granit, Prædikestolen, fra omtr. 1850, uden nogen Prydelse. Orgelet, med Chr. VII’s Navnetræk, er anbragt paa et Pulpitur; i Kirken 3 Messinglysekroner, den ene skænket 1667 af Birkefoged Jak. Nielsen, den anden 1694 af ovenn. Præst Utrecht (den tredje er uden Indskr.), og et Skib fra 19. Aarh. I Koret et Træepitafium over Borgmester Jens Hegelund, † 1630, med Hustru og Datter, opsat 1620, bag Alteret en Stentavle over Præsten Niels Pedersen, † 1653, og Hustru. Paa Skibets Nordvæg et Maleri (Christus vandrer paa Søen), skænket 1886 af Malermester C. Hansen. Kirkens to Klokker ere fra 1575. D. Atl. fortæller, at den har haft flere Klokker, men da den ligger saa langt mod S. i Byen, var een ophængt i Raadstuespiret, en anden længere oppe i Byen; den sidste, „Pinken“, hang i en Galge, som endnu stod i 18. Aarh. — Paa den beplantede og indhegnede Kirkeplads er af Beboerne rejst en Mindestøtte for Præsten N. J. Jensen, † 1896, og Hustru.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst (og en Kapellan pro loco), der tillige er Præst i Draaby. Kirken ejer i Kapitaler omtr. 10,000 Kr. og 37 Td. Ld.; dens Gæld er omtr. 4000 Kr.

Kirkegaarden, mod Ø. uden for Byen, anlagt ved 1830, er omtr. 2 Td. Ld. Midt paa Kirkegaarden under en Høj ligger begr. Borgmester J. C. W. Stockfleth, † 1849, for hvem Beboerne have sat et Monument der.

Raadhuset, ved Torvet, er opf. 1840 af Grundmur i to Stokv. Det ejes af Byen (med 1/3) og Amtet og indeholder Byraadssal, Retssal, Lokale til Forligskommissionen (tillige brugt som Udvalgsværelse), Arkiv og Bolig for Arrestforvareren samt Arrester for 9 Arrestanter. — Det gamle Raadhus, ved Torvet, opførtes 1576, restaur. 1710, og havde Spir med Klokke; som det nu staar, er det ombygget 1789 af Bindingsværk; Klokken i Spiret er omstøbt 1803; Huset er nu udlejet.

Den kommunale Borgerskole (dannet 1820-21 ved Sammensmeltning af en Forskole og „den danske Skole“), Adelgade, 2 Stokv., er opf. 1855—56, et Gymnastikhus 1898; Skolen havde Nov. 1900 5 Klasser foruden en Realklasse, 4 Lærere og 188 Elever. Teknisk Skole, Overgade, 2 Stokværk, er opf. 1872 (omtr. 80 Elever). Desuden er der en privat mindre Pigeskole (26 Elever).

Fattighuset, Søndergade, 1 Stokv., har Plads til 10 Lemmer. Amtssygehuset, ved Østerstræde, 1 Stokv., er opf. 1865 og ejes af Amtet; det har 8 Senge. Epidemihuset, mod N. uden for Byen, omgivet af en Have, er opf. 1891-92 i 1 Stokv. med to Fløje (Arkitekt: Olivarius) og ejes af Byen (med 2/3) og Amtet; det har 12 Senge.

Jærnbanestationen, mod V. i Byen nær ved Kysten, Udgangspunkt for Æbeltoft-Trustrup Banen (se S. 847), er opf. 1901 (Arkitekt: Wenck) i to Stokv. By- og Herredsfogedkontoret er paa Adelgade. Posthuset og Telegrafstationen er paa Jærnbanestationen, Amtstuen og Toldkamret paa Søndergade.

Af andre Bygninger nævnes Præstegaarden, ved Kirken (Byfogedbolig til omtr. 1860). Der er et Velgørenhedsselskab og en borgerlig Understøttelsesforening. Byen har flere stærkt vandholdige Kilder.

S. for Byen ligger „Skansen“, en ret anselig Befæstning med Jordvolde, ved hvilke der skal være fundet Munkesten; ved Foden af den stejle Bakke løber en lav Vold; paa Bakken selv ligge to firkantede Skanser, der berøre hinanden i det ene Hjørne. Ingen af disse to Skanser synes at gaa tilbage til Middelalderen. Paa Skansen er der et Lystanlæg, omtr. 3 Td. Ld., anlagt 1876. Ved den nordl. Indgang til Byen, paa begge Sider af Randersvejen, er der to smaa Anlæg, omtr. 1 Td. Ld. Desuden ejer Kommunen Æbeltoft Lystskov („Tøllykke“), 1/4 Mil S. for Byen, omtr. 62 Td. Ld., hvori den har en Skovfogedbolig og en 1877 opf. Pavillon.

Af Bindingsværksbygninger nævnes en paa Adelgade, vistnok fra 18. Aarh.; ud til Gaden er den moderniseret, men til Gaardsiden staar den endnu med Svalegange (se Billedet); ved Jærnbanegade ligger ogsaa en i det Ydre moderniseret Bindingsværksbygning med Svalegang til Gaarden; paa „Juulsbakke“, den Del af Adelgade, der ligger N. for Torvet, ligger et Bindingsværkshus („Uranienborg“) fra omkring 1700 (se Vignetten, S. 842).

Indbyggerantallet var 1. Feb. 1901: 1469 (1801: 598, 1840: 929, 1860: 1313, 1890: 1284). Erhverv 1890: 192 levede af immat. Virksomhed, 114 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 21 af Fiskeri, 12 af Søfart, 495 af Industri, 176 af Handel, 183 af forsk. Daglejervirks., 65 af deres Midler, og 15 nøde Almisse. — Ifl. Fiskeriberetn. fiskedes der 1899-1900 i Æ. med Sletterhage af 56 Fiskere fra 9 Damjoller og 21 mindre Fartøjer 67,100 Pd. Torsk og 23,000 Pd. Aal.

Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a.: Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 2627 Pd., Glas- og Glasvarer 4005 Pd., Kaffe 1974 Pd., Risengryn og Rismel 9699 Pd., Salt 3000 Pd., Sukker 2821 Pd., Stenkul 1,835,302 Pd., Kokes 82,296 Pd. og Metaller og Metalvarer 13,672 Pd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udskibedes til Steder uden for Jylland 7086 Td. Malt, 2828 Faar og Lam, 35,172 Pd. Huder og Skind, 13,405 Pd. Limlæder, 80,000 Stkr. Tørv, 20,114 Pd. Tang, 50,000 Mursten og 5600 Pd. fersk Fisk. Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 1 Fartøj paa 27 Tons og 7 ikke maalte Baade. I udenrigsk Fart indkom 15 og udgik 16 Skibe med henh. 1698 og 12 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 328 og udgik 317 Skibe (henh. 233 og 233 Dampsk.) med henh. 3794 og 3499 T. Gods.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godtgørelser, 5719, Krigsskatten af Vareindførselen 156, i alt 5875 Kr. (2513 Kr. mere end i 1898). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte, efter Fradr. af Godtg., 6818 Kr. (467 mere end i 1898); det prod. Udbytte var 79,907 Potter, hvoraf 8439 udførtes til indenlandske Steder uden for Jylland.

I Æbeltoft holdes aarl. 4 Markeder: 1 i Feb., 1 i Marts og 1 i Juni med Heste og Kvæg, 1 i Sept. med Kvæg og Faar.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Garveri (anl. 1900, vil formentlig beskæftige omtr. 100 Mand), 1 Maltfabrik, 2 Bryggerier (det ene med Maltfabr.), 1 Brænderi, 1 Teglværk, 2 Møller og 1 Fællesmejeri.

I Byen udgives „Æbeltoft Avis“ og „Æ. Folkeblad“, („Æ. Dagblad“ udgives i Randers).

Kreaturhold 1898: 129 Heste, 256 Stkr. Hornkvæg (deraf 177 Køer), 404 Faar, 203 Svin og 9 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver i Æbeltoft samt Herredsfoged og Skriver i Mols og en Del af Sønder Hrd., og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdomsunderst., e) for Brolægnings-, Vej-, Vand- og Lygtevæs., f) for Kommunens Jorder og Skov.

Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 18,118 (deraf Grundsk. 336, Hussk. 1223, Formue- og Lejlighedssk. 16,117, lignet paa Menigheden 108, Bidr. fra Landd. 334), Afgifter efter Næringsloven 950, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 3163, Indtægt af Aktiver 4230, Skolekontingent 267 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 320, til Amt 214, til Amtsskolefond 411, Byens Bestyrelse 965, Fattigvæs. 2288, Alderdomsunderst. 5016, Skolevæs. 6915, Rets- og Politivæs. 1822, Medicinalvæs. 1959, Gader og Veje 885, Belysn. 377, Vandforsyning 78, offentl. Renlighed 216, Brandvæs. 1356, Bidr. til Jærnbaneanlæg 67,260 Kr. Kommunen ejede 31/12 1899 i Kapitaler 16,466 og i Ejendomme 133,437 og skyldte bort 101,412 Kr. Under Byraadet var Legater til Beløb af 2000 Kr. For 1900 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 6 3/10 pCt.; den anslaaede Indtægt var 428,000, deraf var skattepligtig Indt. 302,500 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: det gml. Raadhus, Skolen, Fattighuset, Skovfogedbolig og Pavillon i Skoven samt Andel i Raad- og Epidemihuset; desuden en Del Jorder, deribl. Æbeltoft Skov (væsentlig Eg og Bøg), som giver Kommunen en aarl. Indtægt af omtr. 1000 Kr.; endvidere har Kommunen i de senere Aar beplantet store Arealer med Naale- og til Dels Løvtræer (det beplantede Areal i alt omtr. 130 Td. Ld.).

Byen har 2 Politibetjente, hvoraf den ene er Arrestforvarer. Der er et borgl. Politikorps, bestaaende af 1 Over- og 1 Underbefalingsmand samt 24 Medlemmer. Der er intet fast Brandkorps, men Borgerne ere pligtige til at gøre Tjeneste i Ildebrandstilfælde under 1 Brandinspektør og 2 Assistenter, der vælges af Byraadet.

I Sparekassen for Æ. og Omegn, opr. 28/10 1829, var 31/3 1899 Spar. Tilgodehav. 883,636 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 71,844 Kr., Antal af Konti 984. — I Æbeltoft Bank, opr. 10/12 1872, er Aktiekapitalen 30,000 Kr.; 31/12 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 431,078, Vekselkontoen (inkl. Kassekredit) 86,137 Kr.

Havnen ligger ude i Vigen, forbunden med Byen ved en 3-400 Al. lang Dæmning. Omtr. 1754 anlagdes der en Skibsbro (før havde Byens Skibe maattet søge Vinterhavn i Aarhus). D. Atl. (1768) kalder Havnen god, men nogle Aar efter omtales den som ubrugelig, og saaledes blev den, indtil Stockfleth, Borgmester her 1821—31 (se S. 844), paa egen Haand anlagde den nuv. Havn, hvorfor han afskedigedes. Den er dannet ved Opfyldning paa de to Sider og Moler paa de to andre; den største (vestl.) af Molerne er anl. 1853—55; 1872 udvidedes Havnebassinet mod Ø. med 56 F. i den sydl. og 36 F. i den nordl. Ende. Havnen er nu omtr. 550 □ Al., Bolværkernes Længde 300 Al., Dybden 14 F. Havnepladsen, efterhaanden forøget ved Opfyldning N. for Havnen, er omtr. 1 Td. Ld. Der anlægges 1901 en ny Havn N. for den gamle (Dybden omtr. 18 F., Bassinet 4 Td. Ld., og Havnepladsen forøges med omtr. 1 Td. Ld.). Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som Formand og 4 af Byraadet valgte Medlemmer. Havnekassen ejede ved Udg. af 1900 i Kontanter 24,385 og i Pengeeffekter 600 Kr. og havde ingen Gæld; den aarl. Indtægt af Bro- og Havnepenge er omtr. 7500 Kr. Der er to røde Ledefyr, det ene paa Brohovedet, det andet paa Bakken „Skansen“; desuden er til Vejledning for Indsejling i Vigen anbragt i Bunden af denne ved Nordmandshuset 2 Fyr (se Draaby Sogn). Ved Havnen er der 2 Lodser, der lodse til de nærmeste jydske Byer.

I gejstl. Henseende udgør Æbeltoft eet Pastorat med Draaby.

Æbeltoft hører til 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Æbeltoft Amtstuedistr. (Amtsforvalteren bor her) og Æbeltoft Lægedistr. (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 4. Udskrivningskr.’ 329. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 294—96, 312 og 329—47.

Ved Æbeltoft Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 3 Toldassistenter, hvoraf de to ere Strandkontrollører ved Ruggaardsstrand og paa Mols (Klokkerholm), ved Postvæsenet 1 Postmester, der tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Æbeltoft har Statstelefon og privat Telefon.

Æbeltoft er Udgangspunkt for den private Æbeltoft-Trustrup Bane, anl. ifl. Lov af 19/3 1898 (ved Lov af 8/5 1894 var der først vedtaget en Bane fra Æ. til Thorsager). Banen, der er 3 Mil, 22,5 Km., og har kostet omtr. 950,000 Kr., aabnedes 26/3 1901. Byen staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn, Horsens og Aarhus.

Historie. Navnet staves 1301 Æpplætofte, 1317 Æplætoft, 1356 Æblætofthæ, 1532 Æbeltovtth osv.; man har ment, at det skal komme af „Abel“ eller „Æble’’ (Abild); det sidste er vel det sandsynligste, især da Æbletræet findes i Byens ældste Sigiller (Navnet latiniseredes til „Pomagrina“ og „Pomagrium“). Fra Beg. har Stedet vel været en Landsby eller et Fiskerleje og var Anneks til Draaby op til Reformationen (at det tidligere skal have været et eget Pastorat, er ikke sandsynligt). Men Navnet forekommer, saavidt vides, første Gang i Erik Menveds Brev af 21/1 1301, hvorved Æ. fik Købstadsprivilegier; 25/8 1317 udstedte Kongen et nyt, hvorved han gav Borgerne samme Lov og Vedtægt som Viborg og Aarhus. Dens Privilegier ere mange Gange blevne bekræftede og udvidede, saaledes 29/7 1356, 1443, 1506, 1552, 21/3 1563, 28/5 1607 og 30/11 1648 (alle, i det hele 17 Breve, opbevaredes før i Byens Arkiv, nu i Provinsarkivet i Viborg). Den Lov, der nævnes i Brevet af 1317, er vistnok den gamle slesvigske Stadsret, af hvilken Byen s. Aar fik tilsendt et Eksemplar fra Horsens (dens Ordlyd var ukendt, indtil Eksemplaret 1770 fandtes i Byens Arkiv; se P. G. Thorsen, De med jydske Lov beslægtede slesv. Stadsretter, S. 31 flg.). Aar 1430 nævnes Bytinget, 1479 en Borgmester. I øvrigt omtales Byen kun lidt. Den led af Pesten 1619-20 og blev ilde medtagen i 17. Aarh.’s Krige, navnlig 1627-29, da den brandskattedes saaledes, at dens rige Præst Niels Pedersen (se S. 843) maatte forstrække den med Penge, og „den største Del af Byen blev nedskudt“. Som Virkningen af Krigen fortæller D. Atl., at „halve Gader ligge efter den Tid øde, og Stenmure af de gamle Huse lukke de adspredte Bygninger tilsammen“, ja endnu op i 19. Aarh. omtales øde Pladser. Men noget af Ødelæggelsen kan vel ogsaa skrives paa de flg. Kriges Regning; thi ogsaa 1643-45 led den Skade, og i Krigen 1657-60 havde de svenske deres Befæstning paa „Skansen“ (der dog ikke skyldes dem, da den nævnes før den Tid; se S. 844), ligesom der dengang har staaet Kamp i Vigen mellem svenske og danske Skibe (ved Havnearbejder 1884 og 1893 er der gjort Fund fra den Tid, saaledes sidstn. Aar en Kanon (se Æb. Avis 1893, N. 270). Byens Hovederhverv var Søhandel, der navnlig var ret betydelig i 2. Halvdel af 17. Aarh., da Æ. voksede sin Konkurrent Grenaa over Hovedet (1672 havde Æ. 817 Indb.), havde store Købmands- og Pakhuse, Skibsbyggerier og en indbringende Trafik, især paa Bergen, ligesom den store Brændetransport fra de kgl. Skove i Omegnen bragte meget Liv (se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 519); Regeringen havde ogsaa et Kornmagasin der („Magasingaarden“, der laa paa Adelgade, nedbrødes 1806). D. Atl. siger, at Byen en Tid har haft 30 Skibe, og dens Borgere berette selv 1772, at den i forrige Tider havde nogle og tyve større Fartøjer. I den store nord. Krig, da den mistede en Del af sine Skibe, indtraadte imidlertid Vendepunktet; 1711 havde den endnu 18 Skibe paa 442 Læster, 1732-35 12, 1768 9, 1772 5 og 1798 kun 2 Skibe; 1769 havde den 562 Indb. og var mindre end Grenaa. I 19. Aarh. er den ogsaa kun gaaet lidet frem, om ogsaa de forbedrede Havneforhold bragte noget mere Liv, og den er en af Landets mindste Købstæder; den nylig aabnede Jærnbane vil vel nok forøge dens Opland. — I Krigen 1807-14 var den ogsaa besat af Fjenden; 1808 laa her nogle af Spanierne. — Byen har haft to Porte, Nørre- og Østerport.

Byen har haft en Latinskole, opr. 1558 (se K. Brevb. 9/12 1558), ophævet 1739. „Det gamle Skolehus, der var for lille til den danske Skole, blev solgt“; hvor det har ligget, vides ikke. — Sognepræsten N. J. Jensen oprettede 1874 en Folkehøjskole, som nedlagdes 1891.

Litt.: L. J. Bøttiger, Æbeltoft og Omegn, Aarhus 1893.



Link